- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Bliv smertefri uden operation
Mange døjer med smerter i skulder når de løfter armen op over hovedet. Dette fænomen bliver ofte diagnosticeret som subacromial impingement syndrom. Dog er der en udbredt misforståelse af, hvad denne smerte skyldes.
Smerte er nemlig et kompleks fænomen, hvor der kan være mange bidragydere til smerteoplevelsen. Derfor kan vi heller ikke kun finde svaret til vores smerter i en faktor, som fx skanninger eller kropsholdning. Træning ser dog ud til at være den mest simple og effektive behandlingsstrategi for at komme symptomerne til livs.
Vi afslutter med konkrete øvelser du kan bruge til at gøre din skulder stærk og robust.
• Hvad er skulder impingement?
• Subacromial impingement
• Men hvad med smerterne?
• Kropsholdning og skuldersmerter
• Træning mod subacromial impingement
• Er impingement en god betegnelse for skuldersmerter?
• Sådan kan du genoptræne
• 8 principper til din genoptræning
• Øvelser mod skulder impingement
• Referencer
Skulder impingement er også kendt som indeklemning i skulderen. Traditionelt set, har man anset det for at være en tilstand, hvor strukturer i det subacromiale rum, bestående af slimsækken (subacromiale bursa) og rotatorcuffen (muskulaturen, som stabiliserer overarmsknoglen) kommer i klemme mellem et område af skulderbladsknoglen (acromion) og hovedet af overarmsknoglen (caput humeri) (1). Se figur 1.
Denne indeklemning kan opstå bl.a. ved at løfte armen op over hovedet, og derfor er disse anatomiske fund ofte blevet forklaringen på hvorfor folk kan opleve smerter ved at hæve armen.
I denne artikel kigger vi på sandhedsværdien i denne traditionelle antagelse.
Lad os første kigge nærmere på, hvad man mener der sker rent mekanisk og derefter dykke ned i hvordan det forholder sig til de symptomer man kan opleve, når man har ondt i skulderen.
Skulder impingement kan underopdeles i 4 kategorier:
Subacromial impingement er dog suverænt den hyppigste diagnose (1).
Subacromial impingement syndrom er den diagnose, man giver personer, der får ondt ved at løfte armen op over hovedet, sammenholdt med bestemte ortopædiske test for skulderen.
Derfor tænker man at denne smerte skyldtes en indeklemning af forskellige strukturer af f.eks. slimsækken og rotator cuff senen i det subacromiale rum, som kunne skabe en inflammation.
Subacromial impingement kan opdeles i 3 stadier.
1. Første stadie er en akut inflammation eller ødem (væskeophobning) i rotator cuff senen. Dette medvirker at vævet i det subacromiale rum hurtigere kan komme i klemme. Ifølge Neer (2) er det et stadie, som oftest optræder i alderen under 25 år og kan behandles med konservative metoder (Fx træning, bevægelse, manuel behandling, akupunktur, massage, osv.).
2. Andet stadie optræder ved patienter mellem 25-40 år og er en videregående process af det første stadie, der nu er blevet et længerevarende problem. Dette mener Neer (2) skyldes en hævet sene, og at den øgede friktion gør at problemet fortsætter.
3. Tredje stadie rammer normalvis patienter over 40 år. Hovedfaktoren til problemet er, at der nu er en aktuel mekanisk problemstilling i rotator cuff senen, som enten en delvis eller fuld overrivning af senen. I dette stadie kan der også ske knogleforandringer, der er med til at gøre problemstillingen værre (2).
Disse knogleforandringer på acromion på skulderbladet har man også klassificeret i tre forskellige stadier – se figur 2 nedenfor (1,3).
Efter at have set anatomien virker det jo helt enkelt!
Løsningen må være, at fjerne det, der kan komme i klemme, eller det der skaber en indeklemning. Fjerner vi indeklemningen må smerterne falde og bevægeligheden stige. Dette virker logisk, men hvis vi ser på studier som har opereret, så tegner der sig et noget andet billede.
En snydeoperation vil sige at man skærer folk op, lader som om man opererer og lukker dem sammen igen. Så selve det at gennemgå en falsk operation, hvor man er overbevist om at man bliver opereret, virker altså lige så godt på smerteniveau og funktion, som den rigtige operation, hvor problemet løses mekanisk.
Vi behøver altså ikke altid fjerne indeklemningen, før man kan få det bedre (4,5).
I ovenstående graf fra Paavola et al. 2021 (22) ser vi data fra over 200 mennesker med skulder impingement syndrom over 3 mdr. Vi ser ingen forskel (statisk signifikant) på en reel pladsgørende operation i skulderen (subacromial decompression) kontra placebo-operation (diagnostisk artroskopi).
Det vil sige, at hvis man får en pladsgørende operation, kan man opleve ligeså stor lindring i smerterne, som hvis man får en snydeoperation, som ikke laver mere plads i skulderen.
Og når vi kan observere det, kan det så virkelig passe, at det er en indeklemning, der er den eneste grund til smerterne?
Det leder til en helt række nye spørgsmål..
Er indeklemningen den eneste grund til smerterne? Hvor stor en betydning kan det i givet fald have? For at komme tættere på at besvare de spørgsmål kan man kigge på, hvordan raske personers skuldre ser ud.
I et studie fra 2011 fandt man at 96% af asymptomatiske (personer uden smerter) mænd i alderen 40-70 år, havde abnormaliteter i skulderen (8).
Der er derfor mange raske personer der har inflammation i strukturer forbundet med impingement, men som ikke oplever smerte.
Omvendt er der, som tidligere nævnt, også personer, der har smerter ved disse bevægelser, men intet at se i skulderen (7,8,9,10).
Dog antages det at hovedparten af forsøgspersonerne i de ovenstående studier, hverken havde et erhverv eller dyrker en sport hvor der stilles store krav til deres skulder. Når symptomerne opstår ved at hæve armen op over hovedet, så giver det mening at kigge på personer der bruger meget tid med armene over hovedet.
I et studie hvor man kiggede på baseballspillere og tennisspillere, hvor der stilles store krav til at kunne arbejde med armene over hovedet, fandt man ud af at 40% af dem enten havde en hel eller delvis overrivning af rotator cuff muskulaturen.
På trods af det, var der ingen af dem der oplevede smerter!
I dette studie fulgte man, gennem fem år, de atleter med abnormaliteter i skulderen for at se, om de ville opleve flere smerter over tid, end dem uden smerter.
Efter de fem år var der ingen forskel mellem dem med abnormaliteter og dem uden (9).
Et andet studiet fra 2009 viser at der hos elitesvømmere, volleyballspillere og gymnastikudøvere ses store forandringer i deres skulder, på trods af at disse atleter ikke har nogle smerter og dyrker sport på højt plan, der sætter store krav til deres skuldre (10).
Mange af disse studier viser altså at vi sagtens kan have strukturelle forandringer uden vi behøver at have smerter.
Derudover ser det også ud til, at disse strukturelle forandringer ikke nødvendigvis sætter en stopper for vores brug og fysiske udfoldelse med skulderen.
Mange behandlingsstrategier giver ofte kropsholdningen eller dysfunktion i skulderbladet skylden for at smerterne opstår. Her prøver man at træne sådan, at der kommer mere plads i det subacromiale rum, ved at ændre kropsholdningen og dermed anatomisk lave mere plads i det subacromiale rum i hvileposition.
Dette er noget man dyrker meget inden for rehabiliteringsverdenen, men hvor meget og hvor effektive er skulderblads- og skulderkorrigerende øvelser?
I et opsamlingsstudie fra 2014 fandt forskerne ni studier, som alle havde undersøgt statisk kropsholdning hos personer med subacromial impingement. De kunne ikke se nogen sammenhæng mellem kropsholdning og subacromial impingement (12).
Studiet antyder, kropsholdning er mindre vigtig, når det kommer til behandlingen af subacrominal impingement.
I et andet studiet fra 2016 kiggede man på om man ved hjælp af holdningskorrigerende træning kunne forbedre smerter og kropsholdning.
I studiet inkluderede man 130 forsøgspersoner med en kropsholdning, hvor skuldrene, og hovedet, var placeret længere fremme end normalt.
I 16 uger lavede forsøgsgruppen et træningsprogram der indeholdte udstrækning og styrketræning, for at forbedre kropsholdningen.
Efter de 16 uger havde forsøgspersonerne formået at rette op på deres holdning, sammenlignet med kontrolgruppen, men der var ingen formindskning af smerterne eller funktionen.
Dog så de i dette studie at der var en sammenhæng mellem smerte i nakke inden for den sidste måned og hovedpositionen, dog blev dette ikke bedre selvom man rettede op på hovedets position under forsøget (13).
Det interessante ved de to ovenstående studier er, at selvom det meste af vores træning retter sig mod at forbedre vores kropsholdning for at komme af med smerter, ser det altså ikke ud til at være to ting der hænger særlig godt sammen.
På trods af, at nogle artikler finder en sammenhæng mellem kropsholdning og smerter (13,14) ser det dog ikke ud til, at det bliver bedre ved at rette det op (13,15).
På videoen nedenfor kan du se en skulderspecialist til en konference for ortopædkirurger vise hvordan patientens højre skulder ikke fungerer normalt, og hvordan højre skulderblad kører skævt ift. venstre. Dette mener specialisten at kunne forklare patientens skuldersmerte.
Der er bare et problem.
Midt i hele specialistens diagnosticering siger patienten, at det faktisk er venstre skulder han har ondt i – ikke den højre.
Det kan altså være svært og noget nær umuligt – selv for en specialist – at vurdere normal og unormal bevægelse i skulderen. Og når det er tilfældet, bør vi så virkelig bruge så meget tid på det?
Vi viser ikke videoen for at hænge specialisten ud. Formålet er at påpege, at det stort set er umuligt at vurdere hvad der er normalt og hvad der er unormalt og symptomskabende.
I et stort systematisk review og metaanalyse fra 2017 fandt man, at det er bedre at træne end ikke at træne for subacromial impingement.
Det er også bedre at lave specifikke øvelser for skulderen end generel træning.
De anbefaler alle der døjer med diagnosen subacromial impingement, at træne specifikke øvelser for skulderen (16).
Der hersker en forståelse af, at der findes en specifik måde at træne skulderen på for at den skal fungere optimalt.
Dette har ført til at der er blevet af prøvet mange forskellige interventioner for skulderen, i troen om at dette skulle have en bedre effekt end generel træning for hele skulderen.
I de efterfølgende 4 studier sammenlignes nogle af disse forskellige interventioner med generel træning af skulderen:
I det første studie fra 2016 kiggede de på effekten af styrketræning på smerter ved diagnosen subacromial impingement.
De skulle se, at både forsøgspersonerne i rotator cuff træningsgruppen og forsøgspersonerne i skulderblads træningsgruppen viste en signifikant forbedring af smerter, men der var ingen forskel mellem grupperne (17).
Et andet studie fra 2016 kigger på effekten af proprioceptiv styrketræning (styrketræning der udfordrer vores forskellige sanser fx synssansen og balancesansen) kontra normal styrketræning for patienter med diagnosen subacromial impingement.
Her så de at begge grupper havde en signifikant forbedring af smerter og funktion i skulderen, men der var ingen forskel mellem grupperne (18).
Et studie fra 2011 undersøgte effekten af styrketræning for skulderen kontra styrketræning for skulderen med ekstra øvelser for skulderbladet.
Her fandt de at begge grupper fik en signifikant forbedring af deres smerter, men der var ikke forskel mellem de to træningsgrupper (19).
Et studie fra 2009 kiggede på effekten af høj og lav træningsmængde.
Her var konklusionen igen, at begge grupper signifikant forbedrede deres smerter over tid og gruppen der havde gennemført en højere træningsmængde havde signifikant større forbedring i smerter end gruppen med den lavere træningsmængde (20).
Disse studier er med til at bekræfte at den bedste træning man kan lave for skulderen i forbindelse med skuldersmerter, er generel træning af hele skulderen. Forskellige specifikke øvelser ikke ser ud til at have en større effekt.
Som tidligere nævnt er subacromial impingement syndrom den diagnose, man giver personer, der får ondt ved at løfte armen op over hovedet, sammenholdt med bestemte ortopædiske test for skulderen.
Man mente tidligere, startende med Neer, at denne smerte skyldtes en indeklemning af forskellige strukturer af f.eks. slimsækken og rotator cuff senen i det subacromiale rum, som kunne skabe en inflammation.
Læg mærke til at ‘diagnosen’ har fået et label som syndrom i forskningsverdenen, da man efterhånden kan se, at disse forandringer i det subacromiale rum, ikke er den direkte årsag til smerter. Der er endda som tidligere vist mange raske personer der har inflammation i disse strukturer, men ingen smerte har. Omvendt er der også personer, der har smerter ved disse bevægelser, men intet at se i skulderen (7,8,9,10).
Derfor kan subacromial impingement syndrom være en dårlig betegnelse for disse smerter, da navnet refererer til en anatomisk problemstilling, hvilket det ikke nødvendigvis tyder på, at det er.
Smerter er multifaktorielle af natur, og det er naivt, at tro at man kan pege på én faktor som værende årsagen. Er du interesseret i at vide mere om de faktorer, som vi i dag ved kan påvirke og skabe en smerteoplevelse, kan du læse mere i vores artikler Hvad er smerte og Opdateret behandling.
Det ser ud til at træning er en af de bedste og mest effektive metoder til at komme symptomer ved diagnosen subacromial impingement til livs.
Dog ser det ud til at det ikke betyder det store hvilke øvelser man bruger, så længe man træner alle skulderens mulige bevægelser.
I Smertefribevægelse arbejder vi ud fra, at smerter er multifaktuelle af natur, hvilket vil sige at forskellige livsstilsmæssige faktorer også kan spille ind på de smerter man oplever. Her i denne artikel vil vi dog kun komme med forslag til øvelsesprogressioner for generelt træning af skulderen og derfor er det vigtig at huske, at der er flere faktorer som spiller ind på smerterne.
Inden man giver sig i kast med at udfordre skulderen med de nedenstående øvelser som inspiration, er det vigtig at læse artiklen om “Opdateret behandling”, da dette vil gøre din genoptræning mere effektiv!
Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.
Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.
1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.
Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.
2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.
Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.
Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.
3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.
Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.
Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.
4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:
Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.
Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.
Fremgang kan være flere ting, fx:
I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.
5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”
Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.
6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.
7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile.
Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter. I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.
For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.
8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.
I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.
(1): Garving, Christina m.fl.: Impingement Syndrome of the Shoulder. I: Dtsch Arztebl Int, 10.2017, s. 765-776 (Artikel)
(2): Khan, Yousaf m.fl.: The Painful Shoulder: Shoulder Impingement Syndrome. I: Open Orthop J., 9.2013, s. 347-351 (Artikel)
(3): BIGLIANI, LOUIS og WILLIAM LEVINE: Current Concepts Review – Subacromial Impingement Syndrome. I: The Journal of Bone & Joint Surgery, 12.1997, s. 1854-1868 (Artikel)
(4): Khan, Moin m.fl.: Surgery for shoulder impingement: a systematic review and meta-analysis of controlled clinical trials. I: CMAJ Open, 2019, s. 149-158 (Artikel)
(5): Dorrestijn, O. m.fl.: Conservative or surgical treatment for subacromial impingement syndrome? A systematic review.. I: J Shoulder Elbow Surg. , 08.2009, s. 652-660 (Artikel
(6): Worland, RL. m.fl.: Correlation of age, acromial morphology, and rotator cuff tear pathology diagnosed by ultrasound in asymptomatic patients.. I: J South Orthop Assoc., 2003, s. 12-23 (Artikel)
(7): Moosmayer, Stefan m.fl.: MRI of symptomatic and asymptomatic fullthickness rotator cuff tears. I: Acta Orthopaedic, 2010, s. 361-366 (Artikel)
(8): Girish, Gandikota m.fl.: Ultrasound of the Shoulder: Asymptomatic Findings in Men. I: AJR, 10.2011, s. 713-719 (Artikel)
(9): Connor, PM. m.fl.: Magnetic resonance imaging of the asymptomatic shoulder of overhead athletes: a 5-year follow-up study.. I: Am J Sports Med, 10.2003, s. 724-727 (Artikel)
(10): Fredericson, Michael m.fl.: Magnetic Resonance Imaging Abnormalities in the Shoulder and Wrist Joints of Asymptomatic Elite Athletes. I: American Academy of Physical Medicine and Rehabilitation, 2.2009, s. 107-116 (Artikel)
(11): Ratcliffe, Elizabeth m.fl.: Is there a relationship between subacromial impingement syndrome and scapular orientation? A systematic review. I: Br J Sports Med, 2014, s. 1251-1256 (Artikel)
(12): Rufa, Adam Phillips (2014). Subacromial impingement and posture. Physical Therapy Reviews, 19(5), 338–351 (Artikel)
(13): Ruivo, Rodrigo Miguel m.fl.: Effects of a Resistance and Stretching Training Program on Forward Head and Protracted Shoulder Posture in Adolescents. I: Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics, 2016, s. 1-10 (Artikel)
(14): Ruivo, Rodrigo M. m.fl.: Cervical and shoulder postural assessment of adolescents between 15 and 17 years old and association with upper quadrant pain. I: Brazilian journal of physical therapy, 2014, s. 364-371 (Artikel)
(15): Lee, Sun-Myung: Clinical effectiveness of a Pilates treatment for forward head posture. I: The Journal of Physical Therapy Science, 2016, s. 2009-2013 (Artikel)
(16): Steuri, Ruedi m.fl.: Effectiveness of conservative interventions including exercise, manual therapy and medical management in adults with shoulder impingement: a systematic review and meta-analysis of RCTs. I: Br J Sports Med , 2017, s. 1340-1347 (Artikel)
(17): Mulligan, Edward P. m.fl.: THE EFFECT OF AXIOSCAPULAR AND ROTATOR CUFF EXERCISE TRAINING SEQUENCE IN PATIENTS WITH SUBACROMIAL IMPINGEMENT SYNDROME: A RANDOMIZED CROSSOVER TRIAL. I: The International Journal of Sports Physical Therapy , 2016, s. 94-107 (Artikel)
(18): Dilek, Banu: Efficacy of Proprioceptive Exercises in Patients with Subacromial Impingement Syndrome. I: American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 2016, s. 169-182 (Artikel)
(19): Baskurt, Zeliha m.fl.: The effectiveness of scapular stabilization exercise in the patients with subacromial impingement syndrome. I: Journal of Back and Musculoskeletal Rehabilitation, 2011, s. 173-179 (Artikel)
(20): Østerås, Håvard m.fl.: Dose–response effects of graded therapeutic exercises in patients with long-standing subacromial pain. I: Advances in Physiotherapy, 2009, s. 199-209 (Artikel)
(21): Shire, Alison R.: Specific or general exercise strategy for subacromial impingement syndrome–does it matter? A systematic literature review and meta analysis. I: BMC Musculoskeletal Disorders, 2017, s. 1-18 (Artikel)
(22): Paavola et al.: Subacromial decompression versus diagnostic arthroscopy for shoulder impingement: a 5-year follow-up of a randomised, placebo surgery controlled clinical trial. 2021. British Journal of Sports Medicine 2021;55:99-107.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
