Søg
Close this search box.

Springerknæ

Sådan behandler du det selv

Jesper L. - Springerknæ: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse

Jesper Lykkegård Toustrup

Stud. cand.san. i muskuloskeletal fysioterapi

Ultra kort

Springerknæ er en tilstand med smerter omkring senen lige under knæskallen. Det er en overbelastningstilstand, der oftest ses hos aktive personer mellem 18-30 år, men alle kan få det.

Selvom springerknæ karakteriseres som en overbelastningstilstand, anbefales det ikke, at du stopper fuldstændigt med belastende aktiviteter. I stedet handler det om at finde den rette mængde af fysisk belastende aktiviteter, som du på nuværende tidspunkt kan tolerere og så gradvist øge belastningen derfra.

Der findes mange behandlingsmuligheder til springerknæ. Videnskaben peger på, at aktiv behandling i form af fysisk træning bør være en central del af din behandling. Passiv behandling som fx chokbølgeterapi og steroidindsprøjtninger bør udelukkende anvendes som tillæg til aktiv behandling.

Hvad er springerknæ?

Springerknæ er det danske navn, for det der på fagsprog kaldes patellar tendinopati.

Tendinopati er en faglig betegnelse for sene-relaterede overbelastningstilstande, som medfører smerte og nedsat funktionsniveau – dvs. en nedsat evne til at udføre fysiske aktiviteter (1). 

Springerknæ er en overbelastningstilstand i patellasenen – også kendt som knæskalssenen.

Springerknae Smerte - Springerknæ: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Smerterne ved springerknæ vil være lokaliseret til senen lige under knæskallen.

Når du har læst denne artikel vil du være klogere på:

  • Hvad er springerknæ?
  • Hvem får springerknæ
  • Hvordan diagnosticeres det?
  • Hvad kan du gøre ved det, hvis du har fået springerknæ?


Man forstår fortsat ikke den præcise årsag bag springerknæ (1). Tidligere blev inflammation beskrevet som den primære årsag, men studier har imidlertid påvist en minimal tilstedeværelse af inflammation hos personer med springerknæ, og derved stillet et stort spørgsmålstegn ved denne forståelse (2).

Dette stemmer overens med den moderne forståelse af smerter, hvor smerter ikke kun er forbundet med skade, men hvor en lang række faktorer af både biologisk, psykologisk og social karakter spiller ind. Det er altså fuldt ud muligt at have smerter, selv om man ikke har en skade. Det kan du læse meget mere om i vores artikel “Hvad er smerte?”.

Hvad er en sene?

En sene fungerer som bindeled mellem muskler og knogler. Sener har lidt samme elastiske egenskaber som en elastik. Når senen strækkes, ophobes der energi i den. Det vil sige, at hver gang du lander efter et hop, så ophobes der energi i senerne, og denne energi frigives igen ved det efterfølgende hop. 

Det er en mekanisme, der er særlig smart i forbindelse med gentagne hop eller under løb, da det gør, at disse bevægelser kræver mindre energi fra musklerne. Det er derfor også ofte disse bevægelser, som specielt bliver provokerende eller smertefulde, når man har springerknæ.

Hvem får springerknæ?

Springerknæ er en af de hyppigste årsager til smerter foran på knæet hos idrætsaktive personer (3), og ses oftest i aldersgruppen 18-30 år (4).

Springerknæ forekommer oftest i sportsgrene, hvor der udføres bevægelser med en stor grad af ophobning og frigivelse af energi i knæskalssene, som fx hop og landinger samt accelerationer og retningsskift (5). 

Nogle resultater peger også på, at forekomsten er hyppigere blandt mænd end kvinder (5).

Hvordan diagnosticeres springerknæ?

Diagnosen kan ikke stilles på baggrund af enkeltstående oplysninger, men bør baseres på en samlet vurdering af den smerteramte persons historie og den fysiske undersøgelse.

Symptomer ved springerknæ

  • Belastningsrelaterede smerter (velafgrænset til knæskalssenens øverste del lige nedenfor knæskallen), som provokeres ved vægtbærende aktiviteter der kræver stor kraftudvikling, fx. squat, lunges, hop og landing. 
  • Bevægelser som ikke kræver betydelig kraftudvikling, som fx let cykling eller gang, medfører sjældent smerter (4,7).
  • Smerterne kan ofte provokeres i samme øjeblik, som senen belastes, og ophører som regel umiddelbart efter endt belastning (4). 
  • Der er sjældent smerter i hvile, og ofte kan opvarmning lindre eller helt fjerne smerten, hvor den i stedet indtræder i timerne eller dagen efter den belastende aktivitet (4).
Nicolaj og klient - Springerknæ: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Springerknæ diagnosticeres ud fra smerte- og skadeshistorik samt fysisk undersøgelse.

Hvordan adskiller springerknæ sig fra forreste knæsmerter?

Springerknæ og forreste knæsmerter er to af de hyppigste årsager til smerter foran på knæet, og det kan være svært at skelne mellem de to. Det er imidlertid ikke afgørende for succesen af din behandling om du har det ene eller det andet (3,6).

Forreste knæsmerter er karakteriseret ved smerter bag eller omkring knæskallen. Modsat springerknæ, har smerterne ofte en mere diffus karakter, hvilket betyder at det godt kan være svært, at beskrive præcis hvor smerten er lokaliseret. Smerterne kan fremkaldes af fx. gang, løb, cykling, trappegang, squat og at sidde ned i lang tid eller sidde på knæene (4,6). Du kan læse mere om forreste knæsmerter i vores artikel om emnet her.

I dag ved vi, at en specifik diagnose ofte ikke giver det endegyldige svar på, hvordan behandlingen skal tilrettelægges, da behandlingen altid bør tage udgangspunkt i dine præferencer, dit udgangspunkt og dine mål.

Det tyder dog på, at en person med springerknæ sandsynligvis vil have mere gavn af en behandlingstilgang, som er mere rettet mod at øge belastningstolerancen i knæskalssenen, fx ved at lave styrketræning (4).

Det kan du se mere om i vores video nedenfor.

I dag ser vi, at diagnosen for dine muskuloskeletale smerter, som fx springerknæ, sjældent afgør den præcise behandling. Lær i videoen hvad din behandling i stedet bør styres af.

Skal jeg scannes?

Ultralydsscanning bruges ofte i forbindelse med diagnosticering af springerknæ. Her ses der efter strukturelle forandringer i senen, som fx om senen er fortykket samt om senestrøgene er parallelt og ensartet organiseret.

Ultralyd kan ikke selvstændigt bekræfte, om en person har springerknæ, da der ofte ses strukturelle forandringer hos personer uden nogle smerter (8,9). 

Eksempelvis viste et studie af volleyballspillere med og uden smerter, at der ikke var forskel i senetykkelsen mellem de to grupper (10).

Den samme tendens med strukturelle forandringer uden smerter ses i øvrigt i alle kropsdele, lige fra ryg, skulder og nakke til albue, knæ og hofte (28-33). Scanninger viser altså hvordan din anatomi ser ud. Ikke om du har smerter eller ej.

Strukturelle forandringer i senen er således ikke ensbetydende med springerknæ. Diagnosen stilles i stedet på baggrund af smerter og nedsat funktionsniveau uafhængig af strukturelle forandringer (11).

Det anbefales heller ikke at bruge ultralyd til at vurdere fremgangen i behandlingen, da symptomer ofte forbedres, uden at der ses forbedringer af de strukturelle forandringer på en ultralydsscanning (12,13).

Strukturelle forandringer i senen er således ikke ensbetydende med springerknæ. Diagnosen stilles i stedet på baggrund af smerter og nedsat funktionsniveau - uafhængigt af strukturelle forandringer (11).

Hvorfor gør det ondt?

Hvis strukturelle forandringer i senen ikke er ensbetydende med smerter, hvorfor gør det så ondt?

Smerte er en oplevelse der er påvirket af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det fx være for meget belastning i forhold til hvad kroppen er vant til, det kan være bekymringer, negative tanker, overbevisninger, tidligere erfaringer samt omgivelserne og den sociale kontekst. Derudover har faktorer som dårlig søvn og stress en betydning.

Smerte er et resultat af en lang række informationer og input. Nervesystemet spiller her en central rolle, da det er ansvarlig for at indsamle og videresende disse informationer til hjernen.

Smerte opstår når fortolkningen af den samlede mængde af informationer tyder på, at der er behov for at beskytte en bestemt kropsdel.

Nervesystemet fungerer lidt som et alarmsystem, der bruger smerte som et advarselssignal imod en aktuel eller potentiel skade på kroppen.

Smerte handler derfor om beskyttelse, ikke om du er skadet eller ej. Og det er hensigtsmæssigt i starten af fx en skade, men kan ende med at blive uhensigtsmæssigt.

Længere tids smerte kan øge følsomheden af nervesystem. Med andre ord er dit alarmsystem blevet overbeskyttende, så der produceres smerte, som om der er sket en skade – uden at det er tilfældet. I praksis vil du opleve, at der skal mindre belastning til, før du mærker smerte. Se figuren nedenfor.

Nervesystemets folsomhed - Springerknæ: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Den stiplede linje illustrerer hvornår du mærker smerter, imens den bølgede linje viser følsomheden af nervesystemet. Baseret på Louw et al. 2017 (34).

Oplevelse af smerte vil ofte være hensigtsmæssig i starten, men når du har haft smerter igennem længere tid, så bliver dit nervesystem mere følsomt, hvilket betyder, at du kan mærke smerter ved aktiviteter, som normalt ikke vil gøre ondt.

I vores video herunder forklarer vi hvordan nervesystemet kan blive overbeskyttende på samme måde som alarmsystemet i et hus.

Smerte opstår når fortolkningen af den samlede mængde af informationer tyder på, at der er behov for at beskytte en bestemt kropsdel.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Alle personer er forskellige. Nogle vil komme sig hurtigere, og andre langsommere. Fremtidsudsigterne er dog generelt gode, og der er god grund til optimisme.

Genoptræningen kan stille store krav til tålmodighed, idet forløbet kan være langvarigt. Et forsigtigt bud er, at de fleste vil opleve en væsentlig positiv forbedring efter 3-6 måneder. 

Der er også nogle, som oplever forbedringer helt op til et år efter starten på behandlingen (14).

Tilpasninger i senen, nervesystemet og kroppen generelt er en proces, der sker over tid. Det er derfor vigtigt at vide, at du ikke bliver smertefri fra den ene uge til den anden. Vær opmærksom på, at forbedringer i smerterne sjældent foregår lineært, men at der kan komme ufarlige, midlertidige forværringer undervejs. Det kan du se om i vores video om Genoptræningsbjerget nedenfor.

Med viden om kroppens evne til at tilpasse sig og blive stærkere, så er der grund til optimisme omkring, at alle der har problemer med springerknæ kan blive smertefri.

Et genoptræningsforløb kan sammenlignes med at bestige et bjerg – det er sjældent en lige vej til toppen, og du vil møde dale og udfordringer undervejs.

Hvilke behandlingsmuligheder har jeg?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der ikke findes en ”one size fits all” model i behandlingen af springerknæ. Hvert behandlingsforløb skal være med udgangspunkt i dine symptomer, præferencer og målsætninger.

Behandlingsmulighederne kan deles op i aktiv og passiv behandling. Aktiv behandling er, hvor du selv udfører en aktiv handling, hvilket primært indebærer fysisk træning som fx styrketræning. Passiv behandling indebærer, at en behandler gør noget ved din krop, som fx chokbølgeterapi og indsprøjtninger.

Skal jeg stoppe med sport eller træning?

Det vil ikke altid være nødvendigt at stoppe fuldstændigt med sport eller træning.
Det anbefales derudover ikke at bruge total hvile som behandling af springerknæ.
I stedet anbefales det at forsøge med en justering af den samlede ugentlige træningsmængde. Det kan være antal træninger om ugen, træningstid pr. træning og intensiteten i træningen (3,11).

Ved at have et overblik over de faktorer, der udgør træningsmængden, kan du efterfølgende prøve at skrue ned for én eller flere af de faktorer. Det kan fx gøres ved at indføre en ekstra restitutionsdag eller lave færre kraftfulde hop (11).

Gradvis genoptræning

Når der er kommet lidt mere ro på dine smerter, handler det om at bruge gradvis genoptræning. Det går ud på gradvist at udsætte kroppen for mere og mere belastning, hvilket gør at kroppen over tid øger sin kapacitet. Her kan det give mening at lave en træningsplan, hvor du gradvist øger træningsmængden. Det kan fx være tid, distance eller gentagelser. Læs vores artikel om gradvis genoptræning eller 8 universelle principper til effektiv genoptræning og få et større overblik over hvordan du kan gøre.

Det afgørende mål med behandlingen er at øge kroppens kapacitet, således at der opbygges en tilstrækkelig belastningstolerance, så du kan tolerere den belastning du er udsat for i en given fysisk aktivitet.

Styrketræning

Studier peger på, at styrketræning både kan reducere smerten og øge funktionsniveauet hos personer med springerknæ (14–16).

Excentrisk eller tung, langsom styrketræning
Ved springerknæ der har stået på i mere end tre måneder, tyder det på, at styrketræning bør være en central del af genoptræningen for at opnå en langvarig effekt (17). I forskningen er de to mest undersøgte træningsformer den excentriske styrketræning og tung, langsom styrketræning.

Under excentrisk træning arbejder musklen under forlængelse. Du holder igen mod tyngdekraften. Excentrisk træning kunne fx være, at du fra stående stilling sætter dig ned på en stol kun ved brug af det smerteramte ben, og derefter rejser dig op med begge ben. Under koncentrisk træning arbejder musklen under forkortelse. Du arbejder op imod tyngdekraften, som fx når du rejser dig fra en stol. I en squat arbejder du således excentrisk på vej ned og koncentrisk på vej op.

Tung, langsom styrketræning
Denne slags træning går ud på, at man over en længere periode gradvist øger vægten og tager færre gentagelser. Hver gentagelse udføres med tre sekunder både den excentriske og koncentriske fase. Øvelserne er ofte fx squat, benpres og leg extension.


Excentrisk styrketræning
Denne slags træning udføres som regel ved, at du står på et skråbræt, hvor du så går ned i knæ på ét ben og bruger begge ben til at komme op igen.

Traening til springerknae - Springerknæ: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Udgangsstilling for udførelse af excentrisk træning (35).

I praksis er den excentriske træning muligvis den mest brugte træningsform. I forskningen tyder det dog ikke på at excentrisk styrketræning er mere effektivt end tung langsom styrketræning, hvor du både udfører den excentriske- og koncentriske fase (15,16,18).

Skal styrketræningen altid udføres med tung vægt?
Det korte svar er: nej, ikke nødvendigvis. I et dansk studie fra 2021, undersøgte man om 12 ugers styrketræning med tung belastning ville være mere effektivt end styrketræning med moderat belastning (14). Begge træningsprogrammer viste god effekt på smerter og funktionsniveau, men den tunge belastning var ikke mere effektiv end den moderate belastning.

Det tyder altså på, at du har flere muligheder ift. valg af genoptræning, både når det gælder excentrisk træning kontra tung, langsom styrketræning, men også om styrketræningen skal udføres med tung eller moderat vægt.

Smerte under din træning er helt OK
Det skal ikke nødvendigvis gøre ondt, men det vil være forventeligt, og det er ikke farligt. Som tidligere nævnt, så kan længere tids smerte medføre at nervesystemet bliver mere følsomt, og dertil at det er mere beskyttende. Det positive ved det er, at du mærker smerte lang tid før du reelt set gør skade på dig selv. Derfor er det okay at mærke smerte, når du træner.

Ved gang på gang at træne lidt ind i smerten, så vil du over tid flytte grænsen for, hvor meget belastning der skal til før du mærker smerten. På den måde kan du arbejde på at gøre dit nervesystem mindre følsomt.

Okay nu og okay senere
Undervejs i din træning kan du tage udgangspunkt i følgende to spørgsmål:

  • Er jeg okay nu?” betyder om du kan tolere og håndtere smerterne i den øvelse eller aktivitet du laver lige netop i dette øjeblik.
  • “Er jeg okay senere?” betyder om du forventer at kunne håndtere og tolerere smerterne, som eventuelt kan opstå i timerne eller dagen efter.


Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du fortsætte med træningen eller aktiviteten.

Hvis svaret er “nej” til et af disse spørgsmål, så kan du justere på træningen.

I tillæg til det, kan du gøre brug af en 24-timers smerterespons, hvor smerten inden for ca. 24 timer er faldet tilbage til nogenlunde samme niveau som inden træningen. Denne 24-timers smerterespons er vurderet til at være mere relevant til at følge udviklingen af behandlingen end smerten undervejs i træningen (4).

Ved gang på gang at træne lidt ind i smerten, så vil du over tid flytte grænsen for, hvor meget belastning der skal til før du mærker smerten. På den måde kan du arbejde på at gøre dit nervesystem mindre følsomt.

Tilbagevenden til sport: Plyometrisk træning

Når dine smerter begynder at lette efter en periode med styrketræningen, kan det være du ønsker at genoptage din sportsgren på samme niveau som før. Dog er det ofte i overgangen fra styrketræning til genoptagelse af sport, at du kan opleve opblusning af dine symptomer, på grund af for hurtig opstart (4).

Inden du vender tilbage til din sportsgren anbefaler vi derfor, at du laver plyometrisk træning, hvor du langsomt introducerer kroppen for bevægelser, der kræver stor kraftudvikling. 

Det konkrete øvelsesvalg afhænger af den sport du gerne vil tilbage til. Det vil fx. give mening for en volleyballspiller at lave hop og landinger, imens andre sportsudøvere måske mere vil have gavn af hurtige løb og retningsskift.

Ligesom med styrketræningen er det okay, at du mærker lidt smerte undervejs. Det anbefales at udføre plyometrisk træning 2-3 gange ugen, således at senevævet kan nå at genopbygges og blive stærkere imellem hver træning (19).

Hvor skal jeg starte med plyometrisk træning?
Udgangspunktet for hvor stor en mængde og intensitet du starter med i den plyometriske træning er meget individuel. Det afgørende er, at du starter på et passende lavt niveau, og gradvist udsætter kroppen for mere og mere belastning.

Som eksempel kan det nævnes, at en volleyballspiller under en almindelig træning laver omkring 300 spring (20). For at kunne tolerere de mange gentagelser anbefales det gradvist at øge antal gentagelser, før du fokuserer på at øge kraftudviklingen i øvelserne (4).

Sværhedsgraden og mængden af de plyometriske øvelser skal gerne opnå et niveau, hvor de afspejler den belastning, du bliver udsat for til en træningssession eller kamp. På den måde vil genoptræningen i sidste ende bestå af træningsøvelser fra den sportsgren, du gerne vil tilbage til.

Sværhedsgraden og mængden af de plyometriske øvelser skal gerne opnå et niveau, hvor de afspejler den belastning, du bliver udsat for til en træningssession eller kamp.

Chokbølgeterapi/shock-wave terapi

I en systematisk oversigtsartikel fra 2021 undersøgte man effekten af en lang række behandlingsmuligheder til springerknæ (17). I en sådan artikel samles resultaterne fra tidligere undersøgelser, og giver således et samlet billede af, hvilken retning evidensen peger.

Konklusionen var at shock-wave terapi ser ud til at have en begrænset effekt i behandlingen af springerknæ (17). Denne konklusion kom på baggrund af at shock-wave terapi ikke havde bedre effekt end snyde-behandling – dvs. effekten var ikke større end placebo. Dette var både tilfældet ved brug af shock-wave alene (21), plus som tillæg til excentrisk træning (36).

Steroidinjektioner

Steroidinjektioner er en indsprøjtning med binyrebarkhormon. Det ser dog ud til at denne behandling kun har kortvarig effekt.

Det ser vi bl.a. i et dansk studie fra 2009, hvor man sammenlignede effekten af excentrisk træning, tung, langsom styrketræning og steroidinjektioner (16).

Resultaterne efter 12 uger var, at alle tre grupper oplevede en signifikant forbedring i smerter og funktionsniveau. 6 måneder senere havde de to træningsgrupper enten vedligeholdt eller yderligere forbedret deres smerter og funktionsniveau, mens gruppen med steroidinjektioner næsten var faldet tilbage til udgangspunktet.

Blodpladerig plasmaindsprøjtninger (PRP)

PRP-behandling går ud på at man udtrækker blodplasma fra personens eget blod og derefter sprøjter det ind i senen. Det skulle i teorien få senen til hele hurtigere (23).  Det er en relativt ny behandlingsform, der i nogle studier har vist lovende resultater (22). 

Den har dog ikke vist sig at være mere effektiv end placebo-behandling i form af saltvandsindsprøjtninger (24). Det er derfor fortsat ikke en behandlingsform, der bør stå alene men mere i tillæg til aktiv behandling (4,23).

Ultralydsbehandling

I en systematisk oversigtsartikel konkluderes det, at ultralydsbehandling sandsynligvis kan udelukkes som en mulig behandling til springerknæ (25). Effekten af ultralydsbehandling ser ikke ud til at være bedre end placebo i tillæg til en excentrisk træning (26).

Operation

Det er muligt at blive opereret for springerknæ, men det bør først overvejes, hvis længere tids konservativ behandling ikke har haft nogen bedring af symptomerne. En operation er dog på ingen måde en garanti for, at du nødvendigvis får det bedre, og der er betydelige risici forbundet med operative indgreb, herunder øget smerte. 

I et studie fra 2006 blev der ikke påvist nogen fordel ved operation sammenlignet med 12 ugers excentrisk styrketræning (27). Derfor var anbefalingen, at du som minimum bør afprøve omfattende træning i 12 uger, før du overvejer en operation (27).

En operation kan være effektiv, men det er langt fra alle, der bliver helt symptomfri efterfølgende (27). Det er svært at sige, hvem der kan have gavn af en operation, da der ikke er en sammenhæng mellem smerter og senens tilstand på billeddiagnostik, som vi har været inde på tidligere i afsnittet “Skal jeg scannes?” (10).

Derfor bør du vælge aktiv behandling

Passive behandlinger kan have effekt på kort sigt gennem midlertidig smertelindring, men har meget sjældent langvarig effekt. En central del af din behandling bør være styrketræning og plyometrisk træning, som i stigende grad over tid vil ligne den sport eller træning, som du ønsker at komme tilbage til.

Hvis dine smerter er kommet, fordi du over en periode har belastet kroppen mere end din krop har kunne nå at tilpasse sig til, så kan du spørge dig selv, hvilken behandling der giver mest mening for dig:

  1. Passiv behandling hvor du lindrer symptomerne, men ikke øger kroppens kapacitet.
  2. Aktiv behandling hvor du gradvist udsætter kroppen for mere og mere belastning i et tempo, der gør kroppen stærkere og dermed i stand til at tolerere belastningen, som den udsættes for i en given sportslig aktivitet.


Ved at vælge en aktiv behandlingsform bliver du på længere sigt bedre i stand til selv at håndtere din problematik, og på den måde bliver du mere uafhængig af din behandler.

Typiske problemer og hvordan du løser dem
Hvis du har haft problemer med springerknæ gennem længere tid og ikke har haft gavn af forskellige behandlinger, kan det muligvis være grundet nogle af de faldgruber, som er blevet identificeret af en gruppe anerkendte forskere på området (4).

Urealistisk tidshorisont
En urealistisk tidshorisont omkring hvor hurtigt der skal ske fremgang, kan føre til at man skifter imellem forskellige behandlinger så snart man bliver for utålmodig med sin fremgang. Her er det et er vigtigt med en god forventningsafstemning, om at forbedring godt kan gå langsomt samt at der fx godt kan gå 3-4 uger eller mere, før du mærker effekt af træningen.

Uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger omkring smerte
Tanker og overbevisninger kan have en negativ påvirkning på dine smerter. Et eksempel kan være, at du undgår at lave aktiviteter, der provokerer smerterne, fordi du er bekymret for at forværre en eventuel skade. Det kan være en udmærket strategi i starten, men over længere tid kan denne adfærd skrue op for følsomheden i nervesystemet, og gøre det sværere at få det bedre..

En øget følsomhed betyder, at kroppen overreagerer på en normal stimulus, og dermed er smerte ikke længere en pålidelig indikator for, om en aktivitet er potentielt skadeligt. Denne overbeskyttende adfærd kan ende med at begrænse dig.

Her er det vigtigt med viden, om at smerter ikke er ensbetydende med, at du gør mere skade på dig selv samt at smerte under genoptræning er okay. Denne opdaterede forståelse for smerter er afgørende for en succesfuld genoptræning. Det kan du læse meget mere om i artiklerne “Derfor bør du lære om smerte”, “Hvordan nervesystemets trusselsvurdering påvirker dine smerter” og “Opdateret behandling”.

6 konkrete strategier til din genoptræning

  1. Afprøv først at reducere én eller flere af de faktorer, der udgør den samlede belastning i den fysiske aktivitet, som provokerer smerterne. Det kan fx være en reduktion af antal træninger, antal sæt, antal gentagelser eller tid, distance eller intensitet.
  2. Lav styrketræning 2-3 gange ugentligt, hvor der i hver træning udføres 2-3 øvelser med 2-3 sæt af hver øvelse. Øvelserne kan fx være squat, lunges og benpres.
  3. Mindst én af øvelserne bør udføres med et ben af gangen, således du undgår at kompensere med det ikke-smerteramte ben.
  4. Start styrketræningen med en vægt du kan løfte maksimalt 15 gange. Herefter kan du gradvist at lave færre gentagelser, og øge antallet af kilo.
  5. Hver gentagelse af øvelserne skal udføres langsom. Brug ca. 3 sekunder både på vej ned og på vej op. 
  6. Det er okay at mærke smerte undervejs i træningen. Undervejs kan du spørge dig selv, “er jeg okay nu?” og “er jeg okay senere?”. 

Referencer

  1. Maffulli N, Khan K, Puddu G. Overuse tendon conditions: Time to change a confusing terminology. Arthroscopy. 1998 Nov 1;14:840–3.
  2. Khan K, Cook J, Kannus P, Maffulli N, Bonar S. Time to abandon the “tendinitis” myth. BMJ Open Sport & Exercise Medicine. 2002 Apr 1;324:626–7.
  3. Crossley K, Cook J, Cowan S, Culvenor A, Docking S, Rathleff M. Chapter 36: Anterior knee pain. In: Khan K, Brukner P, editors. Brukner & Kahn’s clinical sports medicine: injuries. Sydney: McGraw-Hill Education; 2017. p. 1056.
  4. Malliaras P, Cook J, Purdam C, Rio E. Patellar tendinopathy: clinical diagnosis, load management, and advice for challenging case presentations. J Orthop Sports Phys Ther. 2015;45(11):887-98. doi:10.2519/jospt.2015.5987.
  5. Lian ØB, Engebretsen L, Bahr R. Prevalence of Jumper’s Knee among Elite Athletes from Different Sports: A Cross-sectional Study. Am J Sports Med. 2005 Apr;33(4):561–7.
  6. Rio E, Moseley L, Purdam C, Samiric T, Kidgell D, Pearce AJ, et al. The Pain of Tendinopathy: Physiological or Pathophysiological? Sports Med. 2013;44(1):9-23. doi:10.1007/s40279-013-0096-z.
  7. Kjeldgaard E, Straszek C, Pedersen L. Tendinopati og rehabilitering: Diagnostisk og paraklinik i relation til symptomer og rehabilitering. Dansk Sportsmedicin. 2016 Dec;20(1).
  8. Malliaras P, Cook J, Ptasznik R, Thomas S. Prospective study of change in patellar tendon abnormality on imaging and pain over a volleyball season. Br J Sports Med. 2006;40(3):272-4. doi:10.1136/bjsm.2005.023846.
  9. Cook JL, Khan KM, Kiss ZS, Coleman BD, Griffiths L. Asymptomatic hypoechoic regions on patellar tendon ultrasound: A 4-year clinical and ultrasound followup of 46 tendons. Scand J Med Sci Sports. 2001;11(6):321-7. doi:10.1034/j.1600-0838.2001.110602.x.
  10. Kulig K, Landel R, Chang Y-, Hannanvash N, Reischl SF, Song P, et al. Patellar tendon morphology in volleyball athletes with and without patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports. 2013;23(2):e81-8. doi:10.1111/sms.12021.
  11. Cook JL, Rio E, Purdam CR, Docking SI. Revisiting the continuum model of tendon pathology: what is its merit in clinical practice and research? Br J Sports Med. 2016;50(19):1187-91. doi:10.1136/bjsports-2015-095422.
  12. Malliaras P, Barton CJ, Reeves ND, Langberg H. Achilles and Patellar Tendinopathy Loading Programmes. Sports Med. 2013;43(4):267-86. doi:10.1007/s40279-013-0019-z.
  13. Drew BT, Smith TO, Littlewood C, Sturrock B. Do structural changes (eg, collagen/matrix) explain the response to therapeutic exercises in tendinopathy: a systematic review. Br J Sports Med. 2014;48(12):966-72. doi:10.1136/bjsports-2012-091285.
  14. Agergaard A, Svensson RB, Malmgaard-Clausen NM, Couppé C, Hjortshoej MH, Doessing S, et al. Clinical Outcomes, Structure, and Function Improve With Both Heavy and Moderate Loads in the Treatment of Patellar Tendinopathy: A Randomized Clinical Trial. Am J Sports Med. 2021;49(4):982- 93. doi:10.1177/0363546520988741.
  15. Breda SJ, Oei EHG, Zwerver J, Visser E, Waarsing E, Krestin GP, et al. Effectiveness of progressive tendon-loading exercise therapy in patients with patellar tendinopathy: a randomised clinical trial. Br J Sports Med. 2021;55(9):501-9. doi:10.1136/bjsports-2020-103403.
  16. Kongsgaard M, Kovanen V, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, Laursen AH, et al. Corticosteroid injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports. 2009;19(6):790-802. doi:10.1111/j.1600-0838.2009.00949.x.
  17. Challoumas D, Pedret C, Biddle M, Ng NYB, Kirwan P, Cooper B, et al. Management of patellar tendinopathy: a systematic review and network meta-analysis of randomised studies. BMJ Open Sport & Exercise Medicine. 2021 Nov 1;7(4):e1110.
  18. Couppé C, Svensson RB, Silbernagel KG, Langberg H, Magnusson SP. Eccentric or Concentric Exercises for the Treatment of Tendinopathies? Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2015 Oct 15;45(11):853–63. Available from: https://doi.org/10.2519/jospt.2015.5910
  19. Langberg H, Skovgaard D, Petersen LJ, Bulow J, Kjaer M. Type I collagen synthesis and degradation in peritendinous tissue after exercise determined by microdialysis in humans. J Physiol. 1999 Nov 15;521 Pt 1(Pt 1):299–306.
  20. Bahr MA, Bahr R. Jump frequency may contribute to risk of jumpers knee: a study of interindividual and sex differences in a total of 11943 jumps video recorded during training and matches in young elite volleyball players. British Journal of Sports Medicine. 2014 Sep 1;48(17):1322–6.
  21. Zwerver J, Hartgens F, Verhagen E, van der Worp H, van den Akker-Scheek I, Diercks RL. No Effect of Extracorporeal Shockwave Therapy on Patellar Tendinopathy in Jumping Athletes During the Competitive Season: A Randomized Clinical Trial. The American Journal of Sports Medicine. 2011 Feb 1;39(6):1191–9.
  22. Liddle AD, Rodríguez-Merchán EC. Platelet-Rich Plasma in the Treatment of Patellar Tendinopathy: A Systematic Review. The American Journal of Sports Medicine. 2014 Dec 18;43(10):2583–90.
  23. Barman A, Sinha MK, Sahoo J, Jena D, Patel V, Patel S, et al. Platelet-rich plasma injection in the treatment of patellar tendinopathy: a systematic review and meta-analysis. Knee Surgery & Related Research. 2022;34(1):22.
  24. Scott A, LaPrade RF, Harmon KG, Filardo G, Kon E, della Villa S, et al. Platelet-Rich Plasma for Patellar Tendinopathy: A Randomized Controlled Trial of Leukocyte-Rich PRP or Leukocyte-Poor PRP Versus Saline. The American Journal of Sports Medicine. 2019 Apr 30;47(7):1654–61.
  25. Larsson MEH, Käll I, Nilsson-Helander K. Treatment of patellar tendinopathy: a systematic review of randomized controlled trials. Knee Surgery, Sports Traumatology, Arthroscopy. 2012;20(8):1632–46.
  26. Warden SJ, Metcalf BR, Kiss ZS, Cook JL, Purdam CR, Bennell KL, et al. Low-intensity pulsed ultrasound for chronic patellar tendinopathy: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Rheumatology. 2008 Apr 1;47(4):467–71.
  27. Bahr R, Fossan B, Løken S, Engebretsen L. Surgical Treatment Compared with Eccentric Training for Patellar Tendinopathy: A Randomized Controlled Trial. The Journal of Bone & Joint Surgery. 2006;88(8):1689–98.
  28. Girish G et al. Ultrasound of the shoulder: asymptomatic findings in men. AJR Am J Roentgenol. 2011 Oct;197(4):W713-9. doi: 10.2214/AJR.11.6971. PMID: 21940544.
  29. Farrell, S.F., Smith, A.D., Hancock, M.J., Webb, A.L. and Sterling, M. (2019), Cervical spine findings on MRI in people with neck pain compared with pain-free controls: A systematic review and meta-analysis. J. Magn. Reson. Imaging, 49: 1638-1654. https://doi.org/10.1002/jmri.26567
  30. Frank, Jonathan M. et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Imaging Findings in Asymptomatic Volunteers: A Systematic Review. Arthroscopy, Volume 31, Issue 6, 1199 – 1204. doi: 10.1016/j.arthro.2014.11.042.
  31. Culvenor AG, Øiestad BE, Hart HF, et al. Prevalence of knee osteoarthritis features on magnetic resonance imaging in asymptomatic uninjured adults: a systematic review and meta-analysis British Journal of Sports Medicine 2019;53:1268-1278.
  32. Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, et al. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. 2015;36(4):811-816. doi:10.3174/ajnr.A4173.
  33. Bastian, Sevag A. et al. Variations of magnetic resonance imaging findings in asymptomatic elbows. J Shoulder Elbow Surg. 2019 Jun; 28(6S):S154-S160. doi: 10.1016/j.jse.2019.05.006.
  34. Adriaan Louw, Jo Nijs & Emilio J. Puentedura (2017): A clinical perspective on a pain neuroscience education approach to manual therapy, Journal of Manual & Manipulative Therapy, DOI: 10.1080/10669817.2017.1323699.
  35. Auh.dk [internet]. Aarhus Universitetshospital. Springerknæ: Gode råd og øvelser. [cited 2022 Oct 23]. Available from www.oev-springerknae.auh.dk.
  36. Thijs, K M. MD; Zwerver, J MD, PhD; Backx, F. J. G. MD, PhD; Steeneken, V PT, MSc; Rayer, S PT; Groenenboom, P MD; Moen, M. H. MD, PhD. Effectiveness of Shockwave Treatment Combined With Eccentric Training for Patellar Tendinopathy: A Double-Blinded Randomized Study. Cl J of Sport Medicine: March 2017; 34(2): 89-96. doi: 10.1097/JSM.0000000000000332.