- +45 70 60 40 16
- Man - Tor: 8:00 - 18:00 | Fre: 8:00 - 15:30
- Landsdækkende
- Brug "danmark" eller sundhedsforsikring
- Gratis 45 minutters konsultation. Få vurderet om vi kan hjælpe dig
Viden, genoptræning og behandling
Viden, genoptræning og behandling
Diskusprolaps i lænden lyder alvorligt, men vidste du, at de fleste bliver smertefri uden operation? Mange tror fejlagtigt, at en prolaps betyder livslange rygproblemer, eller at man skal undgå bevægelse – men det er faktisk det modsatte, der hjælper.
Smerterne skyldes ikke kun trykket på nerven, men også kroppens egen inflammatoriske respons, og forskning viser, at disken ofte kan hele sig selv. Træning og gradvis genoptræning er nøglen til at genvinde styrke og bevægelighed.
I sjældne tilfælde kan operation være nødvendig, men i langt de fleste tilfælde er den bedste behandling at forstå din krop, bevæge dig og give ryggen tid til at hele.
• Diskusprolaps i lænden.
• Hvad er en diskusprolaps?
    Hvad er symptomerne?
    Myter om diskusprolaps i lænden.
• Hvad er risikofaktorerne?
• Hvad er fremtidsudsigterne?
• Hvad er den bedste behandling for diskusprolaps i lænden?
• Sådan behandler du selv en diskusprolaps i lænden
• Inspiration til øvelser.
• Referencer
Se vores video om diskusprolaps i videoen ovenfor.
En diskusprolaps i lænden kan lyde skræmmende, men heldigvis er det sjældent så farligt, som mange tror.
Vi vil i artiklen kigge på, hvad en diskusprolaps egentlig er, hvorfor det gør ondt, og hvordan du bedst kan håndtere det.
Du vil også få aflivet de mest almindelige myter – som at du altid skal opereres, eller at du skal undgå bevægelse helt.
Faktisk viser forskning, at langt de fleste kommer sig med den rette vejledning, tålmodighed og gradvis genoptræning.
Læs med og få en dybere forståelse af diskusprolaps i lænden, hvordan smerterne opstår, og hvordan du kan tage kontrol over din egen bedring.
Rygsøjlen består af 24 bevægelige ryghvirvler, som danner grundlaget for kroppens stabilitet og bevægelighed. Disse ryghvirvler er opdelt i tre sektioner:
Ud over disse bevægelige hvirvler består rygsøjlen også af korsbenet og halebenet, som begge er sammenvoksede strukturer. Korsbenet består af fem sammenvoksede hvirvler, der ikke bevæger sig individuelt, og som forbinder rygsøjlen med bækkenet.
På den måde udgør de 24 bevægelige hvirvler den aktive del af rygsøjlen, mens de sammenvoksede hvirvler stabiliserer og understøtter resten af kroppen
Se vores video nedenfor om Nikoline der kom tilbage efter 3-4 år med smerter efter en diskusprolaps.
En diskusprolaps i lænden opstår, når en af de bløde skiver mellem ryghvirvlerne, kaldet diskus, bliver beskadiget. Diskus fungerer som støddæmpere i rygsøjlen og består af en geléagtig kerne, nucleus pulposus, omgivet af en stærk, ydre ring, annulus fibrosus.
Forestil dig annulus fibrosus som et traktordæk, der beskytter den bløde kerne indeni, ligesom en vandballon fyldt med tyggegummi. Når “traktordækket” mister sin styrke eller bliver beskadiget, kan “vandballonen” presse ud gennem revnerne, og det kaldes en diskusprolaps.
Der findes forskellige typer af diskusprolapser afhængigt af, hvordan og hvor meget den indre kerne presses ud (1):
Ved en protrusion ser man, at den gelélignende midte buler ud og presser på den ydre ring.
Ved en ekstrusion er den gelélignende midte brudt igennem en sprække i den ydre ring, hvorved den potentielt kan irritere en nerverod.
En sequestration er det samme som en ekstrusion, men forskellen er nu, at en del af den gelélignende midte, som er brudt ud af disken, nu har løsrevet sig fra disken.
Vi anbefaler at du læser vores generelle artikel om “Diskusprolaps” eller ser videoen om diskusprolaps herunder.
Når du får en diskusprolaps i lænden, kan det betyde, at en af de bløde skiver mellem dine ryghvirvler er skubbet ud og trykker på nerverne. Dette kan give dig smerter i lænden, der stråler ned i benet, og du kan opleve føleforstyrrelser som prikken og snurren. Nogle gange kan du også føle dig svag i benet, som om du mister noget af styrken. Det kan være ubehageligt og skræmmende, men i mange tilfælde er det ikke farligt (2).
Mange tror, at smerterne kun skyldes trykket på nerven. Men det er faktisk ikke hele sandheden. Forskere har fundet ud af, at det ikke kun er trykket, men også inflammation, kan give smerterne.
Inflammation er kroppens egen måde at reagere på skader på, og det kan skabe irritation omkring nerverne, hvilket er det, der ofte giver smerterne (3,4).
Hvis du oplever pludseligt tab af kontrol over blæren eller tarmene (har problemer med at holde på urin eller afføring), eller hvis du har følelsesløshed i området omkring ballerne og inderlårene, så skal du kontakte en læge. Da det kan være en problematik der kræver akut medicinsk hjælp (2).
Der findes mange forskellige myter om diskusprolaps i lænden, som kan fører til en uhensigtsmæssig håndtering af problemstillingen. Vi kigger derfor på 3 af de mest almindelige myter i dette afsnit.
Det er en udbredt misforståelse, at alle med en diskusprolaps i lænden skal opereres. I virkeligheden kan de fleste tilfælde behandles uden operation. Faktisk viser forskning, at mange mennesker oplever bedring med konservative metoder som fysioterapi, smertestillende medicin og øvelser.
Operation anbefales kun, hvis symptomerne er meget slemme og ikke forbedres efter flere måneder, eller hvis der opstår alvorlige komplikationer som kontroltab over blære eller tarm (5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12).
Mange tror fejlagtigt, at de skal undgå bevægelse, hvis de har en diskusprolaps, men det er ikke sandt. Det er faktisk vigtigt at forblive aktiv og holde kroppen i gang. Kontrolleret bevægelse og specifikke øvelser kan hjælpe med at mindske smerter og forbedre helingen. At undgå bevægelse fuldstændigt kan faktisk gøre problemet værre ved at svække musklerne og reducere mobiliteten, men også gennem andre faktorer i kroppen (8,13).
Det er ikke korrekt, at al fysisk aktivitet er skadelig ved en diskusprolaps. Faktisk kan regelmæssig træning være en del af behandlingen og hjælpe med at styrke ryggen og reducere smerter. Træning og bevægelse af ryggens, hoftens og benenes muskler, kan hjælpe med at gøre ryggen stærkere og mere robust (13, 14).
Disse myter viser, hvor vigtigt det er at få korrekt information og vejledning om diskusprolaps, så du kan tage de bedste beslutninger for din behandling og dit velvære.
Når vi taler om risikofaktorer for diskusprolaps i lænden, er der flere elementer, du skal være opmærksom på. Men hvad kan egentlig forårsage en diskusprolaps? En af de vigtigste faktorer er genetik. Hvis du har en familiehistorie med diskusprolaps eller lignende rygproblemer, øger det din risiko betydeligt. (15).
Men kan fysisk inaktivitet øge risikoen? Svaret er ja. Mangel på fysisk aktivitet ser ud til at kunne påvirke kroppen negativt, og kan dermed øge risikoen for diskusprolaps. Regelmæssig fysisk aktivitet ser nemlig ud til at kunne være en beskyttende faktor. (16).
Livsstil spiller også en stor rolle. Udover fysisk inaktivitet kan andre faktorer som overvægt og rygning have en betydelig indvirkning på risikoen for at få en diskusprolaps. Hvis du er overvægtig, kan det være et resultat af inaktivitet. Studier viser, at personer med en høj kropsvægt har en øget risiko, især blandt mænd med BMI over 29 (16,17). Det kan også øge mængden af inflammation i kroppen, hvilket kan være medvirkende til udvikling af diskusprolaps. Rygning ser også ud til at kunne øge risikoen for diskusprolaps i lænden (16, 17,18).
Den nok vigtigste, men ofte oversete faktor, er alder. Med alderen sker der naturlige degenerative forandringer i rygsøjlen, som øger risikoen for diskusprolaps. Forskning viser, at forekomsten af diskusdegeneration hos personer uden smerte stiger fra 37% hos 20-årige til 96% hos 80-årige (19). Disse ændringer ses mere om en del af den naturlige aldringsproces og ikke som noget der er farligt eller ensbetydende med at du vil opleve smerter (20, 21).
Så hvad er de vigtigste risikofaktorer for diskusprolaps i lænden?
Ved at være opmærksom på disse faktorer og tage skridt til at reducere dem, kan du minimere risikoen for at udvikle diskusprolaps i lænden.
Arbejdsbelastning og tunge løft på arbejdspladsen kan være en risikofaktor, men det kan ikke vurderes isoleret. Det handler om, hvor stor kapacitet din ryg har i forhold til den belastning, du udsætter den for. Hvis din ryg er stærk og vant til at løfte, kan risikoen være mindre.
Hvis du har fået en diskusprolaps i lænden, er der heldigvis gode chancer for, at du kan komme dig helt uden operation. Mange personer kan have en diskusprolaps uden symptomer, hvilket betyder at bare fordi du har fået konstateret en diskusprolaps, er det stadig muligt at blive smertefri (19, 23).
Faktisk ser vi også at diskusprolaps kan hele sig selv, hvilke er endnu en god nyhed for dig og endnu en grund til at afprøve konservativ behandling (24).
Det er vigtigt at pointere at selvom disken ikke heler, kan du stadig få det bedre, da kroppen fjerner det ødelagte væv. Ved hjælp af konservativ behandling, som fysioterapi og smertestillende medicin, vil de fleste opleve store forbedringer i deres symptomer indenfor 6-12 uger (25).
Du vil derfor i de fleste tilfælde, efter en periode på 6-12 uger, gradvis kunne begynde på dine aktiviteter. Hvor lang tid det tager får du er helt tilbage til fx. din sportsgren, kommer ikke kun an på helingstiden for diskusprolapsen, men også på hvor stor din frygt for bevægelse er, hvor god du er til at dosere dine aktiviteter, hvor god du er til at følge en struktureret genoptræningsplan, osv.
Et studie fulgte ni personer med store og små diskusprolapser så forskerne at efter seks uger kunne man betragte de ni personer som helbredt og at efter ca. ni måneder var disken helet (26).
Kan mine udstrålinger og underlige fornemmelser ned i benet også blive bedre?
I et studiet fra 2002 så de at tilstanden iskiassmerter , der er smerte, svaghed, følelsesløshed og prikken ned i benet, blev bedre hos 36% af forsøgspersoner efter to uger og 73% efter 12 uger (27). Du kan også læse vores artikel om iskiassmerter, hvis du vil vide mere.
Har du stadigvæk ondt efter den gennemsnitlige helingstid for diskusprolaps, begynder vi i mindre grad at kunne forklare dine smerter kun ud fra din diskusprolaps.
Smerten skyldes nu ikke den akutte skade, men mere en overbeskyttelse af nervesystemet, der er påvirket af flere forskellige faktorer foruden dit væv.
Du kan evt. se vores ovenstående video om hvordan smerter kan blive længerevarende.
Som tommelfingerregel kan du sige, at jo længere tid der går, desto mindre skyldes dine smerter skade på dit væv.
Hvis du gerne vil vide mere om hvilke faktorer der kan påvirke dine smerter for udover dit væv, kan du læse “Opdateret behandling” eller “Diskusprolaps”.
I sjældne tilfælde kan din diskusprolaps sidde et sted der kræver akut medicinsk opmærksomhed. Du skal kontakte lægen hvis:
Er du i tvivl, så kontakt lægen!
Disse symptomer betyder ikke at du nødvendigvis skal opereres, men det kan være tegn, som det er vigtigt at reagere på.
Den bedste behandling for diskusprolaps kommer selvfølgelig an på dine symptomer. Langt størstedelen af personer, der får en diskusprolaps, kommer sig med konservativ behandling og kan undgå en operation (28,29,30,31).
Træning ser ud til at være en effektiv behandlingsform til at reducere dine smerter og forbedre dit funktionsniveau ved en diskusprolaps (12,29,32).
Hvis du er blevet opereret, ser træning faktisk ud til at være afgørende for, hvor godt dit resultat bliver efterfølgende (33).
I tilfælde, hvor konservativ behandling ikke er tilstrækkelig, kan en operation være en mulighed. Operationer har vist sig at være effektive til at give hurtigere smertelindring, men langsigtede resultater viser ofte ingen signifikant forskel i forhold til konservative tilgange (32).
Træning ser altså ud til både at være den første og bedste behandling du kan bruge. Det er selvfølgelig vigtigt at du får hjælp og vejledning til hvordan du bruger træning og bevægelse til at komme fremad. Symptomerne, du kan opleve ved en diskusprolaps, kan nemlig være skræmmende og svære at navigere i, selvom de ikke nødvendigvis er farlige.
Alt efter hvor akut din diskusprolaps er, har du mange forskellige muligheder for at gøre noget.
Har du lige fået symptomerne på diskusprolaps, anbefaler vi du søger en fagperson til at hjælpe dig.
I den akutte fase handler det om at få systemet til at falde til ro, som sker i takt med at den akutte inflammation i ryggen forsvinder. I denne fase handler det om en balance mellem let bevægelse af ryggen, smertemodulerende aktiviteter og hvile.
Nogle af de bevægelser du kan bruge er:
Dog kommer det meget an på dine symptomer, da symptomerne ofte er forskellige fra person til person og dermed også hvilket øvelser der er bedst for dig.
I takt med at dine symptomer bliver bedre, kan du tilføje flere bevægelser og aktiviteter. Som tidligere nævnt vil denne fase være mellem 6-12 uger for de fleste.
Er smerterne blevet længerevarende, ved at de fortsætter efter 12 uger, er der heldigvis stadig mange ting du kan gøre selv for at få det bedre.
Træning er et vigtigt element i at få det bedre. Træningen kan bestå af flere forskellige ting:
Styrke af ryggen, hoften og benene. Ved gradvist at udfordre alle musklerne omkring ryggen, hoften og benene kan du øge kapaciteten for, hvad ryggen kan. Det er selvfølgelig vigtigt at du finder dit udgangspunkt, så du ikke kommer til at lave for meget og få en opblusning i smerterne.
Du kan fx starte med at stille dig det spørgsmål “Hvad er det mindste jeg kan gøre hvor jeg føler mig 100% tryg ved at der ikke sker noget?”. Er det 5 squats, så er det her du starter, hvor efter du gradvist kan bygge mere på.
Bevægelse og mobilitet af ryggen. Ofte når du har haft en diskusprolaps, vil du opdage at du undgår at bruge ryggen i mange situationer. Det medfører at bevægeligheden af ryggen kan blive begrænset.
Her kan bevægelsesøvelser af ryggen være med til at give dig mere tryghed ved at bruge ryggen igen og øge din mobilitet. Det kan være, at du undgår at bøje ryggen, hvilket over tid vil gøre den mindre modstandsdygtig over for bøj. Her skal du igen finde dit udgangspunkt for hvad du kan og gradvist bygge op. Du kan f.eks. starte med øvelsen cat/camel og gradvist bygge op til at lave siddende foroverbøjninger osv.
Generel motion for hele kroppen. Motion i sig selv er godt for kroppen. Faktisk ser det ud til at træning som f.eks. at cykle på en kondicykel eller gå en tur kan reducere dine smerter. Derfor kan du med fordel finde en motionsform du føler dig tryg ved og lave den 2-3 gange i ugen af 30 min.
Derudover kan du bruge smertemodulerende øvelser til at få en midlertidig smertelindring. Dette kan gøres gennem let bevægelse, stræk og selvmassage.
De smertemodulerende øvelsers formål er at skabe en akut smertelindring. De skaber derfor sjældent langsigtede forbedringer, men kan bruges som en håndteringsstrategi på din genoptræningsrejse.
Livsstilsfaktorer kan have en negativ påvirkning på dine smerter og være med til at begrænse dig i at komme videre med din genoptræning (34). Du kan læse mere om hvilke forskellige faktorer der påvirker lændesmerter generelt i artiklen “Et nyt syn på lændesmerter”.
Sover du dårligt eller for lidt, kan det være med til at fastholde dig i den onde spiral. Du kan læse mere om hvordan søvn påvirker dine smerter og hvordan du kan komme til at sove bedre i artiklen “11 strategier for bedre søvn”.
Stress er en anden livsstilsfaktor der kan påvirke dine smerter negativt, oplever du f.eks. stress på arbejdet, socialt eller økonomisk kan det bidrage til at fastholde dig i smerterne. Du kan læse mere om hvordan stress påvirker dine smerter og hvad du kan gøre ved det i artiklen “Stress og smerter”.
Undgåelsesadfærd er en anden vigtig faktor, som du skal være opmærksom på for at få det bedre. Kan du f.eks. se, at du undgår bevægelser i hverdagen eller passer på din ryg, fordi du er bange for at blive skadet igen, kan det føre til at du bruger ryggen mindre. Mindre brug af ryggen vil øge din funktionsnedsættelse og sænke ryggens kapacitet. Du kan se mere om hvordan undgåelsesadfærd kan begrænse din bedring og hvad du selv kan gøre i videoen nedenunder.
Rygning og overvægt ser også ud til at kunne påvirke dine smerter i forbindelse med diskusprolaps, det kan du læse mere om i artiklen “Diskusprolaps”.
Det kan være med forskellig hvilken øvelser, der virker bedst for dig, når du døjer med diskusprolaps. Derfor skal du også de nedenstående øvelser, som inspiration til din genoptræning og ikke som de eneste øvelser, der kan hjælpe.
Skriv dig gratis og uforpligtende på ventelisten for at sikre dig 30% rabat på vores online workshop i Cognitive Functional Therapy.
Kun for behandlere.
* Begrænset antal Early Bird pladser. Frigives kun til ventelisten.
