Diskusprolaps: En ny forståelse i 2021 | Smertefribevægelse | Behandling | Rygsmerter

Smertefribevægelse

Diskusprolaps

En ny forståelse i 2021

Diskusprolaps

En ny forståelse i 2021

Ultra kort

Tidligere troede man, at en diskusprolaps betød farvel til sport og arbejde. I dag ser det dog langt mere positivt ud. Størstedelen kommer sig helt, endda uden at skulle opereres.

Nyere forskning viser, at diskusprolapser også findes i personer uden smerter, og det bør give dig håb. Hvis personer uden smerter kan have diskusprolapser, kan det ikke være den eneste grund til dine smerter. Der er med andre ord flere ting i din behandling som du selv kan påvirke, for at få det bedre.

Du vil med denne artikel få en større forståelse for diagnosen diskusprolaps, hvordan din fremtid ser ud, hvilke behandlingsmuligheder du har, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Har du fået konstateret en diskusprolaps?

Så bekymrer du dig måske om, hvad du må og ikke må? Om du kan arbejde igen? Om du kan dyrke sport igen?

Er du bange, fordi du har hørt skrækhistorier om andre, der har fået en diskusprolaps, så er du bestemt ikke alene. Fremtidsudsigterne for en diskusprolaps er heldigvis langt mere positive, end de fleste tror.
Det og meget mere vil du lære om i denne artikel.

Du vil blandt andet blive klogere på:

  • Hvorfor du højst sandsynlig ikke behøver en scanning
  • Om du skal opereres eller ej?
  • Om din kropsholdning er skyld i din diskusprolaps?
  • Hvordan rygning kan påvirke helingen af en diskusprolaps
  • Hvordan du kan genoptræne fra en diskusprolaps

Hvad er en diskus?

Lad os starte med at se på, hvad en diskus egentligt er.
Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler, der sidder oven på korsbenet. Syv nakkehvirvler, tolv brysthvirvler og fem lændehvirvler (se billedet nedenfor).

Mellem hvirvlerne sidder vores diskus, som er en slags støddæmper, der er opbygget af en flydende midte og en hård, stærk og eftergivelig ydre ring.

Denne ydre ring består af en masse fibre, der ligger i forskellige retninger, som sammen med den flydende midte skaber en stærk og modstandsdygtig diskus, der kan modstå kompression og kraftpåvirkninger i alle retninger.

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps defineres ved, at den ydre ring eller den flydende midte når ud over rummet mellem ryghvirvlerne. Det kan du se på billederne nedenfor.

Diskusprolapser inddeles i tre forskellige kategorier afhængigt af hvordan diskussen ser ud (1). 

Protrusion
Den flydende midte buler ud og presser på den ydre ring.
På billedet under betyder det at linje D er mindre end linje B.

Ekstrusion
Den flydende midte er brudt igennem en sprække i den ydre ring.
På billedet under betyder det at linje D er større end linje B.

Sequestration
Som en diskusekstrusion, men hvor den flydende midte har løsrevet sig fra disken.

Tryk på nerven og smerter 

I 1934 troede man, at de smerter, man oplevede ved en diskusprolaps, skyldtes den kompression prolapsen lavede på nerven, som på figuren ovenfor (2). 

Det er dog ikke den fulde forklaring. For det ser ikke ud til, at kompression af en nerve nødvendigvis fører til smerte.

Forskningen peger i stedet på, at det i højere grad er inflammation i forbindelse med en diskusprolaps, der spiller en stor rolle for de smerter og symptomer, du oplever (3–6)

Prøv det selv.

Sæt dig, så du kun sidder på den ene balde. Her øger du trykket på en af kroppens største nerver, nemlig iskiasnerven. Men du mærker hverken smerte eller andre symptomer. Et nervetryk er altså ikke ensbetydende med, at du får ondt eller oplever symptomer.

Hvordan ser fremtiden ud? 

En diskusprolaps kan hele af sig selv

Hver gang vi slår os eller kommer til skade, starter kroppens naturlige helingsproces. Det samme er tilfældet, når du får en diskusprolaps.

Det ser endda ud til, at en diskusprolaps i de fleste tilfælde heler af sig selv, og symptomerne forbedres uden operation (7–10).

Et opsamlingsstudie viser, at 66% af diskusprolapser i lænden, der giver symptomer, heles inden for et år uden operation (9).

For diskusprolapser i nakken peger forskningen også på, at du oftest ikke behøver operation, og at man ser store forbedringer i smerter og funktionsniveau inden for fire til seks måneder, og at 83% oplever komplet bedring i løbet af to til tre år (8).

Selv ved udstrålende smerter ned i benene ved fx diskusprolaps, oplever 36% markant forbedring af deres symptomer efter to uger og efter tre måneder oplever 73% en forbedring – alt sammen uden operation (11).

Modsat hvad mange tror ser man at store diskusprolapser også kommer sig uden operation (12), og at størrelsen af diskusprolapsen er ikke afgørende for om du skal opereres eller ej (13). 

Diskusprolapser har altså i størstedelen af tilfældene et fredeligt forløb, og symptomerne forbundet med dem vil i de fleste tilfælde gå over med tiden.

Har du i flere år døjet med smerter, som startede i forbindelse med en diskusprolaps? Så er der stor sandsynlighed for, at dine smerter ikke længere skyldes diskusprolapsen.

Kroppen prøver konstant at hele sig selv, ligesom når du får et sår på armen. Derfor siger man som tommelfingerregel: jo længere dine smerter varer, desto mindre skyldes den en skade/forandring på kroppen.

Vil du vide mere om det, kan du se vores video nedenfor ‘Hvorfor smerter kan blive kroniske’.

Play Video

Smerternes varighed

Jo længere dine smerter varer, desto mindre skyldes den en skade eller forandring på kroppen.

En nyere, interessant undersøgelse viste, at helingen af en diskusprolaps ikke behøver at være komplet før symptomerne forsvinder. Undersøgelsen fulgte 9 personer med diskusprolaps og udstrålende symptomer i balder og ben, også kendt som iskias symptomer, som ikke ønskede at blive opereret.

Alle 9 oplevede i gennemsnit heling af deres diskusprolaps i løbet af 9 måneder, men de blev betragtet som helbredt efter bare 6 uger! (14)

Hvorfor? Fordi dine symptomer ikke alene kan forklares ud fra diskusprolapsen, som den ses på en scanning.

Skal jeg scannes? 

Det er en logisk tanke, at har du mistanke om en diskusprolaps, så SKAL du scannes, men sådan forholder det sig ikke.

Mange tænker fejlagtigt, at scanningen jo viser hvordan ryggen ser ud, og kan dermed finde fejlen, som skal fixes.

Dog er forskningen på området ikke så entydig. Et opsamlingsstudie skriver, at det er svært at konkludere om en MR-scanning kan afgøre om du skal opereres eller ej (15).

Et andet studie fandt ikke nogen sammenhæng mellem fund på MR-scanning, og på hvem der reagerede bedst på enten en tidlig operation eller på ikke-kirurgisk behandling, fx træning, medicin eller massage. MR-scanneren kunne altså ikke forudsige, hvem der fik bedst effekt af de to behandlinger (16).

Mange har tilmed en diskusprolaps uden at have ondt. I et studie foretog forskerne en MR-scanning af ryggen på  3.110 raske personer uden smerter.

Her fandt de bl.a., at 29% af personer i 20 års alderen og 38% af personer i 60-års alderen havde en diskusprotrusion, en af de former for diskusprolaps vi nævnte tidligere (17) Du kan se alle resultaterne i tabel 1 nedenfor.  Husk på, at disse mennesker havde altså absolut ingen smerter.

I et studie lavede forskerne en MR-scanning af ryggen på 3.110 raske personer uden smerter. Her fandt de bl.a. at 29% af personer i 20-års alderen og 38% af personer i 60-års alderen havde en diskusprotrusion, som er en af de former for diskusprolaps vi nævnte tidligere (tabel 1) (17).

Forvirret?

Det forstår vi godt.

Og ovenstående studie er ikke det eneste studie, der har fundet vævsforandringer som diskusprolapser og slidgigt hos personer uden smerter (18).

Hvis personer uden smerter kan have diskusprolapser, hvordan kan vi så være sikre på, at prolapsen alene kan forklare smerterne? 

Yderligere kan tolkningen af en MR-scanning bidrage til en negativ forventningseffekt. Det kalder man nocebo, og du kan se vores video om fænomenet her. En gruppe forskere konkluderede i 2013, at man skal være påpasselig med at lave tidlige scanninger af akutte rygsmerter, da det kan have negative effekter på ens funktionsniveau og ende med at koste mange penge på behandlinger (19).

En undersøgelse viste at, forsøgspersonerne med akutte rygsmerter, som fik en tidlig scanning, havde et lavere funktionsniveau ved start, og deres funktionsniveauet var lavere i længere tid. Forskerne selv mener, at scanningen kan lede til, at man undgår at bruge ryggen og generelt er mere opmærksom og bekymret for sin ryg.

Scanninger

Scanninger kan gøre dig unødigt bange.

Vær opmærksom på at studiet kun ser en sammenhæng mellem tidlig scanning og lavere funktionsniveau. Vi kan derfor ikke konkludere at scanningen fører til et lavere funktionsniveau. Indtil videre kan vi blot se, at de optræder sammen (20).

Men forestil dig, at din behandler siger:

“Du har en stor diskusprolaps, og hvis du bruger ryggen, vil det kun blive værre.”

Vil det så gøre dig mere tryg i at bruge ryggen? Nej, selvfølgelig ikke. For mange leder det til, at de undgår at bruge ryggen, og hvis der er noget, forskere kan blive enige om, så er det, at træning er god behandling for en diskusprolaps (21).

Stadig ikke overbevist? 

Sundhedsstyrelsen skriver også:

“Tilbyd kun MR-scanning til patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker.”  Så selv om du oplever udstrålende smerter skal du ikke nødvendigvis scannes.

De skriver også, at en MR-scanning ikke altid kan forklare symptomerne i forbindelse med en nylig nerverodspåvirkning og heller ikke behøver indgå, når man skal stille diagnosen. Derfor bør du overveje, hvad du kan få ud af en scanning. 

Det betyder ikke, at du aldrig skal scannes. Sundhedsstyrelsen skriver, at har du mistanke om en alvorlig sygdom (fx cancer, knoglebrud eller problemer med vandladning ), stædige smerter som ikke forbedres ved medicin eller alvorlige opblusninger af dine symptomer, så kan du med din læge overveje om en MR-scanning kan være passende (22).

Det tyder dog altså på, at der for langt de fleste ikke er behov for en scanning.

Hvilken behandling skal jeg vælge?

Skal jeg opereres?

Mange der får konstateret en diskusprolaps overvejer at blive opereret.
Flere studier peger på, at operation kan give hurtig reducering af smerter i de første måneder, men der er stor uenighed, om der er forskel på lang sigt.

Flere studier viser, at der på lang sigt ikke er forskel mellem operation og konservativ behandling, såsom træning og undervisning (23–26), mens andre studier peger mod, at operation kan have større effekt end konservativ behandling (27–29).

Det skal tages i betragtning, at personer der bliver opereret, oftest følger en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Man skal altså ikke vælge operation med håbet om at slippe for genoptræning. 

Skal du opereres, ser det ud til, at jævnlig fysisk aktivitet inden operation er sammenhængende med bedre tilfredshed efter operation (30).

Genoptræning er en nødvendighed

Det skal tages i betragtning, at personer der bliver opereret, oftest følger en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Man skal altså ikke vælge operation med håbet om at slippe for genoptræning.

Derudover er der lavet meget forskning, hvor effekten af operation bliver holdt op mod effekten af snydeoperationer (placebo-operationer, hvor man lader som om, man har opereret).

Her ser man ved knæ-, albue- og rygsmerter, at snydeoperationer kan virke lige så godt, som den rigtige operation og skabe markante forbedringer på smerter og funktionsniveau (31).

Du kan spørge dig selv, hvorfor operation virker? Er det fordi, vi tror så meget på det? Og behøver vi, at ændre anatomien for at få det bedre? 

Snydeoperationer er dog ikke lavet på operationen for diskusprolaps, men man skal have i tankerne, at en operation i sig selv kan have en stor placeboeffekt.

min.medicin.dk nævnes blandt andet, at operationer bør begrænses til meget svære tilfælde, da resultaterne af en operation på lang sigt ikke er bedre end fx træning (32).

Vi mener, at langt størstedelen med en diskusprolaps, der har ondt, ikke har behov for at blive opereret. Vi anbefaler derfor, at du først prøver konservativ behandling.

Du skal kontakte lægen hvis.. (33)

• Der er mistanke om alvorlig sygdom (fx. uforklarligt vægttab, længerevarende feber og træthed)
• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion
• Har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen
• Du oplever meget nedsat kraft/styrke
• Mindsket følesans omkring skridtet
• Du har svært ved at gå

Ovenstående betyder ikke, at du skal opereres. Det er dog tegn, du bør reagere på. 

Oplever du ikke de symptomer, men har prøvet alt på nær operation, anbefaler vi at du tager en snak med en opdateret smertebehandler (det kan eksempelvis være ved os) omkring dine overvejelser inden du bliver opereret.  

Skal min kropsholdning ændres?

Det er en udbredt misforståelse, at kropsholdningen har stor betydning for de smerter, du oplever. Forskningen kan eksempelvis ikke vise, at der findes en specifik kropsholdning, der giver smerter i ryggen (34). Din kropsholdning, og måden du bevæger os på, ser generelt ud til i meget ringe grad, hvis overhovedet, at kunne forklare hvorfor du har fået ondt.

Er du mere nysgerrig på det, læs vores artikler eller se vores video om emnet.

Et studie fra 2016 fandt bl.a. ikke sammenhæng mellem svaj i lænden eller tilt af korsbenet og diskusprolapser (35).

Nogle studier indikerer dog, at der er en sammenhæng mellem diskusprolapser og vores kropsholdning, så hvad er forskellen? (36–38).

Problemet er dog ofte, at studier sammenligner kropsholdning hos personer med og uden ondt i ryggen.
Men bevæger du dig, eller står du som du plejer, når du har ondt i ryggen? Nej, det gør de færreste.  Når man sammenligner personer med og uden smerter, så giver det mening, at de står forskelligt.

Det bliver altså en hønen-eller-ægget-problematik: Er det fordi, vi står anderledes, at vi får ondt? Eller bevæger vi os anderledes, fordi vi har ondt?

Vi tror på den sidste.

Mange tror fejlagtigt, at bestemte kropsholdninger nedbryder kroppen, fordi de belaster kroppen mere. Det er korrekt, at kropsholdningen har betydning for kroppens belastning, men bliver kroppen nødvendigvis nedbrudt af at blive belastet?

Det kommer an på, hvor meget du laver i forhold til, hvad du er vant til. Hvad sker der, når vi over tid belaster vores krop med fx styrketræning eller løb? Den bliver stærkere. Vi glemmer bare, at den også tilpasser sig måden vi står, går og sidder på.

“Skal jeg så sidde bare sidde med krum ryg hele dagen?” 
Du SKAL ikke, men du må godt. De fleste vil dog opleve, at uanset hvordan de står eller sidder, så findes der ikke en stilling, der føles behagelig hele tiden. Det giver derfor mening at skifte stilling, når du føler trang til det.

Har du ondt i ryggen, kan der være stillinger, som hjælper på smerterne, og dem skal du bare bruge. Forskellen fra tidligere er nu, at du er eksperten. Du kan mærke, om en kropsholdning føles rar eller ej, og hvornår det føles godt at skifte stilling. Du har derfor flere muligheder for at skifte stilling, fordi der ikke længere er kropsholdninger, der er forbudte – du bestemmer

Hvilken træningsform skal jeg vælge?

Fysisk aktivitet og træning hjælper på længerevarende smerter. Forskningen peger dog ikke på én træningsform som den bedste (39–42). Eksempelvis viser et studie, at gangtræning, altså at gå, virker lige så godt som øvelser mod længerevarende rygsmerter (40).

Det samme gør sig gældende for diskusprolapser, der giver symptomer. Her finder forskere ikke yderligere effekt ved at tilføje specifikke øvelser for bestemte mave og rygmuskler til et generelt træningsprogram, hos personer der var blevet opereret for en diskusprolaps (43).

For personer med en diskusprolapser ses heller ingen forskel i smerter, funktionsniveau og livskvalitet mellem træning i vand eller på land (44). Forskerne skriver, at de specifikke øvelser, generelt set, ikke er så vigtige, men at øvelserne bl.a. bør tilpasses den enkeltes præferencer (43). 

Vedholdenhed

I dag ved vi, at vedholdenhed er vigtigere end selve genoptræningsformen.

Det tyder altså ikke på, at der er en træningsform, som virker bedst for alle. Det er formentlig langt vigtigere, at du er vedholdende. Derfor kan du med fordel lave den form for træning, du synes er sjov eller meningsfuldt.

Du bliver god til det, du øver – og derfor kan du med fordel lade dig guide af, hvad du gerne vil tilbage til. Vil du fx gerne kunne løfte tunge vægte fra gulvet, bør løft fra gulvet være en del af din genoptræning.

Opdateret information kan hjælpe dig  

Får du den nyeste viden omkring rygsmerter i forbindelse med en operation for en diskusprolaps, blandt andet at det er okay at holde sig fysisk aktiv selv med smerter, viser det sig, at det kan det hjælpe mod frygt for fysisk aktivitet (45).

Vi ved at fysisk aktivitet er god behandling for en diskusprolaps. Oplever du, at frygt for bevægelse holder dig fra at være fysisk aktiv, kan du derfor søge opdateret information, som det du læser lige nu. 

Generelt ses det, at den rette information omkring smerter kan hjælpe dig til en bedring af dine smerter (46,47).

Ved bedre at forstå dine smerter, kan du nemmere håndtere og behandle dem. Mange oplever også, at de er mindre bange for smerterne, og de derfor fylder mindre i hverdagen.

Vil du vide mere om, hvorfor det giver mening at lære om smerter, kan du læse vores artikel: Derfor bør du lære om smerte

Hvad betyder min livsstil for en diskusprolaps? 

Flere studier peger på, at der er en sammenhæng mellem livsstil og diskusprolapser, der giver symptomer. Det er dog vigtigt at understrege at studierne, på mennesker, kun kigger på sammenhænge. Ikke hvad der forårsager hvad. Er det livsstilen der giver diskusprolapser? Er det diskusprolapser der ændre livsstilen? Eller er det noget helt tredje der skaber sammenhængen? 

I vores gennemgang af litteraturen er rygning den livsstilsfaktor der har den største sammenhæng med diskusprolapser. Et opsamlingsstudie beskriver at rygere har større risiko for at udvikle diskusprolapser (48). 

Resultaterne understøttes af et rotteforsøg, der så revner af diskus ved 8 ugers passiv rygning. Da rotterne ikke længere blev udsat for passiv rygning stoppede udviklingen af revnerne og diskierne blev delvist repareret igen (49). Det tyder altså på at et rygestop kan hjælpe dig med at undgå en diskusprolaps og kan være god behandling, hvis du i forvejen har en.

Et stort studie peger på at overvægtige har en større sandsynlighed for at få udstrålende smerter fra lænden, som forbindes med en diskusprolaps. Desuden ser overvægt også ud til at være forbundet med en større risiko for at blive opereret for diskusprolaps (50). Hvor stor en rolle selve vægten har kan man stille spørgsmålstegn ved. Det er måske inaktiviteten eller kosten, der er forbundet med overvægten, som giver sammenhængen mellem overvægt og smerter. 

Flere andre studier ser også en sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og diskusprolapser, der giver symptomer (51–54). Det er derfor nærliggende at tro at hårdt fysisk arbejde har givet smerterne og at belastning af diskus er farligt. Dog viser et af studierne at træning, ser ud til at have en beskyttende effekt mod diskusprolapser (51).

Flere andre studier peger også på at træning og specielt hård træning ser ud til at være sundt for en diskus generelt (55–57). Hvis træning, der belaster ryggen kan være beskyttende, hvordan kan arbejde, der også belaster ryggen være en risikofaktor for generende diskusprolapser?

Belast ryggen

.. Det har den rigtig godt af.

Her skal du holde tungen lige i munden. Der kan være flere mulige forklaringer på de modstridende resultater. En oplagt mulighed er at selvom hårdt fysisk arbejde er sammenhængende med generende diskusprolapser, så behøver det ikke være det hårde fysiske arbejde som har forårsaget den generende diskusprolaps. Der kan være andre faktorer som giver sammenhængen.

Eksempelvis har personer med hårdt fysisk arbejde en lavere uddannelse. Netop en lavere uddannelse ser også ud til at være sammenhængende med flere smerter (58). Hvorfor? Godt spørgsmål – det ved hverken vi eller forskningen desværre heller ikke. 

Det er svært at sige om en specifik del af livsstilen forårsager diskusprolapser, fordi studierne kun undersøger sammenhænge. Måske det ikke er overvægten der giver flere diskusprolapser, der kan være andre underliggende faktorer som giver sammenhængen. Derfor skal man passe på med at konkludere noget ud fra studier, som undersøger sammenhænge. 

Som forskningen udvikler sig bliver vi forhåbentlig klogere på hvad forårsager hvad. Vi mener at mange faktorer, i vores liv, påvirker hvordan vi har det og også vores smerter. Derfor er det sandsynligt at din livsstil har betydning for dine smerter.

Vi mener at hvis du holder dig aktiv og minimerer rygning, så har du gjort meget for dine smerter og sundhed generelt. Viser det sig ikke at ændre på dine smerter vil du alligevel høste en række sundhedsfordele, så det vil aldrig være spildt at ændre på. Det betyder samtidig ikke at du SKAL stoppe med at ryge for at smerterne forsvinder. De forskellige livsstilsfaktorer er brikker i et stort puslespil, hvor andre faktorer også påvirker dine smerter. 

Guide til genoptræning

Det er ikke alle diskusprolapser der giver symptomer, men de der gør har oftest et fredeligt forløb, hvor symptomerne forsvinder over tid.

Som du har læst kan mange faktorer påvirke dine smerter. Derfor kan din kropsholdning eller MR-scanning ikke alene forklare dem. Hvis de overhovedet betyder noget, er de blot brikker i et stort puslespil og behøver derfor ikke ændres, før du kan få det bedre.

For at give dig et større overblik og flere muligheder for at forbedre din genoptræning, anbefaler vi, at du ser vores videoer og/eller læser vores artikler:

 

Smerterne er lige kommet. Hvad gør jeg?

Heldigvis er langt størstedelen af rygsmerter fredelige og går over af sig selv (59). Vi anbefaler dog at du kontakter lægen hvis:

  • Du har mistanke om en alvorlig sygdom (fx uforklarligt vægttab, længerevarende feber og træthed)
  • Du oplever nedsat følesans
  • Du oplever meget nedsat kraft/styrke
  • Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion (33)


Oplever du ikke ovenstående symptomer, anbefaler vi, at du skruer ned for aktiviteter som provokerer dine symptomer. Det betyder ikke, at du skal lægge dig på sofaen. Gør det eksempelvis meget ondt at bukke dig fremover men ikke at cykle, kan du stadig holde dig i gang på cyklen.

Herfra kan du gradvist begynde at lave flere og flere af de aktiviteter, du gjorde før, i takt med at dine symptomer bliver bedre. 

For både akutte og længerevarende smerter er træning er en god og sikker behandlingsform til at komme dine symptomer til livs i forbindelse med en diskusprolaps.

Det vigtigste er, at du holder dig aktiv. Det er ikke så vigtigt, hvad du laver, blot at du holder dig aktiv. Det giver dig mulighed for at have dine egne mål og præferencer for øje i din genoptræning. Vi anbefaler derfor, at du tager udgangspunkt i noget, du synes er sjovt og meningsfuldt, fordi det øger chancen for, at du er vedholdende.

9 råd til en bedre genoptræning

Her kommer 9 råd som kan hjælpe dig i din genoptræning. 

  • Det er vigtigere, at du laver noget, end præcist hvad du laver.
    • Find en aktivitetsform du synes er meningsfuld. Det øger sandsynligheden for, at du får det gjort.

  • Jo mere specifikt dit mål er, jo mere specifik genoptræning kræver det.
    • Vil du eksempelvis løbe 5 km, støvsuge hele hjemmet eller lege med din børn, giver det god mening at inkorporere selve aktiviteten i din genoptræning.

       

  • Lad dig guide af dine symptomer frem for din diagnose.
    • Diagnosen er mindre vigtig for din genoptræning, fordi du alligevel lader dig guide af dine symptomer og om du oplever fremgang.
    • Vil du blive klogere på det, kan du se vores video Jagten på den specifikke diagnose.

  • Det må gerne gøre ondt, når du træner.
    I modsætning til hvad mange tror må det gerne gøre, ondt når du træner.  
    • Hvor meget du kan lave guides af 2 spørgsmål:
      1. Er jeg okay nu? Altså om du kan håndtere de smerter du mærker under aktiviteten. 
      2. Er jeg okay senere? Altså om du kan håndtere de smerter du vil mærke timerne og dagen efter aktiviteten.  Kan du svare “ja” til begge spørgsmål kan du lave aktiviteten. Er dit svar “nej” til begge spørgsmål kan du justere på aktiviteten eller lave noget andet. 
    • Er du i tvivl om du er okay senere er det op til dig om du vil eksperimentere med det alligevel.
    • Det vigtige er ikke smerterne eller symptomerne, men om du oplever fremgang. Bliver dine smerter, over tid, mindre, eller kan du mere af det du gerne vil, så er du på rette vej.

  • Opblusninger af smerter er normale, og oftest ufarlige
    • I genoptræning er det normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger af dine smerter. Det betyder dog ikke det er rart. Vi anbefaler at du slår koldt vand i blodet og ser tiden an.

  • Sæt et mål – Find en retning
    Hvad vil du gerne? Spørg dig selv “hvad forhindrer smerterne mig i?”
    Gør målet specifik, målbart og tidsbestemt f.eks:
    • At kunne arbejde i haven i 2 timer om 8 uger. 
    • At kunne løfte 100 kg om 3 måneder.

  • Find dit udgangspunkt
    • Vælg en aktivitet, en mængde eller en vægt du føler dig tryg ved at starte med.
    • Tag udgangspunkt i hvad du har gjort i den sidste måned ikke hvad du kunne for 5 år siden.

  • Planlæg og følg din fremgang
    • Udform en trænings/aktivitetsplan, der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen. Det kan fx være tid, distance, gentagelser eller vægt. 
    • Følg din fremgang. Eventuelt hver tredje uge eller en gang i måneden. Fremgang kan fx være hvor meget du kan, eller hvor meget dine smerter fylder for dig.

  • Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!
    • Acceptér at alle dage ikke er lige gode. Vær fleksibel. Selvom du har ondt så kan du heldigvis stadig træne. På dårlige dage kan du modificere aktiviteten ved fx at nedsætte intensiteten og/eller varigheden eller lave en anden aktivitet som fx at træne en anden del af kroppen.

Bevægelsesøvelser

Her er nogle øvelser der arbejder med bevægeligheden og styrken omkring ryggen.
Udvælg de øvelser du har lyst til at starte med og brug de ovenstående punkter, så er du godt på vej.

Styrkeøvelser – Hoftefokuserede hingebevægelser
Styrkeøvelser – Benfokuserede lungebevægelser
Styrkeøvelser – Squat-bevægelser
Styrkeøvelser – Rotations- og sidebevægelser
  1. Fardon DF, Williams AL, Dohring EJ, Murtagh FR, Gabriel Rothman SL, Sze GK. Lumbar disc nomenclature: version 2.0: Recommendations of the combined task forces of the North American Spine Society, the American Society of Spine Radiology and the American Society of Neuroradiology. Spine J Off J North Am Spine Soc. 2014;14(11):2525-2545. doi:10.1016/j.spinee.2014.04.022
  2. MIXTER WJ, BARR JS. Rupture of the Intervertebral Disc with Involvement of the Spinal Canal. N Engl J Med. 1934;211(5):210-215. doi:10.1056/NEJM193408022110506
  3. Takahashi H, Suguro T, Okazima Y, Motegi M, Okada Y, Kakiuchi T. Inflammatory cytokines in the herniated disc of the lumbar spine. Spine. 1996;21(2):218-224. doi:10.1097/00007632-199601150-00011
  4. M K, T T, H H, Jn W, St M. The role of phospholipase A2 and nitric oxide in pain-related behavior produced by an allograft of intervertebral disc material to the sciatic nerve of the rat. Spine. 1997;22(10):1074-1079. doi:10.1097/00007632-199705150-00004
  5. Kang JD, Georgescu HI, McIntyre-Larkin L, Stefanovic-Racic M, Donaldson WF, Evans CH. Herniated lumbar intervertebral discs spontaneously produce matrix metalloproteinases, nitric oxide, interleukin-6, and prostaglandin E2. Spine. 1996;21(3):271-277. doi:10.1097/00007632-199602010-00003
  6. Kongstorp M, Schjølberg T, Jacobsen DP, Haugen F, Gjerstad J. Epiregulin is released from intervertebral disks and induces spontaneous activity in pain pathways. Pain Rep. 2019;4(2). doi:10.1097/PR9.0000000000000718
  7. Altun I, Yüksel KZ. Lumbar herniated disc: spontaneous regression. Korean J Pain. 2017;30(1):44-50. doi:10.3344/kjp.2017.30.1.44
  8. Wong JJ, Côté P, Quesnele JJ, Stern PJ, Mior SA. The course and prognostic factors of symptomatic cervical disc herniation with radiculopathy: a systematic review of the literature. Spine J Off J North Am Spine Soc. 2014;14(8):1781-1789. doi:10.1016/j.spinee.2014.02.032
  9. Zhong M, Liu J-T, Jiang H, et al. Incidence of Spontaneous Resorption of Lumbar Disc Herniation: A Meta-Analysis. Pain Physician. 2017;20(1):E45-E52.
  10. Chiu C-C, Chuang T-Y, Chang K-H, Wu C-H, Lin P-W, Hsu W-Y. The probability of spontaneous regression of lumbar herniated disc: a systematic review. Clin Rehabil. 2015;29(2):184-195. doi:10.1177/0269215514540919
  11. Vroomen PCAJ, de Krom MCTFM, Knottnerus JA. Predicting the outcome of sciatica at short-term follow-up. Br J Gen Pract. 2002;52(475):119-123.
  12. Benson R, Tavares S, Robertson S, Sharp R, Marshall R. Conservatively treated massive prolapsed discs: a 7-year follow-up. Ann R Coll Surg Engl. 2010;92(2):147-153. doi:10.1308/003588410X12518836438840
  13. Gupta A, Upadhyaya S, Yeung CM, et al. Does Size Matter? An Analysis of the Effect of Lumbar Disc Herniation Size on the Success of Nonoperative Treatment. Glob Spine J. 2020;10(7):881-887. doi:10.1177/2192568219880822
  14. Elkholy AR, Farid AM, Shamhoot EA. Spontaneous Resorption of Herniated Lumbar Disk: Observational Retrospective Study in 9 Patients. World Neurosurg. Published online January 3, 2019. doi:10.1016/j.wneu.2018.12.115
  15. Steffens D, Hancock MJ, Pereira LSM, Kent PM, Latimer J, Maher CG. Do MRI findings identify patients with low back pain or sciatica who respond better to particular interventions? A systematic review. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. 2016;25(4):1170-1187. doi:10.1007/s00586-015-4195-4
  16. El Barzouhi A, Verwoerd AJH, Peul WC, et al. Prognostic value of magnetic resonance imaging findings in patients with sciatica. J Neurosurg Spine. 2016;24(6):978-985. doi:10.3171/2015.10.SPINE15858
  17. Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015;36(4):811-816. doi:10.3174/ajnr.A4173
  18. Guermazi A, Niu J, Hayashi D, et al. Prevalence of abnormalities in knees detected by MRI in adults without knee osteoarthritis: population based observational study (Framingham Osteoarthritis Study). BMJ. 2012;345:e5339. doi:10.1136/bmj.e5339
  19. Webster BS, Bauer AZ, Choi Y, Cifuentes M, Pransky GS. Iatrogenic Consequences of Early Magnetic Resonance Imaging in Acute, Work-Related, Disabling Low Back Pain. Spine. 2013;38(22):1939-1946. doi:10.1097/BRS.0b013e3182a42eb6
  20. Graves JM, Fulton-Kehoe D, Jarvik JG, Franklin GM. Early imaging for acute low back pain: one-year health and disability outcomes among Washington State workers. Spine. 2012;37(18):1617-1627. doi:10.1097/BRS.0b013e318251887b
  21. Lee JH, Choi KH, Kang S, et al. Nonsurgical treatments for patients with radicular pain from lumbosacral disc herniation. Spine J Off J North Am Spine Soc. 2019;19(9):1478-1489. doi:10.1016/j.spinee.2019.06.004
  22. Danmark, Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Sundhedsstyrelsen; 2016.
  23. Gugliotta M, da Costa BR, Dabis E, et al. Surgical versus conservative treatment for lumbar disc herniation: a prospective cohort study. BMJ Open. 2016;6(12):e012938. doi:10.1136/bmjopen-2016-012938
  24. Fernandez M, Ferreira ML, Refshauge KM, et al. Surgery or physical activity in the management of sciatica: a systematic review and meta-analysis. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. 2016;25(11):3495-3512. doi:10.1007/s00586-015-4148-y
  25. Dan-Azumi MS, Bello B, Rufai SA, Abdulrahman MA. Surgery versus conservative management for lumbar disc herniation with radiculopathy: A systematic review and meta-analysis. J Health Sci. 2018;8(1):42-53. doi:10.17532/jhsci.2018.479
  26. Reiman MP, Sylvain J, Loudon JK, Goode A. Return to sport after open and microdiscectomy surgery versus conservative treatment for lumbar disc herniation: a systematic review with meta-analysis. Br J Sports Med. 2016;50(4):221-230. doi:10.1136/bjsports-2015-094691
  27. Arts MP, Kuršumović A, Miller LE, et al. Comparison of treatments for lumbar disc herniation: Systematic review with network meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2019;98(7):e14410. doi:10.1097/MD.0000000000014410
  28. Bailey CS, Rasoulinejad P, Taylor D, et al. Surgery versus Conservative Care for Persistent Sciatica Lasting 4 to 12 Months. N Engl J Med. 2020;382(12):1093-1102. doi:10.1056/NEJMoa1912658
  29. Chen B-L, Guo J-B, Zhang H-W, et al. Surgical versus non-operative treatment for lumbar disc herniation: a systematic review and meta-analysis. Clin Rehabil. 2018;32(2):146-160. doi:10.1177/0269215517719952
  30. Tschugg A, Lener S, Hartmann S, et al. Preoperative sport improves the outcome of lumbar disc surgery: a prospective monocentric cohort study. Neurosurg Rev. 2017;40(4):597-604. doi:10.1007/s10143-017-0811-6
  31. Louw A, Diener I, Fernández-de-Las-Peñas C, Puentedura EJ. Sham Surgery in Orthopedics: A Systematic Review of the Literature. Pain Med Malden Mass. 2017;18(4):736-750. doi:10.1093/pm/pnw164
  32. Diskusprolaps – Find information på Medicin.dk. Accessed March 7, 2021. https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/155
  33. DePalma MG. Red flags of low back pain. JAAPA Off J Am Acad Physician Assist. Published online July 8, 2020. doi:10.1097/01.JAA.0000684112.91641.4c
  34. Swain CTV, Pan F, Owen PJ, Schmidt H, Belavy DL. No consensus on causality of spine postures or physical exposure and low back pain: A systematic review of systematic reviews. J Biomech. 2020;102:109312. doi:10.1016/j.jbiomech.2019.08.006
  35. Coşkun Benlidayı İ, Başaran S, Seydaoğlu G. Lumbosacral morphology in lumbar disc herniation: a “chicken and egg” issue. Acta Orthop Traumatol Turc. 2016;50(3):346-350. doi:10.3944/AOTT.2016.14.0278
  36. Endo K, Suzuki H, Tanaka H, Kang Y, Yamamoto K. Sagittal spinal alignment in patients with lumbar disc herniation. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. 2010;19(3):435-438. doi:10.1007/s00586-009-1240-1
  37. Ergün T, Lakadamyalı H, Sahin MS. The relation between sagittal morphology of the lumbosacral spine and the degree of lumbar intervertebral disc degeneration. Acta Orthop Traumatol Turc. 2010;44(4):293-299. doi:10.3944/AOTT.2010.2375
  38. Rajnics P, Templier A, Skalli W, Lavaste F, Illes T. The importance of spinopelvic parameters in patients with lumbar disc lesions. Int Orthop. 2002;26(2):104-108. doi:10.1007/s00264-001-0317-1
  39. Southerst D, Nordin MC, Côté P, et al. Is exercise effective for the management of neck pain and associated disorders or whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J Off J North Am Spine Soc. 2016;16(12):1503-1523. doi:10.1016/j.spinee.2014.02.014
  40. Vanti C, Andreatta S, Borghi S, Guccione AA, Pillastrini P, Bertozzi L. The effectiveness of walking versus exercise on pain and function in chronic low back pain: a systematic review and meta-analysis of randomized trials. Disabil Rehabil. 2019;41(6):622-632. doi:10.1080/09638288.2017.1410730
  41. Patellofemoral pain: One year results of a randomized trial comparing hip exercise, knee exercise, or free activity – Hott – 2020 – Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports – Wiley Online Library. Accessed March 7, 2021. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/sms.13613
  42. Hotta GH, Gomes de Assis Couto A, Cools AM, McQuade KJ, Siriani de Oliveira A. Effects of adding scapular stabilization exercises to a periscapular strengthening exercise program in patients with subacromial pain syndrome: A randomized controlled trial. Musculoskelet Sci Pract. 2020;49:102171. doi:10.1016/j.msksp.2020.102171
  43. Hebert JJ, Fritz JM, Thackeray A, Koppenhaver SL, Teyhen D. Early multimodal rehabilitation following lumbar disc surgery: a randomised clinical trial comparing the effects of two exercise programmes on clinical outcome and lumbar multifidus muscle function. Br J Sports Med. 2015;49(2):100-106. doi:10.1136/bjsports-2013-092402
  44. Bayraktar D, Guclu-Gunduz A, Lambeck J, Yazici G, Aykol S, Demirci H. A comparison of water-based and land-based core stability exercises in patients with lumbar disc herniation: a pilot study. Disabil Rehabil. 2016;38(12):1163-1171. doi:10.3109/09638288.2015.1075608
  45. Claus D, Coudeyre E, Chazal J, Irthum B, Mulliez A, Givron P. An evidence-based information booklet helps reduce fear-avoidance beliefs after first-time discectomy for disc prolapse. Ann Phys Rehabil Med. 2017;60(2):68-73. doi:10.1016/j.rehab.2015.10.008
  46. Louw A, Zimney K, Puentedura EJ, Diener I. The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature. Physiother Theory Pract. 2016;32(5):332-355. doi:10.1080/09593985.2016.1194646
  47. Watson JA, Ryan CG, Cooper L, et al. Pain Neuroscience Education for Adults With Chronic Musculoskeletal Pain: A Mixed-Methods Systematic Review and Meta-Analysis. J Pain. 2019;20(10):1140.e1-1140.e22. doi:10.1016/j.jpain.2019.02.011
  48. Huang W, Qian Y, Zheng K, Yu L, Yu X. Is smoking a risk factor for lumbar disc herniation? Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. 2016;25(1):168-176. doi:10.1007/s00586-015-4103-y
  49. Nemoto Y, Matsuzaki H, Tokuhasi Y, et al. Histological changes in intervertebral discs after smoking and cessation: experimental study using a rat passive smoking model. J Orthop Sci. 2006;11(2):191-197. doi:10.1007/s00776-005-0987-4
  50. Shiri R, Lallukka T, Karppinen J, Viikari-Juntura E. Obesity as a risk factor for sciatica: a meta-analysis. Am J Epidemiol. 2014;179(8):929-937. doi:10.1093/aje/kwu007
  51. Zhang Y, Sun Z, Zhang Z, Liu J, Guo X. Risk factors for lumbar intervertebral disc herniation in Chinese population: a case-control study. Spine. 2009;34(25):E918-922. doi:10.1097/BRS.0b013e3181a3c2de
  52. Wahlström J, Burström L, Nilsson T, Järvholm B. Risk factors for hospitalization due to lumbar disc disease. Spine. 2012;37(15):1334-1339. doi:10.1097/BRS.0b013e31824b5464
  53. Sørensen IG, Jacobsen P, Gyntelberg F, Suadicani P. Occupational and other predictors of herniated lumbar disc disease-a 33-year follow-up in the Copenhagen male study. Spine. 2011;36(19):1541-1546. doi:10.1097/BRS.0b013e3181f9b8d4
  54. Jørgensen MB, Holtermann A, Gyntelberg F, Suadicani P. Physical fitness as a predictor of herniated lumbar disc disease – a 33-year follow-up in the Copenhagen male study. BMC Musculoskelet Disord. 2013;14:86. doi:10.1186/1471-2474-14-86
  55. Mitchell UH, Bowden JA, Larson RE, Belavy DL, Owen PJ. Long-term running in middle-aged men and intervertebral disc health, a cross-sectional pilot study. PLOS ONE. 2020;15(2):e0229457. doi:10.1371/journal.pone.0229457
  56. Bowden JA, Bowden AE, Wang H, Hager RL, LeCheminant JD, Mitchell UH. In vivo correlates between daily physical activity and intervertebral disc health. J Orthop Res Off Publ Orthop Res Soc. 2018;36(5):1313-1323. doi:10.1002/jor.23765
  57. Belavý DL, Quittner MJ, Ridgers N, Ling Y, Connell D, Rantalainen T. Running exercise strengthens the intervertebral disc. Sci Rep. 2017;7:45975. doi:10.1038/srep45975
  58. Karran EL, Grant AR, Moseley GL. Low back pain and the social determinants of health: a systematic review and narrative synthesis. Pain. 2020;161(11):2476-2493. doi:10.1097/j.pain.0000000000001944
  59. MAGICapp – Making GRADE the Irresistible Choice – Guidelines and Evidence summaries. Accessed April 13, 2021. https://app.magicapp.org/#/guideline/2040

Smerte er altid virkeligt

Smerte er altid virkeligt og reelt, og smerte er komplekst. Der er mange ting, der kan påvirke vores smerteoplevelse, ikke kun skade.

SAID-princippet beskriver, at vi bliver bedre til det, vi gør.