- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Få stærke og robuste knæ
Cand. scient. Idrætsvidenskab
Behandler ved Smertefribevægelse
Slidgigt i knæene er en tilstand, som mange mennesker er berørt af. Det er en almen misforståelse, at man ikke kan få det bedre, hvis man har fået konstateret slidgigt i knæene.
Modsat hvad man tidligere har troet, er slidgigt faktisk en dårlig betegnelse for tilstanden, da slitage i sig selv kun udgør en lille faktor for at udvikle tilstanden. I dag ved vi, at noget af det bedste du kan gøre mod slidgigt i knæene, netop er at belaste dem, fx. gennem træning og fysisk aktivitet.
Den nyere forståelse af slidgigt i knæene og smerter har i dag også givet os flere muligheder for at behandle og gøre dig mindre begrænset. Der er måske flere behandlingsformer du aldrig har hørt om og den bedste behandling for dig er nok en kombination af flere forskellige, der kan hjælpe dig til at blive mindre begrænset og leve et meningsfuldt liv.
• Hvad er slidgigt i knæene?
• Symptomer på slidgigt i knæene
• Inflammation og slidgigt i knæene
• Myter om slidgigt i knæene
• Hvad er risikofaktorerne for slidgigt i knæene?
• Hvad er fremtidsudsigterne?
• Hvad er den bedste behandling for slidgigt i knæene?
Træning
Selvhåndtering
Hjælpemidler
Manuel behandling
Vægttab
Akupunktur
TENS
Ultralyd og shockwave
Stamcelleterapi
Operationer
• Hvordan kan jeg selv gribe min behandling an?
• Referencer
Slidgigt i knæene er en tilstand, der ofte fejlagtigt opfattes som uundgåelig forværring af smerter og funktion.
Mange tror desværre, at det udelukkende kan ende med at man skal have et nyt knæ.
Det er dog langt fra sandheden.
Fremskridt inden for behandling af slidgigt åbner muligheder for at forbedre styrke, fysisk aktivitetsniveau og livskvalitet, og i flere tilfælde undgå operation.
Denne artikel vil give dig en opdateret forståelse for slidgigtens natur, udfordre myter og give dig indsigt i hvilke faktorer, du kan påvirke for at leve et aktivt og meningsfuldt liv, på trods af slidgigten.
Slidgigt i knæene er en tilstand, som skaber degenerative forandringer i ledbrusken, knogler og øvrige strukturer, såsom menisk og korsbånd. De degenerative forandringer i knæet er naturligt betinget af alderen og derfor vil alle blive ramt af det med tiden. Vi ved faktisk, at halvdelen af alle 70-årige i dag har slidgigt i knæene.
Det er derfor ikke en sygdom, du uheldigvis er blevet ramt af, men en helt normal tilstand, hvor forskellige risikofaktorer kan øge risikoen for at tilstanden udvikles hurtigere (1).
Slidgigt er et misforstået begreb.
I stedet for at kalde det slidgigt, bruger vi i dag betegnelsen artrose, da de degenerative forandringer, der opstår i knæet, ikke udelukkende kan forklares med at vi belaster og slider dem.
Moddsat ved vi faktisk i dag, at træning, som belaster og udfordrer knæene, netop er en af de mest effektive og bedste måde at behandle slidgigt i knæene.
Som tidligere nævnt, ser vi, at jo ældre du bliver, desto større sandsynlighed er der for at få degenerative forandringer i knæet, der kan være uafhængige af slid og belastning.
En anden faktor som er uafhængig af slid og belastning er genetik. Genetik spiller nemlig også en rolle i, om du får degenerative forandringer i knæet (2). Det betyder ikke, at du nødvendigvis har ondt, men at de degenerative forandringer er på grund af, at du har slidt knæet.
Derfor er artrose en mere korrekt betegnelse for denne degeneration, da slid kun er en brik i et større puslespil i udviklingen af degenerative forandringer i knæet. I denne artikel vil vi bruge betegnelsen slidgigt, da det er den mest kendte.
Mange tror, at slidgigt altid giver smerter og jo mere slidgigt du har, desto mere ondt gør det. Dette er langt fra tilfældet, da man faktisk kan have store vævsforandringer uden at opleve symptomer, der forhindrer dig i at leve et meningsfyldt liv. (3)
Man skelner derfor mellem slidgigt i knæet uden smerter, og slidgigt i knæet med smerter.
Vil du gerne have konkrete genoptræningsprogram til slidgigt i knæet kan du læse mere om det her.
Har du slidgigt i knæene, vil du ofte opleve flere forskellige symptomer, der kan forstyrre din dagligdag (4). De fire primære symptomer er smerte, stivhed, nedsat bevægelighed og nedsat muskelkraft.
Smerten bliver ofte værre, hvis du har lavet for meget og bliver typisk bedre igen ved hvile. Det kan også være, at du oplever en murrende smerte i knæet i hvile og om natten. Det kan medføre at din nattesøvn bliver forstyrret, hvilket kan være vigtig at tage hånd om.
Stivhed i knæet er et typisk symptom ved slidgigt i knæet. Det er oftest værst om morgenen, når du skal i gang, men aftager også typisk inden for de første 30 minutter efter du begynder at bruge knæet. Det er derfor vigtigt at få knæet i gang, selvom det kan føles ubehageligt i starten.
Den nedsatte bevægelighed i knæet ses ofte, når knæet enten er fuldt bøjet eller strakt. Der er en sammenhæng mellem graden af slidgigt og mængden af nedsat bevægelighed; jo større grad af slidgigt, jo mindre bevægelighed.
Nedsat muskelkraft kan opstå af flere årsager. Det kan skyldes, at slidgigten forårsager smerter og nedsat bevægelighed, hvilket kan føre til, at du ikke bruger det smertefulde knæ i samme grad som tidligere. Derfor falder muskelkraften og styrken over tid.
Nogle mener også, at manglende brug af forlårsmuskulaturen gennem en længere periode kan være én af årsagerne til udviklingen af slidgigt. Under alle omstændigheder, er det altså relevant at holde forlårsmusklerne i gang.
Endnu engang vil vi gentage, at mængden af symptomer ikke direkte kan forklare ved graden af slidgigt. Det er fuldt ud muligt at have kraftige symptomer med let slidgigt, og have meget få symptomer ved moderat slidgigt. Det ser vi bl.a. i forskningen, hvor personer over 40 år kan have en stor mængde vævsforandringer i deres knæ, uden at have nogen symptomer.
Inflammation er kroppens forsvarssystem, der har til formål at hjælpe med genopbygningen af beskadiget væv eller bekæmpe udefrakommende trusler, såsom bakterier eller vira.
I dag menes inflammation potentielt at spille en vigtig rolle i symptomer og progression i slidgigt i knæene. Den præcise sammenhæng mellem inflammation og slidgigt i knæene er stadig ikke komplet kortlagt, og er sandsynligvis ganske kompleks.
Forskerne mener i dag, at det kan være en af forklaringerne på, hvorfor vi ser, at nogle personer med strukturelle forandringer oplever smerter, mens andre ikke gør (5).
Faktorer der kan være med til at skabe inflammatoriske opblusninger i smerte kan derfor have en indflydelse på dine symptomer. Forskningen har ikke helt kortlagt alt, men vi ved, at faktorer som kan påvirke systemisk inflammation, herunder dårlig søvn, overvægt, dårligt humør, depressive symptomer, stress, overbelastning af knæene, osv., kan påvirke den komplekse årsag til inflammatoriske opblusninger (5).
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på hvilket miljø, psykosociale og biomekaniske faktorer, som presser dig mest.
Mange af os kommer på et tidspunkt til at have smerter, som kan være forårsaget af slidgigt. Derfor er der også mange forskellige råd, vejledning og meninger om slidgigt.
Desværre fører det også til en del myter om slidgigt. Vi vil derfor i dette afsnit komme omkring nogle af de mest hyppige myter, og give et mere opdateret bud på sandheden.
Vi ved i dag, at slidgigt er naturlige aldersrelaterede forandringer. Hvis vi lever længe nok, vil vi alle rammes af slidgigt i en eller anden grad. Der findes dog flere forskellige risikofaktorer, som kan fremskynde processen.
Fakta: Slidgigt er en dårlig betegnelse for tilstanden, da det ikke er direkte relateret til “slitage”.
Det er en udbredt misforståelse, at mængden af degenerative forandringer, svarer til mængden af smerter i knæet.
Forekomsten af degenerative fund i personer over 40 år og uden smerter, ligger faktisk mellem 19-43% (6). Tænk lige over det. Hvis vi scanner en hvilken som helst person over 40 år, og personen ikke har nogen smerter, så vil vi finde degenrative fund hos ca. 20-40%!
Man ser også, at de personer, som har den største grad af degenerative forandringer, faktisk ikke nødvendigvis også oplever flest smerter (3).
Fakta: Degenerative forandringer i knæet ganske normalt at få med alderen. Mængden af degenerative forandringer er ikke proportionel med mængden af smerter.
Det er en helt forståelig, men udbredt misforståelse, at dine knæ bliver mere slidte, hvis du træner og belaster dem, når du har fået konstateret slidgigt.
Det virker kontraintuitivt at træne på noget, der er “slidt”, for vi ved jo alle hvad der sker med en slidt bil, hvis man bliver ved med at køre i den. Med tiden går den i stykker, og forskellige dele skal udskiftes.
Men din krop er ikke ligesom en bil. En bil kan ikke tilpasse til belastning ved at bygge sig stærkere, mere robust og modstandsdygtig. Men det kan din krop.
Fakta: Styrketræning og andre typer af træning er en af de mest effektive behandlingsmetoder vi har, til at reducere smerter og øge funktionsniveauet, hvis man har slidgigt i knæet (7 – 12). Noget af det bedste du kan gøre, hvis du har slidgigt i knæet, er derfor at begynde at træne dine knæ.
I kontrast til den almene forståelse, har vi ingenting videnskabelig opbakning, som tyder på at motionsløb skulle være en risikofaktor for at udvikle slidgigt i knæene. Modsat finder vi derimod, at motionsløbere generelt har en lavere forekomst af slidgigt i knæene sammenlignet med personer, som ikke løber (13,14,15).
Er du konkurrenceløber, kan det dog muligvis øge risikoen for at udvikle degenerative forandringer i knæet i løbet af livet. Dette er dog muligvis mere et udtryk for, at elitesport, hvor man presser sig til grænsen, er en risikofaktor, og ikke løbet i sig selv.
Hvis du er motionsløber med slidgigt, er der også gode nyheder. Løb hos personer med slidgigt i knæene ser ud til at være forbundet med forbedring af knæsmerter, ikke i forværring af hverken smerter eller graden af slidgigt (58).
Fakta: Motionsløb øger ikke risikoen for at udvikle slidgigt, og løb med slidgigt ser ud til at kunne forbedre knæsmerterne, og ikke forværre hverken smerter eller graden af slidgigt.
Det er en udbredt misforståelse, at en operation er uundgåelig, hvis du har svær slidgigt i knæene. Nogle vil have god effekt af en operation, mens andre vil kunne opleve at have svær slidgigt i knæene uden at være begrænset af det (3). Derudover kan træning være med til at forbedre dine symptomer i sådan en grad, du ikke behøver en operation.
Fakta: Der er meget, du selv kan gøre foruden operation, for at blive mindre begrænset af dine knæsmerter.
Der er mange forskellige risikofaktorer som kan medvirke til, at du har udviklet symptomatisk slidgigt i knæene. Det er vigtigt at slå fast, at en risikofaktor selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at du får slidgigt i knæene, men blot at det øger din risiko.
I afsnittet får du en dybere forståelse for risikofaktorerne:
Det ser ud til at en højere alder øger risikoen for, at du har degenerative forandringer i knæet (16). Alderen medfører naturlige degenerative forandringer, og alle vil med tiden få slidgigt i knæene i større eller mindre grad.
Det er vigtigt, at selvom der er en øget risiko for at finde degenerative forandringer i knæene, når du er ældre, betyder det ikke at du behøver at opleve symptomer (6).
Alder kan derfor betragtes som en af de vigtigste risikofaktorer, men også en af de faktorer, som ligger udenfor din kontrol.
Det ser ud til, at kikkertoperationer for meniskskader kan øge risikoen for at få et nyt knæ senere i livet (17,18). I studierne kan det dog være svært at skelne om det er operationen i sig selv eller meniskskaden, som udgør risikofaktoren.
Flere studier finder også, at traumatiske knæskader (fx. korsbåndsruptur) øger risikoen for degenerative forandringer senere i livet (19, 20).
Det er vigtigt at slå fast, at med den rette vejledning og træning kan du reducere risikoen for at få symptomatisk slidgigt i knæene, selvom der er strukturelle forandringer i dit knæled.
Manglende træning af knæet kan være en risikofaktor for at udvikle symptomatisk slidgigt i knæet.
Studier tyder på, at især manglende styrke i forlårsmuskulaturen øger risikoen for at udvikle symptomer og funktionsnedsættelse i forbindelse med slidgigt (21, 22). Der er dog ikke et entydigt svar på, om den manglende styrke også øger risikoen for de degenerative forandringer, der ses i knæet (21, 22, 23).
Ydermere viser forskningen, at personer der er stillesiddende har en øget risiko for slidgigt i knæene sammenlignet med mere aktive personer (13).
Det er selvfølgelig uvist, om det specifikt er manglende styrke i forlårsmusklerne eller bare mangel på brug af knæ og kroppen, der er en risikofaktor. Det vigtigste at tage med er, at træning af dine knæ markant vil nedsætte din risiko for at udvikle symptomatisk slidgigt.
Overvægt kan være en risikofaktor for at udvikle slidgigt i knæene (24, 25, 26). Forklaringen bliver oftest, at en øget vægt giver en øget belastning, der slider på knæene. Men passer det?
I forskningen er det typisk de personer, som ligger i den højeste vægtklasse, der har en øget risiko, som lige så vel kan være et udtryk for manglende motion, uhensigtsmæssige kostvaner, dårlig søvn, for meget stress eller øget systemisk inflammation i kroppen.
Den øgede inflammation, der kan opstå som følge af overvægt, kan være en anden mulig forklaring på, hvorfor overvægt øger risikoen for symptomatisk slidgigt i knæene (27).
Hvis man er stærkt overvægtig, kan det være fornuftigt at tabe sig som et led i et komme sin slidgigt til livs. Vægttab kan dog være notorisk svært, og det er langt fra den eneste mulighed du har, for at få det bedre.
Det er muligvis vigtigere, at du har et fokus på at opbygge sunde vaner der støtter dig, mere end dit fokus bliver at tabe dig 5 kilo.
Har du mange knæbøjninger, som en del af arbejdet, kan det være en risikofaktor for at udvikle slidgigt i knæene (28). Knæbøjet i sig selv er ikke en risikofaktor, men det er rettere mængden af knæbøj, i forhold til hvad din krop er vant til.
Vågner du f.eks. om morgenen med ømme knæ, og stadig bliver nødt til at gå på arbejde for at få brød på bordet, er man på denne måde uforvarende med til at overbruge knæene, så de kan have svært ved at restituere og tilpasse sig.
Arbejder du derfor med mange knæbøj til dagligt, er det derfor ekstra vigtigt, at du styrketræner dine knæ, så du bedre kan holde til den belastning, dit arbejde udsætter dig for – også selv om du måske tænker: “Jamen, hele min arbejdsdag er træning.”
Hvad angår knæets stillinger, så ser det ud til at en strukturel valgus (se billedet nedenfor), kan øge risikoen for strukturelle forandringer i knæet. Har du en ekstrem grad af valgus, kan det øge risikoen yderligere (29).
Denne øgede risiko ser dog kun ud til at være relevant ved radiografisk slidgigt, dvs. slidgigt som kan ses på scanningsbilleder – ikke på symptomer ved slidgigt i knæet. Det er derfor ikke muligt at sige, at knævalgus skulle medføre flere knæsmerter.
Valgus er i sig selv ikke en farlig bevægelse, så længe den belastning du udsætter knæene for ikke overskrider din nuværende kapacitet.
Livsstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk ser ud til at hænge sammen med symptomatisk slidgigt og strukturelle forandringer i knæene (30, 31, 32). Det sandsynligvis ikke den direkte årsag, men kan være en medspiller og et generelt udtryk for at manglende aktivitet og uhensigtsmæssig livsstil er afgørende for din tilstand.
De degenerative forandringer, du har i dit knæ på nuværende tidspunkt, kan som udgangspunkt ikke blive forbedret og de vil højst sandsynligt fortsætte med at degenerere med alderen.
Selv om det måske lyder nedslående, betyder det bestemt ikke at du har tabt kampen og aldrig kan få det bedre.
Hvis du allerede oplever symptomer ved slidgigt i knæene, ser det ud til at træning har en god prognose for at forbedre dine smerter og funktion (7, 8, 9, 10, 11, 12, 33).
Selv om du venter på en operation, vil træning give markante forbedringer på smerter, funktion og bevægeudslag (34).
Derfor er det vigtigt, at du over en længere periode på minimum 6 måneder, laver struktureret genoptræning og livsstilsændringer, for at hente alle de positive effekter, du kan. Det kan muligvis forhindre en operation, udskyde den eller i det mindste sikre at dit forløb efter operationen, går bedre end ellers.
Hvor hurtigt din genoptræning skrider fremad, kan afhænge af hvor stor en grad af degenerative forandringer du har i knæet. Det ser nemlig ud til, at en person med mindre grad af degenerative forandringer oplever hurtigere forbedringer ved træning, end en person der har større degenerative forandringer i knæet (35). Dog kan begge personer opleve markante forbedringer.
Det kan være svært at sætte en præcis tidshorisont for, hvornår du kan forvente at få det bedre, da det er meget individuelt. Træning vil dog altid være en fordel for dig, og er noget som vil gavne dig resten af dit liv, hvis du fortsætter med det.
Det kan være svært at finde hoved og hale i hvad der virker, og hvad der ikke gør. Vi har gjort det svære arbejde for dig, og giver dig her et overblik over hvilke forskellige behandlinger, der hævder at kunne hjælpe og hvad forskningen faktisk siger.
Mange af behandlingerne fjerner ikke de strukturelle forandringer, men de kan reducere dine smerter og øge dit funktionsniveau, så du ikke er begrænset af slidgigten.
Du kan nemlig sagtens have strukturelle forandringer i knæet uden at have nogen smerter (6).
Hvis du ikke er interesseret i de forskellige behandlingsformer, kan du springe direkte ned til “Hvordan kan jeg selv gribe min behandling an?”
Træning er en veletableret, effektiv og grundigt undersøgt behandling til at forbedre dine smerter, funktion og livskvalitet i forbindelse med slidgigt (7, 8, 9, 10, 11, 12, 33).
Det ser dog ud til at der er mange forskellige typer af træning der virker. Derfor er det vigtigt, at du finder en træningsform, der passer til dine symptomer, præferencer og mål.
Er du meget hårdt ramt, kan en mere skånsom form for træning være et godt sted at starte for dig. Herefter kan du gradvist bygge dig op til at lave en hårdere træning, som er i tråd med dine mål.
Det handler derfor mere om hvilket niveau du starter på og måden du gradvis bygger det op, end hvilken type træning du laver. Det kan være meget individuelt, hvilken træning der føles hårdest for dig, men nedenfor er der et udsnit af forskellige træningstyper, som du kan bruge og/eller afprøve.
Liste over træningstyper rangeret fra mindst til mest belastende:
Der er ingen tvivl om at træning af knæet, især dine forlårsmuskler, kan have en positiv effekt på dine symptomer og din funktion. Kigger vi mere specifikt på træningsrutiner, ser det ud til at der kan være en yderligere positiv effekt på smerte og funktion, hvis du laver ekstra hofteøvelser, specifikt hofteabduktionsøvelser, sammen med træning af knæet (36, 37, 38). Alt dette kan du finde i vores guide til genoptræning af slidgigt, sammen med et konkret program.
Det er meget individuelt, hvilke øvelser der passer til dig og dit niveau, derfor er nedenstående øvelser primært tænkt som inspiration til din træning.
Selvhåndtering er en særdeles vigtig del af din behandling. Selvhåndtering betyder, at du får en bedre forståelse af, hvordan du skal håndtere opblusninger, gradvist gå fremad, hvordan du kan håndtere gode og dårlige dage, hvordan du selv kan lave akut smertelindring mm.
Der er i dag stadig en begrænset mængde af forskning, som direkte undersøger selvhåndtering, men foreløbige resultater, tyder på at selvhåndtering kan være med til at reducere dine smerter, øge din funktion, mindske stivhed og øge din livskvalitet, hvis du har symptomatisk slidgigt i knæene (39).
Selvhåndtering er yderst vigtigt, da du bliver mindre afhængig af behandlere, og dermed selv kan iføre dig førertrøjen, og tage styringen på din egen behandling.
Hjælpemidler er forskellige remedier, som bruges til at ændre knæets stilling eller støtte knæet. Vi kigger på knæbind, tape og skoindlæg.
Der er meget stor forskel på, hvor stor effekt disse hjælpemidler har (40, 41).
Måden du kan anskue disse hjælpemidler på, er at se dem som en kortsigtet hjælp til smertelindring og øget funktion (40,42, 43, 44), og altså ikke som en permanent løsning. Se det som en støtte til, at du kan bevæge dig fremad.
Det er ikke sikkert at hverken knæbind, brug af tape eller skoindlæg kan hjælpe dig, men der er som udgangspunkt ingen negative effekter ved at bruge dem, udover tid, penge og den energi du lægger i at bruge dem.
Selvom du har en god effekt af at bruge hjælpemidler, er det stadig vigtigt, at du laver andre tiltag, såsom træning, der kan være med til at give dig positive effekter på dine smerter og funktion over længere tid.
Manuel behandling er det mange forbinder med “behandling” og er som udgangspunkt noget de fleste finder behageligt. Men hvor godt virker det egentlig på slidgigt i knæene?
Manuel behandling ser ud til at kunne skabe nogle små forbedringer af symptomerne ved slidgigt i knæene.
Dog er disse forbedringer kun kortsigtede og i forskningen ser det ud til at de forbedringer du kan få ved manuel behandling er så små, at der nærmest ikke er nogle praktiske forbedringer (45, 46).
Er du en af dem, der oplever kortsigtet effekt af manuel behandling, kan du med fordel prøve selvmassage med foam roller, massagebolde og lignende, da disse med stor sandsynlighed vil kunne give dig sammenlignelige effekter.
På den måde kan du altid give dig selv en omgang selvmassage for kortvarige smertelindring uden at skulle være afhængig af en behandler.
Det er vigtigt igen at slå fast, at disse effekter, hvis overhovedet nogen, kun er kortsigtede og ikke noget, der vil give dig forbedringer på lang sigt. Derfor skal du kun se dette som en støtte på din genoptræningsrejse.
Du har nok før hørt, at du skal tabe dig, hvis du har slidgigt i knæene. Men betyder et vægttab, at du får det bedre?
Vægttab ser ud til at kunne være med til at forbedre dine symptomer ved slidgigt i knæene. Dog viser et opsamlingsstudie fra 2021, at du nok skal opnå større vægttab, før du vil opleve en mærkbar effekt (47).
Et andet studie finder, at diæt i sig selv ingen effekt har på symptomer og funktionsnedsættelse i forbindelse med slidgigt i knæene, men i sammenspil med træning kan have en lille effekt (48).
Det ser ud til, at det ikke kun handler om at tabe sig. Er du i kategorien af svær overvægt (BMI over 30) kan det også være et udtryk for, du ikke er særlig aktiv og måske har en usund livsstil med for lidt motion, dårlig søvn, for meget stress og med usunde madvaner.
Her kunne fokus være at ændre disse livsstilsfaktorer, da det oftest vil føre til et naturligt vægttab, men uden at vægttabet er et direkte mål i sig selv.
Føler du derimod, at du har 5 kg for meget, tyder forskningen på, at de 5 kg ikke gør den store forskel. Her vil det sandsynligvis gavne dig mere, at have fokus på at have en mere aktiv livsstil, at få trænet og styrket dine knæ, samt forsøge at implementere livsstilsændringer, som støtter din bedring, fremfor et fokus på at tabe dig 5 kg.
Det er uklart i forskningen, hvor stor en effekt akupunktur kan have på dine symptomer og funktion (49). Forbedringerne er ofte små og kortsigtede, men akupunktur kan stadig være en mulig metode for akut smertelindring, hvis det virker for dig (49, 50).
Akupunktur ser ikke ud til at være bedre end mange andre kortsigtede behandlingsformer og er ikke en langvarig løsning på dine symptomer ved slidgigt i knæene.
Har akupunktur en effekt for dig, kan det altså ikke stå alene og du bør bruge andre behandlingsformer som træning og ændring af livsstilsfaktorer, som dine primære behandlingsformer for at opnå vedvarende resultater.
TENS, eller transkutan elektrisk nervestimulation, er en behandlingsmetode, der i nogle tilfælde bruges til lindring af symptomer ved slidgigt i knæene.
I et opsamlingsstudie fra 2016 konkluderede forskerne, at TENS muligvis kan have en vis smertelindring, men at denne effekt er meget lille, og muligvis ikke bedre end andre behandlingsformer (51).
I et andet studie så forskerne, at statisk træning af forlårsmusklerne, kunne give sammenlignelige resultater ift. smertelindring med TENS (52). Det betyder, at TENS ikke skal ses om den første behandlingsform du vælger, når det handler om slidgigt i knæene.
TENS kan i nogle tilfælde have en effekt på symptomer i forbindelse med slidgigt i knæene, men denne effekt er ofte kun kortvarig og bør ikke stå alene. Overvejer du TENS, bør du stadig kombinere det med andre behandlingsstrategier, såsom træning, forbedring af søvn eller håndtering af stress.
Ultralyd og chokbølge er passive behandlingsformer, der ofte hævdes at at kunne smertelindre og øge helingsprocessen.
I forskningen er der meget svag belæg for, at ultralyd og chokbølgebehandling har effekt på smerter, hvis du lider af slidgigt i knæene.
Dog kan få personer, som har slidgigt i knæene, få en mindre positiv effekt af disse behandlingsformer (53). Derfor er ultralyd og shockwave ikke den første type behandling, du bør afprøve, men kan være en supplerende behandling, som supplerer træning og sund livsstil.
Stamcellebehandling for slidgigt i knæene er stadig et relativt nyt område. Derfor mangler der mere viden på området, før vi med større sandsynlighed kan konkludere, hvad effekten er i forhold til andre behandlingsformer.
Dette er heller ikke en behandlingsform, der er særlig tilgængelig, da det både er en invasiv og dyr behandlingsform. Derfor er det ikke noget du som udgangspunkt kan gå i gang med.
Med det sagt, er de opsamlingsstudier, der ligger på området, lovende i forhold til at kunne forbedre symptomer ved slidgigt i knæene og noget du kan holde øje med i fremtiden (54, 55, 56)
Der findes mange forskellige operationsformer, men i denne artikel snakker vi udelukkende om et nyt knæ, dvs. en total knæudskiftning, også kaldet en total knæalloplastik (TKA).
Tidligere i artiklen beskrev vi, at du ikke nødvendigvis har symptomer, hvis har slidgigt i knæet (6). En total knæudskiftning er derfor en kompleks vurdering af, hvornår en sådan operation giver mening for den enkelte og der er forskel fra kirurg til kirurg på hvornår vedkommende mener, at der skal opereres.
Det ser ud til, at træning inden total knæalloplastik kan forbedre både smerte, funktion og bevægelsesudslag inden operationen (34).
Det kan derfor være en fordel, at du som minimum laver struktureret genoptræning og livsstilsændringer i 3-6 måneder før din operation, for at se, hvor meget du kan forbedre din tilstand.
Det betyder ikke, du skal være smertefri efter 3-6 måneder, men hvis du kan mærke en markant forbedring i dine smerter og funktion, kan det være en indikator for, at du bør fortsætte og se om du kan få yderligere forbedringer og dermed undgå en operation, da det kan være en heftig omgang.
Hvis en operation kommer på tale, ser det ud til at personer med mild til moderat slidgigt i knæene, har dårligere resultat som følge af en knæudskiftning, sammenlignet med personer der har svær slidgigt i knæet (57).
Nu har vi i artiklen været igennem mange forskellige informationer og behandlingsteknikker. Derfor vil vi i dette afsnit give vores bud på hvordan du kan starte din genoptræningsrejse.
Det er vigtigt at slå fast, at hver af de nedenstående kategorier er et helt felt for sig selv. Du skal derfor se det som inspiration og ikke som din personlige behandlingsplan.
Når du går i gang med behandlingen, skal du være indstillet på, at det tager tid før du når frem til dit mål og at tålmodighed er vigtig i denne proces. Du kan sagtens opleve hurtige forbedringer, der indikerer at du er på rette vej, men der kan også gå længere tid.
Vi anbefaler at du som minimum fortsætter i 3-6 måneder, for at se hvor store forbedringer du kan opnå. Selvom hvis du ikke er helt i mål efter 3-6 måneder, skulle du gerne have fået markante forbedringer i smerte og/eller funktion, som er et udtryk for, at du bør fortsætte og se om du kan komme helt i mål. Er det ikke tilfældet, kan andre behandlingsstrategier overvejes.
Det er vigtigt at fastslå at målet ikke behøver at være du bliver smertefri, men i stedet kan være smertefrihed. Smertefrihed kan være forskelligt fra person til person, men overordnet betyder det at smerterne ikke begrænser dig i at leve et aktivt og meningsfuldt liv.
Vi har valgt at sammensætte behandlingsforslaget med behandling du selv kan gøre, og dermed blive mere selvstændig i din egen behandling.
De 4 behandlingsformer, som vi fokuserer på er følgende:
Det er vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at forblive aktiv og gerne med meningsfulde aktiviteter. Nøgleordet her er dosering (altså mængden af træning/aktivitet), da for meget aktivitet kan skabe en opblusning af smerter i dine knæ, der i værste tilfælde kan give flere dage med smerte, hævelse og nedsat funktion, hvilket kan forsinke din genoptræningsrejse.
Når du starter din genoptræningsrejse behøver du ikke stoppe med de aktiviteter du elsker. Opgaven er, at du skal finde et niveau, hvor du oplever, at du kan lave dem uden store udsving eller opblusninger. Det vil også hjælpe dig til at holde musklerne og kroppen i gang.
Er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for dig at lave de aktiviteter du gerne vil, kan du med fordel finde en aktivitetsform, der ikke irriterer dine knæ. På den måde kan du stadig få de positive effekter af at være aktiv.
Når du har fundet et udgangspunkt for en aktivitet, du gerne vil lave, har du nu mulighed for gradvist at øge mængden. Hvis du kan cykle 20 minutter uden de store problemer, kan du starte der og fx. hver anden uge forsøge at øge mængden med fx. 3-5 minutter. Dine knæ får dermed mulighed for at tilpasse sig og gradvist øge deres kapacitet for at kunne cykle.
Du kan læse mere om gradvis genoptræning i vores artikel om emnet.
Som tidligere nævnt, er styrketræning utroligt gavnligt for dig, hvis du har slidgigt i knæene. Det er let at kontrollere og derfor lettere at bygge gradvist op. Styrketræning kan både være med til at smertelindre, øge din funktion og styrke musklerne omkring knæet.
Vi har gjort forarbejdet for dig og skrevet en komplet guide til hvordan du kan sammensætte et gradvist styrketræningsprogram for slidgigt i knæene, som du kan finde i artiklen Genoptræning af slidgigt i knæet.
Hvorfor skal du lære om smerte når du har slidgigt i knæene?
På din genoptræningsrejse vil du opleve opblusninger, men det er vigtig at forstå, at det er en del af rejsen og ikke ensbetydende med at du skal starte forfra. Du kan læse om hvordan du kan håndtere opblusninger i vores artikel om emnet.
At lære om dine smerter og din smerteproblematik giver altså mulighed for, at du bedre selv kan håndtere smerterne og dermed have nemmere ved at gå fremad.
Kommer du til at lave for meget og får flere smerter, betyder det ikke, du har forværret slidgigten i knæet, men blot et udtryk for, at du har lavet for meget i forhold til knæets nuværende kapacitet.
Oplever du en opblusning, skal du se det, som information om hvad for meget er, og du kan derefter skrue på mængden af belastning, du udsætter dig selv for næste gang, til et mere passende niveau.
At opleve smerter i forbindelse med træning er ikke et udtryk for, at du ødelægger eller skader knæet. Så længe ubehaget fortager sig og du til næste træning kan gøre det samme eller mere, vil det indikerer du er på rette vej.
At lære om smerter giver dig derfor muligheden for bedre at kunne navigere i de smerter du oplever i forbindelse med træningen, og de op- og nedture, du måtte opleve undervejs uden at stoppe dig i at gå fremad.
Frygt for smerte er en anden faktor, der kan bremse eller stoppe din fremgang. Er du bange for smerterne vil det typisk føre til mindre aktivitet og over tid til en lavere kapacitet i knæet. Det kan du se nærmere om i videoen nedenfor.
Vil du gerne lære mere om smerte og dens opståen, kan du læse her “Hvad er smerte?” og “Opdateret behandling”.
Livsstil og livsstilsændringer kan være nogle store emner at tage fat i. Du kan med fordel identificere mulige udfordringer på området for dig, og overveje hvilket område der kan være mest relevant for dig at starte op på.
Søvn, stress og kost er tre store områder, der kan påvirke dine smerter i både positiv og negativ retning. Dem kan du læse mere om her:
Hvis du udelukkende fokuserer på at lave øvelser, kan det betyde at du negligerer livsstilsfaktorerne, hvilket kan være en af årsagerne til at du møder en mur, som kan være svær at komme forbi på din genoptræningsrejse.
Støttebehandlinger kan muligvis give en smertelindring på kort sigt. Disse behandlingsformer er derfor kun tænkt som en støtte til de ovenstående strategier.
Vi anbefaler, du bruger nogle af dem, da det kan være med til at give en smertelindring på de dårligere dage, give et psykologisk boost og muligvis øge din evne til at lave mere.
Vi har lagt vægt på behandlingsformer, du selv kan gøre for at øge din selvhåndtering og samtidig gøre dig mere uafhængig af behandlerne.
Knæbind kan være et fint tiltag, som muligvis kan give dig en smertelindring og afhjælpe noget af hævelse der kan opstå, dog skal du se det som en støtte der kan gøre genoptræningsrejsen lidt mere behagelig.
Manuel behandling kan have en mulig effekt på dine smerter og vi anbefaler derfor du kan afprøve selvmassage på lår og lægmuskler.
Udstrækning kan også være en god støttebehandling, det er dog ikke alle, det virker lige godt for, så du skal afprøve og se om det er noget for dig på din genoptræningsrejse.
Lo et al., 2018. Running Does Not Increase Symptoms or Structural Progression in People with Knee Osteoarthritis: Data from the Osteoarthritis Initiative
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
