- +45 70 60 40 16
- Man - Tor: 8:00 - 18:00 | Fre: 8:00 - 15:30
- Landsdækkende
- Brug "danmark" eller sundhedsforsikring
- Gratis 45 minutters konsultation. Få vurderet om vi kan hjælpe dig
Karpaltunnelsyndrom er en af de mest almindelige former for “nerveafklemning”. Selvom det måske lyder farligt, er der god mulighed for at behandle det selv, og i de fleste tilfælde undgå operation.
Artiklen er skrevet af
Mikkel T. Petersen
Fysioterapeut
Smertefribevægelse, Aarhus
Om Smertefribevægelse
Smertefribevægelse er en tværfaglig, privat smerteklinik med fokus på evidensbaseret behandling.
Vi tilbyder altid en gratis konsultation, til at vurdere om vi kan hjælpe dig.
Lad os først kigge på hvad karpaltunnelen i sig selv er. På indersiden af din underarm finder du et stærkt senebånd, som sammen med håndrodsknoglerne danner en tunnel. Det er dén, der hedder karpaltunnelen (1).
Karpaltunnelens funktion er at sørge for, at håndfladens ni sener og medianusnerven har plads til at bevæge sig frit fra underarmen ud mod håndfladen.
Karpaltunnelsyndrom opstår, når medianusnerven bliver klemt på grund af pladsmangel i karpaltunnelen. Det opstår ofte pga. af irritation i vævet, som skaber hævelse og dermed pres på nerven (3).
De mest almindelige symptomer på karpaltunnelsyndrom er smerter og en prikkende/sovende fornemmelse i hånden, særligt i tommel-, pege- og langfingeren (2).
Derudover kan karpaltunnelsyndrom også føre til nedsat muskelstyrke, tab af muskelmasse og nedsat følelse i håndfladen samt de tre førnævnte fingre. Symptomerne forværres ofte om natten, hvor du kan have behov for at ryste hånden for at lindre symptomerne.
Du kan opleve besvær med finmotoriske opgaver som kontorarbejde, brug af mobiltelefon, strikning eller håndtere bestik og krus(1, 2).
Hvis symptomerne forværres, kan du føle dig mere begrænset i håndens bevægelse, hvilket kan påvirke din hverdag og få dig til at tilpasse dine aktiviteter efter generne.
Hvis du har konstante føleforstyrrelser, nedsat følesans samt muskeltab, kan det være tegn på at nerven er meget klemt. Oplever du disse symptomer, anbefaler vi, at du hurtigst muligt søger egen læge (3). Hvis du ikke oplever disse symptomer, så kan du med fordel se tiden an ift. om dine symptomer bliver bedre.
Arbejde
Arbejde, som kræver længerevarende ensartet håndledsstilling, i kombination med mange gentagne bevægelser af håndleddet over længere tid, ser ud til at have en negativ indflydelse på udviklingen af tilstanden. Dette kan f.eks. være længerevarende arbejde med nedbrydningshammer eller filetering af fisk(4, 5).
Køn
Det ser ud til, at kvinder oftere bliver ramt, end mænd. Det kan skyldes, at kvinder generelt har mindre plads i karpaltunnelen. Derudover kan ødem og hævelse omkring håndleddet, i forbindelse med graviditet, være en risikofaktor for at udvikle karpaltunnelsyndrom, da ødem kan give et øget pres på nerven (6).
Hormonelle forandringer i forbindelse med menopausen, ser også ud til at give en øget risiko for at udvikle karpaltunnelsyndrom (7).
Kontorarbejde
En sejlivet myte om udviklingen af karpaltunnelsyndrom er, at man får det, hvis man sidder for meget ved computeren, for eksempel ved kontorarbejde.
Selvom noget forskning som tyder på, at arbejde med mange gentagne bevægelser af underarmen, så som filetering af fisk, længerevarende arbejde med nedbrydningshammer kan være en risikofaktor for karpaltunnelsyndrom, så er der ikke en klar sammenhæng mellem arbejde foran computeren og karpaltunnelsyndrom(8, 9, 10).
Kan du sidde forkert?
En anden myte om udviklingen af karpaltunnelsyndrom er, at man får det, hvis man ikke sidder ergonomisk korrekt, mens man arbejder foran computeren.
Der er ikke stærk evidens, hverken for eller imod, brugen af ergonomiske redskaber til behandling af karpaltunnelsyndrom(11,12, 13).
Det betyder ikke, at du ikke kan eksperimentere med forskellige ergonomiske redskaber. Hvis du finder et tastatur som du synes hjælper dig, eller hvis du har det meget bedre når du står op og arbejder i stedet for at sidde ned, så kan du roligt gøre brug af disse redskaber.
Det vigtigste er, at du lader dig guide af hvad du synes er behageligt.
Hvis du har karpaltunnelsyndrom, er din prognose som udgangspunkt god. Vælger du at få en operation, vil du typisk kunne vende tilbage på arbejde i løbet af 4-6 uger(1). En operation er ikke altid bedre end konservativ behandling. Derfor er der meget du selv kan gøre for at forbedre dine fremtidsudsigter, selvom du allerede er indstillet til at få en operation (14).
Når du læser videre i artiklen, vil du blive klogere på hvad du kan gøre i lige præcis din situation.
Omkring 34% af personer som bliver diagnosticeret med karpaltunnelsyndrom, oplever at symptomerne går i sig selv, helt uden nogen form for behandling(15).
Karpaltunnelsyndrom kan altså sagtens gå i sig selv, helt uden behandling. Hvis du ikke føler at dine symptomer bliver bedre, så læs videre i næste afsnit, hvor vi gennemgår de forskellige typer af behandlinger til karpaltunnelsyndrom.
Det kan være svært at finde hoved og hale hvad der er bedst at gøre, når man har fået diagnosen karpaltunnelsyndrom. I dette afsnit giver vi dig et overblik over de forskellige behandlingsformer, og hvad forskningen siger om deres effekt.
Hvis dine symptomer gradvist bliver værre, mens du bruger håndleddet, kan det være en god idé, at hvile håndleddet, så dine symptomer falder til ro. Herefter er det vigtigt at du gradvist begynder at bruge håndleddet igen.
Når du begynder at bruge håndleddet igen, kan du forsøge at finde ud af hvilke stillinger, bevægelser eller aktiviteter som hhv. forværrer dine symptomer og modificerer dem.
Oplever du symptomer mens du laver gentaget arbejde, som f.eks. længerevarende arbejde foran computeren, kan du forsøge at bryde arbejdet op ved hjælp af små pauser, hvor du laver nogle øvelser (16).
Vågner du om natten på grund af dine symptomer, kan det være fordi du har tendens til at sove med hånden i specifikke positioner, hvor håndleddet ikke kan bevæges så meget, eller hvis du lægger pres på dit håndled i løbet af natten.
For at komme det til livs, kan du f.eks. forsøge at sove med en pude under armen eller bruge en håndledsskinne, så du lettere kan holde styr på, hvilke positioner dit håndled har i løbet af natten.
Dynamisk udstrækning er en træningsform som minder om normal udstrækning, men som typisk udføres med gentagne bevægelser(17).
Dynamisk udstrækning kan hjælpe dig med at reducere dine symptomer og forbedre din bevægelighed(18,19).
Det er en træningsform, som ofte anbefales til behandling af karpaltunnelsyndrom, da det er en mild og relativ ufarlig træningsmetode(20,21). Du kan forsøge at implementere dynamisk udstrækning i løbet af dagen, både mens du er på arbejde eller hjemme.
I et studie fra 2020, undersøgte en gruppe forskere 105 personer, som stod på ventelisten til en operation for karpaltunnelsyndrom. Deltagerne blev instrueret i en kombination af dynamisk udstræk , samtidig med at de skulle sove med en håndledsskinne.
Det endte med at kun 59%, endte med at gennemføre operationen. 41% af de personer som faktisk var indstillet til en operation undgik det altså fuldstændigt, ved at lave træning og sove med en håndledsskinne(14).
En gennemgang af litteraturen om håndledsskinner fra 2023 konkluderede, at der endnu ikke er nok evidens til at vide om brugen af en håndledsskinne i sig selv, vil hjælpe personer med karpaltunnelsyndrom(22).
Dog tyder det på, at der ikke er nogle længerevarende bivirkninger ved brugen af en håndledsskinne. Hvis du oplever at dine symptomer lindres ved brugen af en håndledsskinne, så er der ikke noget der taler imod at du bruger det(22).
Du kan overveje at bruge en håndledsskinne, hvis du har svært ved at holde dit håndled i ro, mens du sover. Hvis dine symptomer forhindrer dig i at lave dagligdags aktiviteter, kan du også forsøge at bruge skinnen i løbet af dagen.
Det er dog værd at huske, at en håndledsskinne typisk ikke er en langsigtet løsning, men det kan måske hjælpe med at lindre smerterne i perioder og få bedre søvn.
Håndledsskinne kan med fordel kombineres med dynamisk udstrækning for at lindre dine symptomer, og træne dig tilbage til din normale hverdag igen(23).
Manuel behandling, som massage og mobilisering, bliver ofte brugt som led i behandlingen af karpaltunnelsyndrom. Flere studier viser en positiv effekt på lindring af symptomerne af karpaltunnelsyndrom ved brug af manuel behandling(24,25).
Faktisk har et studie vist, at personer, som modtog manuel behandling, var lige så tilfredse efter fire år, som personer som tog imod en operation(26).
I de fleste studier, som undersøger effekten af manuel behandling, er der dog tillagt hjemmeøvelser, som f.eks. dynamisk udstrækning. Derfor kan det være svært at sige, hvor meget af effekten der kommer direkte fra manuel behandling og hvor meget der kommer fra at kombinere det med træning og øvelser.
Manuel behandling kan være et fint supplement til anden behandling f.eks. træningsøvelse og håndledsskinne. Det er noget vi vil anbefale du forsøger, før du takker ja til en operation.
Steroidindsprøjtninger, også kaldet binyrebarkhormon indsprøjtninger, kan i nogle tilfælde have en smertelindrende effekt. Det ser ud til at effekten kan vare i op til 6 måneder(27,28).
Derudover ser det ikke ud til, generelt set at have bedre effekt end konservativ behandling, som træning og manuel behandling, på lindring af symptomerne(23).
Om du skal få en steroidindsprøjtning afhænger i stor grad af, hvor god effekt du har af anden konservativ behandling.
Om en operation er den rigtige løsning for dig, kommer i høj grad an på hvor slemme dine symptomer er. Såfremt dine symptomer ikke er alvorlige, vil vi dog anbefale at du forsøger med konservativ behandling, før du lader dig operere.
Dog er en operation for karpaltunnelsyndrom, relativ hurtig og ukompliceret, og prognosen anses generelt for god. Som regel vil du kunne vende tilbage til arbejdet indenfor 6 uger(1).
I et studie fra 2020, sammenlignede man effekterne efter fire år, ved en operation sammenlignet med en kombination af manuel behandling og dynamisk udstrækning. Her fandt man ingen forskel mellem grupperne målt på forbedring i smerte og funktionsniveau(26).
I en større meta-analyse så man efter 12 måneder ingen forskel mellem personer som har fået en operation og personer som har fået konservativ behandling(29).
Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre, så vil vi anbefale at du sammen med din læge, vurderer hvilken tilgang der vil være mest passende i din situation.
Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre, så forstår vi dig godt. Her kommer vores bud på, hvordan du kan gribe din situation an, hvis du har fået diagnosen karpaltunnelsyndrom.
Reducér dine symptomer
Det første vi vil anbefale er, at du undersøger forskellige strategier som kan reducere dine symptomer i dagligdagen.
Du kan evt. forsøge med at tage pauser i løbet af dagen, hvor du prøver at komme dine symptomer i forkøbet. Hvis dine symptomer bliver forværret efter en times arbejde, kan du forsøge at holde en pause efter 45-50 minutter, hvor du laver noget andet. Pausens varighed skal passe med, at du føler dine symptomer er faldet til ro igen.
Du kan også prøve at bruge en håndledsskinne, til at lindre dine symptomer. Vi vil anbefale at du ikke konstant har skinnen på, men bruger den efter behov.
Justér din arbejdsplads, så den passer til dig
Vi ved godt, at det lyder banalt. Men kan du justere din arbejdsplads, så du sidder/står på en måde, der ikke fremprovokerer dine symptomer, kan det være et stort skridt i den rigtige retning.
Det gælder også selv om den måde, du sidder/står på, måske ikke lige er den helt ”ergonomisk korrekte”. Du behøver ikke at frygte skader, eller at det er dårligt for dig at sidde/ stå anderledes(30).
Der findes nemlig ikke forkerte siddestillinger/arbejdsstillinger – f.eks. at sidde foroverbøjet foran computeren på arbejde. Læs evt. vores artikel om smerter på arbejdspladsen, hvis du vil vide mere om smerter i relation til dit arbejde: “Den ultimative guide til smerter på jobbet”.
Det samme princip gælder, hvis du oplever symptomer mens du er hjemme hvor du f.eks. arbejder i haven, gør rent eller lignende. Her kan du også tilpasse dine stillinger, eller tiden du bruger i en given stilling.
Gradvis eksponering
Når du har forsøgt at lindre dine symptomer, og/eller lavet justeringer af din arbejdsposition i løbet af dagen, anbefaler vi, at du gradvist begynder at bruge dit håndled mere og mere, til det, der er meningsfuldt for dig. Du kan læse mere i vores artikel “Gradvis genoptræning”.
Det første skridt til at vende tilbage til den aktivitet du ønsker, er at finde dit udgangspunkt, uanset om det handler om dit håndled eller en aktivitet, du ønsker at genoptage.
Du skal tage udgangspunkt i dig selv
Ingen andre end DIG kan præcist vide, hvor du skal starte – det er noget, du selv skal finde ud af, da dit udgangspunkt er unikt i forhold til andre i samme situation. Denne proces vil naturligvis kræve en struktureret og eksperimenterende tilgang.
Når du forsøger at fastlægge dit udgangspunkt, kan du sagtens forsøge at eksperimentere med forskellige strategier.
Du kan spørge sig selv: “Hvad er det mindste, jeg kan gøre af en given aktivitet eller øvelse, hvor jeg føler mig sikker?” Hvis du f.eks. er tryg ved at arbejde 50 minutter, uden pause, så har du fundet dit udgangspunkt, som du kan arbejde videre med.
Øvelserne er tænk som inspiration til din genoptræning. Derfor er de hellere ikke de eneste øvelser du kan lave for karpaltunnelsyndrom. Hvis du vil opnå bedre succes med din genoptræning kan du læse vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.
Få vores bedste metoder til at hjælpe dig selv i genoptræningen, eller lær hvordan du kan hjælpe andre med deres!
