Søg
Close this search box.

Scheuermann:

Ingen begrænsning for et aktivt liv

Morten Kusk - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse

Morten Kusk

Cand.san.msk. Fysioterapi
Behandler ved Smertefribevægelse

ULTRA KORT

Scheuermann beskriver en ændring af ryghvirvlernes opbygning, som medfører en øget runding i den øvre del af ryggen, samt et affladet eller øget svaj i lænden. Set fra siden har ryggen en “C” eller “S” form.

Udviklingen af tilstanden starter typisk i 10-15 års alderen, men årsagen til udviklingen er fortsat ukendt. Personer med Scheuermann kan opleve smerter, men det er langt fra alle med Scheuermann som oplever gener.

Blandt mange behandlingsformer virker træning og støttebehandling bedst, med henblik på at reducere ryggens kurve og smerter. Det er dog ikke entydigt, om man kan ændre på ryggens kurve ved træning.

Selvom ryggens kurve ikke ændres med træning, kan træning alligevel reducere smerterne hos personer med en Scheuermann. Det er kun i meget sjældne tilfælde at operation vælges frem for træning og støttebehandling, da operation er forbundet med risiko for bivirkninger.

Hvad er Scheuermann?

“Scheuermann syndrom”, “Scheuermann kyfose” eller bare “Scheuermann” er en strukturel forandring som medfører en øget runding i den øvre del af ryggen og et affladet eller øget svaj i den nedre del af ryggen. 

Det anslås at mellem 0.4% og 10% af befolkningen har tilstanden i større eller mindre grad. Dette kan muligvis være en underrapportering, da tilstanden kan forveksles med “dårlig holdning” (1). Flere studier finder, at mænd rammes hyppigere end kvinder, men det er der stadig ikke enighed om (1).

Udviklingen af Scheuermann starter typisk i 10-15 års alderen, men bliver først tydelig under puberteten og i det tidlige voksenliv (1,2). Der opstår gradvist en øget hældning af ryggens hvirvler som fører til en tiltagende mere synlig kurve af ryggen.

Igennem årene er der blevet opstillet mange teorier om hvorfor tilstanden opstår. 

Disse teorier indebærer at; øget udskillelse af væksthormon, mekaniske faktorer og belastning, genetik og/eller lav mineraldensitet i knoglerne kan spille en rolle. 

Der er dog stadig ikke enighed om tilstandens opståen, fordi man ikke kan se en direkte årsagssammenhæng mellem disse faktorer og udviklingen af Scheuermann (1-3).

Der findes mange teorier omkring Scheuermanns opståen, men der er ikke enighed om disse (1-3).

Hvad er symptomerne på Scheuermann?

Det hyppigste symptom på Scheuermann er strukturel forandring i den midt- og øvre del af ryggen, og er typisk også årsagen til at man søger læge/behandling. 

Personer med Scheuermann kan have smerter, men det er langt fra alle som oplever gener.

Smerten er ofte mild og kan typisk forværres ved længere stillesiddende perioder eller ved bestemte fysiske aktiviteter. Smerten er ofte lokaliseret til toppen af den kurvede del af ryggen (1).

Hos mange personer med Scheuermann, mindskes eller forsvinder smerterne ofte helt, når man stopper med at vokse (4).

Neurologiske symptomer er meget sjældne og der findes ikke en klar sammenhæng mellem Scheuermann og neurologiske symptomer. Hvis du har Scheuermann og oplever  neurologiske symptomer såsom uforklarlige føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse, bør du kontakte egen læge. Det bør du i øvrigt også hvis du oplever uforklarlige eller forværrede symptomer (1,2).

Et andet symptom som kan opstå som følge af Scheuermann er en påvirkning af lungefunktionen.

I et studie fandt forskerne, at lungefunktionen var påvirket hos personer med en udtalt Scheuermann, hvor Cobb vinklen oversteg 100°, mens lungefunktionen var helt normalt hos personer med en Cobb vinkel under 100° (5).

Det vil altså sige, at det langt fra er alle personer med Scheuermann som vil opleve påvirkning af lungefunktionen.

Langt fra alle personer med Scheuermann vil opleve smerter.

Hvordan stilles diagnosen Scheuermann?

Scheuermann er en tilstand hvor ryggen, set fra siden, har en “C” eller “S” form. Tilstanden bør dog ikke forveksles med en skoliose, hvor ryggen, set bagfra, har en “C” eller “S” form. 

Diagnosen kan stilles med røntgenscanning, hvis den øvre del af ryggen som minimum har en kurve på 45°, samt hvis 3 eller flere af ryghvirvlerne har en hældning på minimum 5° (3,4).

På røntgenscanningen kigger radiologerne efter den såkaldte ”Cobb vinkel”.Cobb vinklen måles fra ryghvirvel T3-T12.

149 ryg cobbs - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
Hvis Cobb vinklen er over 45 grader, kan man diagnosticere Scheuermann

En stående foroverbøjnings-test (Adams’ test) vil øge rundingen i den øvre del af ryggen markant og kan være et tegn på Scheuermann. Diagnosen kan dog ikke stilles alene på baggrund af denne test.

adams test - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
En foroverbøjningstest som øger rundingen i ryggen kan være tegn på Scheuermann

Du kan altså kun være diagnosticeret med Scheuermann hvis du har været igennem en række test og scanninger (3,4).

Hvis din læge/behandler stiller diagnosen “Scheuermann” uden at du har fået en røntgenscanning, er dette altså en påstand og ikke en reel diagnose.

Hos personer med Scheuermann ses der ofte en grad af skoliose eller spondylolistese, som dog sjældent ændrer på behandlingen. Du kan læse mere om skoliose i vores artikel her.

Forskellige typer af Scheuermann

Tilstanden kan kategoriseres i to grupper; typisk og atypisk Scheuermann. 

Den typiske Scheuermann er den hyppigste og karakteriseres ved, at de anatomiske forandringer primært opstår i den midt/øverste del af ryggen, med en kurve som kan strække sig fra brystryggen til lænden (T1- L1)(2). Derudover ses ofte et affladet eller øget svaj i lænderyggen (1,3).

Den atypiske Scheuermann er sjælden og karakteriseres ved, at de anatomiske forandringer opstår i overgangen mellem den midterste og nedre del af ryggen (T4-L3)(2). De visuelle forandringer er derfor ikke så tydelige som ved den typiske Scheuermann.

typisk og atypisk - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse

A: Typisk Scheuermann
B: Atypisk Scheuermann

Fremtidsudsigterne ved Scheuermann

Fremtidsudsigterne med Scheuermann er generelt gode.

Der ses ofte en relativt lille øgning af ryggens kurve over tid. Disse ændringer sker som udgangspunkt over flere år og behøver ikke nødvendigvis føre til flere smerter eller funktionstab (5,6).

Det tyder på, at personer med Scheuermann har større risiko for at opleve rygsmerter og funktionsnedsættelse sammenlignet med personer uden (6).

Det interessante er dog, at størrelsen på ryggens kurve ikke ser ud til at have indflydelse på graden af smerte, funktionsniveau, livskvalitet og generelt helbred (5,6).

Det vil altså sige, at størrelsen på din rygs kurve ikke nødvendigvis er afgørende for, i hvilken grad du oplever smerter, nedsat helbred eller livskvalitet.

Det ser ikke ud til, at Scheuermann behøver at være en begrænsning for at leve et funktionelt og meningsfuldt liv.

I et studie fulgte man en gruppe mennesker med og en gruppe uden Scheuermann i 32 år. Deltagerne i studiet havde en lille til moderat kurve på ryggen (Cobb vinkel på under 85°).

Man fandt ingen forskel på folk med og uden Scheuermann når man målte på; antallet af sygedage fra arbejde grundet rygsmerter, smerte som forstyrrede dagliggdagsaktiviteter, føleforstyrrelser i ben, selvbevidsthed, selvtillid, sociale begrænsninger, brug af medicin mod rygsmerter eller mængden af fysisk aktivitet i fritiden (5).

Det ser altså ud til, at selvom du har Scheuermann, behøver det ikke at være en begrænsning for at leve et aktivt liv med god mental trivsel og sunde sociale relationer.

Størrelsen på ryggens kurve er ikke afgørende for i hvilken grad du oplever smerter, nedsat helbred eller livskvalitet.

Skal jeg scannes for Scheuermann?

Diagnosen stilles som udgangspunkt ved en røntgenscanning. En MR-scanning af ryggen er altså ikke nødvendig for at stille diagnosen.

Dog bliver MR-scanning hyppigt anvendt som et screeningsredskab inden operation af Scheuermann. Nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved dette, da scanningen kun i 4,7% af tilfældene ser ud til at ændre på den efterfølgende behandling/operation (7), hvilket i mange tilfælde gør scanningen unødvendig.

Noget tyder altså på, at en MR-scanning i mange tilfælde ikke vil bidrage med noget ekstra, udover øget ventetid og omkostninger.

Et studie undersøgte, om MR-scanning kunne forudsige om man ville få neurologiske symptomer som følge af en operation. I gruppen, som ikke modtog en MR-scanning, oplevede 3,2% neurologiske bivirkninger efter operationen.

I gruppen, som modtog en MR-scanning, oplevede 3,5% neurologiske bivirkninger efter operationen (7).

En MR-scanning inden operation ser altså ikke ud til at ændre hyppigheden af neurologiske bivirkninger.

Det ser heller ikke ud til, at der er sammenhæng mellem tilstedeværelsen af neurologiske symptomer og fundene fra MR-scanningen.

Sagt på en anden måde; du kan have et helt normalt scanningsbillede og opleve neurologiske symptomer. Samtidig kan du have et scanningsbillede, hvor man ville forvente neurologiske symptomer, uden at du oplever dette (8).

Skal jeg at fikse min Scheuermann for at få det bedre?

Den traditionelle behandling tager udgangspunkt i at forsøge at mindske ryggens kurve og styrke rygmuskulaturen. Trods det, hersker der stadig tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at rette op på ryggen, for at få det bedre. 

Det ser ud til, at man godt kan ændre ryggens kurve, hvis du bærer korset igennem en længere periode. Dog vil denne ændring aftage kraftigt over tid, når du stopper med at bruge korsettet (9).

Træning af rygmuskulaturen ser også ud til at være effektivt mod smerter hos personer med Scheuermann, men det vides ikke, om bedringen skyldes ændringer i ryggens kurve (10).

Alt i alt tyder det på, at du kan få det bedre med f.eks. træning, selvom ryggens kurve ikke ændres.

Hvis ryggens kurve bliver meget udtalt (>80°) og træning ikke har haft tilfredsstillende effekt, kan det give mening at forsøge at ændre ryggens kurve ved operation. I disse tilfælde kan en operation rette op på ryggens kurve og potentielt give færre smerter (3).

Det tyder på, at du kan få det bedre med f.eks. træning, selvom ryggens kurve ikke ændres.

Scheuermann og den psykologiske påvirkning

Selvom forskningen tyder på, at man ikke nødvendigvis behøver at ændre kropsholdningen for at opnå færre smerter, kan det for nogle give mening at forsøge at ændre kropsholdningen på grund af kosmetiske årsager. 

Unge personer med Scheuermann kan være udsat for mobning og kan opleve lavere livskvalitet sammenlignet med personer uden (4,11). Hos unge med skoliose ses ikke den samme påvirkning af livskvalitet, hvorfor det kan tænkes, at de mentale gener skyldes de visuelle forandringer i ryggens kurve (12).

Desværre er den psykologiske håndtering og behandling af Scheuermann næsten ikke blevet undersøgt. 

I en gruppe på 35 unge personer i alderen 13-18 år, havde 26% depressive symptomer (12). Derudover ser livskvaliteten også ud til at kunne blive påvirket negativt hos unge med Scheuermann (11). Det er dog ikke kun de unge som kan blive påvirket psykisk. Det tyder på, at voksne med Scheuermann også kan opleve lavere livskvalitet og selvopfattelse sammenlignet med personer uden (13).

Vi anbefaler, at du opsøger en behandler med kendskab til den psykologiske påvirkning af Scheuermann, hvis du oplever mentale gener.

Kan man dyrke sport med Scheuermann?

Det kan være du tænker, at Scheuermann ikke umiddelbart hænger sammen med at dyrke sport, men der findes eksempler på eliteatleter som har diagnosen.

Den tidligere baseballspiller Hunter Pence havde spillet professionelt i mange år med stor succes og blev først diagnosticeret med Scheuermann som 30-årig. Klubben han spillede for havde længe forsøgt at øge mobiliteten i hans ryg – men pludselig gav det mening, hvorfor det havde været vanskeligt. 

Hunter Pence
Hunter Pence spiller baseball på eliteplan med Scheuermann

Selvom Pence ikke har den mest udtalte Scheuermann, fornemmer man alligevel en runding i den øverste del af ryggen.

Et andet eksempel er den Canadiske ishockeyspiller Milan Lucic, som blev diagnosticeret med Scheuermann som 15-årig. Til trods for det, spillede canadieren i mange år i National Hockey League(NHL), som anses for at være den bedste række i verden.

Er du nysgerrig efter mere viden om myter og misforståelser ved kropsholdning og asymmetri, så kan du lytte mere i episode 6 af vores podcast, Smertesnak. 

milan lucic 2 - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
Milan Lucic spiller ishockey på højeste niveau til trods for Scheuermann

Behandling af Scheuermann - konservativ eller operativ?

Undersøgelser i behandlingen af Scheuermann er generelt sparsom og bygger på studier af lav kvalitet (1), men behandlingen af Scheuermann er som udgangspunkt konservativ – altså uden operation. 

Der findes ingen klare retningslinjer for, hvornår behandlingen bør være konservativ eller operativ. Personer med en Cobb vinkel på mellem 50-80 grader vil som udgangspunkt ikke blive tilbudt operation, men dette er ikke en fast grænse (1).

Man har forsøgt at sætte retningslinjer op for hvor stor ryggens kurve skal være, før man vælger operation. Det har vist sig at være svært, da der kan være store forskelle på graden af smerter og funktionstab, som ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelsen på ryggens kurve. 

Valget mellem operation eller konservativ behandling vil altså være en individuel vurdering baseret på dine smerter, funktionsniveau, neurologiske symptomer og effekten af konservativ behandling med korset og træning (1,3).

Træning mod Scheuermann

Træning kan for mange være et bedre alternativ end at skulle gå med støtte/korset, da det kan være lettere at vedholde i dagligdagen. 

Træning anvendes ofte som den primære behandlingsform mod Scheuermann. Nyere undersøgelser tyder på, at struktureret træning muligvis kan mindske ryggens kurve samt mindske smerter hos ældre personer med øget kurve i ryggen (14-16).

Disse studier er udført på personer, hvor ryggens kurve også skyldes andre tilstande end Scheuermann. Vi kan derfor ikke vide om disse resultater også gælder for personer med Scheuermann (1,2,15).

Selvom ryggens kurve muligvis ikke kan ændres ved træning, så responderer personer med Scheuermann som udgangspunkt godt på træning, såfremt ryggens kurve er mindre end 60° (1,2,10,17).

En kombination af fysioterapi, manuel terapi, psykologisk terapi og træning viste et fald i smerteintensitet på mellem 16-32% hos personer med Scheuermann (10).

Det ser altså ud til, at du ikke nødvendigvis behøver at ændre på ryggens kurve for at kunne opnå færre smerter. 

Hvilken type træning bør jeg vælge?

Flere former for træning er blevet undersøgt i forhold til personer med Scheuermann og en øget kurve i ryggen. Formålet med disse træningsformer har hovedsageligt været at: 

  • Øge styrken i rygstrækkerne (muskulaturen, der strækker ryggen) 
  • Øge bevægeligheden i ryggen 
  • Øge styrken i mavemuskulaturen 
  • Fokusere på en oprejst holdning 
 

Forskning viser, at ingen af de undersøgte former for træning er markant bedre end andre (11,12). Det tyder derfor på, at personer med Scheuermann og en øget kurve i ryggen kan opnå en mindsket kurve i ryggen og/eller færre smerter ved flere forskellige former for træning (1,2,11–13). 

For dig med Scheuermann er det positivt, da det betyder, at du kan fokusere på aktiviteter, som er meningsfulde for dig. Hvad end det er at løbe, spille badminton eller noget helt andet. Som supplement kan smidighedsøvelser og styrkeøvelser for ryggen være hensigtsmæssige (1–3,14). 

Det anbefales altså, at personer med Scheuermann fokuserer på aktiviteter, som de gerne vil kunne mere af, og at de som supplement laver smidighedsøvelser og styrkeøvelser for ryggen.

Savner du inspiration til øvelser, kan du bruge disse tre smidighedsøvelser, som er vist nedenfor:

1. Cat-camel
2. Sideliggende rotation
3. Jorden rundt
4. Spinal waves

Støttebehandling og Scheuermann

En af de hyppigst brugte behandlinger til Scheuermann er et korset eller anden form for støtte, til at begrænse forværring, mindske ryggens kurve og hjælpe til en oprejst holdning (9,18). Støtteredskaberne/korsettet består ofte af plastik og/eller elastik, hvor overkroppen fikseres i en oprejst position (9,19).

milwaukee brace - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
En ældre type støttebehandling som bruges til behandling af Scheuermann
brace - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
En nyere type støttebehandling som bruges til behandling af Scheuermann

Støttebehandling med korset har størst effekt ved brug af støtten 16-23 timer dagligt (3). I de studier som har undersøgt støttebehandling, har deltagerne anvendt støtten i en periode på 3-18 måneder.

Da støttebehandling kan være ubehageligt at have på, kan det føre til, at mange ikke bruger støtten så meget som anbefalet (18,19).

Det anbefales at anvende støtten indtil du er fuldt udvokset (1). Dette kan betyde, at du potentielt skal anvende støtten i flere år.

Forskning af støttebehandling er generelt af lav kvalitet og derfor hersker der stadig stor usikkerhed om, hvorvidt støttebehandling er effektivt til at reducere ryggens kurve (1-3).

I et studie anvendte 39 personer et korset gennem 18 måneder, hvor man målte ryggens kurve før og efter behandlingen. Før behandlingen havde deltagerne i gennemsnit en kurve på 62°, og efter behandlingen en kurve på 41° (9).

Her så man altså en forbedring i ryggens kurve på 21° i gennemsnit – vildt! Forskerne fulgte op på behandlingen efter yderligere 18 måneder, hvor deltagerne ikke længere brugte støttebehandlingen. Her så man en gennemsnitlig forværring på 15°.

Den samlede ændring i ryggens kurve var altså en gennemsnitlig 6° mindre kurve efter 18 måneders brug af støttebehandling. 

Det ser ud til, at støttebehandling kan påvirke eller bremse den naturlige udvikling af ryggens kurve. Stopper man med at bruge støttebehandlingen før anbefalingerne, kan ændringerne til en vis grad ophøre (3,9,20).

Stopper man med at bruge støttebehandlingen før anbefalingerene, kan ændringerne til en vis grad ophøre

Kan kombineret behandling afhjælpe Scheuermann?

Kun få studier har undersøgt effekten af kombineret behandling, altså behandling som indeholder flere elementer. Alle indeholder en form for træning i kombination med enten manuel terapi eller tapning (14).

De undersøgte former for manuel terapi har bl.a. bestået af ledmobilisering eller manipulation, som har til formål at øge mobiliteten i den øvre ryg. Taping havde til formål at hjælpe til en mere oprejst holdning (14).

Det vides endnu ikke, om disse former for behandling bidrager med noget ekstra sammenlignet med træning alene (14).

Operation mod Scheuermann

I svære tilfælde kan operation overvejes.

Nogle forskere foreslår, at operation kan overvejes hos unge personer, hvor ryggens kurve er større end 80° (1).

Hos voksne bør en operation overvejes, hvis smerter ikke afhjælpes af konservativ behandling, samt at ryggens kurve overstiger 75° (1).

Som tidligere nævnt, er der ingen klare retningslinjer for hvornår man bør vælge en operation fremfor konservativ behandling (1,3). Det vil være en individuel vurdering på baggrund af dine symptomer, funktionsniveau og effekten af konservativ behandling (1,3).

De mest hyppigt anvendte operationsmetoder er en Posterior Spinal Fusion og en Posterior-Anterior Spinal Fusion. Begge disse indgreb kaldes på dansk for en stivgørende operation (3,21,22).

Ved denne type operation bliver der sat skruer og metalstave fast i ryggens hvirvler, som skal holde ryggen i en oprejst position. Derudover anvendes knoglevæv til at fusionere de relevante hvirvler (3,21,23).

Det ser ikke ud til at der er forskel på effekten eller risikoen for bivirkninger mellem de to metoder (21).

foer og efter - Scheuermann: Ingen begrænsning for et aktivt liv - Smertefribevægelse
Ryggens kurve før og efter operation

En operation ser ud til i nogle tilfælde at kunne rette op på ryggens kurve og mindske smerter hos personer med Scheuermann (3,22).

Det er ikke alle som opnår et godt resultat ved operation.

Det tyder på, at op til 16,9% oplever komplikationer som følge af operation (3). Derudover får 14,3% behov for en yderligere operation (3).

Ved operationer er der altid risiko for bivirkninger. Disse bivirkninger indebærer bl.a. skade på nerver, infektion, nedsat lungefunktion, tab af korrektion og i værste tilfælde død (3).

Ikke alle opnår et godt resultat ved operation

Guide til genoptræning af Scheuermann

Se 8 universelle genoptræningsprincipper du kan bruge for at øge sandsynligheden for succes med dit forløb med smerter forbundet med Scheuermann.

8 universelle principper
til effektiv genoptræning

Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.

Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.

 

1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.

Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.

2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.

Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.

Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.

3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.

Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.

Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.

4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:

  1. Er jeg okay nu?
    Kan du tolerere de smerter, som du mærker under aktiviteten? Er du nervøs for, om den øvelse eller aktivitet du laver vil kunne gøre skade på dig, med den belastning du laver den med?
  2. Er jeg okay senere?
    Kan du håndtere og tolerere de smerter, som eventuelt kan komme i timerne eller dagene efter aktiviteten?

Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.

Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.

Fremgang kan være flere ting, fx:

  • Du har færre smerter.
  • Du kan mere af det du gerne vil.
  • Dine smerter fylder mindre i dagligdagen.
  • Du kommer i bedre form.
  • Du bliver stærkere.
  • Du bliver mere tryg ved at bruge kroppen.


I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.

5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”

Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.

6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.

7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile. 

Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter.  I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.

For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.

8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.

I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.

Referencer

  1. Bezalel T, Carmeli E, Been E, Kalichman L. Scheuermann’s disease: current diagnosis and treatment approach. J Back Musculoskelet Rehabil. 2014;27(4):383–90.
  2. Wood KB, Melikian R, Villamil F. Adult Scheuermann kyphosis: evaluation, management, and new developments. J Am Acad Orthop Surg. februar 2012;20(2):113–21.
  3. Sardar ZM, Ames RJ, Lenke L. Scheuermann’s Kyphosis: Diagnosis, Management, and Selecting Fusion Levels. J Am Acad Orthop Surg. 15. maj 2019;27(10):e462–72.
  4. Scheuermanns sygdom – Lægehåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 20. januar 2023]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/nakke-ryg-og-bryst/scheuermanns-sygdom/
  5. Murray PM, Weinstein SL, Spratt KF. The natural history and long-term follow-up of Scheuermann kyphosis. J Bone Joint Surg Am. februar 1993;75(2):236–48.
  6. Ristolainen L, Kettunen JA, Heliövaara M, Kujala UM, Heinonen A, Schlenzka D. Untreated Scheuermann’s disease: a 37-year follow-up study. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. maj 2012;21(5):819–24.
  7. Lonner BS, Toombs CS, Mechlin M, Ciavarra G, Shah SA, Samdani AF, m.fl. MRI Screening in Operative Scheuermann Kyphosis: Is it Necessary? Spine Deform. marts 2017;5(2):124–33.
  8. Cho W, Lenke LG, Bridwell KH, Hu G, Buchowski JM, Dorward IG, m.fl. The prevalence of abnormal preoperative neurological examination in Scheuermann kyphosis: correlation with X-ray, magnetic resonance imaging, and surgical outcome. Spine. 1. oktober 2014;39(21):1771–6.
  9. Montgomery SP, Erwin WE. Scheuermann’s kyphosis–long-term results of Milwaukee braces treatment. Spine. 1981;6(1):5–8.
  10. Weiss HR, Dieckmann J, Gerner HJ. Effect of intensive rehabilitation on pain in patients with Scheuermann’s disease. Stud Health Technol Inform. 2002;88:254–7.
  11. Lonner B, Yoo A, Terran JS, Sponseller P, Samdani A, Betz R, m.fl. Effect of spinal deformity on adolescent quality of life: comparison of operative scheuermann kyphosis, adolescent idiopathic scoliosis, and normal controls. Spine. 20. maj 2013;38(12):1049–55.
  12. Babekir N, Crawford A, Durrani A. P39. Does Scheuermann’s Kyphosis Have a Psychological Impact? Spine J. 1. september 2007;7(5):101S.
  13. Ragborg L, Dragsted C, Dahl B, Gehrchen M. Scheuermann’s Kyphosis: a 39-year follow-up from diagnosis in non-operated patients. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. august 2020;29(8):2091–9.
  14. Jenkins HJ, Downie AS, Fernandez M, Hancock MJ. Decreasing thoracic hyperkyphosis – Which treatments are most effective? A systematic literature review and meta-analysis. Musculoskelet Sci Pract. december 2021;56:102438.
  15. Bansal S, Katzman WB, Giangregorio LM. Exercise for Improving Age-Related Hyperkyphotic Posture: A Systematic Review. Arch Phys Med Rehabil. 1. januar 2014;95(1):129–40.
  16. Ponzano M, Tibert N, Bansal S, Katzman W, Giangregorio L. Exercise for improving age-related hyperkyphosis: a systematic review and meta-analysis with GRADE assessment. Arch Osteoporos. 21. september 2021;16(1):140.
  17. Lowe TG. Scheuermann’s disease. Orthop Clin North Am. juli 1999;30(3):475–87, ix.
  18. Sachs B, Bradford D, Winter R, Lonstein J, Moe J, Willson S. Scheuermann kyphosis. Follow-up of Milwaukee-brace treatment. J Bone Joint Surg Am. januar 1987;69(1):50–7.
  19. Maruyama T, Takeshita K, Kitagawa T. Milwaukee brace today. Disabil Rehabil Assist Technol. 1. januar 2008;3(3):136–8.
  20. Riddle EC, Bowen JR, Shah SA, Moran EF, Lawall H. The duPont kyphosis brace for the treatment of adolescent Scheuermann kyphosis. J South Orthop Assoc. 2003;12(3):135–40.
  21. Li Q. Surgical Procedures Used for Correction of Scheuermann’s Kyphosis: A Meta-Analysis. Pain Res Manag. 2021;2021:2142964.
  22. Miyazaki S, Suzuki T, Yurube T, Kakutani K, Nishida K, Uno K. Postoperative sagittal alignment of congenital thoracolumbar to lumbar kyphosis or kyphoscoliosis: a minimum 10-year follow-up study. Spine Deform. april 2020;8(2):245–56.
  23. Stivgørende operation i lænderyggen (Instrumenteret dese) [Internet]. [henvist 23. februar 2023]. Tilgængelig hos: https://www.auh.dk/patientvejledninger/ortopadkirurgi/ryg/stivgorende-operation-i-landeryggen-instrumenteret-dese/