- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Forståelse, behandling og selvhjælp
Cand. scient. Idrætsvidenskab
Behandler ved Smertefribevægelse
Facetledssyndrom er defineret ved smerter i en eller begge sider af ryggen, som stråler ned i en eller begge baller, lysken, låret og at det stopper over knæet.
Smerterne er ofte værst om morgenen, når du er inaktiv eller hvis du har trænet, og smerterne forværres hvis du strækker eller drejer ryggen, og de lindres typisk ved hvile.
Der er forskellige måder at behandle facetledssyndrom.
Træning ser ud til at være et vigtigt led i, at bibeholde og øge funktionsniveauet når du har facetledssyndrom.
Andre mere invasive behandlinger går ud på, at man enten brænder eller fryser en del af nerven, så den ikke længere kan sende signaler til og fra det påvirkede facetled.
• Hvad er facetledssyndrom?
• Symptomer på facetledssyndrom
• Hvorfor får man facetledssyndrom?
Slidgigt i facetleddene
Spondylolistese
Tidligere operationer
• Hvordan stilles diagnosen?
• Behandling for facetledssyndrom
Bevægelse som behandling
Øvelser til facetledssyndrom
Blokader og steroidindsprøjtninger
Neurolyse og denervering
• Hvad kan jeg selv gøre ved facetledssyndrom?
• Referencer
Før vi dykker ned i, hvad facetledssyndrom er, så lad os starte med at kigge på, hvad et facetled er.
Facetled er små led i rygsøjlen, som forbinder ryghvirvlerne med hinanden. Facetleddene findes på bagsiden af rygsøjlen og er med til at stabilisere rygsøjlen. Hver ryghvirvel har to sæt facetled: et par øvre og et par nedre. De øvre facetled forbinder til den overliggende ryghvirvel, mens de nedre facetled forbinder til den underliggende ryghvirvel (1).
Facetleddene spiller en vigtig rolle ift. kraftoverførsel gennem ryggen, og de hjælper også med at stabilisere ryggen (1).
Facetledssyndrom er defineret ved smerter i en eller begge sider af ryggen, som stråler ned i en eller begge baller, lysken, låret og at det stopper over knæet. Dog vil du ved facetledssmerter ikke opleve føleforstyrrelser og styrkenedsættelse (1).
På nogle punkter kan smerter forbundet med facetleddene ligne de smerter der kan opstå omkring iskiasnerven. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores artikel om iskiassmerter.
Facetledssyndrom kan opstå, når facetleddene bliver betændte, slidte eller beskadigede. Dette kan føre til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed i rygsøjlen.
Du vil ofte mærke at smerterne er værst om morgenen, når du er inaktiv eller hvis du har trænet. Smerterne kan ofte forværres hvis du strækker eller drejer ryggen og ved berøring, og de lindres typisk ved hvile (1, 2)
Selve diagnosen facetledssyndrom ser ikke ud til at kunne bruges til så meget. Det kan nemlig være utrolig svært at være sikker på, at smerterne stammer fra dine facetled.
Flere forskere diskuterer stadig om, hvor meget vi egentlig kan bruge diagnosen facetledssyndrom til (2). Når vi kalder noget for et “syndrom”, er det en betegnelse for en række symptomer, som optræder på samme tid. Det er derfor sjældent én bestemt behandling som er at foretrække.
Vi kan ikke være sikre på, hvad der er den præcise årsag til facetledssyndrom, og derfor kan vi tilgå denne problemstilling på samme måde som med andre rygsmerter.
Hvordan vi gør det kan du læse mere om i vores artikler om lændesmerter og slidgigt i ryggen.
Diagnosen Facetledssyndrom kan altså ikke bruges til at sige noget om hvad du kan og må, din prognose eller hvordan din genoptræning skal se ud.
De test, der bliver brugt til, at undersøge om du har facetledssyndrom, ser nemlig ud til at være meget upræcise. Hvis du bliver undersøgt af din behandler på klinikken, ser det ud til at de kun rammer rigtigt i 15% af tilfældene (1).
Selve undersøgelsen hos din læge/behandler kan bekræfte mistanken om facetledssyndrom, men kan ikke konkludere at du har facetledssyndrom.
Facetledssyndrom kan aldrig diagnosticeres udelukkende på baggrund af en klinisk undersøgelse. Det skal altid sammenlignes med billeddiagnostik, f.eks. røntgen eller MR (7).
I dette afsnit vil vi kigge på de problemstillinger, som kan ligge til grund for smerter forbundet med problemer i facetleddene.
Den hyppigste årsag til problemer i facetleddene er artrose (slidgigt) i facetleddene. Ved artrose i facetleddene, følger der ofte også en inflammatorisk tilstand i samme facetled, hvilket kan medføre smerter i området (1, 2).
Artrose/slidgigt er heldigvis ikke noget, som altid medfører smerter. Det kan du læse meget mere om i vores artikler om slidgigt i ryggen, hoften og knæet.
Slidgigt er nemlig en tilstand, som vi ser stiger med alderen. F.eks. kan vi på scanninger se, at mere end 50% af 30 årige har slidgigt i facetleddene i ryggen, men over halvdelen af 30 årige har ikke rygsmerter (1).
Vi ser derfor ikke en 1:1 sammenhæng mellem forekomsten af slidgigt og forekomsten af smerter.
Spondylolistese er en tilstand i rygsøjlen, hvor en af ryghvirvlerne glider fremad over ryghvirvlen nedenunder. Dette kan potentielt medføre smerter og påvirke rygsøjlens funktion. Spondylolistese kan forekomme i alle dele af rygsøjlen, men det er mest almindeligt i lænden (1). Det kan bl.a. opstå, hvis du har slidgigt i facetleddene.
Risikoen for at få facetledssyndrom er større, hvis du tidligere er blevet opereret for en diskusprolaps.
Her ser det ud til, at 8-32% udvikler facetledssyndrom, som følge af en operation for diskusprolaps.
Som vi nævnte tidligere, kan det være rigtig svært at stille diagnosen, udelukkende med en normal undersøgelse.
Derfor kan man i nogle tilfælde blive henvist til yderligere udredning, hvor der ofte bliver gjort brug af forskellige typer af scanninger, f.eks. røntgen, MR og CT scanninger.
Selvom scanningen viser at du har facetledssyndrom, siger det ikke nødvendigvis noget om, hvilken behandlingsform du skal vælge. Der er nemlig sjældent en sammenhæng mellem de symptomer du oplever, og hvilke fund der er på dit scanningsbillede (1)
Så hvis du har fået konstateret facetledssyndrom, kan du forsøge dig med den behandling, som du føler er bedst for dig. Hvis du ikke har effekt af den, kan du derfor forsøge med en anden behandlingsform. Der er nemlig ikke én behandling som altid virker, hvis du har facetledssyndrom.
Behandlingen for facetledssyndrom bør nemlig altid tage udgangspunkt i dine symptomer, mål og præferencer, og det kan en scanning ikke fortælle os noget om.
Derfor behøver diagnosen ikke være en begrænsning for, at du kan begynde at være aktiv, træne og lave de aktiviteter, som du lige nu ikke laver.
Når det kommer til behandling af facetledssyndrom er der forskellige typer af behandling.
Det er altid anbefalingen at starte ud med konservativ behandling, som kan være en kombination af træning/bevægelse, smertestillende, passive behandlinger og kognitiv terapi (6).
Hvis du over længere tid ikke har haft succes med konservativ behandling, så kan en mere invasiv behandling måske være en god løsning.
Du har måske oplevet, at du efter at have fået smerter i ryggen, i forbindelse med facetledssyndrom, eller andre lidelser, har haft sværere ved at bevæge dig.
Måske du også har mistet tilliden til, at ryggen kan det, som du gerne vil med den.
Smerterelateret undgåelse rammer et sted mellem 50-70% af personer som døjer med længerevarende smerter, og det fører ofte til, at du ikke længere bruger kroppen så meget (3).
Derfor er det vigtigt, at du holder dig i gang for bl.a. at vedligeholde eller øge dit funktionsniveau, da det også kan være med til at reducere dine smerter og forbedre din søvn (3, 4).
Når det kommer til facetledssyndrom anbefaler nogle studier nemlig også, at du forholder dig aktiv og jævnligt træner (3)
Heldigvis er det ikke så vigtigt, hvilken træningsform du benytter, så længe det er en træningsform som du nyder, og som du kan være vedholdende med.
Dog er det vigtig at være opmærksom på doseringen (altså mængden) af det du laver.
Selvom du ikke kan lave en forkert aktivitet/bevægelse, så kan du godt lave for meget af den pågældende aktivitet. Og det er netop her nøglen ligger ift. at opleve fremgang med din genoptræning.
Det er meget individuelt hvilke øvelser der har den bedste effekt, men herunder får du et eksempelt på nogle øvelser du kan starte ud med:
Du kan starte ud med at lave 2 sæt om dagen af 10-15 gentagelser.
Hvis du vil have en konkret tilgang til din genoptræning, kan du læse vores artikel om genoptræning til facetledssyndrom.
En måde at finde ud af, om et specifikt facetled kan være årsagen til smerterne er ved at lave en blokade af facetleddet.
Hvis dine symptomer bliver reduceret med ca. 80% umiddelbart efter du har fået lavet blokaden, kan det tyde på, at facetleddet kan have noget at gøre med smerterne (1).
Effekten af blokaden er ret kortvarig, men hvis dine smerter bliver reduceret, kan en steroidindsprøjtning muligvis give dig en længerevarende effekt.
Steroidinsprøjtningerne kan for nogen være en effektiv løsning, og resultaterne kan i nogle tilfælde vare ved i et par måneder.
Dog er det ikke helt uden problemer at få steroidindsprøjtninger. Mange oplever, at steroidindsprøjtningerne over tid mister sin effekt. Derudover kan du også ved langvarigt brug af steroidindsprøjtninger få en dårligere knoglesundhed, som på sigt kan føre til knogleskørhed og skader på brusken i kroppen (8, 9, 10).
Neurolyse og denervering er medicinske procedurer, der kan bruges til at lindre smerter ved at forstyrre nervens funktion. Ved behandlingerne ødelægger man en del af nerven, som har forbindelse til det smertefulde facetled.
Behandlingerne kan udføres på forskellige måder. bl.a. kan man brænde eller fryse en del af nerven. Behandlingerne, og effekten af disse, er ofte midlertidige, da nerven er i stand til at vokse ud igen (5)
Disse behandlingsmetoder overvejes i sjældne tilfælde, når andre behandlinger, såsom smertestillende, træning og blokader, ikke har løst problemet.
Et studie fra 2019 undersøgte effekten af træning hos to grupper, som begge havde fået foretaget denervering af en nerve i ryggen.
Begge grupper fik foretaget denervering af en nerve, men efter indgrebet fik den ene gruppe et seks ugers træningsprogram, som skulle styrke og stabilisere ryggen.
Resultaterne viste, at gruppen som havde lavet træning efter indgrebet, havde væsentligt færre smerter og et meget højere funktionsniveau.
Når vi ser hvor stor en rolle træning kan spille, er det interessant at tænke over, om træningen måske kunne have samme effekt hvis den blev lavet før operationen.
Det tyder på, at træning spiller en vigtig rolle ift. behandling af facetledssyndrom, uanset om du har fået foretaget et indgreb eller ej.
Når det kommer til facetledssyndrom, så er der ikke så mange retningslinjer for hvad du må og ikke må – det er heldigvis en god ting. Derfor må du som udgangspunkt gå i gang med de aktiviteter, som du i øjeblikket ikke laver.
Det betyder altså at der ikke er en bestemt genoptræningsform, som du skal benytte dig af. Du kan i stedet kan gøre de ting, som du gerne vil, uden at det forværrer smerterne i for høj en grad.
Et godt sted at starte er ved at finde nogle bevægelser/aktiviteter osv., som du føler kan være med til at lindre smerterne.
Du kan med fordel lade dig guide af vores artikel om 8 universelle principper til effektiv genoptræning.
Her kan du se et genoptræningsprogram til facetledssyndrom.
Perolat, R., Kastler, A., Nicot, B., Pellat, J. M., Tahon, F., Attye, A., Heck, O., Boubagra, K., Grand, S., & Krainik, A. (2018). Facet joint syndrome: from diagnosis to interventional management. Insights into imaging, 9(5), 773–789. https://doi.org/10.1007/s13244-018-0638-x
Du, R., Xu, G., Bai, X., & Li, Z. (2022). Facet Joint Syndrome: Pathophysiology, Diagnosis, and Treatment. Journal of pain research, 15, 3689–3710. https://doi.org/10.2147/JPR.S389602
Ege, F., & Ege, F. Ç. (2024). The effect of conventional physiotherapy and median nerve radiofrequency therapy on kinesiophobia in lumbar facet syndrome. Northwestern Medical Journal, 4(1), 14-21. https://doi.org/10.54307/2024.NWMJ.83
Moon, H. J., Choi, K. H., Kim, D. H., Kim, H. J., Cho, Y. K., Lee, K. H., Kim, J. H., & Choi, Y. J. (2013). Effect of lumbar stabilization and dynamic lumbar strengthening exercises in patients with chronic low back pain. Annals of rehabilitation medicine, 37(1), 110–117. https://doi.org/10.5535/arm.2013.37.1.110
Cetin, H., Kose, N., Turkmen, C., Dulger, E., Bilgin, S., & Sahin, A. (2019). Do Stabilization Exercises Increase the Effects of Lumbar Facet Radiofrequency Denervation?. Turkish neurosurgery, 29(4), 576–583. https://doi.org/10.5137/1019-5149.JTN.24946-18.2
Ambrosio, L., Vadalà, G., Russo, F., Pascarella, G., De Salvatore, S., Papalia, G. F., Ruggiero, A., Di Folco, M., Carassiti, M., Papalia, R., & Denaro, V. (2023). Interventional Minimally Invasive Treatments for Chronic Low Back Pain Caused by Lumbar Facet Joint Syndrome: A Systematic Review. Global spine journal, 13(4), 1163–1179. https://doi.org/10.1177/21925682221142264
Hancock, M. J., Maher, C. G., Latimer, J., Spindler, M. F., McAuley, J. H., Laslett, M., & Bogduk, N. (2007). Systematic review of tests to identify the disc, SIJ or facet joint as the source of low back pain. European spine journal : official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society, 16(10), 1539–1550. https://doi.org/10.1007/s00586-007-0391-1
Rowan S Hardy, Hong Zhou, Markus J Seibel, Mark S Cooper, Glucocorticoids and Bone: Consequences of Endogenous and Exogenous Excess and Replacement Therapy, Endocrine Reviews, Volume 39, Issue 5, October 2018, Pages 519–548, https://doi.org/10.1210/er.2018-00097
Kulkarni S, Durham H, Glover L, et al. Metabolic adverse events associated with systemic corticosteroid therapy – a systematic review and meta-analysis BMJ Open 2022;12:e061476. doi: 10.1136/bmjopen-2022-061476
Shazeen Ayub, Jaspreet Kaur, Michelle Hui, Shima Espahbodi, Michelle Hall, Michael Doherty, Weiya Zhang, Efficacy and safety of multiple intra-articular corticosteroid injections for osteoarthritis—a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials and observational studies, Rheumatology, Volume 60, Issue 4, April 2021, Pages 1629–1639, https://doi.org/10.1093/rheumatology/keaa808
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
