- +45 70 60 40 16
- Man - Tor: 8:00 - 18:00 | Fre: 8:00 - 15:30
- Landsdækkende
- Brug "danmark" eller sundhedsforsikring
- Gratis 45 minutters konsultation. Få vurderet om vi kan hjælpe dig
Migræne og hovedpine kan være invaliderende og svære at komme ud af. Derfor giver denne artikel dig en bedre forståelse af migræne og andre former for hovedpine, hvorfor de opstår, og hvad du selv kan gøre for at håndtere dem.
Artiklen er skrevet af
Anders Mohrsen
Cand. san. Muskuloskeletal fysioterapi
Smertefribevægelse, Aalborg
Om Smertefribevægelse
Smertefribevægelse er en tværfaglig, privat smerteklinik med fokus på evidensbaseret behandling.
Vi tilbyder altid en gratis konsultation, til at vurdere om vi kan hjælpe dig.
Migræne er ikke bare en hovedpine – det er en kompleks og invaliderende tilstand, som påvirker millioner af mennesker i hverdagen. For nogle føles det, som at miste kontrollen over sit eget hoved og liv. I denne artikel dykker vi ned i, hvad migræne egentlig er, hvordan både kroppen, psykologien og dit miljø kan være med til at påvirke, hvordan og hvor ofte det rammer.
Du får en samlet forståelse af, hvordan migræne skal forstås i forhold til forskellige faktorer – og vi dykker ned i, hvordan stress, livsstil, bevægelse og behandling spiller sammen.
Vigtigst af alt får du konkrete bud på, hvad du selv kan gøre for at få færre anfald, mindske intensiteten og tage mere styring i hverdagen, selv når hovedet larmer.
Før du læser videre, vil vi gøre dig som læser opmærksom på, at hovedpine og migræne kan være en anelse teknisk at forstå. Vi har forsøgt at gøre det så spiseligt som muligt. Men skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig. God læselyst.
Hovedpine er en af de mest almindelige årsager til, at folk søger hjælp i sundhedsvæsenet. Det er en af de fem hyppigste grunde til at tage på skadestuen (1,2). Migræne rammer en stor del af befolkningen og er tre gange så udbredt hos kvinder (2). Selvom mange med migræne kunne have gavn af behandling, får de færreste faktisk den rette hjælp (3,4).
Der findes flere typer hovedpine, men to af de mest udbredte er migræne og cervikogen hovedpine. Migræne er klassificeret, som en primær hovedpinetype, hvilket betyder, at hovedpinen ikke er forårsaget af andre underliggende problemer. Cervikogen hovedpine er derimod klassificeret som en sekundær hovedpinetype, hvilket betyder, at den er et resultat af smerter fra et andet sted f.eks. nakken, kæben eller ryggen (5). Cervikogen hovedpine er den som de fleste danskere omtaler som spændingshovedpine.
Selvom migræne og cervikogen hovedpine har forskellige årsager, kan symptomerne være meget ens. Begge typer kan forårsage pulserende eller trykkende hovedpine, ofte i den ene side af hovedet. Det kan gøre det svært for læger at stille den rigtige diagnose, da symptomerne kan overlappe. Faktisk bliver næsten halvdelen fejldiagnosticeret, hvilket kan føre til, at de modtager behandling, som ikke virker optimalt for deres situation (6–8).
I denne artikel vil vi bl.a. se nærmere på hvad migræne er, hvordan du kan skelne mellem hovedpiner og hvad du selv kan gøre.
En primær hovedpine er en type hovedpine, der ikke skyldes en underliggende sygdom eller skade. Det betyder, at der ikke er tale om noget som f.eks. en tumor, blødning eller fraktur, men at hovedpinen er en selvstændig diagnose i sig selv. De mest almindelige typer af primære hovedpineproblematikker inkluderer:
Migræne: En moderat til svær hovedpine, der ofte er pulserende og rammer den ene side af hovedet. Migræneanfald kan vare fra flere timer til flere dage og ledsages ofte af kvalme, opkastning, og overfølsomhed over for lys og lyd.
Spændingshovedpine: Den mest almindelige form for hovedpine, karakteriseret ved en konstant, trykkende smerte på begge sider af hovedet. Smerten er ofte mild til moderat og kan vare fra 30 minutter til flere dage.
Klyngehovedpine: En sjælden, men meget intens hovedpine, der ofte beskrives som en brændende eller skarp smerte omkring det ene øje eller på den ene side af hovedet. Klyngehovedpine opstår i ”klynger” over uger eller måneder, adskilt af hovedpinefrie perioder.
Primære hovedpineproblematikker er generelt længerevarende eller tilbagevendende og kan have stor indvirkning på livskvaliteten, selvom de ikke skyldes andre medicinske tilstande. Behandlingen fokuserer typisk på smertelindring, håndteringsstrategier og forebyggelse af fremtidige anfald gennem medicin og livsstilsændringer.
En sekundær hovedpineproblematik er en type hovedpine, der skyldes en underliggende sygdom eller tilstand. Disse hovedpiner er symptomer på andre sundhedsproblemer og kræver ofte behandling af den underliggende årsag for at lindre hovedpinen. Her er nogle almindelige typer af sekundære hovedpineproblematikker:
Cervikogen hovedpine: Mange forveksler cervikogen hovedpine med spændingshovedpine, fordi symptomerne kan minde om hinanden og give en spændingslignende fornemmelse. Cervikogen hovedpine kan ofte behandles, når den underliggende årsag bliver fundet. Hovedpinen stammer typisk fra nakken, men kan også være relateret til kæbe eller ryg. Den kan skyldes tilstande som slidgigt, diskusprolaps eller muskelspændinger. Smerten opleves ofte i nakken og baghovedet, men kan stråle frem til panden, tindingerne eller øjnene.
Hovedtraumer: Hovedpiner kan opstå efter en skade på hovedet eller nakken, såsom en hjernerystelse. Disse hovedpiner kan variere i intensitet og varighed og kræver ofte medicinsk vurdering og behandling af den underliggende skade.
Infektioner: Infektioner som bihulebetændelse, meningitis eller encephalitis (hjernebetændelse) kan forårsage hovedpine. Hovedpinen er ofte ledsaget af andre symptomer, såsom feber, udslæt og stivhed i nakken.
Vaskulære problemer: Hovedpine kan opstå fra vaskulære tilstande, som f.eks. slagtilfælde, blødninger eller forhøjet blodtryk. Disse tilstande kræver hurtig medicinsk behandling for at forhindre alvorlige komplikationer.
Hjernemasser: Tumorer, cyster eller abscesser i hjernen kan forårsage hovedpine ved et øget tryk i kraniet. Hovedpinen er ofte værre om morgenen og kan være ledsaget af kvalme, opkastning og andre neurologiske symptomer som tab af funktion og følesans.
Medicin- eller stofinduceret hovedpine: Hovedpine kan være forårsaget af overforbrug af medicin eller udtrapning fra visse stoffer, som koffein, alkohol eller narkotika.
Metaboliske forstyrrelser: Tilstande som lavt blodsukker, lavt iltniveau og højt kuldioxidniveau kan forårsage hovedpine.
Behandlingen af sekundære hovedpineproblematikker fokuserer på at identificere og behandle den underliggende årsag. Er du i tvivl og er hovedpinen ny eller markant anderledes end noget du har prøvet før, så kan du søge lægehjælp for at få en korrekt diagnose og passende behandling.
Migræne adskiller sig fra almindelige hovedpiner på flere måder. Den opstår ofte på den ene side af hovedet og føles som en pulserende smerte, der varer fra 4 til 72 timer. Smerten er som regel moderat til svær og forværres ved fysisk aktivitet. Mange oplever også ledsagende symptomer som kvalme, opkast samt overfølsomhed overfor både lys og lyd (5). Migræne er en primær hovedpinetype, hvilket betyder at der ikke er en underliggende grund til at man har den.
Migræne kan opdeles i kroniske og episodiske. Kronisk migræne er mindre almindelig og rammer kun 1-5 % af personer med migræne. En migræne er kronisk, hvis den forekommer mindst 15 dage om måneden i tre måneder eller mere (5). Episodisk migræne er den mest almindelige form for migræne. Den kendetegnes ved, at man har anfald færre end 15 dage om måneden, og at der ofte kan gå flere dage eller uger helt uden migræne.
Behandlingen af kroniske migræner er vanskeligere, da der er begrænset viden om de mest effektive behandlingsmetoder, og tilstanden påvirker ofte livskvaliteten markant (9). Forebyggende behandling af episodiske migræner kan dog hjælpe med at reducere både hyppigheden og sværhedsgraden af anfald (9).
Der er få manuelle tests, der kan adskille hovedpinetyper, og de fleste har ikke stærk evidens. Det er svært at skelne mellem cervikogen hovedpine og migræne, da både fysiske og andre faktorer spiller ind. Forskning viser, at hovedpine ofte skyldes flere faktorer, hvilket gør det svært at stille en præcis diagnose (8,10).
En nyere undersøgelse fandt, at migræne og andre hovedpiner har mange af de samme symptomer, hvilket gør det svært kun at basere diagnosen på symptomer (11). Derfor er det vigtigt at bruge korrekte test for at hjælpe med at stille den rette diagnose og vælge den bedste behandling. Symptomoverlappet mellem hovedpinetyper betyder, at der sker fejldiagnoser i omkring 50% af tilfældene, hvilket kan føre til forkerte behandlingsvalg (6–8).
Diagnosen af migræne stilles primært gennem en systematisk sygehistorie og anvendelse af de diagnostiske kriterier i International Classification of Headache Disorders (ICHD-3) (12,13). ICHD-3 er en international vejledning, som læger bruger til at stille diagnoser på hovedpine – herunder migræne. Den nyeste udgave har eksisteret siden 2010 og er lavet af den internationale hovedpineforening (13). Vejledningen hjælper med at finde ud af:
ICHD-3 bruges over hele verden og sikrer, at både læger og forskere taler samme sprog – og at patienter får en korrekt og ensartet vurdering. Migræne kan vise sig på forskellige måder. Her får du overblik over de fire hyppigste typer – og hvad der kendetegner dem (9,14).
Migræne uden aura: Dette er den mest almindelige form for migræne er kendt ved:
Migræne med aura: Aura er en form for forvarsler før hovedpinen og er kendetegnet ved:
Episodisk migræne er kendetegnet ved at migræneanfaldene kommer med mellemrum:
Kronisk migræne er hovedpine der fylder det meste af måneden og er kendetegnet ved at:
Udover de traditionelle diagnostiske kriterier, såsom ICHD-3, kan brugen af spørgeskemaer og brugerundersøgelser hjælpe med at afklare diagnosen.
ID Migraine-testen, som består af få spørgsmål om arbejdsrelateret påvirkning, lysfølsomhed og kvalme. Dette redskab har vist sig meget hurtigt at bruge og meget nyttigt til at udelukke migræne (15).
HARDSHIP-testen, har også vist sig at være effektiv, men selvom disse redskaber er nyttige i screeningssituationer, har de ikke den samme validering i specialiserede kliniske praksisser som de mere etablerede diagnostiske metoder (16).
Specialistlæger i hovedpineklinikker har højst præcision, men også erfarne almenlæger kan nå gode resultater med struktureret tilgang. Neurologer i specialiserede hovedpineklinikker har diagnosticeret korrekt hos 91,7 %, mens generelle neurologer ligger på ca. 63 %. Det ser ud til at specialisternes fortrukne redskab er ICHD-3 – men deres kliniske erfaring og specialisering har større betydning (17).
Det du skal tage med fra dette er, at det ser ud til at være svært at diagnosticere migræne, da det for det første minder meget om andre hovedpiner. Der er mange faktorer i dit liv som kan påvirke din hovedpine og dermed gøre det svært at sætte en diagnose.
Behandlingen af migræne er blevet bedre de seneste år, men der er stadig behov for at tilpasse den til den enkelte patient. Migræne varierer fra person til person, så det er vigtigt at tage hensyn til dine præferencer og behov for at finde den rette behandling (18).
Patientuddannelse og kommunikation spiller en central rolle for at sikre, at behandlingen er effektiv. Det er vigtigt at starte med at afstemme forventningerne tidligt, så behandlingsmålene er realistiske og passende. Opfølgende samtaler er nødvendige for at vurdere, hvordan behandlingen fungerer, og om du er tilfreds med resultatet (18).
Der er flere ikke-medicinske behandlinger for migræne, som kan hjælpe. De kan bruges alene eller sammen med medicin. Disse behandlinger fokuserer på faktorer som livsstil, forståelse af diagnosen og hvordan man håndterer smerterne, samtidig med at de mindsker behovet for medicin. Behandlinger med bedst dokumentation, kombinerer psykologisk adfærdsterapi, undervisning, mindfulness og fysisk træning.
Psykologisk adfærdsterapi:
Psykologisk behandling kan hjælpe personer med migræne med at ændre de tanker og den adfærd som er forværrende for smerter. Behandlingen fokuserer på at forstå, hvordan tankemønstre og reaktioner på smerte påvirker både krop og sind. Disse terapier anbefales som en forebyggende behandling af migræne (18).
Forskning viser, at psykologisk behandling kan have en stor effekt på mange mennesker med migræne. Mange som lider af migræne har en markant reduktion i antallet af migræneanfald efter at have gennemgået psykologisk terapi (19).
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en terapiform, der hjælper folk med villigheden til at håndtere smerte og ubehag i stedet for at forsøge at undgå det. Terapien fokuserer på at leve et liv, der er i overensstemmelse med dine værdier, på trods af hovedpinen. Hvis du har lyst til at læse mere om ACT, kan du læse vores artikel om ACT.
Forskning har vist, at ACT kan hjælpe personer med migræne med at reducere funktionelle problemer (20). ACT som en del af behandlingen, kan også hjælpe dig med at få færre migræneanfald og bruge mindre medicin (21).
Mindfulness til migræne
Mindfulness, der inkluderer teknikker som meditation og yoga, har vist sig at have en positiv effekt på personer med migræne. Et lille studie med 19 deltagere undersøgte effekten af et 8-ugers forløb med mindfulness-baseret stressreduktion. Resultaterne viste, at deltagerne oplevede kortere migræneanfald – næsten tre timer kortere i gennemsnit – og en bedre evne til at håndtere smerterne (22). I et andet større randomiseret forsøg med 40 personer, viste mindfulness markante forbedringer. Deltagerne oplevede lavere smerteintensitet, bedre livskvalitet og en forbedret evne til at håndtere smerterne (23).
Der findes desværre ikke meget evidens på området, men det tyder på at mindfulness kan være et supplerende værktøj til behandling af migræne og andre kroniske hovedpineformer. Samlet set tyder disse resultater på, at mindfulness kan være en effektiv og sikker metode til at håndtere migræne, især for dem, der ønsker at undgå medicin og søge alternative løsninger.
Undervisning
Mange med migræne har prøvet flere forskellige behandlinger uden varig effekt. Derfor er det værd at vide, at der findes et supplerende tiltag i form af viden. Desto bedre du forstår din problematik desto nemmere er det for dig at tage kontrollen.
Undervisning i smerteforståelse – altså at lære, hvad der sker i hjernen og nervesystemet under migræne –kan gøre en forskel (24–27). I et forsøg fik nogle deltagere almindelig fysioterapi, mens andre fik fysioterapien kombineret med undervisning. Begge grupper oplevede færre dage med migræne, men gruppen, der også fik undervisning, havde lidt større forbedringer. I gennemsnit 1-3 færre migrænedage om måneden – og effekten varede ved i efter forsøget (28).
Undervisning i smerteforståelse om at forstå, hvordan migræne hænger sammen med hele nervesystemet – og hvordan faktorer som stress, søvn og tidligere erfaringer spiller ind. Når den nye viden bliver kombineret med støtte og øvelser, reagerer kroppen ofte mere roligt. Det kan give en ny følelse af kontrol og ro i en hverdag præget af uforudsigelige smerter – uden at du behøver vælge mellem enten medicin eller træning.
Der ses signifikant forskel ved 3 mdr. follow up. 3,05 dage i gennemsnit (CI: 1,98-5,06) til forskel fra basline. Gruppen med fysioterapi alene var ikke signifikant fra baseline.
Fysioterapi ved migræne:
Mange med migræne har også ondt i nakken, skuldrene eller ryggen. Derfor giver det god mening at tænke, at fysioterapi – fx øvelser og manuelle teknikker – måske kan lindre symptomer. Nogle studier har vist, at det kan hjælpe lidt på længden af migræneanfald. Men når man dykker ned i forskningen, er billedet mere blandet.
Et større studie kunne fx ikke finde nogen ekstra effekt af fysioterapi, når det blev lagt oven i den medicinske behandling. Og en gennemgang af flere studier viste, at fysioterapi muligvis kan forkorte migræneanfald, men uden at påvirke hvor ofte eller hvor ondt det gør.
Så hvad betyder det for dig? Fysioterapi kan måske være en hjælp, især hvis du har smerter i muskler og led. Men det er ikke en mirakelkur mod migræne – og effekten kan variere fra person til person (18,29,30).
Akupunktur – et alternativ, men med forbehold
Akupunktur bliver ofte nævnt som en mulig behandling ved migræne. Flere store studier har ikke fundet nogen tydelig forskel mellem akupunktur og placebo-akupunktur.
Alligevel finder den samlede gennemgang, at akupunktur måske kan hjælpe personer med episodisk migræne, når det bruges sammen med almindelig medicin. Her ser man en reduktion i migræneepisoder. Det er dog vigtigt at vide, at mange af studierne sætter spørgsmålstegn ved effekten. Til gengæld har akupunktur meget få bivirkninger, og kan det være værd at overveje – især hvis man ikke tåler medicin eller ikke har haft gavn af andre behandlinger (18,31–34).
Medicinsk behandling er ofte første skridt i behandlingen af migræne men det er vigtigt at understrege at det ikke er noget, vi kan eller vil rådgive om. Der er mange ting, der skal tages i betragtning; eventuelle bivirkninger, anden medicin, allergier og din samlede helbredstilstand. Den slags vurderinger skal foretages af din læge. Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med lægen, hvis du vil vide mere om, hvilken medicin der passer til dig.
Det, vi kan sige noget om er, at medicin sjældent bør stå alene. Behandling af migræne bliver mere effektiv, når den suppleres med fokus på bevægelse, livsstil og strategier til at håndtere smerterne. Det er her, vi kan gøre en forskel.
Bedst understøttede medikamenter:
Forskningen peger på, at medicin spiller en central rolle i behandlingen af migræne – især i den akutte fase. Det gælder både velkendte midler som paracetamol, ibuprofen samt triptaner. På nuværende tidspunkt betragtes medicin som den mest veldokumenterede og udbredte behandling ved migræne, og det er derfor også det, som oftest anbefales som førstevalg (18).
Når det gælder forebyggende behandling – altså for at mindske hyppigheden og intensiteten af anfald – viser retningslinjer fra både den Amerikanske Hovedpineforening og den Amerikanske Neurologiforening, at visse typer medicin har bedre dokumentation end andre. Blandt de bedst understøttede finder man;
Alle disse typer medicin kan have bivirkninger, og hvilken behandling der er relevant, afhænger af mange individuelle faktorer. Det er derfor igen vigtigt at understrege, at vi ikke rådgiver om medicin – det kræver en lægefaglig vurdering. Det vi gør her, er blot at videreformidle, hvad forskningen siger, så du som læser, kan tage et mere oplyst udgangspunkt i dialogen med din læge.
Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der kan udløse et migræneanfald. Det ser ud til at jo bedre du ved hvad der kan forværre (triggere) din migræne, jo nemmere bliver det at tage hånd om dine symptomer. En hovedpinedagbog kan være en enkel og effektiv måde at få overblik over mønstre og sammenhænge i din hverdag – fx om et migræneanfald ofte opstår efter bestemte typer mad, søvnforstyrrelser eller stress (40,41).
Der findes en række kendte faktorer, som mange oplever kan spille ind. Det gælder fx forsinkede eller glemte måltider, menstruation, visse fødevarer, stress, vejrforandringer, kraftige lugte og alkohol. Kostrelaterede triggere som chokolade, bløde oste og koffein er særlige faktorer (40,41).
Selvom listen over mulige triggere er lang, er det vigtigt at huske, at det ikke handler om at leve ekstremt restriktivt – men om at lære din egen krop og dine mønstre bedre at kende. Når først du ved, hvad der typisk sætter gang i et anfald, er det lettere at finde måder at håndtere det på. Her kan det være en god idé at tale med lægen, hvis du har mistanke om, at søvn, psykisk mistrivsel eller hormonel ubalance spiller en rolle.
I resten af denne sektion ser vi nærmere på, hvad forskningen siger om de mest almindelige triggere – og hvordan du kan arbejde med dem i praksis.
Migræne rammer på tværs af alle aldre – både børn, voksne og ældre. Men både symptomer og behandlingstilgange kan variere afhængigt af, hvor i livet man befinder sig (42).
Hos børn og unge viser migræne sig ofte lidt anderledes end hos voksne. Hovedpinen sidder oftere i begge sider af hovedet og varer typisk kortere tid. Selvom der findes medicinske muligheder, viser forskningen, at forebyggende medicin ikke nødvendigvis har bedre effekt end placebo hos børn. Det kan derfor med fordel være en idé at starte med ikke-medicinske tiltag, som fx livsstilsjusteringer, stresshåndtering og støtte i hverdagen (18).
Hos ældre ses migræne mindre hyppigt, men den kan stadig forekomme – og ofte med lidt anderledes symptomer, fx rødme i ansigtet, hjertebanken og hovedpine i begge sider. En særlig udfordring i denne aldersgruppe er at skelne mellem migræne med aura og symptomer på små blodpropper i hjernen, da de kan ligne hinanden. Her er det vigtigt med en grundig lægelig vurdering (18).
Generelt gælder det, at behandling – især medicinsk – skal tilpasses den enkelte og tages op med en læge, der kender dit helhedsbillede. Hos både børn og ældre anbefaler man ofte at starte med ikke-medicinske tiltag, og det er her, vi som behandlere bedst kan støtte op.
Hos mange kvinder hænger migræne tæt sammen med hormonelle udsving – især i forbindelse med menstruation, graviditet og overgangsalder. Det kaldes hormonelt påvirket migræne og er en velkendt udfordring.
Ifølge internationale retningslinjer findes der to former for menstruationsrelateret migræne (42):
Man regner med, at omkring 8 % af kvinder med migræne har den rene form, mens ca. 13 % har den menstruelt relaterede variant (42).
For nogle kvinder kan det være en hjælp at starte en forebyggende medicinsk behandling kort før de dage i cyklussen, hvor migrænen typisk kommer. Hormonbehandling bruges også i visse tilfælde, men forskningen på området er begrænset, og der findes endnu ikke stærk dokumentation for effekten (42).
For mange kvinder bliver migræne faktisk mildere eller forsvinder helt under graviditet – især i andet og tredje trimester. I de tilfælde er behandling ofte slet ikke nødvendig. Smertestillende under graviditeten bør kun bruges med stor forsigtighed og tæt samarbejde med din læge da smertestillende kan påvirke fosteret (42).
Har du mistanke om, at din migræne hænger sammen med din cyklus, kan det være en god idé at føre en migrænedagbog og tage det med til lægen.
Forskning viser, at psykisk mistrivsel kan være med til at forværre migræne (43). Depression opstår hyppigere hos personer med migræne, og mennesker, der både lever med migræne og angst eller depression, oplever typisk flere og mere invaliderende anfald (44).
Angst og depression er ikke bare noget, der følger med migræne – de kan også øge risikoen for at udvikle migræne og gøre anfald sværere at håndtere (45). Mange med høj grad af psykisk belastning sover dårligere, har en lavere livskvalitet og oplever flere funktionelle begrænsninger i hverdagen.
Der er generelt en stærk sammenhæng mellem migræne og symptomer på angst eller depression, og stress spiller ofte en rolle (46). Det kan både være en udløsende faktor og noget, der fastholder migrænen – og samtidig kan migrænen i sig selv give mere stress. På den måde kan der opstå en ond cirkel, hvor det ene forstærker det andet.
Ernæring spiller en rolle for mange med migræne, men der findes ikke én bestemt diæt, der virker for alle. Visse fødevarer eller spisevaner kan fungere som triggere for nogle. Det kan fx være uregelmæssige måltider, alkohol, chokolade, ost eller tilsætningsstoffer. Men det er vigtigt at huske, at det er meget individuelt (47). Det gør det svært at pege på én faktor, og derfor anbefales det at føre en hovedpinedagbog, hvis du har mistanke om fødevaretriggere (48).
Ud over triggere viser nogle studier, at visse kostomlægninger muligvis kan have en positiv på migræne, da overvægt ser ud til at spille en rolle. Flere studier har vist, at vægttab – både gennem kostændringer og i forbindelse med operation – kan føre til færre migræneanfald og lavere smerteintensitet (49,50). Det skyldes muligvis, at overvægt kan påvirke både inflammation og hormoner i kroppen – faktorer, som også har betydning for migræne (18).
Selvom ernæring ikke er en universel løsning, viser forskningen, at kosten kan være en vigtig brik i puslespillet for mange – enten som en måde at forebygge anfald eller som støtte i den samlede behandling. Læs om kost og smerter her
Rygning ser ud til at øge risikoen for migræne – både for at få det, og for at det bliver værre. En stor systematisk gennemgang viser, at personer der ryger, har omkring 30 % højere risiko for migræne sammenlignet med ikke-rygere (51). Effekten ser især ud til at være tydelig hos kvinder før overgangsalderen og desto mere man ryger, des større er risikoen for migræne (52).
Flere studier viser at rygning kan udløse eller forværrer migræneanfald. Mange migrænepatienter rapporterer, at cigaretrøg – både deres egen og andres – kan sætte gang i et anfald eller øge smerteintensiteten undervejs (18,48).
Rygning er dermed en af de få risikofaktorer for migræne, man faktisk kan gøre noget ved. Det betyder ikke, at man skal kvitte cigaretterne fra den ene dag til den anden – men det kan være en vigtig del af en samlet strategi, hvis man ønsker færre eller mildere anfald. Det gælder både for dig, der ryger, og for dig, der ofte opholder dig i miljøer med passiv røg.
Alkohol (særligt rødvin) bliver ofte nævnt som en mulig trigger for migræneanfald. Omkring en tredjedel af personer med migræne oplever, at alkohol kan, udløser anfald. Ca.10 % af personer med migræne oplever at alkohol altid udløser migræne. Det kan tyde på, at alkohol ikke er en universel årsag, men snarere én blandt mange mulige faktorer, der kan påvirke systemets følsomhed (53).
Det ser ud til at mennesker med migræne generelt drikker mindre alkohol end andre. Det kan skyldes, at mange bevidst vælger at undgå det for at mindske risikoen for anfald (54).
Større mængder af alkohol ser ud til at øge risikoen for migræne. En undersøgelse, hvor deltagerne førte dagbog over deres alkoholforbrug og hovedpine, viste, at 1–2 genstande ikke øgede risikoen nævneværdigt. Men ved fem eller flere genstande steg risikoen for hovedpine dagen efter markant – fra 20 % til 33 % (55).
Alt i alt viser forskningen, at let til moderat alkoholforbrug ikke ser ud til at øge risikoen for migræne for de fleste – men at store mængder godt kan gøre det. Hvis du selv oplever, at alkohol hænger sammen med dine anfald, kan det være fornuftigt at eksperimentere med moderering eller undgåelse og se, hvordan kroppen reagerer (18).
Motion kan være en stærk medspiller i kampen mod migræne. Internationale hovedpineforeninger anbefaler motion som en del af den forebyggende indsats (18,56). Forskning viser, at visse træningsformer kan reducere både antallet af migrænedage og intensiteten af anfaldene.
I større studier har undersøgt effekten af forskellige træningsformer. Resultaterne viste, at styrketræning gav den største reduktion, med i gennemsnit 3,6 færre migrænedage om måneden. Her taler vi om øvelser som squat, dødløft, bænkpres, skulderpres og andre modstandsøvelser med vægte, elastikker eller kropsvægt (57).
Lige efter styrketræning kom højintensiv intervaltræning (HIIT), som reducerede migrænedage med gennemsnitligt 3,1 dage om måneden. HIIT kan for eksempel være korte intervaller med høj puls – som sprint på cykel eller løb, burpees eller romaskine – afbrudt af pauser eller lavere intensitet (57).
Moderat konditionstræning, som gav en reduktion på 2,2 dage, dækker over længerevarende, jævn aktivitet med moderat puls. Det kan være rask gang, roligt løb, cykling i jævnt tempo eller svømning (57).
Hvis du vil bruge motion til at forebygge migræne, er det en god idé at starte roligt, især hvis du ikke er vant til at træne, og derefter øge gradvist. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at lytte til kroppen og tage pauser på dage, hvor du har anfald. I 2025 lavede et større opsamlingsstudie en opgørelse som så at konditræning, styrketræning, tai chi og yoga alle havde effekter på migræne. Den optimale dosis blev identificeret som cirka 70–135 minutters moderat intens aktivitet eller 45–90 minutters højintens aktivitet om ugen (58).
Dårlig søvn er meget udbredt blandt personer med migræne. Faktisk rapporterer næsten halvdelen (46 %) af migrænepatienter, at de sover for lidt, sammenlignet med kun omkring 20 % af personer uden hovedpineproblemer (59).
Selvom vi ved, at søvn spiller en vigtig rolle, er forskningen i, hvordan man bedst kan forbedre søvnkvaliteten hos migrænepatienter, stadig begrænset. De få studier, der findes, peger dog på, at kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-I) kan være en hjælp – især for personer med kronisk migræne, der samtidig kæmper med søvnløshed (60).
Der er brug for mere forskning for at finde ud af, hvilke typer søvninterventioner der virker bedst, både hos dem med og uden søvnløshed. Men allerede nu tyder meget på, at fokus på bedre søvn kan være en vigtig brik i forebyggelsen af migræneanfald (18).
For dig som lever med migræne, kan det være en idé at arbejde med dine søvnvaner. Det handler bl.a. om at skabe faste sengetider, undgå skærme lige inden sengetid, sørge for et mørkt og roligt soveværelse, og at finde en rutine, der hjælper dig med at falde til ro. Selv små forbedringer i søvnen kan være med til at mindske både hyppighed og intensiteten af dine anfald. Hvis du gerne vil vide mere om smerter og søvn, så kan du læse vores artikel: Kroniske smerter: 11 strategier til bedre søvn.
Migræne er en kompleks tilstand, der kan have en stor indvirkning på livskvaliteten og det kan være en udfordring at finde en god behandling, da der ikke findes én behandling som, virker for alle. Det kan føles frustrerende at vide, at det kan tage tid at finde den bedste tilgang for dig.
Det er vigtigt at huske, at der er mange forskellige behandlingsmuligheder, og at det er værd at undersøge alle tilgange for at finde det, som fungerer bedst for dig (61–64).
Vi anbefaler, at du fortsætter med dine daglige aktiviteter, så vidt smerterne tillader det, og forsøger at lade smerterne begrænse dig så lidt som muligt.
Selvom smerterne begrænser dig i at dyrke værdifulde aktiviteter, behøver du ikke nødvendigvis undgå det helt, så længe du er okay med det niveau af ubehag, som aktiviteten kan medføre. Det gælder også andre aktiviteter. I vores artikel 8 universelle principper til effektiv genoptræning kan du læse mere om netop det.
Det betyder, at du kan bekymre dig mindre om, hvilke aktiviteter eller øvelser du kan lave og hvordan du udfører dem (64). Det vigtigste er, at du laver noget, og at du lader dig guide dig af dine symptomer, præferencer og mål. Kort sagt, vælg de aktiviteter som motiverer dig og giver dig værdi og arbejd gradvist på at blive bedre til dem.
Vi ved godt, at det kan være noget af en udfordring, og det vil vi selvfølgelig meget gerne hjælpe dig med.
Her er 10 råd, der kan hjælpe dig med at håndtere migræne, da det kan hjælpe dig til at tilpasse håndteringen til dit behov og dine symptomer.
“Er jeg OK senere?” – kan jeg håndtere og tolerere de smerter jeg måske mærker senere? Er du i tvivl om du er OK senere, er det op til dig om du vil eksperimentere med det alligevel.
har du læst vores andre artikler?
Få vores bedste metoder til at hjælpe dig selv i genoptræningen, eller lær hvordan du kan hjælpe andre med deres!
