Derfor bør du lære om smerte | Smertefribevægelse | Smerteklinik i Aarhus

Smertefribevægelse

Derfor bør du lære om smerte

Derfor bør du lære om smerte

Ultra kort

De fleste accepterer, at menneskekroppen er en ekstremt kompleks organisme. Men når det kommer til smerte, har de fleste af os stadig en ekstremt simpel forståelse. Vi ved dog i dag, at smerter er komplekse, og vi ved også at dét at lære om smerter har en terapeutisk effekt i sig selv.

At lære om smerte er selve fundamentet for effektiv smertebehandling, og derfor anser vi smerteundervisning som en hjørnesten i vores behandling. Gennem at lære om smerter, tyder det på at vi kan påvirke hjernens trusselsvurdering, så du kan bevæge dig mere frit, oftere og med færre begrænsninger. Smerteundervisning har dokumenteret effekt på smerte, funktionsniveau, bevægelsesrelateret frygt, smerte-katastroficering, osv.

Indhold

• Den komplekse menneskekrop
• Din forståelse af et problem afgør hvordan du forsøger at løse det
• Derfor bør du lære om smerte
• Forskningen bag smerteundervisning (PNE)
    Kombineret behandling
• Start i dag!
• Referencer

Den komplekse menneskekrop

De fleste accepterer, at menneskekroppen er en ekstremt kompleks organisme. Et evolutionært mesterværk udviklet gennem flere millioner år, hvor indviklede systemer kommunikerer og påvirker hinanden på kryds og tværs.

Men når det kommer til smerte, har de fleste af os stadig en ekstremt simpel forståelse.

Smertevidenskaben har rykket sig enormt langt i de seneste årtier, men som kultur sidder vi fastlåst i den gamle og forsimplede kartesianske smertemodel fra 1600-tallet. Vi anvender altså en forældet model til at forstå smerte og bruger den sågar til at foretage indgribende operationer.

Figur 1. Den kartesianske smertemodel. Manden brænder sig på flammerne, og smertefibre viderefører smertesignalet op til hjernen, hvor det registreres. Brænder han sig lidt, får han en lille smerte, og brænder han sig meget, får han en stor smerte.

Teorien hviler især på idéerne om, at..

  • smerte er altid lig med skade
  • mængden af smerte er proportionel med omfanget af skaden
  • årsagen til smerte skal findes i den kropsdel, som gør ondt


Og på overfladen giver teorien fin logisk mening, da vi bl.a. gennem vores erfaring med smerte helt fra barnsben har forbundet skade med smerte, og mængden af smerte med mængden af skade.

Teorien er for længst blevet modbevist.
Vi ved nu, at smerte er langt mere komplekst.

Men af flere forskellige årsager har den moderne forskning og smerteforståelse svært ved at vinde indpas i praksis, og nå ud til de mennesker som behøver den allermest – for eksempel dig, med kroniske smerter.

I denne artikel vil vi forsøge at forklare hvorfor du bør lære om smerte, og hvorfor det kan anses som fundamentet for behandling af kroniske smerter, og det første skridt i at komme dine smerter til livs.

Et stærkt fundament

Viden om smerte er fundamentet for at komme dine kroniske smerter til livs.

Ønsker du at læse mere om hvad smerte er, kan du læse vores artikler ”Hvad er smerte?”, ”Hvordan nervesystemets trusselsvurdering påvirker dine smerter” og ”Smertefysiologi”.

Mennesker er forskellige, og vi forstår og oplever vores smerter forskelligt.

Din forståelse af et problem afgør hvordan du forsøger at løse det

Som mennesker er vi meget forskellige. Og vi forstår vores smerter forskelligt.

Vores individuelle smerteforståelse er et sammensurium af hvad vi har fået at vide af sundhedsprofessionelle, venner, familie, medier, osv., sammenblandet med vores egne og andres erfaringer, kultur, overbevisninger, forventninger, bekymringer, mm. Blandingsforholdene mellem de forskellige faktorer varierer fra person til person, men vi ved i dag, at adskillige unikke faktorer, påvirker din smerteforståelse.

Hvorfor er det vigtigt at vide?

Fordi vores forståelse former vores adfærd og påvirker vores smerte (1-5).

Figur 1. En negativ spiral, adapteret fra Vlaeyen (6).

Forestiller du dig, at din krop (eller en kropsdel) er slidt, svag, skæv, osv., er det en helt naturlig reaktion at bruge kroppen mindre, for på den måde at undgå “slid”. Bruger man ikke kroppen, er det også en naturlig konsekvens at den svækkes. Og med bl.a. svækkelse kan vi få lettere ved at opleve smerte, når vi så endelig bevæger os eller er aktive.

Den smerte forstærker vores forestilling om, at kroppen er slidt, svag, skæv, osv. (6).

Det er ikke svært at se, hvordan det kan blive en meget negativ spiral af inaktivitet, svækkelse af kroppen, mere bekymring og flere smerter.

Vores forståelse former vores adfærd, og derfor håndterer vi også vores smerter forskelligt. Nogle måder at forstå og håndtere smerter på kan være hensigtsmæssige, mens andre kan være uhensigtsmæssige (6).

Hensigtsmæssig adfærd og håndtering

At lære om smerte kan øge forståelsen for din situation og fremme hensigtsmæssig adfærd og håndtering.

For at håndtere dine smerter mere hensigtsmæssigt, mener vi og mange andre forskere at man bør lære om smerter.

Derfor bør du lære om smerte

For at håndtere dine smerter mere hensigtsmæssigt, mener vi og mange andre forskere at man bør lære om smerter.

Vores filosofi er, at jo bedre du forstår din smerte, jo bedre forudsætninger har du for at komme dem til livs og rykke tættere på et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.

De bagvedliggende tanker er, at det er svært at frygte noget, som man forstår; at lære om smerter gør dig mere selvstændig både nu og i fremtiden, mere tryg i din egen krop og giver en bedre indsigt i din tilstand.

Med tiden er det hensigten, at du skal kunne varetage din egen behandling og ikke være afhængig af behandlere. Du kan læse mere om vores videnskabeligt understøttede behandlingstilgang i artiklen ”Opdateret behandling”.

Vi ønsker at gøre dig til herre i eget hus, og iføre dig førertrøjen i forhold til dine smerter. Og første skridt er at lære om dem.

At lære om dine smerte kræver både mod og en god portion nysgerrighed. Vi synes, at de klienter vi samarbejder med, er enormt modige.

Det kræver karakter og is i maven at udfordre sig selv, sine smerter, overbevisninger og den forståelse, som man har båret rundt på i mange år. 

Det er ikke nogen let opgave, men vi er overbevist om, at det ubetinget er det værd.

Men hvad siger forskningen bag smerteundervisning (PNE)?

Hvad siger forskningen?

At lære om smerte, være fysisk aktiv og lave kredsløbstræning og bevægelse kan have en positiv effekt på smerteoplevelsen (7-16).

Men virker det? Forskningen bag smerteundervisning (PNE)

Der er mange måder hvorpå du kan arbejde med dine smerter. At lære mere om smerte anser vi for at være et af fundamenterne. For at give dig et solidt fundament, kan du med fordel læse vores artikler ”Hvad er smerte?”, ”Smertefysiologi” og ”Hvordan nervesystemets trusselsvurdering påvirker dine smerter”.

Du kan også arbejde på at ændre hvordan du bevidst og adfærdsmæssigt forholder dig til smerterne, når de endelig opstår. Dette kaldes kognitiv adfærdsterapi, og Sundhedsstyrelsen har i sine nationale kliniske retningslinjer givet en stærk anbefaling for at benytte både CBT og ACT til personer med kroniske smerter (17).

Du kan læse mere om ACT i vores artikel ”ACT: Tanker, værdier og kroniske smerter”, og om hvordan du kan forholde dig til smerte og træning i vores artikel ”Gradvis genoptræning”.

Vi har også skrevet om behandlingsformen CB-CFT i artiklen ”Kom dine rygsmerter til livs: Kognitiv Funktionel Terapi (CB-CFT)”, som er en terapiform rettet mod kroniske lænderygsmerter.

Men har smerteundervisning overhovedet en dokumenteret effekt?

Ja, det har det.

Den type smerteundervisning vi benytter, kaldes for Pain Neuroscience Education (PNE). Den har tidligere og går stadig også under andre navne, men for overskuelighedens skyld benytter vi forkortelsen PNE.

PNE er en intervention (behandlingsmetode), som har til formål at ændre en persons forståelse af de biologiske processer, som ligger til grund for smerte. Formålet er at gøre smerteoplevelsen mindre truende (8) og derigennem reducere smerte og øge funktionsniveau (18).

Dokumenteret effekt på smerte

At lære om smerte har dokumenteret effekt på kroniske smerter (8-19).

De to nyeste litteraturgennemgange – et systematisk review fra 2016 og en meta-analyse fra 2019 understøtter brugen af PNE.

Louw et al. fandt i 2016, at PNE (19)

  • reducerede smerte (men kun kombineret med bevægelse)
  • øgede patientens viden om smerter
  • forbedrede funktionsevne
  • reducerede psykosociale faktorer (bevægelsesrelateret frygt, katastroficering, coping, mv.)
  • minimerede brug af sundhedsvæsenet


Watson et al. fandt i 2019 at PNE reducerede (8)

  • smerter
  • smerte-katastroficering
  • funktionsnedsættelse
  • bevægelsesrelateret frygt


Reduktionerne i Watsons studie var dog generelt ikke enormt store. Det tilskriver forskerne bl.a. at man gennem analysen isolerede effekterne af ren PNE, for at undersøge dens effekt som enkeltstående intervention (8).

Det stemmer umiddelbart godt overens med mange andre forskningsområder, hvor man ikke ser en særlig god effekt af undervisning isoleret set. Eksempelvis ved vi alle, at det er usundt at ryge og at vi bør spise flere grøntsager, men den viden i sig selv medfører ikke en adfærdsændring. Der skal altså noget mere til.

Grundtanken bag PNE er også, at det ikke bør stå alene, men kombineres med andre interventioner (7,18), hvilket også understøttes af de to litteraturgennemgange. Og man finder da også større effekt, når PNE kombineres med anden behandling (19-22).

Blandt andet af denne årsag bruger vi også smerteundervisning som et fundament og ikke som en enkeltstående behandlingsform. 

Kombineret behandling

Smerteundervisning (PNE) bør ikke stå alene. For at maksimere behandlingseffekten bør det kombineres med andre behandlingsformer.

At lære om smerte, være fysisk aktiv og lave kredsløbstræning og bevægelse kan have en positiv effekt på smerteoplevelsen (7-16).

Kombineret behandling

Værdien i at kombinere PNE med fysisk aktivitet, bevægelse og træning er formentlig, at en sænket trusselsvurdering åbner op for en reevaluering af din indflydelse på smerterne, og dine evner til at genvinde bevægelse og funktion (23).

Det tyder på, at når man bedre forstår sine smerter, ændres den måde man tilgår og håndterer smerterne under fysisk aktivitet og bevægelse (6).  Smerte og bevægelse anses ikke længere for at være en noget, som man skal udholde eller undgå (23).

Med tiden opbygges din evne til at bevæge dig mere frit, oftere og med færre begrænsninger, hvilket medfører positive tilpasninger i din smertefysiologi (23).

Start i dag!

En større viden om dine smerter betyder håb for din situation og giver dig førertrøjen på. Gennem smerteundervisning kombineret med træning og bevægelse, opbygges positive og lovende oplevelser, hvilket sænker trusselsvurderingen. Netop dét giver håb for at komme smerterne til livs og øge dit funktionsniveau (23).

Du kan starte med at lære mere om smerte gennem mange af vores artikler, f.eks.
”Hvad er smerte?”
”Opdateret behandling”
”Smertefysiologi”
”Hvordan nervesystemets trusselsvurdering påvirker dine smerter”

Du kan også arbejde på at udfordre de bevægelser, som du er begrænset i (”Gradvis genoptræning”).

Vi har et hav af gratis videoer, artikler og øvelsesvideoer til rådighed, så du kan starte din genoptræningsrejse allerede i dag.

Du skal kontakte lægen hvis..

• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuelle funktion
• Du har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen
• Du oplever meget nedsat kraft/styrke
• Du har mindsket følesans omkring skridtet
• Du har svært ved at gå
• Du har uforklarig feber, ubehag/utilpashed eller vægttab

Du kan med fordel benytte nedenstående punkter på din “genoptræningsrejse”.

1. Planlæg og følg din fremgang
  • Udform en trænings/aktivitetsplan der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen.
  • Følg op på din fremgang. Eventuelt hver 14. dag eller hver måned kan du følge udviklingen i dit funktionsniveau. 
2. Det må gerne gøre lidt ondt, når du træner
  • Det må gerne gøre ondt når du træner så længe du føler dig tryg og OK med smerterne og at du har en fornemmelse af at smerterne falder til niveauet før træning i løbet af 24-48 timer.
  • Du kan spørge dig selv om du føler dig OK nu og OK senere.
3. Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!
  • Acceptér at alle dage ikke er lige gode. Selvom du har ondt så kan du heldigvis stadig træne. Du kan enten modificere aktiviteten ved f.eks. at nedsætte intensiteten og/eller varigheden den pågældende dag eller lave en anden aktivitet.

 

  1. Atlas LY, Wager TD. How expectations shape pain. Neurosci Lett. Published online 2012. doi:10.1016/j.neulet.2012.03.039
  2. Arntz A, Claassens L. The meaning of pain influences its experienced intensity. Pain. 2004;109(1-2):20-25. doi:10.1016/j.pain.2003.12.030
  3. Bayer TL, Baer PE, Early C. Situational and psychophysiological factors in psychologically induced pain. Pain. Published online 1991. doi:10.1016/0304-3959(91)90145-N
  4. Jones MD, Valenzuela T, Booth J, Taylor JL, Barry BK. Explicit Education About Exercise-Induced Hypoalgesia Influences Pain Responses to Acute Exercise in Healthy Adults: A Randomized Controlled Trial. J Pain. Published online 2017. doi:10.1016/j.jpain.2017.07.006
  5. Doganci B, Breimhorst M, Hondrich M, Rodriguez-Raecke R, May A, Birklein F. Expectations modulate long-term heat pain habituation. Eur J Pain. Published online 2011. doi:10.1016/j.ejpain.2010.09.003
  6. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: A state of the art. Pain. 2000;85(3):317-332. doi:10.1016/S0304-3959(99)00242-0
  7. Adrian Louw, Stephen Schmidt, Emilio Puentedura KZ. Pain Neuroscience Education: Teaching People About Pain. 2nd ed.; 2018.
  8. Watson JA, Ryan CG, Cooper L, et al. Pain Neuroscience Education for Adults With Chronic Musculoskeletal Pain: A Mixed-Methods Systematic Review and Meta-Analysis. J Pain. 2019;20(10):1140.e1-1140.e22. doi:10.1016/j.jpain.2019.02.011
  9. Louw A, Diener I, Butler DS, Puentedura EJ. The effect of neuroscience education on pain, disability, anxiety, and stress in chronic musculoskeletal pain. Arch Phys Med Rehabil. 2011;92(12):2041-2056. doi:10.1016/j.apmr.2011.07.198
  10. Van Oosterwijck J, Meeus M, Paul L, et al. Pain physiology education improves health status and endogenous pain inhibition in fibromyalgia: A double-blind randomized controlled trial. Clin J Pain. Published online 2013. doi:10.1097/AJP.0b013e31827c7a7d
  11. Benedetti F, Thoen W, Blanchard C, Vighetti S, Arduino C. Pain as a reward: Changing the meaning of pain from negative to positive co-activates opioid and cannabinoid systems. Pain. Published online 2013. doi:10.1016/j.pain.2012.11.007
  12. Esch T, Stefano GB. Endogenous reward mechanisms and their importance in stress reduction, exercise and the brain. Arch Med Sci. Published online 2010. doi:10.5114/aoms.2010.14269
  13. Koltyn KF. Analgesia following exercise: A review. Sport Med. Published online 2000. doi:10.2165/00007256-200029020-00002
  14. O’Connor PJ, Cook DB. Exercise and pain: The neurobiology, measurement, and laboratory study of pain in relation to exercise in humans. Exerc Sport Sci Rev. Published online 1999. doi:10.1249/00003677-199900270-00007
  15. Hodges PW, Smeets RJ. Interaction between pain, movement, and physical activity: Short-term benefits, long-term consequences, and targets for treatment. Clin J Pain. Published online 2015. doi:10.1097/AJP.0000000000000098
  16. Naugle KM, Fillingim RB, Riley JL. A meta-analytic review of the hypoalgesic effects of exercise. J Pain. Published online 2012. doi:10.1016/j.jpain.2012.09.006
  17. Sundhedsstyrelsen. Nationale Kliniske Retningslinjer for Udredning Og Behandling Samt Rehabilitering Af Patienter Med Generaliserede Smerter i Bevægeapparatet.; 2018.
  18. Moseley GL, Butler DS. Fifteen Years of Explaining Pain: The Past, Present, and Future. J Pain. 2015;16(9):807-813. doi:10.1016/j.jpain.2015.05.005
  19. Louw A, Zimney K, Puentedura EJ, Diener I. The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature. Physiother Theory Pract. 2016;32(5):332-355. doi:10.1080/09593985.2016.1194646
  20. Wood L, Hendrick PA. A systematic review and meta-analysis of pain neuroscience education for chronic low back pain: Short-and long-term outcomes of pain and disability. Eur J Pain (United Kingdom). 2019;23(2):234-249. doi:10.1002/ejp.1314
  21. Yun J. A comparison of pain neurophysiology education with therapeutic interventions versus therapeutic interventions alone on pain and function in individuals with chronic low back pain: a meta-analysis. undefined. Published online 2017.
  22. Brage K, Ris I, Falla D, Søgaard K, Juul-Kristensen B. Pain education combined with neck- and aerobic training is more effective at relieving chronic neck pain than pain education alone – A preliminary randomized controlled trial. Man Ther. 2015;20(5):686-693. doi:10.1016/j.math.2015.06.003
  23. Blickenstaff C, Pearson N. Reconciling movement and exercise with pain neuroscience education: A case for consistent education. Physiother Theory Pract. 2016;32(5):396-407. doi:10.1080/09593985.2016.1194653