Smertefribevægelse

Slidgigt i hoften

myter | viden | operation | genoptræning

Ultra kort

Slidgigt i hoften er en tilstand, hvor brusken mellem hofteleddets to knogler over tid bliver mindre. Umiddelbart tyder det dog på, at slidgigt i hoften, på trods af navnet, ikke har noget med slitage at gøre. Ny forskning viser nemlig, at inaktive personer har næsten lige så stor risiko for at udvikle slidgigt i hoften som elite-løbere, mens motionister har mindst sandsynlighed for slidgigt i hoften.

Tilstanden er generelt tiltagende med alderen, men ikke alle får smerter selvom de har slidgigt i hoften på en scanning. Generelt er der stor uoverensstemmelse mellem scanningsfund og smerter ved slidgigt i hoften, hvilket tyder på at, der er mange forskellige faktorer, der påvirker tilstanden. Som mange andre smertetilstande bør slidgigt i hoften derfor tilgås ud fra en biopsykosocial tilgang.

Det ser ud til, at resultaterne ved operation (udskiftning af hoften) kan være meget varierende. Træning, opdatering af din smerteforståelse og fokus på din livsstil er derimod bredt anerkendt for at være førstevalgene, når det kommer til behandling af slidgigt i hoften.

Har du fået konstateret slidgigt i hoften?

Hvis du har fået konstateret slidgigt i hoften, går du måske og bekymrer dig om:

  •       ”Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke?”
  •       ”Kan jeg træne?”
  •       ”Er jeg nødt til at blive opereret?”

Måske du endda er en smule skræmt af udtrykket ”slidgigt”, da det hurtigt kan komme til at lyde farligt.

Slidgigt i hoften er faktisk også et dårligt navn for den tilstand, som mange sundhedsfaglige i stedet kalder for hofteartrose. Tidligere troede man, at jo flere smerter man havde, jo mere slid måtte der være i hoften.

Det har tværtimod vist sig, i langt de fleste tilfælde, at dem med flest smerter faktisk har mindst slid på hoften. Og modsat lever dem med mest slid på hoften faktisk i bedste velgående helt uden smerter (1).

Er det ikke spændende?

Der er selvfølgelig undtagelser, men uanset hvad bør det give dig, der har fået konstateret slidgigt i hoften, håb!

Det betyder nemlig, at du ikke behøver at fjerne slidgigten, for at få det bedre.

Det og meget mere kan du blive langt klogere på ved at læse denne artikel. Du vil blandt andet finde ud af:

  •       Hvad er slidgigt i hoften?
  •       Hvad fortæller min scanning om mine fremtidsudsigter?
  •       Hvilke behandlingsmuligheder har jeg?
  •       Og hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre?

Hvad er slidgigt i hoften?

Hvilke tanker går igennem dit hoved, når du hører ordet ”slidgigt”?

Tænker du på et ødelagt og nedslidt hofteled? Måske ét hvor knoglerne gnider mod hinanden?

Det vil de fleste nok. Og det er heller ikke så mærkeligt, for det hedder jo trods alt SLIDgigt.

Kort fortalt refererer slidgigt til, at brusken, der sidder imellem hofteleddets to knogler – lårbensknoglen og hoftesbensknoglen, over tid bliver mindre.

Hofteleddets anatomi. Ved slidgigt bliver brusken over tid bliver mindre.

Det gør, at ledrummet indsnævres, og hoften kan føles stiv. Nogle vil få ondt i hoften, typisk foran i lysken og på låret, men smerterne kan også stråle ned mod knæet. Symptomerne er oftest værst om morgenen eller efter at have siddet stille, men bliver typisk bedre ved bevægelse og let aktivitet (2).

Men kan det virkelig passe, at vi selv nedslider vores hofteled igennem livet?

Nej, det er i virkeligheden mere komplekst end som så..

Slidgigt eller almindelige aldersrelaterede forandringer?

Umiddelbart tyder det på, at slidgigt i hoften, på trods af navnet, ikke har noget med slitage at gøre.

Ny forskning har blandt andet vist, at inaktive personer har næsten lige så stor risiko for at udvikle slidgigt i hoften som elite-løbere. Til gengæld har motionsløbere mindst sandsynlighed for slidgigt i hoften (3).

Slidgigt i hoften har, på trods af navnet, ikke har meget med slitage at gøre.

Det understreger, at betegnelsen “slidgigt” ikke er optimal at bruge, da personer som ”slider” mindre på leddene også får det.

Fremover i denne artikel vil vi derfor også i stedet udelukkende bruge den sundhedsfaglige betegnelse, hofteartrose.

Men hvis ikke slid er årsagen til hofteartrose, hvad skyldes det så?

Godt spørgsmål!

Det er sandsynligt, at hofteartrose blandt andet er en helt almindelig og naturlig aldersrelateret proces. Få begynder så småt at se tegn på artrose i hoften efter 40-års alderen, og derfra er der nemlig en tydelig tendens til, at flere og flere får det med alderen (4, 5, 6).

Det svarer lidt til, at som vi bliver ældre og får grå hår og rynker, så får vi også ”grå hår og rynker” på indersiden.

Blot fordi at vi alle ældes, betyder det dog ikke, at vi alle også uundgåeligt vil få smerter i hoften på grund af artrose.

Din scanning er ikke din skæbne

Mens mange med årene viser tegn på artrose i hoften, så er det overraskende nok kun få, der rent faktisk får symptomer på det.

Gennemsnitligt har 15-28% af voksne nemlig tegn på hofteartrose, når de bliver scannet, men det kun er mellem 4-10%, som rent faktisk får symptomer på det (4, 7, 8).

Og det er som pointeret ikke nødvendigvis dem med mest artrose, der har mest ondt i hoften, og omvendt.

I et studie fra 2015, hvor man scannede 946 personer, fandt man, at blandt dem med hoftesmerter havde kun 15,6% hofteartrose, og modsat havde kun 20,7% af dem med artrose ondt i hoften (1).

Det er muligt både at have hofteartrose på scanning uden symptomer. Omvendt er det også muligt ikke at have hofteartrose, men symptomer på tilstanden.

Hvordan kan det være, at der er så stor uoverensstemmelse mellem scanningsfund og symptomer?

For at forstå det, kan du forestille dig et bål.

Forestil dig, at du er taget på udflugt i naturen sammen med familien. Solen er på vej ned, og I har samlet brænde til et bål. For at starte bålet kræver det, at det antændes med en gnist. Det lyder banalt, men brænde i sig selv er altså ikke et bål.

På samme måde kan vi forstå hofteartrose (9). Artroseforandringer på en scanning er ikke nok til at få smerter, ligesom brænde i sig selv ikke er nok til et bål. Det kræver en gnist.

Artroseforandringer på en scanning er som brænde til et bål. Du har ikke et bål før du har en gnist, ligesom du godt kan have artroseforandringer uden at have smerter.

I tilfældet med hofteartrose kan gnisten, der fører til smerter, være mange ting. For nogle kan det være for meget fysisk belastning, hvor det for andre kan være for lidt fysisk belastning, som det f.eks. var tilfældet i studiet med elite-løberne kontra og de inaktive (3).

Der kan dog også være mange andre faktorer, såsom stress, frygt for bevægelse, dårligt arbejdsmiljø, og mange andre ting.

Smerter er nemlig multifaktorielle og kan påvirkes af mange forskellige biopsykosociale faktorer – det gælder også smerter ved hofteartrose (10).

Den metaforiske smertekop understreger, hvordan smerter er multifaktorielle og at de opstår, når forskellige faktorer i dit liv tilsammen overskrider din tolerance, og koppen dermed flyder over.

Alt det kan du også læse meget mere om i vores artikel ’Hvad er smerte?’.

Samlet set betyder det, at når der er mange faktorer, der kan forårsage smerter, så er der heldigvis lige så mange faktorer, vi kan skrue på, for at reducere dem.

Det vil altså sige, at du f.eks. ikke behøver få ”fjernet” artrosen ved en operation for at få det bedre. Der er i stedet mange andre ting, du kan gøre.

Skal jeg ikke opereres?

Umiddelbart kan det være nærliggende at tænke, at har du hofteartrose, så skal du have din hofte udskiftet, så du får et kunstigt hofteled.

Operationen for at få en kunstig hofte (en hofteprotese) kaldes også for en total hoftealloplastik, og er stort set den eneste operation, der i dag tilbydes ved hofteartrose (11).

Den er samtidigt dog også kun tiltænkt dem, der lider af de sværeste grader af artrose (12).

Men selvom det umiddelbart ser ud til, at være en fin tilfredshed blandt dem, der får lavet et kunstigt hofteled (13), så er det langt fra en magisk kur og resultaterne kan se ud til at være meget svingende.

Resultaterne ved operation for hofteartrose (udskiftning af hoften) ser ud til at være meget varierende.

Studier peger på, at op til 27% af dem, der får lavet en kunstig hofte, fortsat klager over smerter og begrænsninger i hverdagen 1 år efter selv en veludført operation (14, 15).

Og i et andet nyere, større studie fra 2022 rapporterede endda hele 50% stadig at have længerevarende smerter af varierende grad efter operationen (16).

Det er samtidigt også påfaldende, at selve operationen, hvor man udskifter hofteleddet, rent faktisk aldrig er blevet undersøgt i et ordentligt, kontrolleret studie (17).

Derfor er det endda heller ikke muligt at sige, om i de tilfælde hvor det sker, at man oplever bedring efter at have fået en kunstig hofte, om det nu egentlig er fordi operationen virker, eller om det blot skyldes andre omkringliggende faktorer, f.eks. den omfattende genoptræning, der også ofte følger med at få en kunstig hofte.

Det er derfor vores klare overbevisning at ethvert tilfælde overvejes meget, meget nøje, om en kunstig hofte overhovedet er det rigtige for dig.

Men som nævnt er der heldigvis meget andet, du kan gøre, for at opleve færre smerter, når du har hofteartrose. For på trods af at det ikke er muligt at få brusk til at vokse tilbage, så er der mange andre videnskabeligt underbyggede eksempler på, hvordan du ellers kan få det bedre.

Hvad kan jeg selv gøre?

Træning, opdatering af din smerteforståelse og fokus på din livsstil (f.eks. et vægttab, hvis du er overvægtig) er bredt anerkendt for at være førstevalgene, når det kommer til behandling af hofteartrose (10).

Træning, opdatering af din smerteforståelse og fokus på din livsstil er bredt anerkendt for at være førstevalgene, når det kommer til behandling af hofteartrose.

Træning mod hoftesmerter
Træning er faktisk én af de bedste behandlinger, vi har i dag, til at reducere smerter ved hofteartrose (18, 19, 20).

Når du træner hjælper du blandt andet med at holde dine muskler stærke og dine led bevægelige.

Derudover har træningen også mange andre generelle helbredseffekter, både fysiske og psykiske, såsom forebyggelse af mange livsstilsygdomme og en overordnet forbedring af dit velbefindende (21, 22).

Der findes dog ingen fast opskrift på, hvilken slags træning, der er den bedste. Træningen bør derfor tilpasses specifikt til dig, dine mål og ønsker samt dit udgangspunkt (23).

Uanset hvordan du træner, så kræver det dog typisk, at du bliver ved med at træne, for at fastholde en langvarig effekt.

Sidst i denne artikel finder du derfor ’9 råd til en bedre genoptræning’, hvilke kan hjælpe dig med både at komme i gang med din træning men ikke mindst at blive vedholdende med den.

 

Forstå din smerte
Et andet vigtigt skridt i forhold til at opnå bedring af dine smerter, når du har hofteartrose, er at lære mere om smerter generelt, hvad det betyder og måske endnu vigtigere, hvad det ikke betyder – blandt andet som du har lært i denne artikel, at dine led ikke gør ondt, fordi de er slidte.

Du kan f.eks. starte med at læse mange af vores andre artikler her på siden, herunder ’Hvad er smerte?’ og ’Derfor bør du lære om smerte’.

Er du mere til podcast, kan du i stedet lytte til episode 2 af vores podcast ’Smertesnak’ med titlen ’Sådan kan viden gøre dig smertefri.

Sidst har vi også en videoserie, der hjælper dig med netop at ’Forstå din smerte’.


Livsstil

Vægttab mod hofteartrose
Hvis du er overvægtig, så ser der ud til, at det at tabe bare et par kilo kan hjælpe med dine symptomer ved hofteartrose (24).

Den typiske forståelse bag, hvorfor et vægttab hjælper, er at hvis du taber du dig, så lettes belastningen på dine led, hvilket bestemt heller ikke er forkert.

Men det ser faktisk også ud til, at vægttabet også virker af andre grunde.

Der er nemlig større og større dokumentation for, at aktive stoffer fra fedtvævet har betydning for en evt. forværring af dine smerter ved hofteartrose (25, 26). Og et vægttab vil nemlig også reducere mængden af disse aktive stoffer fra fedtvævet.

Den sammenhæng har man bl.a. fundet ud af, fordi et vægttab også har positiv betydning for smerter ved artrose i andre led, der ikke er vægtbærende, såsom hænder og skuldre (27).

Det bedste resultat af et vægttab opnår du gennem en kombination af fokus på træning og kost.

 

Kostændringer ved hofteartrose
Fødevarestyrelsens officielle kostråd er altid gode at tage udgangspunkt i – også for dig med hofteartrose. De officielle kostråd sikrer bl.a., at du får alle de nødvendige næringsstoffer.

Der er ikke evidens for, at det er nødvendigt med en særlig kost, hvor bestemte madvarer f.eks. helt udelukkes. Den begrænsede forskning, der er lavet på sammenhængen mellem kost og artrose, herunder hofteartrose, peger dog i retning af, at en kost med meget kød, forarbejdet kød og mange sukkerholdige mad- og drikkevarer muligvis kan forværre dine smerter (27).

På samme tid ser det ud til, at en kost med masser af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkorn kan forbedre dine symptomerne (27). Dette stemmer faktisk også overens med hvad de officielle kostråd anbefaler.

Alt det kan du også læse meget mere om i vores artikel ’Spis dig fra dine smerter?

Afrunding

Har du fået konstateret hofteartrose, er der derfor meget, du selv kan gøre. Vi håber, at det giver dig håb på bedring i fremtiden.

Nedenfor finder du de ’9 råd til en bedre genoptræning’, der kan blive dit første skridt i retning mod færre smerter.

8 universelle principper
til effektiv genoptræning

Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.

Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.

 

1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.

Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.

2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.

Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.

Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.

3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.

Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.

Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.

4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:

  1. Er jeg okay nu?
    Kan du tolerere de smerter, som du mærker under aktiviteten? Er du nervøs for, om den øvelse eller aktivitet du laver vil kunne gøre skade på dig, med den belastning du laver den med?
  2. Er jeg okay senere?
    Kan du håndtere og tolerere de smerter, som eventuelt kan komme i timerne eller dagene efter aktiviteten?

Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.

Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.

Fremgang kan være flere ting, fx:

  • Du har færre smerter.
  • Du kan mere af det du gerne vil.
  • Dine smerter fylder mindre i dagligdagen.
  • Du kommer i bedre form.
  • Du bliver stærkere.
  • Du bliver mere tryg ved at bruge kroppen.


I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.

5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”

Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.

6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.

7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile. 

Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter.  I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.

For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.

8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.

I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.

Referencer

  1. Kim C, Nevitt MC, Niu J, Clancy MM, Lane NE, Link TM, Vlad S, Tolstykh I, Jungmann PM, Felson DT, Guermazi A. Association of hip pain with radiographic evidence of hip osteoarthritis: diagnostic test study. BMJ. 2015 Dec 2;351:h5983.
  2. Lespasio MJ, Sultan AA, Piuzzi NS, Khlopas A, Husni ME, Muschler GF, Mont MA. Hip Osteoarthritis: A Primer. Perm J. 2018;22:17-084.
  3. Alentorn-Geli E, Samuelsson K, Musahl V, Green CL, Bhandari M, Karlsson J. The Association of Recreational and Competitive Running With Hip and Knee Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2017 Jun;47(6):373-390.
  4. Jordan JM, Helmick CG, Renner JB, Luta G, Dragomir AD, Woodard J, Fang F, Schwartz TA, Nelson AE, Abbate LM, Callahan LF, Kalsbeek WD, Hochberg MC. Prevalence of hip symptoms and radiographic and symptomatic hip osteoarthritis in African Americans and Caucasians: the Johnston County Osteoarthritis Project. J Rheumatol. 2009 Apr;36(4):809-15.
  5. Dagenais S, Garbedian S, Wai EK. Systematic review of the prevalence of radiographic primary hip osteoarthritis. Clin Orthop Relat Res. 2009 Mar;467(3):623-37.
  6. Guillemin F, Rat AC, Mazieres B, Pouchot J, Fautrel B, Euller-Ziegler L, Fardellone P, Morvan J, Roux CH, Verrouil E, Saraux A, Coste J; 3000 Osteoarthritis group. Prevalence of symptomatic hip and knee osteoarthritis: a two-phase population-based survey. Osteoarthritis Cartilage. 2011 Nov;19(11):1314-22.
  7. Pereira D, Peleteiro B, Araújo J, Branco J, Santos RA, Ramos E. The effect of osteoarthritis definition on prevalence and incidence estimates: a systematic review. Osteoarthritis Cartilage. 2011 Nov;19(11):1270-85.
  8. Kim C, Linsenmeyer KD, Vlad SC, Guermazi A, Clancy MM, Niu J, Felson DT. Prevalence of radiographic and symptomatic hip osteoarthritis in an urban United States community: the Framingham osteoarthritis study. Arthritis Rheumatol. 2014 Nov;66(11):3013-7.
  9. Lehman G. Tissue changes and pain: explaining their relevance. 2017 Mar 6. Link: https://www.greglehman.ca/blog/2017/3/6/tissue-changes-and-pain-explaining-their-relevance
  10. Hunter DJ, Bierma-Zeinstra S. Osteoarthritis. Lancet. 2019 Apr 27;393(10182):1745-1759. doi: 10.1016/S0140-6736(19)30417-9.
  11. Sundhed.dk. Artrose, hofte. 2021 Oct 1. Link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-og-sygdomme/baekken-hofte-og-laar/artrose-hofte/
  12. Gademan MG, Hofstede SN, Vliet Vlieland TP, Nelissen RG, Marang-van de Mheen PJ. Indication criteria for total hip or knee arthroplasty in osteoarthritis: a state-of-the-science overview. BMC Musculoskelet Disord. 2016;17(1):463.
  13. Okafor L, Chen AF. Patient satisfaction and total hip arthroplasty: a review. Arthroplasty. 2019 Sep 2;1(1):6.
  14. Singh JA, Lewallen D. Predictors of pain and use of pain medications following primary total hip arthroplasty (THA): 5707 THAs at 2-years and 3289 THAs at 5-years. BMC Musculoskelet Disord 2010; 11: 90.
  15. Wylde V, Hewlett S, Learmonth ID, Dieppe P. Persistent pain after joint replacement: prevalence, sensory qualities, and postoperative determinants. Pain 2011; 152: 566–72.
  16. George SZ, Bolognesi MP, Bhavsar NA, Penrose CT, Horn ME. Chronic Pain Prevalence and Factors Associated With High Impact Chronic Pain following Total Joint Arthroplasty: An Observational Study. J Pain. 2022 Mar;23(3):450-458.
  17. Blom A W, Donovan R L, Beswick A D, Whitehouse M R, Kunutsor S K. Common elective orthopaedic procedures and their clinical effectiveness: umbrella review of level 1 evidence BMJ 2021; 374 :n1511.
  18. Fransen M, McConnell S, Hernandez-Molina G, Reichenbach S. Exercise for osteoarthritis of the hip. Cochrane Database Syst Rev. 2014 Apr 22;(4):CD007912.
  19. Beumer L, Wong J, Warden SJ, Kemp JL, Foster P, Crossley KM. Effects of exercise and manual therapy on pain associated with hip osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 2016 Apr;50(8):458-63.
  20. Zampogna B, Papalia R, Papalia GF, Campi S, Vasta S, Vorini F, Fossati C, Torre G, Denaro V. The Role of Physical Activity as Conservative Treatment for Hip and Knee Osteoarthritis in Older People: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Med. 2020 Apr 18;9(4):1167.
  21. Exercise Is Essential for Osteoarthritis: The Many Benefits of Physical Activity. J Orthop Sports Phys Ther. 2018 Jun;48(6):448.
  22. Hurley M, Dickson K, Hallett R, Grant R, Hauari H, Walsh N, Stansfield C, Oliver S. Exercise interventions and patient beliefs for people with hip, knee or hip and knee osteoarthritis: a mixed methods review. Cochrane Database Syst Rev. 2018 Apr 17;4(4):CD010842.
  23. Gay C, Chabaud A, Guilley E, Coudeyre E. Educating patients about the benefits of physical activity and exercise for their hip and knee osteoarthritis. Systematic literature review. Ann Phys Rehabil Med. 2016 Jun;59(3):174-183.
  24. Paans N, van den Akker-Scheek I, Dilling RG, Bos M, van der Meer K, Bulstra SK, Stevens M. Effect of exercise and weight loss in people who have hip osteoarthritis and are overweight or obese: a prospective cohort study. Phys Ther. 2013 Feb;93(2):137-46.
  25. Thijssen E, van Caam A, van der Kraan PM. Obesity and osteoarthritis, more than just wear and tear: pivotal roles for inflamed adipose tissue and dyslipidaemia in obesity-induced osteoarthritis. Rheumatology (Oxford). 2015 Apr;54(4):588-600.
  26. Koonce RC, Bravman JT. Obesity and osteoarthritis: more than just wear and tear. J Am Acad Orthop Surg. 2013 Mar;21(3):161-9.
  27. Thomas S, Browne H, Mobasheri A, Rayman MP. What is the evidence for a role for diet and nutrition in osteoarthritis? Rheumatology (Oxford). 2018 May 1;57(suppl_4):iv61-iv74.
Få en gratis og uforpligtende 50 min. konsultation.

Kæmper du også med konstante eller tilbagevendende smerter? Vi har hjulpet tusindvis. Lad os mødes til en gratis konsultation, hvor vi vurderer, om vi også kan hjælpe dig.