- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Sådan behandler du den selv
Fysioterapeut
Golfalbue er en tilstand, hvor du har smerter omkring senen på indersiden af albuen. Det er en tilstand, som både optræder hos sportsudøvere og i den almene befolkning, særligt i 30-50 års alderen.
Tilstanden kan være meget funktionsnedsættende, da vi bruger vores hænder til rigtig mange dagligdagsaktiviteter. Selvom golfalbue betegne som en overbelastningstilstand, er hvile sjældent den bedste behandling. I dag ved vi, at det er afgørende at fortsætte med at holde dig i gang, og bruge armen.
Der findes mange forskellige former for behandling til en golfalbue. Forskning peger på, at gradvis genoptræning og en gradvis tilbagevenden til dagligdagsaktiviteter er den bedste form for behandling. Operation og blokade bør kun overvejes i særlige tilfælde.
• Hvad er en golfalbue?
• Hvem får en golfalbue?
• Hvordan diagnosticeres golfalbue?
• Forskellen mellem golfalbue og tennisalbue
• Hvorfor gør golfalbue ondt?
• Skal jeg scannes?
• Fremtidsudsigter
• Behandlingsmuligheder
"Hjælp, jeg er begyndt at få golfalbue!"
Gradvis genoptræning af golfalbue
Styrketræning
Shockwave terapi
Blokade
Operation
• Opsummering
• Referencer
Golfalbue er den danske betegnelse for det, som på fagsprog kaldes medial epicondylitis, medial epicondylit eller medial epicondylalgia.
Golfalbue er en overbelastningstilstand af én eller flere sener, hvis funktion er bøje fingre og håndled (1). Smerterne kan for nogle føles murrende i området omkring indersiden af underarmen, og for nogle kan smerterne stråle ned i underarmen mod håndleddet (2).
Når du har læst denne artikel, vil du være klogere på:
Den primære årsag til en golfalbue er gentagende og/eller intens belastning af fingrenes eller håndleddets bøjemuskler, hvorfor tilstanden ofte ses hos folk, som enten arbejder meget med hænderne eller dyrker en sport, hvor der stilles store krav til grebet (1,3).
Til trods for navnet, ses golfalbuen ikke kun hos golfspillere, men optræder også i f.eks. tennis og baseball, hvor der også er store krav til grebet (4).
Mere end 90% af alle tilfælde af golfalbue er ikke sportsrelaterede (5).
Udenfor sportsgrene, ses golfalbue også ofte hos f.eks. håndværkere og slagtere, hvor en stor del af arbejdet foregår med hænderne (4).
Risikoen for at udvikle golfalbue ser ud til at være størst i 30-50 års alderen, men der er ingen forskel mellem mænd og kvinder (1). Risikofaktorer som øger sandsynligheden for at udvikle golfalbue er bl.a. rygning, diabetes, overvægt og gentagne belastninger (4).
Diagnosen kan sjældent stilles på baggrund af enkeltstående oplysninger, men bør baseres på en samlet vurdering af din historik og en fysisk undersøgelse.
Symptomer ved golfalbue (1,6-8):
Golfalbuen optræder ikke så ofte som tennisalbue, og faktisk opstår tennisalbue 10 gange så hyppigt som en golfalbue (3).
De to problematikker er dog langt hen ad vejen ens, både hvad angår årsag og behandling. Da tennisalbue forekommer hyppigst, er der af den grund også foretaget meget mere forskning på denne.
Du kan læse meget mere om tennisalbue lige her: Tennisalbue: Myter, misforståelser og muligheder.
Akutte smerter i albuen kan dels opstå som konsekvens af øget belastning. Derudover kan smerter også opstå, uden at du nødvendigvis oplever at have ændret noget eller påbegyndt en ny aktivitet. Hvad kan årsagen så være?
Smerter er komplekse. Vi sætter ofte lighedstegn mellem smerte og skade, men dette er dog langt fra altid tilfældet. I dag forstår vi at smerter er biopsykosociale, og dermed kan påvirkes af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det kan du høre meget mere om i vores podcast om emnet.
Smerter kan påvirkes af bevægelse, forventninger, stress, dårlig søvn, bekymringer, overbevisninger, din livssituation, m.fl. Det er relevant at vide, da din forståelse for dine smerter former din adfærd og dermed din bedring. Det kan du læse meget mere om i artiklen her og her.
Ultralydsscanning er et supplerende værktøj til diagnosticeringen af en golfalbue. Her leder man efter strukturelle forandringer, som f.eks. om senen er fortykket eller om senestrøgene er ujævne, hvilket kan være tegn på forandringer i senen (9).
Ultralydscanning kan være et udmærket supplement til at diagnosticere en golfalbue. Samtidig kan scanningen også være et godt værktøj til at afkræfte diagnoser, hvis man er i tvivl om der er noget alvorligt galt med albuen.
Du bør dog huske, at en scanning aldrig kan stå alene, og at albuens strukturelle tilstand kun er én brik i puslespillet, som ikke fortæller noget om din prognose eller fremtid. Det kan du se meget mere om i vores video om scanninger og smerter nedenfor.
Fremtidsudsigterne er heldigvis rigtig gode med den rigtige behandling (5).
Det er dog samtidigt vigtigt at pointere, at vi alle er forskellige, og at det vil være umuligt at give et præcist antal dage, uger eller måneder, som det vil tage netop dig at komme dig over din golfalbue. I de fleste tilfælde vil det dog bedres i løbet af uger til måneder (6).
Tålmodighed er et nøglebegreb, når det kommer til genoptræning. Et genoptræningsforløb kan være langt, og kan føles både fysisk og psykisk hårdt.
Vi ved godt, at det kan være frustrerende at have ondt. Det tager lang tid, og det er der ingen, som har hverken tid eller lyst til.
Sommetider kan det også føles som om det ikke rigtig bliver bedre. Måske kan det føles, som om det endda bliver værre. Lægen siger du skal holde det i ro, men det har du måske allerede gjort i 14 dage. Du har også forsøgt at lave dine øvelser fra fysioterapeuten, men der sker stadig ikke rigtig noget.
En overbelastningstilstand tager ofte længere tid at komme sig over end en brækket arm, så det er helt normalt, hvis du ikke reagerer på behandlingen med det samme.
Tilpasning i senen, nervesystemet og i kroppen er en proces, som tager tid. Det er derfor også vigtigt, at du ved, at smerterne desværre ikke bare forsvinder fra den ene uge til den anden. Samtidig er det sjældent en lineær proces. I et genoptræningsforløb vil du ofte komme til at mærke, at det til tider vil føles som om, du tager to skridt frem og ét tilbage. Det er en hel naturlig og forventelig del af processen. Her er det vigtigt ikke at miste modet, men i stedet holde snuden i sporet og kigge fremad.
I nedenstående video kan du høre mere om Genoptræningsbjerget, og hvordan du kan håndtere dine smerter, når det går op og ned.
Et genoptræningsforløb bør altid tage udgangspunkt i dine symptomer, præferencer og tilrettelægges efter din målsætning. Det er derfor ikke muligt at lave et one-size-fits-all program,da vi alle er forskellige.
Behandlingsmulighederne opdeles i passive og aktive behandlinger.
Ved passiv behandling bliver du en behandlingsgenstand, som terapeuten udfører sin behandling på. Det kan eksempelvis være i form af massage, ved brug af diverse elektriske apparater eller indsprøjtninger.
Ved aktiv behandling er du selv i førersædet, og du er selv en del af behandlingen. Du lærer at behandle dig selv fx. i form af øvelser, bevægelse, træning, smerteundervisning, osv.
Men hvad kan du gøre, hvis først du er begyndt at få golfalbue?
Først og fremmest, så er det vigtig at reducere den belastning, som kan være medvirkende årsag til smerterne. Det kan være at du lige er startet nyt arbejde, hvor det meste arbejde foregår med hænderne. Det kan også være, at du lige er startet med at spille tennis eller padel med vennerne. Enhver ny form for aktivitet i større omfang end du plejer, kan være en udløsende faktor for smerter ved golfalbue.
I stedet for at stoppe med aktiviteten, så bør du i stedet for nedjustere hvor meget og hvor ofte du gør det (5).
Når man begynder at opleve smerter, kan det være en naturlig og intuitiv reaktion, at man stopper med den aktivitet eller bevægelse, som udløser smerterne.
Det kan som sådan også være godt nok – i en midlertidig periode. Det kan dog blive et problem, som vokser sig større, hvis man helt stopper med aktivitet, eller kraftigt begrænser brugen af den smertefulde arm.
Kroppen tilpasser sig nemlig både til at blive brugt, men også til at blive brugt mindre. Bruger man en kropsdel mindre og mindre over tid, vil kropsdelen være mindre og mindre parat til at blive brugt. Og det kan medføre flere smerter. I stedet bør du ændre aktiviteten, så du kan gøre det uden at forværre smerterne.
Total hvile er aldrig den bedste behandling eller håndteringsstrategi mod smerter. Så hvordan kan du tackle alternativet?
Når du har fået lidt ro på dine smerter, så handler det om gradvist at komme tilbage. Dette gør du gennem gradvis genoptræning, hvor du over tid udsætter albuen for mere og mere belastning (7).
Det kan du eksempelvis gøre ved gradvist at øge tiden, hvor du udfører en aktivitet, som førhen fremprovokerede smerter. Det kan være, at du gradvist går fra at spille tennis i 20 min til 30 min. Det kan også være, at du gradvist øger antallet af gange, du udfører aktiviteten ugentligt, eksempelvis ved at starte med at spille tennis 1 gang om ugen, og efter en periode øge det til 2 gange.
Ved at bruge en gradvist opbyggende tilgang til genoptræning, vil du lidt efter lidt opleve fremgang.
Du vil til tider føle, at det kan være en langsommelig proces, men her er det vigtigt at du holder ved og er tålmodig. Det kan være en god idé at lave en plan for genoptræningsforløbet, eventuelt i samarbejde med en kompetent behandler.
Undervejs i dit genoptræningsforløb vil du sandsynligvis opleve ubehag og smerter. Det sker der intet ved, og er faktisk en meget naturlig og forventelig del af genoptræningen, da vi prøver at udvide grænserne for hvad din albue kan.
Det kan til tider være svært at finde en balance mellem at gøre tilpas nok, men uden at gøre for meget og risikere at øge smerterne midlertidigt. Du kan med fordel lade dig guide af to spørgsmål, når du skal vurdere om den smerte du mærker i forbindelse med genoptræning er acceptabel:
Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, så kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, kan du justere på aktiviteten eller lave noget andet.
Det kan være svært at forudsige om aktiviteten giver flere smerter senere eller ej. Det er der ingen ved, hverken dig selv eller din behandler. I disse tilfælde er du nødt til at prøve dig frem, udfordre kroppen og se hvad der sker. Responset vil så danne grobund for din beslutningstagen næste gang du oplever en lignende situation.
Du kan læse mere om gradvis genoptræning eller 8 universelle genoptræningsprincipper til effektiv genoptræning, og blive endnu klogere på emnet.
Studier på styrketræning som behandling af golfalbue er sparsom, men der er imidlertid lavet meget forskning på styrketræning til behandling af tennisalbue. Diagnoserne er, som tidligere nævnt, sammenlignelige tilstande, som blot optræder på hver sin side af albuen. Afsnittet tager derfor udgangspunkt i forskningen i tennisalbue.
Styrketræning er altid førstevalget ved behandling af tennis- og golfalbue, hvor særligt excentrisk træning har vist god effekt.
Studier viser, at excentrisk styrketræning reducerer smerter, øger styrke samt medvirker til en forbedret funktion i armen (10,11).
Ved excentrisk styrketræning handler det om at holde igen mod tyngdekraften, og fokuserer kun på denne fase af bevægelsen. Øvelsen bliver derved udført meget langsommere, end man normalt plejer.
Nedenfor kan du se øvelsen wrist curl, som kan være fornuftig at bruge mod golfalbue. Øvelsen kan udføres excentrisk ved at du holder igen på vej ned. Det vil sige, at du med den anden hånd kan hjælpe håndvægten op i, og derefter sænke håndvægten så langsomt ned, som du kan.
Den præcise virkningsmekanisme af shockwave terapi er stadig ukendt, men noget forskning tyder på, at det for nogle kan have en smertelindrende effekt og øge funktionen af armen (7,13).
I dag er der endnu ikke lavet nok forskning på shockwave terapi til at man kan give en endegyldig anbefaling til behandling af golfalbue (7). Det betyder ikke, at det nogle ikke kan opleve effekt af det. Oplever du effekt af shockwave terapi, kan du endelig fortsætte med det.
Uanset hvad, vil formålet med shockwave terapi primært være smertelindring, som kan muliggøre at du kan arbejde videre med gradvis genoptræning af albuen (13).
Shockwave terapi kan derfor være en mulighed, hvis du i forvejen har afprøvet andre konservative behandlingsformer uden succes. Idet behandlingsmetoden ikke er invasiv, som f.eks. steroidinjektion og operation, er det en mindre risikabel behandlingsform at afprøve, inden du begynder at overveje et eventuelt invasivt indgreb (13).
Steroidinjektioner er en indsprøjtning med binyrebarkhormon, som i daglig tale kaldes blokade. En blokade bør kun overvejes, hvis du har afprøvet alle andre ikke-invasive behandlingsmetoder uden effekt. Effekten af blokader er nemlig begrænset.
Blokader kan have god effekt på kort sigt (2-6 uger), men flere studier viser ingen effekt på lang sigt (efter 3 mdr.) (14,15).
Samtidig kan der ved gentagen brug af blokader være øget risiko for svækkelse af senen, hvilket naturligvis kan forværre problemet.
I stedet for at løbe denne risiko kan styrketræning kan være et bedre alternativ. I et studie på folk med tennisalbuer så man, at 72 % af personer som modtog blokade, oplevede tilbagefald. Kun 8 % af de personer som brugte træning som behandling, oplevede tilbagefald.
Blandt andet af disse årsager, anbefales blokader ikke til behandling af tennisalbue.
Det er muligt at blive opereret for en golfalbue, men dette bør først overvejes, hvis der efter 1 år. med konservativ behandling, som f.eks træning, stadig ikke ses en effekt.
Over 90% oplever smertelindring og forbedring ved konservativ behandling af en golfalbue, hvorfor operation kun bør overvejes i sjældne tilfælde (16).
Endnu engang er forskningen på golfalbue sparsom, og vi vil henvise til et studie på tennisalbue. I et studie fra 2018, undersøgte man effekten af operation mod tennisalbue, og sammenlignede med en kontrolgruppe, som modtog en snyde-operation. Her lavede man ikke en reel operation, men lod blot som om. Disse mennesker havde altså ikke fået “fikset” noget i albuen (17).
Det interessante var, at begge grupperne klarede sig lige så godt efterfølgende. Der var altså ingen yderligere fordel ved at lave det faktiske indgreb.
Hvordan kan det være? Det er faktisk meget udbredt og normalt i forskningen at se den slags resultater. Det kan du se meget mere om i vores video omkring placebo-effekten nedenfor.
Inden man overvejer operation, er det dog vigtigt at tage højde for, at et sådant indgreb kan være forbundet med betydelige risici, som fx. infektion og nerveskade, hvilket kan give alvorlige problemer efterfølgende.
En golfalbue er en hyppig overbelastningstilstand, som kan behandles effektivt bl.a. med gradvis genoptræning. Ønsker du hjælp med din golfalbue, vil vi anbefale dig at booke en gratis konsultation hos os, hvor vi kan høre nærmere om din situation og finde frem til en passende behandlingsplan til at få dig tilbage til et aktivt liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Lyngvej 3
9000 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
