Baker's cyste

Sådan kan du behandle det

Nicolaj Mortensen - Baker's cyste: Sådan kan du behandle det - Smertefribevægelse

Nicolaj A. Mortensen

Cand. scient. Idrætsvidenskab
Behandler ved Smertefribevægelse

ULTRA KORT

En Baker's cyste er en væskeansamling på bagsiden af knæet. Den kan skabe smerte, stramhed og knæet kan føles stift at bevæge.

Den kommer ofte på baggrund af andre problematikker i knæet eller overbelastning. Det er derfor vigtig at adressere om der er andre problematikker, der er skyld i du får en Baker's cyste.

Aktivitetsmodificering, selvbehandling og træning ser ud til at være effektiv behandling.

Hvad er en Baker’s cyste?

En Baker’s cyste, også kendt som en popliteus cyste, er en væskeansamling på bagsiden af knæet (mere specifikt ved fossa poplitea). 

En Baker’s cyste opstår ofte som en forlængelse af andre problemstillinger.

Den er derfor typisk et symptom på en skade eller overbelastning af knæets struktur og kan ofte opstå på baggrund af f.eks. slidgigt i knæene, leddegigt, meniskskader. Alle tilstande, som kan forårsage en hævelse i knæet, kan skabe en Baker’s cyste (1). 

Den hyppigste årsag til en Baker’s cyste er slidgigt i knæet, men kan også forekomme uden nogen større underliggende problemstillinger (2,3). 

Den opstår i det anatomiske område vi kalder fossa poplitea, som du kan se på billedet.

Knæet set bagfra uden hud
Knæet set bagfra uden hud.

Fossa poplitea er det diamantformede område, som er skabt af vores tre baglårsmuskler (Semitendinosus, Semimembranosus og Biceps Femoris) og vores ene lægmuskel (Gastrocnemius). Her kan der blive presset ledvæske fra knæleddet ud i en “pose” bag på knæet, som så er det vi kalder for en Baker’s cyste (Se billedet).

 

Noget tyder på, at en den opstår som en beskyttende mekanisme for at afhjælpe det øgede tryk, der kan opstår inden i knæleddet (2).

Bakers Cyste Anatomi e1727258747624 - Baker's cyste: Sådan kan du behandle det - Smertefribevægelse
Anatomien bag Baker's cyste.

Typisk vil du kunne se eller mærke en “bold” bag på knæet, når du står med benet strakt.

Denne “bold” vil nærmest forsvinde hvis du bøjer knæet til ca. 45 grader (Foucher’s sign). Hvis du har en smertefuld Baker’s cyste, kan det ofte være svært at bøje helt sammen i knæet. 

Du kan sagtens have en Baker’s cyste uden nogen former for smerter eller ubehag. Faktisk fandt et studie, at 33% af personer uden knæsmerter havde en Baker’s cyste (4). 


Når Baker’s cyster er smertefulde, kan det oplevelse som:

  • Følelsen af en hævelse eller “bold” på bagsiden af knæet.
  • Hævelse.
  • Smerter på bagsiden af knæet. 
  • Stivhed i knæet.
  • Vanskeligheder ved at bøje knæet helt sammen.
  • Generelt ubehag i knæet.
 

I sjældne tilfælde kan den sprænge og sive ud i underbenet, som fører til hævelse og smerter i hele underbenet. Denne hævelse minder om en blodprop i benet, også kaldet en dyb vene trombose, og vi anbefaler du søger læge med det samme for at be- eller afkræfte årsagen til dette symptom. 

 

Har du altid ondt, hvis du har en Baker’s cyste?
Mange der har en Baker’s cyste har ofte en underliggende problematik, men der er mange hvor den er asymptomatiske (1). Det kan bl.a. være meniskskade, korsbåndsskade, eller andet. Baker’s cysten kan dog ofte være asymptomatisk, og behøver derfor ikke altid at være et problem.

Hvad er fremtidsudsigterne for Baker’s cyste?

Det er tidligere nævnt at en Baker’s cyste som udgangspunkt er et tegn på at knæet er blevet overbelastet. Der kan være underliggende problemstillinger, som gør at knæet lettere kan hæve, og dermed skaber en Baker’s cyste (1). 

Det kan derfor være vigtigt at undersøge disse underliggende problemstillinger og behandle dem for at forhindre en Baker’s cyste i fremtiden. Du kan læse om nogle af problemstillingerne meniskskade og slidgigt i knæene, som kan skabe en Baker’s cyste, for bedst muligt at behandle dem.

Fremtidsudsigterne er meget forskellige i forhold til hvilken tilstand, der er årsagen til udviklingen af cysten.

Det anbefales, at du altid starter med konservativ behandling og gør det i minimum 6 uger. Et studie så, at en Baker’s cyste allerede kan være signifikant reduceret efter 10 dage med konservativ behandling, hvor fokus var på smertereduktionsteknikker og bevægelse (5). 

Fremtidsudsigterne er derfor gode for en Baker’s cyste, og det er kun i sjældne tilfælde, hvor der skal mere invasive behandlingsformer til. 

Hjælper aflastning af knæet og genoptræning ikke, kan en blokade være en mulighed for at afhjælpe Baker’s cysten (6). Her ses der gode effekter både på smerte og størrelse af Baker’s cysten. Dog skal det siges, at det ikke virker hver gang.

Skal jeg skannes for en Baker’s cyste?
En skanning af en Baker’s cyste vil, som udgangspunkt, ikke gøre nogen forskel for hvilken konservativ behandling du skal afprøve.

Samtalen og undersøgelse hos din behandler, er i de fleste tilfælde nok til at kunne vurdere om du har en Baker’s cyste.

Skal du være helt sikker på, at du har en Baker’s cyste, så er en ultralydsscanning et godt redskab til at be- eller afkræfte (7). 

Hvad kan du selv gøre ved en Baker’s cyste?

En Baker’s cyste kan anskues  som et akut opstået problem, hvor konservativ behandling ser ud til at være vejen frem. Der kan være underliggende problemstillinger i knæet, som er vigtige at få adresseret og behandlet for at få større succes med behandlingen af din Baker’s cyste. Den hyppigste årsag til cysten er slidgigt i knæene. 

Aktivitetsmodificering er noget af det første du skal sørge for. Det er vigtigt at du får modificeret de aktiviteter, som har forårsaget Baker’s cysten, så du ikke irriterer problemstillingen eller forværrer den.

Herefter kan du gå i gang med lindrende aktiviteter, som f.eks. udstrækning og selvmassage af  baglårsmusklerne og lægmusklen.

Udover det kan du med fordel lave let bevægelse af knæet, der har til formål at øge blodgennemstrømningen til området. Styrketræningsøvelser kan være gode, så længe du starter stille og roligt op, og gradvist bygger op derfra.

Når du føler dig klar til det, kan du gradvist begynde at bygge dine aktiviteter op, så du igen kan lave det, du kunne, inden du fik Baker’s cysten. 

Lykkedes genoptræningen ikke, kan du i samråd med din egen læge undersøge om en blokade kan give mening i dit tilfælde.

Andre tiltag mod Baker’s cyste

Søvn
Søvn kan være med til at give din krop bedre forudsætninger for at hele. Den anbefalede søvnmængde for voksne er 7-9 timer hver nat, dog er det meget individuelt hvor mange timer du har brug for. Du kan prøve at gå en halv til en hel time tidligere i seng, i perioden efter du har fået en Baker’s cyste.
Læs mere om hvordan du kan forbedre din søvn her.

Stress
Stress er i sig selv ikke nødvendigvis en dårlig ting, men for meget stress kan påvirke kroppens helingsprocesser negativt. Derfor kan du med fordel lave aktiviteter, der kan være med til at sænke dit stressniveau.

Du kan læse mere om hvordan du ændrer dit stress niveau her.

Kost
Kosten er byggestenene når kroppen skal hele, dog ser det ud til at du er godt dækket ind, så længe du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Der, hvor du skal være opmærksom, er hvis du spiser bestemte diæter, som udelukker store fødevaregrupper, da dette kan føre til mangeltilstande, som i sidste ende kan være negativt for kroppens heling.

Du kan læse mere om kost og smerter her.

Referencer

  1. Herman AM, Marzo JM. Popliteal cysts: a current review. Orthopedics. 2014 Aug;37(8):e678-84. doi: 10.3928/01477447-20140728-52. PMID: 25102502.
  2. Frush TJ, Noyes FR. Baker’s Cyst: Diagnostic and Surgical Considerations. Sports Health. 2015 Jul;7(4):359-65. doi: 10.1177/1941738113520130. PMID: 26137182; PMCID: PMC4481672.
  3. Zhang WW, Lukan JK, Dryjski ML. Nonoperative management of lower extremity claudication caused by a Baker’s cyst: case report and review of the literature. Vascular. 2005 Jul-Aug;13(4):244-7. doi: 10.1258/rsmvasc.13.4.244. PMID: 16229799.
  4. Horga LM, Hirschmann AC, Henckel J, Fotiadou A, Di Laura A, Torlasco C, D’Silva A, Sharma S, Moon JC, Hart AJ. Prevalence of abnormal findings in 230 knees of asymptomatic adults using 3.0 T MRI. Skeletal Radiol. 2020 Jul;49(7):1099-1107. doi: 10.1007/s00256-020-03394-z. Epub 2020 Feb 14. PMID: 32060622; PMCID: PMC7237395.
  5. Lonescu EV, Stanciu LE, Bujduveanu A, Minea M, Oprea D, Petcu A, Iliescu MG, Ciortea VM, Popa FL, Gheorghe E, Obada B, Oprea C. Clinical Evidence Regarding the Dynamic of Baker Cyst Dimensions after Intermittent Vacuum Therapy as Rehabilitation Treatment in Patients with Knee Osteoarthritis. J Clin Med. 2023 Oct 18;12(20):6605. doi: 10.3390/jcm12206605. PMID: 37892743; PMCID: PMC10607906.
  6. Van Nest DS, Tjoumakaris FP, Smith BJ, Beatty TM, Freedman KB. Popliteal Cysts: A Systematic Review of Nonoperative and Operative Treatment. JBJS Rev. 2020 Mar;8(3):e0139. doi: 10.2106/JBJS.RVW.19.00139. PMID: 32149934.
  7. Liu K, Li X, Weng Q, Lei G, Jiang T. Diagnostic accuracy of ultrasound for the assessment of Baker’s cysts: a meta-analysis. J Orthop Surg Res. 2022 Dec 12;17(1):535. doi: 10.1186/s13018-022-03430-9. PMID: 36510299; PMCID: PMC9743685.