Tennisalbue: Myter, misforståelser og muligheder | Smertefribevægelse

Smertefribevægelse

Tennisalbue

Myter, misforståelser og muligheder

Tennisalbue

Myter, misforståelser og muligheder

Ultra kort

Tennisalbue er en tilstand, hvor man har ondt omkring senen på ydersiden af albuen. Man kan se ændringer i senens tykkelse og i sjældne tilfælde findes der hele eller delvise overrivninger af senen. Det kan begrænse mange i at gå på arbejde pga. smerterne.

Det rammer oftest personer mellem 35-55 år og af dem har størstedelen et arbejde, som kræver meget arbejde med hænderne. Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder, herunder træning, fysioterapi, forskellige typer af indsprøjtninger, akupunktur, chokbølgeterapi, operation og støtteskinner.

Operationer frarådes, medmindre det er er meget slemt tilfælde, som har stået på i mere end 6-12 måneder og hvor anden behandling ikke har haft den ønskede effekt. På trods af de mange behandlingsmuligheder er der ingen behandling, som virker bedre end andre. Derfor bør du vælge den behandling, som du har størst effekt af.

Hvad er tennisalbue?

Tennisalbue blev første gang nævnt i den videnskabelige litteratur i 1873, hvor den tyske Dr. Runge beskrev tilstanden som en kronisk degeneration af den sene i underarmen, der løfter håndleddet.

Det er en af de problemer, som folk oftest går til lægen med. Det påvirker oftest personer mellem 35-55 år og ca. 1-3% af befolkningen oplever det. Der er ikke forskel mellem mænd og kvinder (3,5). 

Den præcise årsag til tennisalbue er ikke velkendt. Dog ses det ofte hos mennesker, som arbejder meget med hænderne som f.eks. håndværkere.

Tennisalbue er ofte en diagnose, som får folk til at holde sig fra at arbejde i op til flere uger (5).

Hvilke ændringer sker der i anatomien?

Det danske navn, tennisalbue, er ofte misvisende, da symptomerne kan opstå af mange andre ting end bare at spille tennis. Ofte starter tilstanden som en overbelastning af musklerne i underarmen, og efterfølgende kan der forekomme kronisk inflammation i senerne, men som man i dag ved faktisk sjældent er tilfældet, hvilket kan påvirke funktionen i albuen (9). 

Tilstanden kan bl.a. ses som ændringer i senernes tykkelse, hele/delvise overrivninger af senen eller knogletilvækst omkring albuen.

tennis elbow

Tennisalbue kan ses som ændringer i senens tykkelse eller som degeneration af senen.

Hvem får en tennisalbue?

På trods af navnet er det faktisk kun ca. 10% af personer med tennisalbue, som spiller tennis (4).

Selvom tennisalbue rammer en bred del af befolkningen, findes der alligevel en række faktorer, som går igen hos folk med tennisalbuer. Inden for sportens verden rammes personer som har et stort krav til grebsstyrken i armen som f.eks. tennisspillere, golfspillere, badmintonspillere og baseballspillere (3).

Dog kan alle blive ramt – især hvis du pludselig begynder at lave meget mere arbejde med armene, end du tidligere har gjort. 

Hvad er symptomerne?

Typisk opleves en tennisalbue som en smerte, der er centreret omkring ydersiden af albuen. Det føles ofte brændende og kan også trække både ned mod hånden eller op mod skulderen. Smerten bliver ofte forstærket af vægtbærende aktiviteter, der involverer håndleddet, som f.eks. at holde fast på nogle tunge indkøbsposer eller at vride en karklud (5,7).

Mand med ondt i albuen

Myter omkring diagnosen 

Oprindeligt troede man, at tennisalbue var en tilstand, hvor der var gået inflammation i senen, men det viser sig ikke at være tilfældet. 

Forskere har lavet en masse undersøgelser af senevævet, hvor de har set, at der ikke har været inflammation i senen (5,7). 

Derimod tyder det på, at tennisalbue er et udtryk for en overbelastningstilstand, hvor senen er blevet brugt for meget ift. hvad den er vant til (3).

Denne opfattelse af tennisalbue som en overbelastningstilstand kan betyde, at mange desværre har fået at vide, at en tennisalbue skal have ro og ikke for meget belastning – hvilket kan være en fin strategi, men udelukkende på kort sigt.

Selvom der kan være en vis fordel ved at mindske belastningen på albuen, så skaber denne tilgang desværre et endnu større problem.

Spiralen som mange risikerer at falde i ved at følge den tilgang er, at.. (5)

  • Du har overbelastet senen og får derfor ondt.

  • Du holder albuen i ro i flere uger og måske endda måneder.

  • Pga. den lange periode med ro svækkes senen fordi den ikke belastes tilstrækkeligt – man kan med andre ord sige at senens kapacitet falder.

  • Efter noget tid føles albuen bedre og du genoptager aktivitet igen på samme niveau som tidligere.

  • Nu er belastningen væsentlig højere end senens kapacitet kan følge med til.

  • Du får ondt igen og holder igen albuen i ro i flere uger og måske måneder.

Kan du se, hvordan det kan føre til en negativ spiral som kan forstærke sig selv jo længere tid den fortsætter?

Derfor kan der i stedet være rigtig mange fordele ved gradvist at belaste en tennisalbue frem for at holde den i ro.

Play Video

Smerternes varighed

Jo længere dine smerter varer, desto mindre skyldes den en skade eller forandring på kroppen.

Hvordan diagnosticeres det?

Tennisalbue kan relativt let diagnosticeres af læger og fysioterapeuter. Til undersøgelsen kigger behandleren ofte efter udtalt ømhed omkring albuen (3,5).

Det kan være svært at finde præcist det område, som er påvirket af smerter. Dette kan bl.a. skyldes, at de fire muskler som kan være involveret, deler den samme sene, der samles i én stor sene på ydersiden af albuen. 

Der findes forskellige metoder til at diagnosticere en tennisalbue. De hyppigst brugte er bl.a. en test, hvor du med armen langs siden skal løfte noget ’tungt’ f.eks. en stol i strakt arm. Hvis du oplever smerter på ydersiden af albuen kan det tyde på tennisalbue. Hvis du har oplevet en begrænset grebsstyrke, kan det også være et tegn på tennisalbue (5). 

Andre forskere har forsøgt at inddele graden af smerter i forbindelse med tennisalbue i syv forskellige faser. I de første to faser kan du som regel tage den lidt med ro og så går smerterne over af sig selv. I fase tre og fire kræver det ofte en ikke-operativ behandling, og i fase 5-7 kræver det ofte en operation.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Fremtidsudsigterne er heldigvis meget gode, hvis du har en tennisalbue. Det ser ud til at ca. 80% af alle tilfælde vil smerterne gå i sig selv i løbet af 1 år, selv uden behandling (3,5). 

Med behandling tyder det på, at op mod 90% af tilfældene kan løses inden for 12-18 måneder (1,6).

Skal jeg scannes? 

Det er muligt at få skannet sin albue vha. ultralydsskanninger og MR-skanninger. 

Ultralydsskanninger fungerer også godt til at finde anatomiske forandringer omkring albuen. Ved ultralydsskanninger kigger man bl.a. efter degenerative forandringer i senerne omkring albuen, knogletilvækst og om senerne har ændret form. 

Ved en MR-skanning er det muligt at få et mere detaljeret billede af anatomien, men MR-skanninger bruges oftest, hvis der er mistanke om et problem inde i leddet. Skanninger bliver ofte kun brugt hvis en række af test ikke kan fremprovokere symptomer (5). 

Det er også fuldt ud muligt at have tennisalbue helt uden scanningsfund. Scanninger viser udelukkende anatomi, ikke smerte.

Selvom du er blevet skannet, og du har en tennisalbue, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke påvirke tilgangen til problemstillingen. 

Konservativ behandling vil stadigvæk have førsteprioritet, da ca. 90% af alle tilfælde bliver løst uden en operation.

Tennisalbue ultralyd scanning

Skal jeg scannes?

Det er helt normalt ikke at kunne se noget abnormalt på en scanning, men stadig have smerter. Scanninger vil i langt de fleste tilfælde ikke påvirke behandlingstilgangen, og kan risikere at gøre dig unødigt nervøs.

Hvad kan du gøre ved det? 

Hvilke behandlingsmuligheder har jeg?

I dette afsnit vil vi komme ind på dine behandlingsmuligheder, hvis du døjer med tennisalbue. Vi vil komme ind på alt fra konservativ behandling til operationer.

De mest brugte konservative behandlinger er tilpasning af din nuværende aktivitet, fysioterapi/træning, antiinflammatorisk medicin, støtteskinner, chokbølgeterapi og akupunktur. 

90% af personer med tennisalbue kan opleve en betydelig bedring ved konservativ behandling.

Selvom der findes mange forskellige behandlingsmuligheder for tennisalbue, er der ingen behandling som har vist sig bedre end andre. Du kan med andre ord vælge den behandlingsform, som du selv foretrækker, og skulle den efter et stykke tid ikke hjælpe, kan du afprøve en ny behandling.

Førsteprioriteten ved behandlingen af tennisalbue er at undgå en operation.

Derfor bør behandlingen i stedet rette sig mod fire målsætninger:

  1.     Nedbringe smerten.
  2.     Fastholde bevægeligheden i albuen.
  3.     Forbedre grebsstyrken/styrken  i underarmen.
  4.     Genoprette funktionen af albuen.

Konservativ behandling er effektivt

90% af personer med tennisalbue kan opleve en betydelig bedring ved konservativ behandling.

Træning

Et oplagt sted at starte din genoptræning, er at tilpasse din nuværende aktivitet så den begrænser dig mindre. Helt konkret ift. tennisalbue kan dette gøres ved at løfte med håndfladerne opad, da det vil nedsætte belastningen på ydersiden af armen, hvor smerterne forbundet med tennisalbue ofte sidder. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke må løfte noget med håndfladerne vendt nedad, men det kan i perioder være med til at fjerne nogle af symptomerne. 

Træning er generelt den bedste behandling, når det kommer til tennisalbuer, som har stået på i mere end 3-6 måneder. Forskningen har vist, at det også fungerer bedre end ikke at gøre noget inden for de første 6 uger. Træningen bør indeholde en blanding af udstræk og styrketræning (3, 4).

Indenfor styrketræning har især excentrisk træning vundet indpas på det seneste. Ved excentrisk træning holder du igen mod tyngdekraften, og fokuserer kun på denne fase af bevægelsen. 

Excentrisk træning har vist sig at være bedre til at behandle tennisalbue end ultralyd og skinner (5).

Nedenfor kan du se øvelsen wrist curls. Vil du lave den excentrisk, kan du hjælpe den trænende hånd op med den modsatte hånd, og langsomt sænke vægten nedad.

Konservativ behandling såsom træning er førstevalget ved behandling af tennisalbue.

Tennisalbue indsprøjtning

Steroidindsprøjtninger

Både antiinflammatorisk medicin og steroidindsprøjtninger kan have en positiv effekt på smerter forbundet med tennisalbue. Det tyder dog på, at steroidindsprøjtninger virker bedre i løbet af de første fire uger. Men sammenligner man effekten af de to behandlinger efter ét år, virker det ikke bedre end træning eller slet ikke at gøre noget (4,5). 

Hvis du har modtaget steroidindsprøjtninger, så er der en større risiko for at opleve tilbagefald i dine symptomer. 

72% af folk som modtog steroidindsprøjtninger oplevede tilbagefald, sammenlignet med personer som blev behandlet hos en fysioterapeut, og her var det kun 8% som oplevede tilbagefald (2). 

I andre tilfælde viser det sig, at steroidindsprøjtninger sammenlignet med træning og ikke at gøre noget virker bedre efter 6 uger, men dårligere efter 1 år (2,4).

Ulempen ved at bruge steroidindsprøjtninger er, at man ved gentagen brug kan opleve at senerne svækkes i sådan en grad, at de kan gå i stykker, og at musklen mister størrelse og styrke.

Forskningen anbefaler derfor, at steroidindsprøjtninger ikke bør bruges som behandling for tennisalbue (4).

 

Botoxindsprøjtninger 
Årsagen bag brugen af botox er, at man ved at sprøjte det ind i musklen periodevist kan begrænse muskelaktiviteten, og det burde derfor medføre at vævet er bedre i stand til at hele.

Det ser ud til at have samme effekt som steroidindsprøjtninger, men steroidindsprøjtninger kan lindre smerter bedre i de første 2-4 uger (11). 

Den store ulempe ved at bruge botox er at det kan begrænse grebsstyrken i underarmen i 2-4 uger.

Ved brug af store doser af botox kan begrænsningen i grebsstyrken vare ved i op til 8-12 uger.

Stor sandsynlighed for tilbagefald ved blokader

72% af folk som modtog steroidindsprøjtninger oplevede tilbagefald, sammenlignet med personer som blev behandlet hos en fysioterapeut. Her var det kun 8% som oplevede tilbagefald.

Plasmaindsprøjtninger

En af de nyere behandlinger, som er kommet frem, er plasmaindsprøjtninger. I denne behandling udtrækker man blodplasma fra personens eget blod og sprøjter herefter plasmaet tilbage i senen. Plasmaet bidrager til at få senen til at hele hurtigere (7).

Dette er dog stadigvæk en relativt ny behandlingsmetode, og derfor er forskningen endnu ikke tilstrækkelig til at anbefale det som en standard behandling.

Der findes ikke så mange studier, og de studier som findes peger i meget forskellige retninger. Nogle af studierne viser at plasmaindsprøjtninger kan reducere smerter, hvor andre studier viser at det ikke fungerer bedre end ikke at gøre noget (7).

Det ser dog ud til at plasmaindsprøjtninger er at foretrække sammenlignet med steroidindsprøjtninger ift. at reducere smerter (9).

Som tidligere nævnt er de konservative behandlingsformer altid at foretrække. Hvis konservativ behandling gennem længere tid ikke fungerer, kan kan man undersøge andre behandlingsformer. Og netop her kan plasmaindsprøjtninger spille en rolle, da de kan reducerer smerter, og vigtigst af alt ikke har de samme bivirkninger som steroidindsprøjtninger (9).

Operation

Generelt bør operation frarådes i behandlingen af tennisalbue, men der findes operative muligheder ved svære tilfælde. Det er kun ca. 4-11%, som vil have behov for en operation, og som tidligere nævnt kan 90% af alle derfor opleve en stor bedring vha. konservativ behandling (5). 

Der bliver ofte gjort brug af ultralydsskanninger og MR-skanninger for at finde ud af, om det er en god idé at operere. Her har MR-skanningerne vist sig at være til mest hjælp, da man kan få et mere detaljeret billede sammenlignet med ultralydsskanninger. Med skanningen undersøges senens tilstand, og hvis der er stor skade på senen, kan man vælge at operere. 

Dog findes der også personer med store skader på senen, men disse oplever ikke alle smerter (4). 

Hvis du overvejer at blive opereret kan du med fordel have følgende tre kriterier in mente (3):

  1. At det har været svært for fagprofessionelle at stille en diagnose.
  2. Stærkt nedsat funktion.
  3. Vedvarende symptomer uden bedring, på trods af 6-12 måneders behandling med konservative metoder.


Her skal minimum én af kriterierne, men gerne flere, være opfyldt før en operation bør overvejes.

Resultaterne på tværs af de forskellige teknikker er overordnet gode, og det ser ud til at næsten alle oplever en bedring efterfølgende og at ca. 85% ikke oplever gener på lang sigt (5). Ulempen ved operationer er at der er risici forbundet med alle operative indgreb.

Tennisalbue operation

Laser

Laser er en behandlingsform som bliver brugt af mange fysioterapeuter. På trods af dette findes der ikke nogle studier af høj kvalitet som viser at laser har en positiv effekt på tennisalbuer. Der findes dog ingen beviser for at behandlingerne skulle være dårlige (4). 

Du kan derfor sagtens gøre brug af behandlingen, hvis du føler at det hjælper for dig. 

Støtteskinner  

Det har i mange år været populært at bruge støtteskinner til tennisalbue, og det ser ud til at skinnerne dels kan være med til at reducere smerterne, men også forbedre funktionen i albuen. Dog ser det ud til, at der i studierne bliver brugt mange forskellige støtter og mange af studierne gør ikke brug af en kontrolgruppe.

Disse faktorer gør det svært at konkludere, hvorvidt støtteskinnerne reelt set har en positiv effekt på smerterne (4,5). Andre studier har slet ikke kunne måle en positiv effekt, og det ser ikke ud til at brugen af støtteskinner har en kan reducere smerter ved brug i mere end 6 uger (7).

Chokbølgeterapi

Chokbølgeterapi er en meget brugt metode til at afhjælpe smerter i forbindelse med tennisalbue, hvor lydbølger bliver fokuseret på området omkring albuen. 

Den præcise virkningsmekanisme bag chokbølgeterapi kendes ikke, men det hævdes at kunne facilitere helingen af vævet og nedsætte mængden af smerter (10). 

Når vi skal bedømme effekten af chokbølgeterapi skelner forskningen mellem akutte smerter (smerter i mindre end 3 måneder) og kroniske smerter (smerter i mere end 3-6 måneder). Det ser ikke ud til at kunne reducere smerterne betydeligt ved akutte smerter, men det kan muligvis mindske symptomerne. 

Chokbølgeterapi anbefales derfor først, når andre konservative behandlinger er afprøvet uden succes og kan derfor bruges som alternativ, hvis man ikke vil opereres (5, 10).

Der findes dog ingen beviser for, at behandlingerne skulle være ineffektive (4). Det kan derfor sagtens være, at du selv mærker en god effekt af behandlingen, og hvis du gør, så skal du endelig fortsætte med det.

Akupunktur

Det ser ud til at akupunktur effektivt kan lindre smerte ved tennisalbue på kort sigt (8). 

Et større opsamlingsstudie konkluderer, at der er delte meninger om, hvorvidt akupunktur har en positiv effekt eller ej. Fælles for alle studierne er dog, at det kun undersøger effekterne på kort sigt. Det vil altså sige, at hvis du døjer med tennisalbue så kan akupunktur have en positiv effekt på kort sigt, men en længerevarende brug af akupunktur ser ikke ud til at have yderligere fordele (5).

Tennisalbue akupunktur

Kinesiotape

Brugen af kinesiotape er for nyligt blevet gennemgået i den videnskabelig litteratur, og her er mange af studierne desværre af dårlig kvalitet, havde kun få forsøgspersoner og undersøgte ikke effekten på lang sigt. Udover det kommer de også frem til modstridende resultater.

Tennisalbue kinesiotape

Derfor bør du vælge aktiv behandling

Først skal vi lige klargøre forskellen på aktiv og passiv behandling.

Når vi snakker om en aktiv behandling, så mener vi typer af behandling hvor du selv gør noget med din krop. Den aktive behandlingsform i denne artikel er træningen. 

En passiv behandlingsform er derimod behandlinger, hvor der bliver gjort noget ved din krop af en behandler. I denne artikel er de passive behandlingsformer bl.a. akupunktur, laser, chokbølgeterapi, indsprøjtninger og operationer.

Hvorfor mener vi at aktive behandlinger til en tennisalbue er bedre end de passive?

Den primære årsag er at du ved de aktive behandlinger selv har mulighed for at styre din indsats og progression. Når vi ved at en tennisalbue kan være lang tid om at blive bedre, så er det vigtigt at du har en form for ejerskab over din træning.

De primære målsætninger ved behandling af en tennisalbue er: 

  1. Nedbringe smerten.
  2. Fastholde bevægeligheden i albuen.
  3. Forbedre grebsstyrken/styrken i underarmen.
  4. Genoprette funktionen af albuen.
 

Det er begrænset hvor meget de passive behandlinger kan hjælpe med forbedre alle fire punkter. Passive behandlinger kan nedbringe smerten og måske bidrage til noget ekstra bevægelse.
Derimod kan træningen bidrage til alle fire. Træningen har også en sundhedsfremmende effekt, som man ikke får gennem passive behandlinger.

Ulempen der kan være ved de passive behandlinger er, at albuen ikke bliver stærkere af ikke at blive brugt. Du vil ofte mærke en bedring umiddelbart efter behandlingen, men denne effekt er ofte kortvarig. På grund af den kortvarige smertereduktion opsøger du måske behandleren oftere i håb om at det bliver endnu bedre, men ofte bliver det ikke meget bedre i det lange løb.

Denne spiral af kortvarige og ineffektive behandlinger kan føre til at du bliver afhængig af din behandler, og det er der som sådan intet galt i – det er bare dyrt og det kan være svært at stå på egne ben efterfølgende! 

Derudover kan det føre til at det afholder dig fra at bruge din albue når det gør ondt, og det kan føre til en negativ spiral hvor undgåelsesadfærd på sigt gør dit udgangspunkt endnu lavere fordi du ikke bruger albuen. Ligesom vi beskrev i afsnittet “Myter omkring diagnosen”.

Omvendt kan du ved at fortsætte med at bruge albuen, øge kapaciteten for hvad den kan og dermed komme hurtigere frem i dit behandlingsforløb.

Hvordan skal du så genoptræne?

Genoptræning er en nødvendighed

Det skal tages i betragtning, at personer der bliver opereret, oftest følger en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Man skal altså ikke vælge operation med håbet om at slippe for genoptræning.

9 råd til en bedre genoptræning

Her kommer 9 råd som kan hjælpe dig i din genoptræning. 

  • Det er vigtigere, at du laver noget, end præcist hvad du laver.
    • Find en aktivitetsform du synes er meningsfuld. Det øger sandsynligheden for, at du får det gjort.

  • Jo mere specifikt dit mål er, jo mere specifik genoptræning kræver det.
    • Vil du eksempelvis løbe 5 km, støvsuge hele hjemmet eller lege med din børn, giver det god mening at inkorporere selve aktiviteten i din genoptræning.

       

  • Lad dig guide af dine symptomer frem for din diagnose.
    • Diagnosen er mindre vigtig for din genoptræning, fordi du alligevel lader dig guide af dine symptomer og om du oplever fremgang.
    • Vil du blive klogere på det, kan du se vores video Jagten på den specifikke diagnose.

  • Det må gerne gøre ondt, når du træner.
    I modsætning til hvad mange tror må det gerne gøre, ondt når du træner.  
    • Hvor meget du kan lave guides af 2 spørgsmål:
      1. Er jeg okay nu? Altså om du kan håndtere de smerter du mærker under aktiviteten. 
      2. Er jeg okay senere? Altså om du kan håndtere de smerter du vil mærke timerne og dagen efter aktiviteten.  Kan du svare “ja” til begge spørgsmål kan du lave aktiviteten. Er dit svar “nej” til begge spørgsmål kan du justere på aktiviteten eller lave noget andet. 
    • Er du i tvivl om du er okay senere er det op til dig om du vil eksperimentere med det alligevel.
    • Det vigtige er ikke smerterne eller symptomerne, men om du oplever fremgang. Bliver dine smerter, over tid, mindre, eller kan du mere af det du gerne vil, så er du på rette vej.

  • Opblusninger af smerter er normale, og oftest ufarlige
    • I genoptræning er det normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger af dine smerter. Det betyder dog ikke det er rart. Vi anbefaler at du slår koldt vand i blodet og ser tiden an.

  • Sæt et mål – Find en retning
    Hvad vil du gerne? Spørg dig selv “hvad forhindrer smerterne mig i?”
    Gør målet specifik, målbart og tidsbestemt f.eks:
    • At kunne arbejde i haven i 2 timer om 8 uger. 
    • At kunne løfte 100 kg om 3 måneder.

  • Find dit udgangspunkt
    • Vælg en aktivitet, en mængde eller en vægt du føler dig tryg ved at starte med.
    • Tag udgangspunkt i hvad du har gjort i den sidste måned ikke hvad du kunne for 5 år siden.

  • Planlæg og følg din fremgang
    • Udform en trænings/aktivitetsplan, der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen. Det kan fx være tid, distance, gentagelser eller vægt. 
    • Følg din fremgang. Eventuelt hver tredje uge eller en gang i måneden. Fremgang kan fx være hvor meget du kan, eller hvor meget dine smerter fylder for dig.

  • Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!
    • Acceptér at alle dage ikke er lige gode. Vær fleksibel. Selvom du har ondt så kan du heldigvis stadig træne. På dårlige dage kan du modificere aktiviteten ved fx at nedsætte intensiteten og/eller varigheden eller lave en anden aktivitet som fx at træne en anden del af kroppen.

Bevægelsesøvelser

  1. Calandruccio, J. H., & Steiner, M. M. (2017). Autologous Blood and Platelet-Rich Plasma Injections for Treatment of Lateral Epicondylitis. Orthopedic Clinics of North America, 48(3), 351–357. https://doi.org/10.1016/j.ocl.2017.03.011
  2. Coombes, B. K., Connelly, L., Bisset, L., & Vicenzino, B. (2016). Economic evaluation favours physiotherapy but not corticosteroid injection as a first-line intervention for chronic lateral epicondylalgia: Evidence from a randomised clinical trial. British Journal of Sports Medicine, 50(22), 1400–1405. https://doi.org/10.1136/bjsports-2015-094729
  3. Duncan, J., Duncan, R., Bansal, S., Davenport, D., & Hacker, A. (2019). Lateral epicondylitis: The condition and current management strategies. British Journal of Hospital Medicine, 80(11), 647–651. https://doi.org/10.12968/hmed.2019.80.11.647
  4. Lenoir, H., Mares, O., & Carlier, Y. (2019). Management of lateral epicondylitis. Orthopaedics and Traumatology: Surgery and Research, 105(8), S241–S246. https://doi.org/10.1016/j.otsr.2019.09.004
  5. Ma, K. L., & Wang, H. Q. (2020). Management of Lateral Epicondylitis: A Narrative Literature Review. Pain Research and Management, 2020. https://doi.org/10.1155/2020/6965381
  6. Mattie, R., Wong, J., McCormick, Z., Yu, S., Saltychev, M., & Laimi, K. (2017). Percutaneous Needle Tenotomy for the Treatment of Lateral Epicondylitis: A Systematic Review of the Literature. PM and R, 9(6), 603–611. https://doi.org/10.1016/j.pmrj.2016.10.012
  7. Shergill, R., & Choudur, H. N. (2019). Ultrasound-Guided Interventions in Lateral Epicondylitis. Journal of Clinical Rheumatology, 25(3), E27–E34. https://doi.org/10.1097/RHU.0000000000000879
  8. Trinh, K. V., Phillips, S. D., Ho, E., & Damsma, K. (2004). Acupuncture for the alleviation of lateral epicondyle pain: A systematic review. Rheumatology, 43(9), 1085–1090. https://doi.org/10.1093/rheumatology/keh247
  9. Xu, Q., Chen, J., & Cheng, L. (2019). Comparison of platelet rich plasma and corticosteroids in the management of lateral epicondylitis: A meta-analysis of randomized controlled trials. International Journal of Surgery, 67(April), 37–46. https://doi.org/10.1016/j.ijsu.2019.05.003
  10. Yao, G., Chen, J., Duan, Y., & Chen, X. (2020). Efficacy of Extracorporeal Shock Wave Therapy for Lateral Epicondylitis: A Systematic Review and Meta-Analysis. BioMed Research International, 2020. https://doi.org/10.1155/2020/2064781
  11. Lin, Y. C., Wu, W. T., Hsu, Y. C., Han, D. S., & Chang, K. V. (2018). Comparative effectiveness of botulinum toxin versus non-surgical treatments for treating lateral epicondylitis: a systematic review and meta-analysis. Clinical Rehabilitation, 32(2), 131–145. https://doi.org/10.1177/0269215517702517

Smerte er altid virkeligt

Smerte er altid virkeligt og reelt, og smerte er komplekst. Der er mange ting, der kan påvirke vores smerteoplevelse, ikke kun skade.

SAID-princippet beskriver, at vi bliver bedre til det, vi gør.