Søg
Close this search box.

Fibromyalgi

årsager | behandling | håndtering

Anders Mohrsen - Fibromyalgi: Årsager, behandling og håndtering - Smertefribevægelse

Anders Mohrsen

Cand.san.msk. Fysioterapi
Behandler ved Smertefribevægelse

ULTRA KORT

Fibromyalgi er en tilstand, som bl.a. forårsager kroniske smerter, og påvirker omkring 5% af befolkningen. Tilstanden er kendetegnet ved symptomer som muskel- og ledstivhed, søvnløshed, træthed, humørforstyrrelser, koncentrationsbesvær, angst, depression, øget følsomhed overfor smerter og manglende evne til at udføre normale daglige aktiviteter.

Årsagen til fibromyalgi er endnu ukendt, og der er behov for yderligere forskning for at afklare tilstanden og udviklingen af fibromyalgi. Selvom medicinsk behandling er en mulighed for nogle patienter, er det ikke tilstrækkeligt for flertallet.

Fibromyalgi er en kompleks diagnose. Hos patienter med fibromyalgi kan den øgede smerteoplevelse være påvirket af mange forskellige faktorer. Det er derfor vigtigt at tage hånd om så mange af disse faktorer i behandlingen som muligt.

Hvad er fibromyalgi?

Fibromyalgi blev først beskrevet i det 19. århundrede, men først i 1970’erne og 1980’erne blev det opdaget, at centralnervesystemet spillede en stor rolle i smerteoplevelsen (2).

Ca. 5% af befolkningen har fibromyalgi, og det ses hyppigere hos kvinder end hos mænd. For mange begynder tilstanden ofte omkring 30-35 års alderen (1). 

Fibromyalgi er en tilstand, der medfører længerevarende og/eller tilbagevendende smerter. Fibromyalgi er kendetegnet ved (4,5):

  • Muskel- og ledstivhed
  • Søvnløshed
  • Træthed (også kaldet fatigue)
  • Humørforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Depression
  • Øget følsomhed overfor smerter
  • Problemer med at udføre normale daglige aktiviteter, hvilket ofte går ud over livskvaliteten.
 

Det er forskelligt hvilke symptomer der er mest dominerende, og to personer med fibromyalgi vil ikke nødvendigvis have det samme symptombillede. Det kan være en meget individuel tilstand, hvor den ene person vil opleve træthed og depression som de mest markante symptomer, mens en anden vil have smerter, angst og koncentrationsbesvær som de primære.

Selvom der er lavet meget forskning, som bl.a. undersøger forandringer i kroppens kemi, så er årsagen til fibromyalgi stadig ukendt (5).

Medicinsk behandling kan være en mulighed for nogle patienter, men den kan ikke stå alene. Behandlingen af fibromyalgi bør derfor involvere tværfaglige behandlinger, som har fokus på de forskellige faktorer som kan bidrage til den kroniske smerte (5). Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Selvom der er lavet meget forskning, som bl.a. undersøger forandringer i kroppens kemi, så er årsagen til fibromyalgi stadig ukendt (5).

Diagnosticering​ af fibromyalgi

For at du kan få stillet diagnosen fibromyalgi kræver det en grundig udredning (6, 7). 

Fra 1990-2010 blev fibromyalgi diagnosticeret ud fra to simple kriterier:

  1. At du oplever smerter på for- og bagsiden af kroppen, både over og under hoften/taljen. 
  2. At du har haft smerter i hele kroppen i mindst tre måneder, hvor mindst 11 ud af 18 områder på kroppen (figur 1) føles smertefulde ved berøring (8).
Oversigt over de 18 punkter, som testes for overfølsomhed overfor berøring i diagnosen fibromyalgi.
Figur 1: Oversigt over de 18 punkter, som testes for overfølsomhed overfor berøring i diagnosen fibromyalgi.

I 2010 ændrede man kriterierne til fibromyalgi, som nu vurderes ud fra to måleredskaber: Widespread Pain Index (figur 2) og Symptom Severity Scale (9, 10).

De to måleredskaber bliver i samarbejde brugt til at vurdere smerterne, men også din søvn, træthed, koncentration, humør og mange andre faktorer (8, 11). Den nye måde at stille diagnosen inddrager altså flere perspektiver af hvordan man individuelt er påvirket.

Oversigt over de 19 punkter, som testes for overfølsomhed overfor berøring i diagnosen fibromyalgi.
Figur 2: Oversigt over de 19 områder, som testes for overfølsomhed overfor berøring i diagnosen fibromyalgi.

Fibromyalgi er en diagnose som påvirker mange aspekter af livet udover smerter. Det er derfor svært at finde specifikke blodprøver eller andre test som med sikkerhed kan stille diagnosen endnu. Fibromyalgi er ofte først en diagnose, som bliver stillet, efter alt andet er udelukket (8).

Det er meget naturligt at blive frustreret eller forvirret over at fibromyalgi kan påvirkes af så mange forskellige faktorer. Omvendt betyder det dog også, at der er mange ting du faktisk kan arbejde med.

Scanning ved fibromyalgi

Normalt kan vi se ting som brækkede knogler, diskusprolapser og slidgigt på forskellige typer af scanninger. Det er dog ikke tilfældet ved fibromyalgi.

I nogle studier har man forsøgt at MR scanne de smerteramte kropsdele hos personer med fibromyalgi. Dog fandt man intet unormalt på scanningerne (12).

Da der ikke findes en specifik test eller biomarkør, der kan påvise fibromyalgi bliver diagnosen til tider omtalt som en “skraldespandsdiagnose”, altså en diagnose som stilles, når alt andet er undersøgt (8).

Selvom fibromyalgi ikke kan findes på scanninger og indtil videre ikke kan findes med andre test, så vil vi gerne understrege, at fibromyalgi er en anerkendt tilstand og at smerterne altid er virkelige og reelle. Tilstanden rammer mange mennesker og medfører begrænsninger og påvirkning af livskvalitet (5).

Fibromyalgi kan ikke findes på en scanning. Det gør det ikke mindre virkeligt.

Forskellige faktorers betydning i fibromyalgi

Hos personer med fibromyalgi kan en øget smerteoplevelse være forårsaget af forskellige faktorer, herunder påvirkning af centralnervesystemet. Både psykologiske, sociale og biologiske faktorer kan bidrage til dette (13, 14). 

Med andre ord, så påvirkes længerevarende smerter på baggrund af mange forskellige faktorer, som vi beskriver i vores artikel “Hvad er smerte?”. Disse faktorer er individuelle og har en betydelig indvirkning på, hvordan smerterne skal håndteres og behandles.

I følgende afsnit vil vi at afdække, hvilke faktorer der i øjeblikket ligger mest forskning bag, da det er her vi bør starte, når fibromyalgi skal håndteres.

Sensitivering ved fibromyalgi

Sensitivering er en øget følsomhed over for smerter. Sensitivering kan opdeles i central og perifer.

Central sensitivering beskriver de ændringer, der sker i hjernen og i rygmarven, når smerteopfattelsen ændres. Mange kroniske smertetilstande påvirkes i større eller mindre grad af central sensitivering. Det betyder, at der sker en ændring i produktionen af signalstoffer i hjernen og rygmarven, som påvirker fortolkningen af smerte i en negativ retning (15, 16).

Perifer sensitivisering betyder, at der sker ændringer i nerverne, som ligger uden for rygmarven, når man har ondt. Det kan ske, når du får en skade eller en skramme, og kan medvirke til, at du oplever smerte (17). Man har undersøgt perifer sensitivering i forhold til fibromyalgi og kan konkludere at dette spiller en rolle. Det er på nuværende tidspunkt ikke så velundersøgt som central sensitivering (18). 

Det tyder på, at der sker en opregulering af de signalstoffer, som er med til at øge følsomheden i centralnervesystemet og dermed fremme smerteoplevelsen. Disse signalstoffer er bl.a. glutamat og substans P (19-21). Derudover nedreguleres de signalstoffer, som er med til at sænke følsomheden i centralnervesystemet og dermed dæmpe smerteoplevelsen. Det gælder bl.a. serotonin og noradrenalin (19-21). 

Det kan hurtigt blive avanceret, men pointen er, at op- og nedregulering af signalstoffer i nervesystemet er med til at skabe oplevelsen af smerter. Områder, som du normalt ikke ville registrere som smertefulde, kan blive smertefulde. Og smertefulde fornemmelser kan fortolkes som markant mere smertefulde end normalt.

Mange kroniske smertetilstande påvirkes i større eller mindre grad af central sensitivering. Det betyder, at der sker en ændring i produktionen af signalstoffer i hjernen og rygmarven, som påvirker fortolkningen af smerte.

Immunsystemets rolle i fibromyalgi

Det tyder på, at inflammation kan spille en rolle ift. fibromyalgi. Inflammation opstår, når kroppen reagerer på skader eller infektioner og frigiver bl.a. signalstoffer kaldet cytokiner. En anden årsag til inflammation kan være stor tilstedeværelse af fedtvæv. Flere studier tyder på, at overvægt kan bidrage til risikoen for fibromyalgi samt en mere diffus smerteoplevelse (23). 

Hos personer med fibromyalgi har man fundet forhøjede niveauer af disse cytokiner i blodet, som kan øge følsomheden i nervesystemet (24-26). Der er i forskningen ikke en klar sammenhæng mellem intensiteten af smerter og niveauet af disse cytokiner (24, 26-28). 

Det betyder bestemt ikke, at blot fordi man er overvægtig, vil man udvikle fibromyalgi. Det er heller ikke ensbetydende med, at hvis man som overvægtig med fibromyalgi taber sig, vil komme symptomerne til livs. Inflammation bør ses som en enkelt faktor i et større puslespil. 

Genetiske faktorer i fibromyalgi

I mange år har forskere undersøgt flere forskellige genetiske faktorer, der kan spille en rolle i udviklingen af fibromyalgi (29, 30). Det ser bl.a. ud til, at risikoen for at få fibromyalgi er større, hvis andre i din familie har det (31). 

Et stort studie, der undersøgte DNA fra 952 personer med fibromyalgi og 644 raske personer, fandt kun to parametre, som var forbundet med fibromyalgi.

Der er altså kun meget få genetiske fund, som man tror kan have et forhold til til fibromyalgi (32).

Selvom noget peger i retning af en arvelig faktor ift. fibromyalgi, er det stadig en kompleks tilstand. Arvelighed er en faktor som ingen af os har kontrol over, og derfor bør fokus være på andre faktorer, som du rent faktisk kan påvirke.

Du har ingen kontrol over arvelighed ved fibromyalgi. Fokusér hellere på faktorer, som du kan påvirke.

Psykosociale faktorer ved fibromyalgi

Psykologiske lidelser som stress, depression og angst kan være forbundet med fibromyalgi, og tidligere undersøgelser har vist, at psykiatriske lidelser er udbredt blandt personer med fibromyalgi. Forskere prøver at finde ud af, hvordan disse tilstande hænger sammen med fibromyalgi, men man er stadig ikke helt sikker på sammenhængen (33-37).

Patienter med fibromyalgi, der også lider af depression, rapporterer typisk en højere grad af smerte og en længere varighed af smerten.

Det er stadig uklart, hvordan depression påvirker følsomheden overfor smerter. Men på trods af dette kan det pege på en mulig sammenhæng mellem psykosociale faktorer og fibromyalgi (38).

Søvnens rolle i fibromyalgi

Det ser ud til at der er stor sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og smerter (39, 40).

Undersøgelser viser også, at søvnmangel kan føre til øget smertefølsomhed og ændringer i humøret, især angst og depression (41, 42). Derudover påvirker søvnmangel også immunsystemet, da det kan føre til forhøjede niveauer af inflammatoriske processer (41). 

Selvom forholdet mellem søvnforstyrrelser og fibromyalgi endnu ikke er fuldt afklaret, ved vi, at dårlig søvn kan påvirke smerter og smerter kan påvirke søvnen. Du kan læse mere om søvn og kroniske smerter i vores artikel Kroniske smerter: 11 strategier til bedre søvn.

Behandling af fibromyalgi

I dette afsnit kommer vi omkring den generelle behandling af længerevarende smerter og hvilke behandlingsmuligheder du har med fibromyalgi. Vi kommer til at afdække de mest undersøgte behandlingsmuligheder, bl.a. manuel behandling, psykoterapi, livsstilsændringer, undervisning i smerter og træning.

Træning ved fibromyalgi

Træning kan være en effektiv del af behandlingen af fibromyalgi (52-54). 

Der er mange forskellige former for træning, som kan have positive virkninger. Aktiviteter som gang, cykling og svømning kan forbedre livskvaliteten og mindske smerter hos personer med fibromyalgi (54). 

Træning i vand kan lindre symptomer og forbedre konditionen, men træning på land er bedre for at øge muskelstyrken (55, 56). Styrketræning kan også forbedre funktion, smerte, ømhed, mindske angstsymptomer og øge muskelstyrke hos personer fibromyalgi (57). 

De bedste resultater opnås, når man træner vedholdende i mere end 26 uger (57).  

Det tyder på at aktive behandlinger som træning kan reducere smerter og forbedre funktionsniveauet på lang sigt. På kort sigt ser træning ud til at forbedre søvnkvaliteten, angst og depression hos personer med fibromyalgi (43).

Selvom det kan være ubehageligt at træne med smerter, så ved vi at det ikke er farligt. Ved en diagnose som fibromyalgi ved vi, at smerterne ikke er betinget af vævsskade og der er derfor ikke fare for at du gør skade på dig selv. Du kan derfor roligt lade dig guide af dine symptomer.

Psykologisk behandling ved fibromyalgi

Kognitive adfærdsterapier er en psykologisk behandlingsform, der har til formål at hjælpe dig med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, som kan forværre symptomerne på fibromyalgi.

Kognitive adfærdsterapier, som f.eks. ACT og CFT kan reducere smerte, depression, angst og søvnproblemer hos patienter med fibromyalgi (43, 46).

På vores hjemmeside har du mulighed for at læse vores artikler om ACT eller CFT . Du bliver selvfølgelig ikke ekspert på at håndtere dine smerter ved at læse et par artikler, men det kan være et godt første skridt på vejen.

Vi anbefaler at du opsøger hjælp hos en behandler, som arbejder med kognitiv adfærdsterapi og kender til diagnosen.

Vi anbefaler at du opsøger hjælp hos en behandler, som arbejder med kognitiv adfærdsterapi og kender til diagnosen.

Undervisning i smerter ved fibromyalgi

I tråd med psykologisk behandling ser det ud til, at undervisning i smerter kan være en effektiv behandling for personer med fibromyalgi.

Det kan bl.a. være med til at forbedre din generelle sundhedstilstand, reducere dine smerter og symptomer på stress og depression (47). Smerteundervisning kan hjælpe dig med at forstå, hvordan smerte fungerer, hvordan det påvirker din krop og hvordan du selv kan agere for gradvist at komme dem til livs (48).

Læs vores artikel og se vores video “Derfor bør du lære om smerter” for at blive klogere på emnet.

Livsstilsændringer ved fibromyalgi

Livsstilsændringer kan også have en positiv indflydelse på fibromyalgi, da tilstanden i nogen grad tyder på at være relateret til inflammation. Overvægt og inaktivitet er eksempelvis faktorer, der kan øge inflammationen i kroppen og dermed risikoen for at udvikle fibromyalgi eller opleve mere diffuse smerter (49, 50).

Et studie fra 2020 viser, at en varieret kost kan have en positiv effekt på symptomerne på fibromyalgi såsom smerte, træthed og søvnproblemer. Således kan livsstilsændringer, herunder kostændringer, muligvis bidrage til en forbedring af livskvaliteten for personer med fibromyalgi (51).

Manuel behandling ved fibromyalgi

Manuel behandling er et paraplybegreb, som dækker over en lang række behandlinger, herunder massage, mobilisering, manipulation, osv.

Manuel behandling kan give behagelige og afslappende oplevelser samt midlertidig smertelindring. Det kan derfor være en metode, man kan anvende, hvis man oplever positive virkninger af det. Det er dog primært et lindrende tiltag, som ikke forventes at medføre varig bedring (43, 44).

Flere studier har undersøgt effekten af akupunktur på personer med fibromyalgi og det ser ud til, at akupunktur og dry needling kan forbedre smerte, angst, depression, træthed, stivhed, søvnkvalitet og livskvalitet på kort sigt (43-45). Et andet opsamlingsstudie fra 2020 fandt også, at akupunktur mindskede smerteintensiteten, træthed, depression og sænkede følsomheden over for smerte på kort sigt (43). 

Det ser altså ud til at behandling med nåle kan bidrage til en kortvarig smertelindring, men det ser ikke ud til at have langvarig effekt hos personer med fibromyalgi (43-45).

Valg af behandling til fibromyalgi

Fibromyalgi er en kompleks tilstand, der kan have en stor indvirkning på livskvaliteten og det kan være en udfordring at finde en god behandling, da der ikke findes én behandling som virker for alle. Det kan føles frustrerende at vide, at det kan tage tid at finde den bedste tilgang for dig. 

Det er vigtigt at huske, at der er mange forskellige behandlingsmuligheder, og at det er værd at undersøge alle tilgange for at finde det, som fungerer bedst for dig (59-63).

Vi anbefaler, at du fortsætter med dine daglige aktiviteter, så vidt smerterne tillader det, og forsøger at lade smerterne begrænse dig så lidt som muligt.

Selvom smerterne eksempelvis begrænser dig i at gå længere ture, behøver du ikke nødvendigvis undgå det helt, så længe du er okay med det niveau af ubehag, som aktiviteten kan medføre. Det gælder også andre aktiviteter. I vores artikel 8 universelle principper til effektiv genoptræning kan du læse mere om netop det.

Det betyder, at du kan bekymre dig mindre om, hvilke aktiviteter eller øvelser du kan lave og hvordan du udfører dem (64). Det vigtigste er, at du laver noget, og at du lader dig guide dig af dine symptomer, præferencer og mål. Kort sagt, vælg de aktiviteter som motiverer dig og giver dig værdi og arbejd gradvist på at blive bedre til dem.

Vi ved godt, at det kan være noget af en udfordring, og det vil vi selvfølgelig meget gerne hjælpe dig med.

7 råd til håndtering af fibromyalgi

Her er 7 råd, der kan hjælpe dig med at håndtere fibromyalgi, da det kan hjælpe dig til at tilpasse genoptræningen til dit behov og dine symptomer. 

  1. Gør noget – det er vigtigere at gøre noget end at gøre noget specifikt.
    Det har både smerte-, funktion-, sundhedsmæssige fordele.

  2. Find en aktivitet, der er meningsfuld for dig, da det øger sandsynligheden for, at du kan være vedholdende med det.
    Gør op med dig selv, hvilke ting i dit liv der giver dig værdi. Det kan være lige fra at lege med dine børn til at gå en lang tur eller styrketræne – motivation er individuelt.

  3. Lad dine symptomer guide dig i stedet for din diagnose, da det er vigtigt at fokusere på din fremgang.
    Det er nemt at lade sig guide af misinformation såvel som retningslinjer. Den eneste ting DU skal lade dig guide af er DINE symptomer. Vil du blive klogere på dette kan du læse vores artikel Jagten på den specifikke diagnose.

  4. Det er normalt og ufarligt at opleve opblusninger i smerterne under aktivitet, og det kan være nyttigt at lære at slå koldt vand i blodet og se tiden an.
    I behandling af fibromyalgi er det forventeligt at opleve opblusninger. Det er ikke farligt og du gør ikke noget forkert. Det kan være frustrerende, men det er også en mulighed for at lære dig selv og dine grænser at kende. Vi anbefaler at du lader dig guide af disse to spørgsmål;

    “Er jeg OK nu?” –
    kan jeg håndtere og tolerere de smerter jeg mærker nu?

    “Er jeg OK senere?” – kan jeg håndtere og tolerere de smerter jeg måske mærker senere? Er du i tvivl om du er OK senere, er det op til dig om du vil eksperimentere med det alligevel.

  5. Sæt et mål og find en retning ved at spørge dig selv, hvad smerterne forhindrer dig i at gøre.
    “Hvad ville jeg gøre hvis jeg kunne slukke smerterne?”. Hvis dit svar er at “jeg ville lege mere med mine børn” eller “løbe en tur” så har du allerede nu et godt bud på hvilken retning din træning skal gå. Få hjælp til at finde et udgangspunkt der passer til dig og øg gradvist mængden af det.

  6. Find dit udgangspunkt ved at vælge en aktivitet, mængde eller belastning, du føler dig tryg ved at starte med.
    For mange er det nemmere sagt end gjort, for eksempel at begynde at løbe. Derfor anbefaler vi også at du får hjælp til at finde dit niveau og får lavet en plan for din fremgang.

  7. Træn efter dagsformen, accepter dårlige dage, og vær fleksibel ved at justere på intensiteten og/eller varigheden.
    Du har altid muligheden for at lave en anden aktivitet, hvis det er nødvendigt. Det vigtigste er at du holder dig i gang og fokuserer på de ting som giver dig værdi. Husk at en opblusning ikke nødvendigvis er lig med tilbagegang.

Kan du navigere i disse råd giver du dig selv rigtig gode forudsætninger for at håndtere dine smerter og øge dit funktionsniveau. Det er vigtigt at sige, at det både er naturligt og anbefalet at søge hjælp til denne type af genoptræning, da den kan være særdeles udfordrende at tackle alene.

Referencer

  1. Wolfe, F.; Ross, K.; Anderson, J.; Russell, I.J.; Hebert, L. The prevalence and characteristics of fibromyalgia in the general population. Arthritis Rheum. 1995

 

  1. Gowers, W.R. A Lecture on Lumbago: Its Lessons and Analogues: Delivered at the National Hospital for the Paralyzed and Epileptic. Br. Med. J. 1904

 

  1. Gerdle, B.; Bjork, J.; Coster, L.; Henriksson, K.; Henriksson, C.; Bengtsson, A. Prevalence of widespread pain and associations with work status: A population study. BMC Musculoskelet. Disord. 2008

 

  1. Bennett, R.M.; Jones, J.; Turk, D.C.; Russell, I.J.; Matallana, L. An internet survey of 2596 people with fibromyalgia. BMC Musculoskelet. Disord. 2007

 

  1. Siracusa M., Fusco A., Giovannelli F., et al. Fibromyalgia: Pathogenesis, Mechanisms, Diagnosis and Treatment Options Update. Int J Environ Res Public Health. 2021

 

  1. Wolfe, F.; Smythe, H.A.; Yunus, M.B.; Bennett, R.M.; Bombardier, C.; Goldenberg, D.L.; Tugwell, P.; Campbell, S.M.; Abeles, M.; Clark, P.; et al. The American College of Rheumatology 1990 Criteria for the Classification of Fibromyalgia. Report of the Multicenter Criteria Committee. Arthritis Rheum. 1990

 

  1. Julien, N. Gaffaux, P. Arsenault, P.; Marchand, S. Widespread pain in fibromyalgia is related to the deficit of endogenous pain inhibition. Pain 2005

 

  1. Wolfe, F.; Clauw, D.J.; Fitzcharles, M.A.; Goldenberg, D.L.; Hauser, W.; Katz, R.L.; Mease, P.J.; Russell, A.S.; Russell, I.J.; Walitt, B. 2016 Revisions to the 2010/2011 fibromyalgia diagnostic criteria. Semin. Arthritis Rheum. 2016

 

  1. Wolfe, F.; Clauw, D.J.; Fitzcharles, M.-A.; Goldenberg, D.L.; Katz, R.S.; Mease, P.; Russell, A.S.; Russell, I.J.; Winfield, J.B.; Yunus, M.B. The American College of Rheumatology preliminary diagnostic criteria for fibromyalgia and measurement of symptom severity. Arthritis Rheum. 2010

 

  1. Galvez-Sánchez CM, de la Coba P, Duschek S, Reyes Del Paso GA. Reliability, Factor Structure and Predictive Validity of the Widespread Pain Index and Symptom Severity Scales of the 2010 American College of Rheumatology Criteria of Fibromyalgia. J Clin Med. 2020

 

  1. Wolfe, F.; Clauw, D.; Fitzcharles, M.; Goldenberg, D.L.; Häuser, W.; Katz, R.S.; Mease, P.; Russell, A.S.; Russell, I.J.; Winfield, J.B. Fibromyalgia criteria and severity scales for clinical and epidemiological studies: A modification of the ACR preliminary diagnostic criteria for fibromyalgia. J. Rheumatol. 2011

 

  1. Kravis J, Burrows M, Richardson R, Harned M, Revicki D. MR imaging of muscle and tender points in fibromyalgia. J Magn Reson Imaging. 1993

 

  1. Bradley, L.A. Pathophysiology of fibromyalgia. Am. J. Med. 2009

 

  1. Yunus, M.B.; Khan, M.A.; Rawlings, K.K.; Green, J.R.; Olson, J.M.; Shah, S. Genetic linkage analysis of multicase families with fibromyalgia syndrome. J. Rheumatol. 1999

 

  1. Ji RR, Xu ZZ, Gao YJ. Neuroinflammation and central sensitization in chronic and widespread pain. Anesthesiology. 2018

 

  1. Muir, W.W., 3rd; Woolf, C.J. Mechanisms of pain and their therapeutic implications. J. Am. Vet. Med. Assoc. 2001

 

  1. Vierck, C.J., Jr. Mechanisms underlying development of spatially distributed chronic pain (fibromyalgia). Pain 2006

 

  1. Staud, R.; Nagel, S.; Robinson, M.E.; Price, D.D. Enhanced central pain processing of fibromyalgia patients is maintained by muscle afferent input: A randomized, double-blind, placebo-controlled study. Pain 2009

 

  1. Bhargava, J.; Hurley, J.A. Fibromyalgia in StatPearls; StatPearls Publishing: Treasure Island, Fl, USA, 2021.

 

  1. Meyer, H.P. Myofascial pain syndrome and its suggested role in the pathogenesis and treatment of fibromyalgia syndrome. Curr. Pain Headache Rep. 2002

 

  1. Clauw, D.J. Fibromyalgia and related conditions. Mayo Clin. Proc. 2015

 

  1. Malatji, B.G.; Mason, S.; Mienie, L.J.; Wevers, R.A.; Meyer, H.; van Reenen, M.; Reinecke, C.J. The GC-MS metabolomics signature in patients with fibromyalgia syndrome directs to dysbiosis as an aspect contributing factor of FMS pathophysiology. Metabolomics 2019

 

  1. Cicuttini, F.M.; Wluka, A.E. Not just loading and age: The dynamics of osteoarthritis, obesity and inflammation.Med.J.Aust. 2016

 

  1. Mendieta, D.; De la Cruz-Aguilera, D.L.; Barrera-Villalpando, M.I.; Becerril-Villanueva, E.; Arreola, R.; Hernandez-Ferreira, E.; Perez-Tapia, S.M.; Perez-Sanchez, G.; Garces-Alvarez, M.E.; Aguirre-Cruz, L.; IL-8 and IL-6 primarily mediate the inflammatory response in fibromyalgia patients. J. Neuroimmunol. 2016

 

  1. Little john, G.; Guymer,E.Neurogenic Inflammation Fibromyalgia. Semin. Immunopathol. 2018

 

  1. Bote, M.E.; Garcia, J.J.; Hinchado, M.D.; Ortega, E. An exploratory study of the effect of regular aquatic exercise on the function of neutrophils from women with fibromyalgia: Role of IL-8 and noradrenaline. Brain Behav. Immunol. 2014

 

  1. Imamura, M. Targino, R.A. Hsing, W.T.;Imamura, S. Azevedo, R.S. Boas,L.S. Tozetto-Mendoza, T.R. Alfieri,F.M.Filippo, T.R.; Battistella, L.R. Concentration of cytokines in patients with osteoarthritis of the knee and fibromyalgia. Clin. Interv. Aging 2014

 

  1. Ranzolin, A.; Duarte, A.L.; Bredemeijer, M.; da Costa Netto, C.A.;Ascoli, B.M.; Wollenhaupt-Aguiar, B.; Kopczynski, F.; Xavier, R.M. Evaluation of cytokines, oxidative stress markers and brain-derived neurotrophic factor in patients with fibromyalgia – A controlled cross-sectional study. Cytokine 2016

 

  1. Batista, E.D.; Andretta, A.; de Miranda, R.C.; Nehring, J.; Dos Santos Paiva, E.; Schieferdecker, M.E. Food Intake Assessment And quality of life in women with fibromyalgia. Rev. Bras. Reumatol. Engl. Ed. 2016

 

  1. Rokyta, R.; Holecek, V.; Pekarkova, I. ; Krejcova, J.; Racek, J.; Trefil, L.; Yamamotova, A.Free Radicals After Painful Stimulation Are influenced by antioxidants and analgesics. Neuro Endocrinol. Lett. 2003

 

  1. Mogil, J.S. Pain Genetics:Past,present and future.Trends Genet.2012

 

  1. Docampo, E.; Escaramis, G.; Gratacos, M.; Villatoro, S.; Puig, A.; Kogevinas, M.; Collado, A.; Carbonell, J.; Rivera, J.; Vidal, J.; Genome-wide analysis of single nucleotide polymorphisms and copy number variants in fibromyalgia suggest a role for the central nervous system. Pain 2014

 

  1. Epstein, S.A.; Kay, G.; Clauw, D.; Heaton, R.; Klein, D.; Krupp, L.; Kuck, J.; Leslie, V.; Masur, D.; Wagner, M.; Psychiatric disorders in patients with fibromyalgia. A multicenter investigation. Psychosomatics 1999

 

  1. McLean, S.A.; Williams, D.A.; Harris, R.E.; Kop, W.J.; Groner, K.H.; Ambrose, K.; Lyden, A.K.; Gracely, R.H.; Crofford, L.J.; Geisser, M.E.; et al. Momentary relationship between cortisol secretion and symptoms in patients with fibromyalgia. Arthritis Rheum. 2005

 

  1. Weissbecker, I.; Floyd, A.; Dedert, E.; Salmon, P.; Sephton, S. Childhood trauma and diurnal cortisol disruption in fibromyalgia syndrome. Psychoneuroendocrinology 2006

 

  1. Crofford, L.J.; Young, E.A.; Engleberg, N.C.; Korszun, A.; Brucksch, C.B.; McClure, L.A.; Brown, M.B.; Demitrack, M.A. Basal circadian and pulsatile ACTH and cortisol secretion in patients with fibromyalgia and/or chronic fatigue syndrome. Brain Behav. Immun. 2004

 

  1. Abeles, A.M.; Pillinger, M.H.; Solitar, B.M.; Abeles,M.Narrative Review:The Pathophysiology Of Fibromyalgia.Ann.Intern.Med. 2007

 

  1. Leino, P.; Magni, G. Depressive and distress symptoms predictors flow back pain,neck-shoulder pain,and other musculoskeletal morbidity: A 10-year follow-up of metal industry employees. Pain 1993

 

  1. Finan, P.H.; Goodin, B.R.; Smith, M.T. The association of sleep and pain:An update and path forward.J.Pain 2013

 

  1. Mundal, I.; Grawe, R.W.; Bjorngaard, J.H.; Linaker, O.M.; Fors, E.A. Prevalence And Long-term predictors persistent chronic widespread pain in the general population in an 11-year prospective study: The HUNT study. BMC Musculoskelet. Disord. 2014

 

  1. Haack, M.; Sanchez, E.; Mullington, J.M. Elevated inflammatory markers in response to prolonged sleep restrictionare associated with increased pain experience in healthy volunteers. Sleep 2007

 

  1. Irwin, Mr.Olmstead, R. Carrillo, C. Sadeghi, N. Fitzgerald,J.D. Ranganath,V.K. Nicassio, P.M. Sleep Loss Exacerbates Fatigue, depression, and pain in rheumatoid arthritis. Sleep 2012

 

  1. García-Muro F, Rodríguez-Fernández ÁL, López-Roig S: Effectiveness of non-pharmacological conservative therapies in adults with fibromyalgia: A systematic review of high-quality clinical trials. Pain Res Manag. 2021

 

  1. Schulze C, de Bruin ED, Klingspohn M, Tegtbur U. Efficacy of Manual Therapy on Pain, Impact of Disease, and Quality of Life in the Treatment of Fibromyalgia: A Systematic Review. Evid Based Complement Alternat Med. 2020

 

  1. Valera-Calero AV, Gautam M, Alburquerque-Sendín F, Cleland JA, Fernández-de-las-Peñas C. Efficacy of Dry Needling and Acupuncture in Patients with Fibromyalgia: A Systematic Review and Meta-Analysis. Pain Med. 2022

 

  1. Gracely RH, Ceko M, Bushnell MC.: Efficacy, acceptability and safety of cognitive behavioural therapies in fibromyalgia syndrome – A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Eur J Pain. 2018

 

  1. Palstam A, Larsson A, Löfgren M: Pain physiology education improves health status and endogenous pain inhibition in fibromyalgia: a double-blind randomized controlled trial. Scand J Pain. 2018

 

  1. Casañal-Álvarez FJ, Luque-Suarez A, Rubio-Valera M: Effectiveness of Pain Neuroscience Education in Patients with Fibromyalgia: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Med. 2021

 

  1. Cicuttini, F.M.Wulka, A.E. Not just loading and age: The Dynamics Of Osteoarthritis, obesity and inflammation. Med.J.Aust. 2016

 

  1. Brandt C, Pedersen BK. Physical Activity, Obesity and Weight Loss Maintenance. In Physical Activity, Obesity and Weight Loss Maintenance. Vol. 274. 2022

 

  1. Jung H, Song J, Park H. Dietary interventions in the management of fibromyalgia: a systematic review and best-evidence synthesis. Nutrients. 2020

 

  1. Sluka, K.A.; O’Donnell, J.M.; Danielson, J.; Rasmussen, L.A. Regular physical activity prevents development of chronic pain and activation of central neurons. J. Appl. Physiol. 2013

 

  1. Bobinski, F.; Ferreira, T.A.A.; Cordova, M.M.; Dombrowski, P.A.; da Cunha, C.; Santo, C.; Poli, A.; Pires, R.G.W.; Martins-Silva, C.; Sluka, K.A.; et al. Role of brainstem serotonin in analgesia produced by low-intensity exercise on neuropathic pain after sciatic nerve injury in mice. Pain 2015

 

  1. Vægter, H.B., et al., Exercise-induced hypoalgesia after acute and regular exercise: experimental and clinical manifestations and possible mechanisms in individuals with and without pain. Scandinavian journal of pain, 2020

 

  1. Bidonde, J., et al., Aquatic exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2014

 

  1. Busch, A.J., et al., Resistance exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2013

 

  1. McDowell, C.P., et al., The Effects of Exercise Training on Anxiety in Fibromyalgia Patients: A Meta-analysis. Canadian Journal of Pain, 2017

 

  1. Salgueiro-Oliveira, A., et al., Effectiveness of non-pharmacological conservative therapies in adults with fibromyalgia: A systematic review of high-quality clinical trials. Revista brasileira de reumatologia, 2017

 

  1. Lin I, Wiles L, Waller R, Goucke R, Nagree Y, Gibberd M, et al. What does best practice care for musculoskeletal pain look like? Eleven consistent recommendations from high-quality clinical practice guidelines: systematic review. Br J Sports Med 2019.

 

  1. Lin I, Wiles L, Waller R, Caneiro JP, Nagree Y, Straker L, et al. Patient-centred care: the cornerstone for high-value musculoskeletal pain management. Br J Sports Med 2020.

 

  1. Caneiro JP, Roos EM, Barton CJ, O’sullivan K, Kent P, Lin I, et al. It is time to move beyond ‘body region silos’ to manage musculoskeletal pain: five actions to change clinical practice. Br J Sports Med 2019.

 

  1. Elwyn G, Frosch D, Thomson R, Joseph-Williams N, Lloyd A, Kinnersley P, et al. Shared decision making: a model for clinical practice. J GEN INTERN MED 2012.

 

  1. Lewis J, O’sullivan P. Is it time to reframe how we care for people with non-traumatic musculoskeletal pain? Br J Sports Med 2018

 

  1. Ouellet P. et al – Region-specific Exercises vs General Exercises in the Management of Spinal and Peripheral Musculoskeletal Disorders: A Systematic Review With Meta-analyses of Randomized Controlled Trials. Arch Phys Med Rehabil. 2021.