Slidgigt i ryggen

Myter | viden | operation | behandling

Nicolaj Mortensen - Slidgigt i ryggen: Der er håb! - Smertefribevægelse

Nicolaj A. Mortensen

Cand. Scient Idrætsvidenskab
Behandler hos Smertefribevægelse

ULTRA KORT

Selv om mange får konstateret slidgigt i ryggen, ser det dog ud til at tilstanden er en naturlig del af det at blive ældre. På samme måde som vi får grå hår og rynker, kan slidgigt i form af degenerative forandringer, opfattes som en naturlig aldringsproces, der sker inde i kroppen.

Således er det også tilfældet, at mange har slidgigt og degenerative forandringer i ryggen, uden at have smerte eller være begrænset i deres fysiske formåen. Samtidig ses det at træning er en sikker og effektiv måde at reducere smerter og forbedre funktionsevnen på, hvis man har fået konstateret slidgigt i ryggen. Operationer i forbindelse med slidgigt ser ikke ud til at være bedre end træning.

Slidgigt er altså en naturlig del af livet og ikke en tilstand der nødvendigvis har særlig god sammenhæng med smerte.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt eller artrose er en degenerativ tilstand i leddene hvor brusk samt vævet omkring det pågældende led langsomt nedbrydes. Det er den hyppigste form for lidelse i leddene med over 300.000 danskere der har diagnosen (1,2).

I denne artikel har vi fokus på slidgigt i ryggen og hvordan vi i dag ved, at man sagtens kan få konstateret slidgigt uden at man behøver at være begrænset af smerter.

Slidgigt i ryggen kan forekomme som enten knogledannelse ved leddet (i fagsprog osteofytdannelse), brusk-ødelæggelse, diskus degeneration eller forsnævring af leddet mellem ryghvirvlerne. 

Samlet set kaldes dette for degenerative forandringer.

På figur 1 vises det hvordan indsnævring af diskus og knogledannelse kan se ud i leddene mellem ryghvirvlerne.

Slidgigt i ryggen - Slidgigt i ryggen: Der er håb! - Smertefribevægelse

Figur 1. Indsnævring af diskus samt knogledannelse.

På figur 2 nedenfor ser vi det samme for facetleddene, hvor der igen ses knogledannelse og indsnævring af leddet.

Facetled med slidgigt - Slidgigt i ryggen: Der er håb! - Smertefribevægelse

Figur 2. Knogledannelse og indsnævring af ledspalten i facetleddene.

Det er i disse to led, at man kan få diagnosen slidgigt.

Men hvad betyder det, hvis man får diagnosen?

Er der overhovedet noget, man kan gøre ved det?

Svaret på dét vil du finde i denne artikel.

Slidgigt er ikke nødvendigvis smertefuldt

Slidgigt i ryggen og diskus degeneration kan konstateres på en scanning og det er førhen blevet brugt til at forklare mange rygsmerter.

Det ville give god mening at scanne folk, hvis mængden af degeneration hang sammen med mængden af smerte. Det er bare ikke tilfældet.

I 2014 undersøgte et studie om dette var tilfældet ved at scanne 3110 raske personer uden rygsmerter (3). Her fandt de, at selv ved raske personer findes der degenerative forandringer, vi ellers forbinder med slidgigt. I tabel 1 har vi afbildet den procentvise fordeling af personer med forskellige tilstande i ryggen.

Forandringer i ryggen er enormt hyppige

Studiet viser blandt andet at disse forandringer i ryggen er meget hyppige allerede i 20 års alderen.

Det viser også, at der er en tydelig sammenhæng med, at antallet af personer med scanningsfund stiger med alderen.

Og flere studier støtter faktisk op om denne tendens.

Et studie fra 2010 fandt, at der ikke var forskel i forekomsten af både slidgigt i facetleddene og indsnævring af diskus mellem en gruppe der havde rygsmerter og en gruppe uden (4).

Det samme finder et andet studie fra 2017 med 3.830 mænd, der viser at 8,1% havde rygsmerter uden slidgigt, 21% fik konstateret slidgigt uden smerter og kun 5,6% fik konstateret slidgigt og havde samtidigt smerter (5).

Det ser derfor ikke ud til, at slidgigt i ryggen er den eneste faktor der påvirker smerter, da det som påvist sagtens kan lade sig gøre, at have slidgigt uden smerter.

Slidgigt kan i stedet sandsynligvis opfattes som noget, vi får med alderen, ligesom vi får rynker og grå hår (3,6).

 

Øget risiko, men ikke direkte årsagssammenhæng

Et studie fra 2015 peger på, at de degenerative forandringer i ryggen man finder ved scanninger, giver en større risiko for rygsmerter, hvis man er 50 år eller yngre.

Dog viser studier tydeligt, at der ikke er en direkte årsag-effekt sammenhæng mellem degenerative forandringer og rygsmerter, men blot en øget risiko (7).

I et andet studie fra 2013 finder de, at slemme tilfælde af slidgigt i facetleddene medfører en større risiko for rygsmerter, men igen er det ikke en direkte sammenhæng mellem slem slidgigt i facetleddene og smerter. Det er en øget risiko.

Endnu et studie viser at 47% af personer uden rygsmerter havde mindst et slemt tilfælde af slidgigt i facetleddene sammenlignet med 63% af personer der havde rygsmerter (8).

 

Vi ældes både udenpå og indeni

Det ser altså ud til at slidgigt i ryggen sandsynligvis er uundgåeligt, og at forekomsten stiger med alderen, på samme måde som grå hår og rynker.

Men samtidigt er det også muligt, at man sagtens kan få diagnosen slidgigt uden at skulle døje med smerter. Dog tyder det på at graden af slidgigt, og hvor tidligt du får det, kan være en risikofaktor, men ikke nødvendigvis afgørende for dit videre forløb. 

Da smerter er multifaktorielle af natur, er de forandringer man kan se på en scanning ikke ensbetydende med at man ikke kan blive smertefri eller mindre begrænset af sine smerter.

Vi anbefaler, at du ser videoen nedenfor og læser ‘Opdateret behandling’ og ‘Hvad er smerte?’ for at få en bedre forståelse for, hvordan du kan blive mindre begrænset af smerter og hvorfor din diagnose ikke nødvendigvis er en forhindring for dette.

Scanninger viser ikke smerte - Slidgigt i ryggen: Der er håb! - Smertefribevægelse
Afspil video

Træning kan forbedre din slidgigt

I forskningslitteraturen findes der ikke meget om træning til personer med slidgigt i ryggen, men vi har dog fundet nogle relevante undersøgelser.

I et studie fra 1997 undersøgte en australsk forskergruppe om træning af ryggens muskler kunne forbedre funktion og smerter ved personer med bl.a. slidgigt i ryggen (9).

Her delte de forsøgspersonerne op i to grupper.

En gruppe der trænede og en anden gruppe som blot fortsatte deres normale aktivitetsniveau. Træningsperioden varede i 10 uger, og derudover fulgte man forsøgspersonerne over 30 måneder for at se om effekterne var vedvarende. 

De fandt, at selv efter 30 måneder havde gruppen der trænede stadig en markant forbedring af deres funktionsniveau og en markant færre smerter sammenlignet med den anden gruppe.

I et opsamlingsstudie fra 2015 undersøgte man forskellen mellem operation og træning for personer med rygsmerter, der også havde degenerative fund på en scanning (10). Her så de, at en operation ikke så ud til at være bedre end konservativ behandling, herunder træning. Dog oplevede de, der var blevet opereret, flere komplikationer efter operationen, end dem der modtog konservativ behandling.

 

Træning og bevægelse er første prioritet

Det tyder på, at operationer er bedre end slet ikke at gøre noget, og kan i sjældne tilfælde, for personer med slidgigt i ryggen, være en sidste udvej.

Dog ser det også ud til at træning af ryggen klart er første prioritet, da mange andre positive effekter følger med træning, som man ikke opnår ved en operation. Disse positive effekter er f.eks. bedre humør, reduceret risiko risikoen for en række livsstilssygdomme, øget energiniveau og forbedre søvnkvalitet.

Træning og bevægelse er altså første prioritet i behandling af smerter i forbindelse med slidgigt.

Operationer kan medføre komplikationer, og en operation ser ikke ud til at skabe et bedre resultat sammenlignet med træning. 

Første prioritet i behandlingen

Træning og bevægelse er altså første prioritet i behandling af smerter i forbindelse med slidgigt.

Guide til genoptræning

Det ser altså ud til, at man sagtens kan have diagnosen slidgigt uden at døje med smerter, og det ser også ud til at selvom man har slidgigt og smerter, kan du godt gøre noget ved det.

Træning ser ud til at være en sikker og effektiv måde at forbedre kroppens funktion og den vej igennem blive mindre begrænset af smerte – også selvom du har slidgigt.

I Smertefribevægelse arbejder vi ud fra, at smerter er multifaktorielle af natur, hvilket vil sige at forskellige livsstilsfaktorer også kan spille ind på de smerter man oplever.

Er du nysgerrig på dette, anbefaler vi dig at læse artiklen ‘Hvad er smerte?’.

I denne artikel vil vi dog kun komme med forslag til øvelsesprogressioner for generel træning af ryggen og derfor er det vigtig at huske, at der er flere faktorer som spiller ind på smerterne. 

Inden man giver sig i kast med at udfordre ryggen med de nedenstående øvelser som inspiration, er det vigtig at læse artiklen om ‘Opdateret behandling’, da dette vil gøre din genoptræning mere effektiv.

Inden du begynder din genoptræningsrejse, er det vigtigt at du er klar til det.

Du skal kontakte lægen hvis..

• Der er mistanke om alvorlig sygdom
• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion
• Du har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen
• Du oplever meget nedsat kraft/styrke
• Du har mindsket følesans omkring skridtet
• Du har svært ved at gå

Du kan med fordel benytte nedenstående punkter på din genoptræningsrejse.

1. Planlæg og følg din fremgang
  • Udform en trænings/aktivitetsplan der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen.
  • Følg op på din fremgang. Eventuelt hver 14. dag eller hver måned kan du følge udviklingen i dit funktionsniveau. 
2. Det må gerne gøre lidt ondt, når du træner
  • Det må gerne gøre ondt når du træner så længe du føler dig tryg og OK med smerterne og at du har en fornemmelse af at smerterne falder til niveauet før træning i løbet af 24-48 timer.
  • Du kan spørge dig selv om du føler dig OK nu og OK senere.
3. Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!
  • Acceptér at alle dage ikke er lige gode. Selvom du har ondt så kan du heldigvis stadig træne. Du kan enten modificere aktiviteten ved f.eks. at nedsætte intensiteten og/eller varigheden den pågældende dag eller lave en anden aktivitet.
Bevægelsesøvelser
Styrkeøvelser – Hoftefokuserede hingebevægelser
Styrkeøvelser – Benfokuserede lungebevægelser
Styrkeøvelser – Squat-bevægelser
Styrkeøvelser – Rotations- og sidebevægelser
    1. Pfieffer, M.. & Nyholm Gram, A.. (2020, 05. 05). Osteoartrose. Pro.Medicin.. Lokaliseret den 07.08 2020 på https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318393#a050

    2. Slidgigt – artrose -årsag, symptomer og behandling. (2019, 12. 04). Gigtforeningen. Lokaliseret den 07.08 2020 på https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/

    3. Brinjikji, W., Luetmer, P. H., Comstock, B., Bresnahan, B. W., Chen, L. E., Deyo, R. A., … Jarvik, J. G. (2014). Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. American Journal of Neuroradiology, 36(4), 811–816. 
    4. Kalichman, L., Kim, D. H., Li, L., Guermazi, A., & Hunter, D. J. (2010). Computed tomography–evaluated features of spinal degeneration: prevalence, intercorrelation, and association with self-reported low back pain. The Spine Journal, 10(3), 200–208.

    5. Park, J.-H., Hong, J.-Y., Han, K., Suh, S.-W., Park, S.-Y., Yang, J.-H., & Han, S.-W. (2017). Prevalence of symptomatic hip, knee, and spine osteoarthritis nationwide health survey analysis of an elderly Korean population. Medicine, 96(12), e6372.

    6. Kalichman, L., Guermazi, A., Li, L., & Hunter, D. J. (2009). Association between age, sex, BMI and CT-evaluated spinal degeneration features. Journal of Back and Musculoskeletal Rehabilitation, 22(4), 189–195.

    7. Brinjikji, W., Diehn, F. E., Jarvik, J. G., Carr, C. M., Kallmes, D. F., Murad, M. H., & Luetmer, P. H. (2015). MRI Findings of Disc Degeneration are More Prevalent in Adults with Low Back Pain than in Asymptomatic Controls: A Systematic Review and Meta-Analysis. American Journal of Neuroradiology, 36(12), 2394–2399.

    8. Suri, P., Hunter, D. J., Rainville, J., Guermazi, A., & Katz, J. N. (2013). Presence and extent of severe facet joint osteoarthritis are associated with back pain in older adults. Osteoarthritis and Cartilage, 21(9), 1199–1206.

    9. O’Sullivan, P. B., Phyty, G. D. M., Twomey, L. T., & Allison, G. T. (1997). Evaluation of Specific Stabilizing Exercise in the Treatment of Chronic Low Back Pain With Radiologic Diagnosis of Spondylolysis or Spondylolisthesis. Spine, 22(24), 2959–2967.

    10. Wang, X., Wanyan, P., Tian, J. H., & Hu, L. (2015). Meta-analysis of randomized trials comparing fusion surgery to non-surgical treatment for discogenic chronic low back pain. Journal of Back and Musculoskeletal Rehabilitation, 28(4), 621–627.
  •  
  1.