Diskusprolaps - En ny forståelse | Smertefribevægelse | Behandling | Rygsmerter

Smertefribevægelse

Diskusprolaps

En ny forståelse

Diskusprolaps

En ny forståelse

Ultra kort

En diskusprolaps er en tilstand hvor diskusens midte flyder ud. Smerterne man oplever i forbindelse med en akut diskusprolaps, ser ud til at være primært forskyldt af den inflammation der forekommer. Ikke kompression af selve nerven, som tidligere troet.

Mange tror, at en diskusprolaps ikke kan hele af sig selv. Sandheden er, at kroppen er fantastisk til at hele sig selv, og diskusprolapser er heldigvis ingen undtagelse.

De fleste symptomer i forbindelse med en diskusprolaps lindres af sig selv indenfor 1-3 måneder, og det ser ud til at træning er den mest effektive og mindst risikofyldte behandling for at hjælpe denne process på vej.

I bunden af artiklen finder du øvelsesvideoer på konkrete øvelser, som du kan benytte i din genoptræning.

Indhold

• Har du fået konstateret diskusprolaps?
• Introduktion
• Hvad er en diskus?
• Hvad er en diskusprolaps?
• Scanninger, diskusprolapser og smerte
• Heling af en diskusprolaps
• Operation eller træning - hvad er bedst?
• Guide til genoptræning
• Øvelsesvideoer
• Referencer

Har du fået konstateret diskusprolaps?

Har du fået konstateret, at dine smerter udelukkende skyldes en diskusprolaps?

Nyere forskning viser, at vævsforandringer såsom diskusprolapser, slidgigt og revner i menisken findes i personer uden smerter – og det bør give dig håb. For hvis det kan eksistere i personer uden smerter, så kan dette ikke være den eneste grund til dine smerter. Derfor kan man med træning og en forståelse af sine smerter nu komme mange smerter, man før troede man blot skulle leve med, til livs.

Se videoen nedenfor for en uddybelse.

Play Video

Introduktion

Rygsmerter er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres levetid og i Danmark er der omkring 800.000, som oplever det hvert år. En del af dem får at vide, at deres smerter skyldes det som kaldes en diskusprolaps. I denne artikel vil vi gennemgå hvad en diskusprolaps er, om den kan hele af sig selv og symptomerne forsvinder, og om det er nødvendig at blive opereret eller om træning kan hjælpe.

Hvad er en diskus?

Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler der sidder oven på korsbenet, 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler (se billedet nedenfor). Mellem disse hvirvler sidder vores diskus, som er en slags støddæmper, der er opbygget af en flydende kerne og en hård, stærk, eftergivelig fibrøs skive. Denne ring består af en masse fibre, der ligger i forskellige retninger, som sammen med den flydende kerne skaber en stærk og modstandsdygtig diskus. Den kan modstå kompression og kraftpåvirkninger i alle retninger. 

Hvad er en diskusprolaps?

En diskus kan gå i stykker når den stærke fibrøse skive revner, så den flydende kerne siver ud. Dette kan ses på billedet nedenfor. Dog kan der forekomme forskellige grader af diskusprolapser. For eksempel kan man have en begyndende diskusprolaps hvor den stærke fibrøse skive ikke er bristet endnu. Dette fænomen omtales diskusprotrusion og er en af mange normale aldersrelateret vævsforandringer.

Skanninger, diskusprolapser og smerte

I 1934 tænkte man, at smerterne der opleves ved en akut diskusprolaps skyldes den kompression prolapsen laver på nerven, som på figuren ovenfor (1). Dette er dog ikke den fulde forklaring. Det ser ikke ser ud til, at kompression af en nerve nødvendigvis fører til smerte.

Saturday night palsy

Et eksempel er termen ‘Saturday Night Palsy’ (13). Det refererer til at hvis man, efter at have lagt arm og efterfølgende føler at armen sover og man har svært ved at bruge fingre- og armmusklerne. Dette sker ved en afklemning eller kompression af en af de store nerver i armen (nervus radialis, for de anatomi-interesserede), som man også selv kan opleve, hvis man har sovet ovenpå sin arm. Her mærker du som reelt ingen smerte og derfor er det oftest også først når du skal bruge armen, at du lægger mærke til det.

 

Afprøv det selv

Du kan selv lave en test for dette, ved at lægge alt vægt ud på den ene balle, du sidder på. Dette vil nemlig føre til stor kompression af en af kroppens største nerver, nemlig iskiasnerven. Men her mærker du hverken føleforstyrrelser eller smerte af nogen art. 

Forskningen peger nemlig på at det mere er den inflammation, der forekommer i forbindelse med en diskusprolaps, diskusprotrusion eller diskusdegeneration (slidgigt), der i den akutte fase spiller en stor rolle for de smerter og symptomer man oplever (2,3,4,5). Disse smerter vil, i forbindelse med den naturlige helingsproces af diskusprolapsen, aftage i løbet af nogle uger til måneder.

Kigger vi på skanningsfund, bekræfter det os i at forandringer i diskus ikke altid er en primær faktor i de smerter og symptomer vi oplever. I et studie med 3.110 raske personer uden smerter, kiggede man på de forskellige degenerative forandringer man kunne finde i ryggen. Her fandt de bl.a., at 68% i 40-års alderen har diskusdegeneration og 33% af dem har diskusprotrusion (tabel 1) (6).

Det ser derfor ikke ud til at kompressionen disse forandringer vil udsætte nerveroden for, er den eneste faktor til de symptomer man oplever i forbindelse med diskusforandringer.

I et studie med 3.110 raske personer uden smerter, kiggede man på de forskellige degenerative forandringer man kunne finde i ryggen. Her fandt de bl.a., at 68% i 40-års alderen har diskusdegeneration og 33% af dem har diskusprotrusion (tabel 1) (6).

Heling af en diskusprolaps

Hver gang vi slår os, eller kommer til skade, starter kroppens naturlige helingsproces. Det samme er tilfældet, når man får en diskusprolaps. Det ser endda ud til at en diskusprolaps i de fleste tilfælde heler af sig selv ved hvile (11). Derudover ser det ud til, at de strålende smerter, og symptomer, vi oplever i forbindelse med f.eks. en diskusprolaps, går i sig selv i løbet af relativt kort tid (2 uger til 3 måneder), ligegyldigt hvad man gør (7).

Kroppen heler sig selv

Det ser ud til at de strålende smerter og symptomer, vi oplever i forbindelse med en diskusprolaps, går i sig selv i løbet af 2 uger til 3 måneder, ligegyldigt hvad man gør

Et studie fra 2010 undersøgte hvorvidt store diskusprolapser (prolapser der fylder mere end 50 % af spinalkanalen), kan behandles ved konservativ behandling. De 35 forsøgspersoner der var med i studiet modtog ikke behandling i forbindelse med studiet, men kunne selv opsøge fysioterapi.
Her så de, efter en periode på to år, følgende resultater for forsøgspersonerne:

 87 % havde en reduktion af prolapsen på 50 %

 83 % af forsøgspersonerne symptomfrie

 11 % oplevede tab af følesans

 0 % oplevede motorisk tab (tab af kontrol af muskler)

Dette studie viser altså, at man godt kan slippe for operation selvom man har fået konstateret en stor diskusprolaps, hvis der er fremgang i den tidlige fase (12).

Kroppen er altså fantastisk til at hele sig selv, og diskusprolapser er ingen undtagelse. De symptomer man oplever i forbindelse med en diskusprolaps ser altså ud til at kunne forbedres efter relativ kort tid, selvom man ikke gør noget. 

Operation eller træning – hvad er bedst?

Mange der får konstateret diskusprolaps, går med overvejelserne om at blive opereret. Dog er det vigtigt at huske, at diskusprolapsens kompression af nerven, som tidligere nævnt, ikke nødvendigvis er den eneste faktor i de smerter og symptomer vi oplever. 

Det ser ud til at den specifikke operation i forbindelse med diskusprolaps (lumbal diskektomi), kan give en hurtigere reducering af smerter i ugerne lige efter operationen, men over længere tid vil konservativ behandling i form af træning være lige så godt, som operationen, dog med færre komplikationer (8,9,15). Det skal tages i betragtning at personer der bliver opereret oftest skal følge en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Derfor er det vigtig at huske at ligegyldig hvilken behandling man går igennem, er træning uundgåelig hvis man vil have resultater i forbindelse med en diskusprolaps.

Det skal tages i betragtning at personer der bliver opereret oftest skal følge en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Derfor er det vigtig at huske, at ligegyldig hvilken behandling man gennemgår, er træning nødvendigt hvis man vil have resultater i forbindelse med en diskusprolaps.

Derudover er der blevet lavet meget forskning, hvor effekten af operationer bliver holdt op mod effekten af snydeoperationer (placebo-operationer, hvor man lader som om man har opereret). Her ser man både ved knæ-, hofte-, albue- og rygsmerter, at snydeoperationer, virker lige så godt, som den rigtige operation. Ved blot at skære folk op og så sy dem sammen igen kan man altså skabe markante forbedringer på smerter og funktionsniveau (10). Dette er dog ikke lavet på den specifikke operation man bruger i forbindelse med en diskusprolaps, men man skal have i tankerne at en operation i sig selv, kan have en stor placeboeffekt.

På min.medicin.dk benævnes blandt andet at operationer bør begrænses til meget svære tilfælde, da langtids resultaterne ved operation ikke er bedre end f.eks. træning (14).

Guide til genoptræning

Det er altså ikke alle diskusprolapser der skaber symptomer, men dem der gør har i de fleste tilfælde et fredeligt forløb. I dagene lige efter en akut diskusprolaps, med medfølgende symptomer, anbefaler vi ro, men at man straks herefter påbegynder sin genoptræning. Denne træning skal selvfølgelig tilpasse nuværende niveau og øges gradvist.

For langt størstedelen forbedres symptomerne i løbet af 1-3 måneder. 

Det ser ud til at træning er en god og sikker behandlingsform til at komme sine symptomer til livs, i forbindelse med en diskusprolaps. I Smertefribevægelse arbejder vi ud fra, at smerter er multifaktuelle af natur, hvilket vil sige at forskellige livsstilsmæssige faktorer også kan spille ind på de smerter man oplever. Er du nysgerrig på dette, anbefaler vi dig at læse artiklen Hvad er smerte? Her i denne artikel vil vi dog kun komme med forslag til øvelsesprogressioner for generel træning af ryggen og derfor er det vigtig at huske, at der er flere faktorer som spiller ind på smerterne. 

Inden man giver sig i kast med at udfordre ryggen med de nedenstående øvelser som inspiration, er det vigtig at læse artiklen om Opdateret behandling, da dette vil gøre din genoptræning mere effektiv.

Inden du begynder din genoptræningsrejse, er det vigtig du er klar til det.

Du skal kontakte lægen hvis..

• Der er mistanke om alvorlig sygdom
• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion
• Har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen
• Du oplever meget nedsat kraft/styrke
• Mindsket følesans omkring skridtet
• Du har svært ved at gå

Du kan med fordel benytte nedenstående punkter på din “genoptræningsrejse”.

1. Planlæg og følg din fremgang
  • Udform en trænings/aktivitetsplan der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen.
  • Følg op på din fremgang. Eventuelt hver 14. dag eller hver måned kan du følge udviklingen i dit funktionsniveau. 
2. Det må gerne gøre lidt ondt, når du træner
  • Det må gerne gøre ondt når du træner så længe du føler dig tryg og OK med smerterne og at du har en fornemmelse af at smerterne falder til niveauet før træning i løbet af 24-48 timer.
  • Du kan spørge dig selv om du føler dig OK nu og OK senere.
3. Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!
  • Acceptér at alle dage ikke er lige gode. Selvom du har ondt så kan du heldigvis stadig træne. Du kan enten modificere aktiviteten ved f.eks. at nedsætte intensiteten og/eller varigheden den pågældende dag eller lave en anden aktivitet.
Bevægelsesøvelser
Styrkeøvelser – Hoftefokuserede hingebevægelser
Styrkeøvelser – Benfokuserede lungebevægelser
Styrkeøvelser – Squat-bevægelser
Styrkeøvelser – Rotations- og sidebevægelser

1) MIXTER, W. J., & BARR, J. S. (1934). Rupture of the Intervertebral Disc with Involvement of the Spinal Canal. New England Journal of Medicine, 211(5), 210–215.

2) Takahashi, H., Suguro, T., Okazima, Y., Motegi, M., Okada, Y., & Kakiuchi, T. (1996). Inflammatory Cytokines in the Herniated Disc of the Lumbar Spine. Spine, 21(2), 218–224.

3) Kawakami, M., Tamaki, T., Hashizume, H., Weinstein, J. N., & Meller, S. T. (1997). The Role of Phospholipase A2 and Nitric Oxide in Pain-Related Behavior Produced by an Allograft of Intervertebral Disc Material to the Sciatic Nerve of the Rat. Spine, 22(10), 1074–1079.

4) Kang, J. D., Georgescu, H. I., McIntyre-Larkin, L., Stefanovic-Racic, M., Donaldson, W. F., & Evans, C. H. (1996). Herniated Lumbar Intervertebral Discs Spontaneously Produce Matrix Metalloproteinases, Nitric Oxide, Interleukin-6, and Prostaglandin E2. Spine, 21(3), 271–277.

5) Kongstorp, M., Schjølberg, T., Jacobsen, D. P., Haugen, F., & Gjerstad, J. (2019). Epiregulin is released from intervertebral disks and induces spontaneous activity in pain pathways. PAIN Reports, 4(2), e718.

6) Brinjikji, W., Luetmer, P. H., Comstock, B., Bresnahan, B. W., Chen, L. E., Deyo, R. A., … Jarvik, J. G. (2014). Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. American Journal of Neuroradiology, 36(4), 811–816.

7) Vroomen, Patrick m.fl.: Predicting the outcome of sciatica at short-term follow-up. I: British Journal of General Practice, 2002, s. 119-123 (Artikel)

8) Österman, H., Seitsalo, S., Karppinen, J., & Malmivaara, A. (2006). Effectiveness of Microdiscectomy for Lumbar Disc Herniation. Spine, 31(21), 2409–2414.

9) Gugliotta, M., da Costa, B. R., Dabis, E., Theiler, R., Jüni, P., Reichenbach, S., … Hasler, P. (2016). Surgical versus conservative treatment for lumbar disc herniation: a prospective cohort study. BMJ Open, 6(12), e012938.

10) Louw, A., Diener, I., Fernández-de-las-Peñas, C., & Puentedura, E. J. (2016). Sham Surgery in Orthopedics: A Systematic Review of the Literature. Pain Medicine, pnw164.

11) Altun, I., & Yüksel, K. Z. (2017). Lumbar herniated disc: spontaneous regression. The Korean Journal of Pain, 30(1), 44.

12) Benson, R., Tavares, S., Robertson, S., Sharp, R., & Marshall, R. (2010). Conservatively treated massive prolapsed discs: a 7-year follow-up. The Annals of The Royal College of Surgeons of England, 92(2), 147–153.

13) Spinner, R. J., Poliakoff, M. B., & Tiel, R. L. (2002). The Origin of ???Saturday Night Palsy???? Neurosurgery, 51(3), 737–741.

14) Diskusprolaps. Udgivet af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S) . Internetadresse: http://min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/155 – Besøgt d. 02.10.2019 (Internet)

15) Jacobs, W. C. H., van Tulder, M., Arts, M., Rubinstein, S. M., van Middelkoop, M., Ostelo, R., … Peul, W. C. (2010). Surgery versus conservative management of sciatica due to a lumbar herniated disc: a systematic review. European Spine Journal, 20(4), 513–522.