Søg
Close this search box.

Frossen skulder

Viden | Myter | Behandling | Øvelser

Ultra kort

Diagnosen frossen skulder har været kendt i mere end 90 år. Men selvom der er lavet meget forskning omkring diagnosen, forbliver den på mange måder stadig et mysterie.

Selvom en frossen skulder ikke er farlig, oplever mange personer at være enormt begrænset af smerterne og den manglende bevægelighed.

En frossen skulder behøver dog ikke forhindre dig i at være aktiv og afholde dig fra dagligdagsaktiviter og arbejde. Tværtimod anbefaler vi, at du i videst mulig omfang forsøger at holde dig i gang.

Vi forsøger med denne artikel at give dig et overblik over diagnosen, og give dig konkrete råd til hvordan du kan håndtere og behandle dine smerter.

Introduktion til diagnosen

Skuldersmerter er et meget almindeligt problem, og én af de diagnoser du kan få, er en frossen skulder. Betegnelsen “frossen skulder” blev introduceret i 1934 af lægen Ernest Codman som beskrev sygdommen som:

“Svær at definere, svær at behandle og svær at forklare.”

Og selvom der sidenhen er lavet en lang række undersøgelser på diagnosen, så er udsagnet på mange måder stadig sandt (1).

Diagnosen frossen skulder rammer mellem 2-5% af befolkning i løbet af deres liv og rammer 8% af kvinder og 10% af mænd (12).

Når du har læst artiklen vil du vide..

  • Hvordan man i dag forstår diagnosen frossen skulder.
  • Hvad dine fremtidsudsigter er. 
  • Hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Hvad er en frossen skulder?

Selvom det hedder en frossen skulder, så betyder det ikke at skulderen mangler varme og skal tøes op. En frossen skulder er i stedet en kompleks diagnose, hvor man kan se flere anatomiske forandringer omkring skulderen. Overordnet ser man betændelse i og omkring ledkapslen i skulderen, hvilket leder til en fortykkelse af ledkapslen. Dette medfører reduceret plads i skulderleddet og dermed mindre bevægelighed (5).

Man har tidligere troet, at den manglende bevægelighed skyldtes at skulderens ledkapsel “klistrede” sig til overarmsknoglen, som et plaster på huden. Dette er dog er senere blevet modbevist i flere studier (3).

Til fagpersonerne: Har du lyst til at nørde mere ned i teorier om patofysiologien bag frossen skulder, kan du læse den videnskabelige artikel “The Puzzling Pathophysiology of Frozen Shoulders – A Scoping Review”.

Primær eller sekundær frossen skulder

En frossen skulder kan opdeles i to kategorier, afhængig af hvad man mistænker, der har forårsaget tilstanden. De kaldes primær- og sekundær frossen skulder. 

En primær frossen skulder henviser til at tilstanden er idiopatisk, dvs. at tilstanden er opstået uden nogen kendt årsag. 

En sekundær frossen skulder henviser til der er gået noget forud for den frosne skulder. Det kan f.eks. være rotator cuff tendinopati (overbelastning af en eller flere af skulderens små muskler), et knoglebrud omkring skulderen eller en systemisk sygdom som f.eks. diabetes (3). 

Der er altså flere tilstande i og omkring skulderleddet som er forbundet med en frossen skulder.

Der findes flere forskellige teorier omkring hvorfor og hvordan de forskellige tilstande er forbundet, men forskningen viser desværre endnu ikke noget klart svar.


Muscle guarding kan være indblandet

I starten af artiklen beskrev vi, at forskningen stadig har meget at lære om frossen skulder. Det bekræftes af et opsigtsvækkende studie fra 2018 (6). Her undersøgte man bevægeligheden hos patienter med primær frossen skulder både i vågen tilstand og under fuld narkose.

Her fandt forskerne en øget bevægelighed på mellem 60-225%, når forsøgspersonerne var under fuld narkose. Ja, du læste rigtig. Op til mere end en fordobling af bevægeligheden.

Herunder kan du se en af forsøgspersonerne, hvor du netop kan se forskellen i bevægelighed fra vågen til bedøvet tilstand.

Forfatterne til studiet mener, at den store forskel skyldes såkaldt “muscle guarding”, hvor at musklerne spænder op for at begrænse bevægelse i leddet. Musklerne kan bl.a. spænde op på grund af nervøsitet, frygt for bevægelse og katastrofetanker om skulderen. 

Resultaterne fra studiet betyder ikke, at inflammation og mindre plads i skulderen ikke kan bidrage til den reducerede bevægelighed. Det tyder nok nærmere på, at det ikke er den eneste årsag (6). 

Vi ved i dag, at radiografiske fund som f.eks. scanninger ofte ikke beskriver det fulde smertebillede. Det kan du se vores tidligere video om nedenfor.

Hvad er symptomerne?

En frossen skulder er typisk forbundet med markant nedsat bevægelighed i skulderen og invaliderende smerter. En del af tilstanden er en markant nedsættelse af bevægeligheden, både aktivt, passivt og specielt ved udadrotation af skulderleddet.

På almindelig dansk betyder det, at du har mindre bevægelighed i skulderen når du selv aktivt bruger den, men også når din skulder bevæges passivt. Det kan f.eks. være når din fysioterapeuten tester din bevægelighed ved at bevæge din arm rundt i forskellige stillinger, og især hvis din overarmsknogle roteres udad, som vist nedenfor (3,7)

Test af udadrotation frossen skulder - Frossen skulder: Viden, myter, behandling og øvelser - Smertefribevægelse
Test af udadrotation.

Det er derfor almindeligt at opleve problemer med normale hverdagsaktiviteter som at tage tøj på, tørre hår, sove eller gå på arbejde. 

Det er vigtigt at nævne, at selvom bevægeligheden nedsættes væsentligt og smerterne kan være invaliderende, så er en frossen skulder ufarlig og vil forbedres over tid. 

Nogle kan opleve smerterne  som pulserende ned i armen, som konstant ulmende og nogle oplever også kraftige smerter ved pludselige bevægelser. Søvnen kan også blive påvirket, og hvor det sommetider kan være vanskeligt at finde en komfortabel soveposition.

Som et led i diagnosticeringen af frossen skulder bruger man ofte røntgen. På et røntgenbillede vil din skulder se normal ud og diagnosen kan stilles, hvis andre tilstande i skulderen kan udelukkes (3). 

Symptomerne fra frossen skulder kan dog maskere sig som mange andre tilstande. Det kan fx. være rotator cuff tendinopati (en overbelastningstilstand i en eller flere af skulderens sener, som kan være smertefuld) og artrose (slidgigt) i skulderen (7).

Af den årsag kan det være vanskeligt at stille diagnosen præcist (8), men som du måske har læst i vores andre artikler, behøver det heldigvis ikke at bremse dig i at starte din genoptræning.

Du behøver ikke en specifik diagnose før du kan starte din genoptræning. Du kan tage udgangspunkt i hvad du kan lige nu og gradvist bygge op derfra.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Det ser ud til at de fleste med en frossen skulder kommer sig efter ca. 1-3 år (9).

Det kan virke som lang tid, men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan opleve fremgang i smerterne eller hvor meget du kan i den periode. Der vil undervejs være forskellige faser, som tilstanden ofte forløber igennem. Varigheden af de forskellige faser varierer fra person til person.

Det bliver ofte inddelt i 3 faser (9,12).

  • Fase 1: Forbundet med mere smerte og mindre bevægelighed. Her ser man mere betændelse omkring skulderen, dannelse af nye nervefibre og blodårer.
 
  • Fase 2: Mere præget af stivhed end smerte. Her ser man en fortykkelse af ledkapslen på grund af arvævsdannelse, som formentlig er en af de primære årsager til den mindre bevægelighed (5). 
 
  • Fase 3: Gradvis lindring af smerter og genvindelse af bevægelighed (3).

Hvad kan du gøre ved det?

I dette afsnit vil vi komme ind på dine behandlingsmuligheder, hvis du har en frossen skulder. Vi vil komme ind på alt fra træning til indsprøjtninger.

Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder for en frossen skulder, men det er svært at pege på én specifik behandlingsform som den bedste. 

Når du har fået diagnosen, kan et rigtig godt sted at starte være, at få en opdateret forståelse for frossen skulder. Og det er det, du netop gør ved at læse artiklen her.

Det kan besvare mange tvivlsspørgsmål du måske sidder med, og det kan frasortere de mange misforståelser der findes om diagnosen og dermed give dig bedre muligheder for at håndtere og behandle tilstanden (3). 

Hvis du vil øge din sandsynlighed for at få det bedre, og bedre at forstå nuancerne bag genoptræning, vil vi anbefale dig at læse vores artikel “Opdateret behandling”

Det er en udbredt misforståelse at en frossen skulder ikke bør behandles, fordi det ikke gør en forskel. Selvom forskningen endnu ikke kan vise at behandlingen kan forkorte sygdomsforløbet, så tyder det på at behandling kan mindske smerter og øge din bevægelighed, mens tilstanden står på (12).

Misforståelsen kan også føre til en uhensigtsmæssig håndteringsstrategi, hvor du forsøger at hvile dig igennem dit smerteforløb. Det kan have negative konsekvenser for din prognose, skulderens funktion og ikke mindst for din trivsel og generelle sundhed. 

Det er umuligt at sige hvilken behandlingsform, der er bedst for netop dig. Der er bred enighed i forskning om at starte med konservative behandlingsformer.  Det vil sige, at du venter med kirurgiske indgreb til du har gennemført behandlingsforløb med træning, større forståelse for din problematik og eventuelt manuel behandling (10,11).

Forsøg at hold dig aktiv, selvom du har en frossen skulder.

Træning og bevægelse

Ved længerevarende muskuloskeletale smerter, som f.eks. frossen skulder, bør træning og bevægelse være central del af din behandling (3,13,14,10). Ikke blot for skulderen, men for hele kroppen.

Træning har ikke bare smertelindrende effekter, men kan samtidig bidrage til din generelle sundhed, humør, søvn samt vedligeholdelse af dit funktionsniveau, så du hurtigere kan vende tilbage til de aktiviteter, du lige nu savner (12). 

En anden stærk fordel ved bevægelse og træning er, at det er en behandling, som du selv kan lave. Du behøver derfor ikke hele tiden gå til behandler for at modtage behandling. 

Derfor anbefaler vi, at du så vidt smerterne tillader det, laver de hverdagsaktiviteter du plejer, som f.eks. at tage på arbejde, handle, støvsuge osv. 

Træning bliver i en lang række opsamlingsstudier anbefalet til behandling af frossen skulder (3,13,14,10). 

Selvom der findes en lang række behandlingsformer, som vi også kommer ind på herunder, så er træning/bevægelse stort set altid en væsentlig del af behandlingen. 


Hvilke øvelser skal jeg lave?

Det ser overordnet ud til, at mange forskellige træningsøvelser kan have en positiv effekt mod frossen skulder.

Det kan f.eks. være statiske øvelser (øvelser hvor man spænder mod en modstand uden skulderen bevæges), dynamiske bevægelser (bevægelser med og uden modstand) og forskellige typer af udstræk (13,15,16).

Som vi har beskrevet i denne artikel findes der ikke “rigtige” og “forkerte”bevægelser, der findes blot bevægelser. Det betyder at du kan bekymre dig mindre om hvilke øvelser du skal lave og hvordan du udfører dem. 

Du skal i stedet fokusere på at være vedholdende og at du lader dig guide af dine symptomer og hvad du gerne vil tilbage til. Du kan derfor roligt gå i gang med at bevæge din skulder.

Nedenfor finder du nogle eksempler på øvelser, som vi bruger på klinikken, når vi arbejder med klienter med frossen skulder. Vælg de øvelser der passer dig, find dit udgangspunkt og øg gradvist mængden og sværhedsgraden af dem.

Må det gøre ondt når jeg træner? 

Selvom det kan være ubehageligt at træne med smerter, så må du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen, så længe tre betingelser er opfyldt:

  1. Du er okay nu.
  2. Du er okay senere.
  3. Du oplever fremgang over tid.
 

Betingelserne er altså, at du skal være okay med de smerter du oplever mens du træner, i timerne og dagene efter træning og at du over tid, f.eks. 3-4 uger, oplever at du enten kan mere eller at dine smerter bliver mindre.

Ying og klient 3 - Frossen skulder: Viden, myter, behandling og øvelser - Smertefribevægelse
TRX Row: En øvelse du kan lave ved frossen skulder.

Livsstil

Et andet muligt indsatsområde er din livsstil.

Som tidligere nævnt er frossen skulder ofte forbundet med livsstilssygdomme sygdomme, som type 2 diabetes. Derudover ser man også at rygning, overvægt og manglende fysisk aktivitet er risikofaktorer for at få frossen skulder.

Derfor anbefaler et nyt opsamlingsstudie også, at man som led i en behandling af frossen skulder arbejder med rygeafvænning, fysisk aktivitet, stress og søvn, kost og vægt, hvis der er behov for det (12). 

Det betyder ikke, du skal leve et liv i perfekt balance, spise grøntsager fra morgen til aften eller træne som en OL-deltager for at få det bedre. Du kan starte med at justere lidt på din livsstil der hvor du føler det kan forbedres, og se om det har en indflydelse på symptomerne. Hjælper det ikke på dine smerter, så er det aldrig spildt at leve sundere.

Er du mere nysgerrig på at ændre din livsstil, kan du læse vores artikler “Spis dig fra dine smerter?” , “Stress og smerte” og “11 Strategier til bedre søvn”

Viser den komplekse forståelse af smerter
Smerter er altid multifaktorielle, og kan meget sjældent reduceres til en enkelt faktor.

Vores anbefaling for behandling af frossen skulder:
1. Bliv klogere på dine smerter.
2. Bevæg dig.
3. Optimér din livsstil.

Manuel behandling

Manuel behandling, som mobiliseringer og massage, bruges også til behandling af frossen skulder og her har flere enkelte studier vist en positiv effekt på smerter og funktionsniveau (15,17). 

Det lyder umiddelbart rigtig godt. Men et opsamlingsstudie fra 2019 konkluderede, at det er svært at lave anbefalinger for manuel behandling. Det var bl.a. fordi forsøgene var lavet med kort opfølgning, med et begrænset antal forsøgspersoner og derudover var det usikkert om behandlingseffekten er stor nok til at gøre en forskel for den smerteramte (13).

Det betyder ikke at manuel behandling ikke kan have en effekt, men at der skal mere viden til før der kan trækkes solide konklusioner. 

Vores anbefaling er at du kan bruge det som en del af din behandling, men at dit største fokus bør være på aktive behandlingsformer som træning og muligvis ændringer af din livsstil. 

Akupunktur

Akupunktur ser ikke ud til at have en effekt på en frossen skulder. I 2020 udkom et stort opsamlingsstudie som beskriver, at akupunktur kombineret med fysioterapi ikke var overlegen i forhold til fysioterapi alene, når man målte på kort sigt på smerter og bevægelighed i skulderen (10).

Steroidindsprøjtninger

Steroidindsprøjtninger, også kaldet binyrebarkhormon indsprøjtninger, kan have positive effekter på smerter og funktionsniveau, især på kort sigt og op til 6 måneder efter behandlingen. 

Behandlingen anbefales til de personer hvor symptomerne har stået på i under 1 år, og det skyldes formentlig at der i den tidlige fase ses mere inflammation og det er netop det steroidindsprøjtninger kan dæmpe (3,10,13). For det bedste resultat anbefaler flere opsamlingsstudier også at man supplerer indsprøjtningen med genoptræning(3,10,13). 

Kliniske guidelines anbefaler dog ikke at man starter med steroid indsprøjtninger på grund af de potentielle bivirkninger. 

De anbefaler at man starter med fysioterapi det vil sige træning, stræk, mobiliseringer og kun hvis der i ikke er fremgang eller meget lille fremgang forsøger man med indsprøjtninger. 

Øvrige passive behandlinger

Kulde, varme, transkutan elektrisk nervestimulation (TENS), chokbølge terapi, ultralydsbehandling og laserterapi er også blevet foreslået som behandlingsformer for frosne skuldre, men disse behandlingsformer bruges i studier som tillæg til anden behandling og det er derfor svært at vide om de behandlingsformer har en effekt. 

Forskningen peger dog lige nu mod at er svag evidens, som bakker op omkring disse behandlingsformer (12). 

De ovennævnte behandlingsformer savner mere videnskabelig opbakning og mangler fysiologisk velbegrundede virkningsmekanismer. Man ved altså ikke om det blot er forventningseffekt (placebo), der kan forklarer deres virkning.

Den behandling du modtager skal gerne virke bedre end placebo.

8 universelle principper
til effektiv genoptræning

Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.

Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.

 

1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.

Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.

2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.

Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.

Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.

3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.

Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.

Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.

4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:

  1. Er jeg okay nu?
    Kan du tolerere de smerter, som du mærker under aktiviteten? Er du nervøs for, om den øvelse eller aktivitet du laver vil kunne gøre skade på dig, med den belastning du laver den med?
  2. Er jeg okay senere?
    Kan du håndtere og tolerere de smerter, som eventuelt kan komme i timerne eller dagene efter aktiviteten?

Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.

Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.

Fremgang kan være flere ting, fx:

  • Du har færre smerter.
  • Du kan mere af det du gerne vil.
  • Dine smerter fylder mindre i dagligdagen.
  • Du kommer i bedre form.
  • Du bliver stærkere.
  • Du bliver mere tryg ved at bruge kroppen.


I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.

5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”

Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.

6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.

7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile. 

Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter.  I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.

For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.

8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.

I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.

Referencer

  1. Codman E. The Shoulder : Rupture of the Supraspinatus Tendon and Other Lesions in or about the Subacromial Bursa. Vol 1934. Boston : Thomas Todd.
  2. Bunker T. Time for a New Name for Frozen Shoulder—Contracture of the Shoulder. Shoulder Elb. 2009;1(1):4-9. doi:10.1111/j.1758-5740.2009.00007.x
  3. Lewis J. Frozen shoulder contracture syndrome – Aetiology, diagnosis and management. Man Ther. 2015;20(1):2-9. doi:10.1016/j.math.2014.07.006
  4. Lundberg BJ. The Frozen Shoulder: Clinical and Radiographical Observations the Effect of Manipulation Under General Anesthesia Structure and Glycosaminoglycan Content of the Joint Capsule Local Bone Metabolism. Acta Orthop Scand. 1969;40(sup119):1-59. doi:10.3109/ort.1969.40.suppl-119.01
  5. Kraal T, Lübbers J, van den Bekerom MPJ, et al. The puzzling pathophysiology of frozen shoulders – a scoping review. J Exp Orthop. 2020;7(1):91. doi:10.1186/s40634-020-00307-w
  6. Hollmann L, Halaki M, Kamper SJ, Haber M, Ginn KA. Does muscle guarding play a role in range of motion loss in patients with frozen shoulder? Musculoskelet Sci Pract. 2018;37:64-68. doi:10.1016/j.msksp.2018.07.001
  7. Ryan V, Brown H, Minns Lowe CJ, Lewis JS. The pathophysiology associated with primary (idiopathic) frozen shoulder: A systematic review. BMC Musculoskelet Disord. 2016;17(1):340. doi:10.1186/s12891-016-1190-9
  8. De Baets L, Matheve T, Traxler J, Vlaeyen J, Timmermans A. Pain-related beliefs are associated with arm function in persons with frozen shoulder. Shoulder Elb. 2020;12(6):432-440. doi:10.1177/1758573220921561
  9. Reeves B. The Natural History of the Frozen Shoulder Syndrome. Scand J Rheumatol. 1975;4(4):193-196. doi:10.3109/03009747509165255
  10. Challoumas D, Biddle M, McLean M, Millar NL. Comparison of Treatments for Frozen Shoulder: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Netw Open. 2020;3(12):e2029581. doi:10.1001/jamanetworkopen.2020.29581
  11. Yip M, Francis AM, Roberts T, Rokito A, Zuckerman JD, Virk MS. Treatment of Adhesive Capsulitis of the Shoulder: A Critical Analysis Review. JBJS Rev. 2018;6(6):e5-e5. doi:10.2106/JBJS.RVW.17.00165
  12. Millar NL, Meakins A, Struyf F, et al. Frozen shoulder. Nat Rev Dis Primer. 2022;8(1):59. doi:10.1038/s41572-022-00386-2
  13. Minns Lowe C, Barrett E, McCreesh K, de Búrca N, Lewis J. Clinical effectiveness of non-surgical interventions for primary frozen shoulder: A systematic review. J Rehabil Med. Published online 2019:0. doi:10.2340/16501977-2578
  14. Alsubheen SA, Nazari G, Bobos P, MacDermid JC, Overend TJ, Faber K. Effectiveness of Nonsurgical Interventions for Managing Adhesive Capsulitis in Patients With Diabetes: A Systematic Review. Arch Phys Med Rehabil. 2019;100(2):350-365. doi:10.1016/j.apmr.2018.08.181
  15. Çelik D, Kaya Mutlu E. Does adding mobilization to stretching improve outcomes for people with frozen shoulder? A randomized controlled clinical trial. Clin Rehabil. 2016;30(8):786-794. doi:10.1177/0269215515597294
  16. Ibrahim M, Donatelli R, Hellman M, Echternach J. Efficacy of a static progressive stretch device as an adjunct to physical therapy in treating adhesive capsulitis of the shoulder: a prospective, randomised study. Physiotherapy. 2014;100(3):228-234. doi:10.1016/j.physio.2013.08.006
  17. Yang J lan, Chang C wei, Chen S yee, Wang SF, Lin J jenq. Mobilization Techniques in Subjects With Frozen Shoulder Syndrome: Randomized Multiple-Treatment Trial. Phys Ther. 2007;87(10):1307-1315. doi:10.2522/ptj.20060295