- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Sådan kan du behandle det
Fysioterapeut
Ejer af Aktiv Fysioterapi Støvring
Løberknæ rammer mange motionister, især løbere og cykelryttere. Tilstanden skyldes oftest en overbelastning, og smerterne opleves oftest i forbindelse med vægtbærende aktiviteter, som indebærer bøjninger og strækninger af knæleddet, samt hop og stød.
På trods af at løberknæ er et resultat af for højt aktivitetsniveau, anbefales det ikke at du stopper med belastende aktiviteter. I stedet handler det om at justere mængden til et passende niveau, og gradvist øge belastningen derfra.
Der findes mange behandlingsmuligheder til løberknæ. Aktiv behandling, fx i form af træning, bør være en central del af din behandling. Som genoptræning kan du både bruge øvelser og den specifikke aktivitet du gerne vil tilbage til som f.eks. løb eller cykling. Passiv behandling som f.eks. massage, akupunktur og steroidindsprøjtninger bør udelukkende anvendes som tillæg til aktiv behandling, og primært i den akutte fase.
• Hvad er løberknæ?
• Anatomien bag løberknæ
• Hvem får løberknæ?
• Hvordan diagnosticeres løberknæ?
• Skal jeg scannes?
• Hvorfor gør det ondt?
• Fremtidsudsigter
• Behandlingsmuligheder
Styrketræning
Aktivitetsdosering og gradvis genoptræning
Smertestillende medicin eller injektion
Udstrækning
Massage/akupunktur
Operation
• Referencer
Løberknæ er smerter på ydersiden af knæet, og er en hyppig smerteproblematik, som mange motionister oplever på et tidspunkt i deres aktive liv.
De 3 mest hyppige tilstande som ses ved knæsmerter, er (1):
Tidligere har man formodet, at løberknæ/ITBS var en inflammatorisk tilstand i iliotibialbåndets tilhæftning på ydersiden af knæet. Man mente, at friktion mellem de to strukturer, ilitobialbåndet og knoglefremspringet på ydersiden af knæet, var årsagen til smerterne. Denne teori er sidenhen blevet afvist. I dag forstår man tilstanden som irritation af en underliggende fedtpude under ilitobialbåndet ved knæet, som følge af gentagen kompression, idet knæet strækkes og bøjes (28).
Kompressionen i området er en helt normal anatomisk funktion, men hvis det sker for meget i forhold til hvad du er vant til, fx hvis man øger sin træningsmængde, kan der opstå smerter.
Selvom anatomien virker ligetil, er det vigtigt at holde sig for øje at smerter er påvirket af både biologiske, sociale og psykologiske faktorer, og at den biologiske del ikke kan stå alene. Det vender vi tilbage til under afsnittet “Hvorfor gør løberknæ ondt?”.
Smerten opstår typisk efter en vis periode med belastning, forværres gradvist og forhindrer fortsættelse af aktiviteten. Efter kort tids hvile kan smerten aftage, men vil hurtigt vende tilbage, hvis aktiviteten genoptages. Smerten er ofte mest udtalt ved bevægelser ned ad bakker, trapper eller lignende (7).
Symptomerne på løberknæ inkluderer normalt skarpe eller brændende smerter på ydersiden af knæet, lige ved knæets knoglefremspring. Smerten føles overfladisk og er let at lokalisere. De opstår typisk hurtigt og uventet, inden for få minutter eller timer fra start af aktiviteten (8).
Knæsmerter er en almindelig tilstand, der påvirker op til 25% af voksne mennesker og kan være med til at mindske bevægeligheden og livskvaliteten betydeligt (9). Knæsmerter og skader er desuden en udfordring for mange løbere, hvor løberknæ er den mest almindelige årsag til smerter på siden af knæet og udgør op til 22% af alle overbelastningsskader fra hoften og ned (1, 11).
Løberknæ udløses primært af gentagne og ensartede belastninger, der typisk er forbundet med langdistance løb, hop, cykling, spark, vægtløftning og militærtræning (4, 10). Tilstanden ses hos 5 til 12 % af alle løbere, og udgør op til 15 % af alle overbelastningsskader hos cykelryttere (1, 11).
Tidligere troede man at årsagen til løberknæ skulle findes i biomekanikken. Man mente det kom af benlængdeforskel, at knæene eller fødderne falder indad eller udad, øget rotation i knæene eller øget hofteabduktion (øget udadføring af benet) (4, 12).
I dag fortæller forskning, at disse faktorer ikke er afgørende for at udvikle løberknæ, da kroppen er stærk og tilpasningsdygtig. Flere studier har undersøgt pronation/supination, fodtøj, benlængde, løbestil mm., og konkluderet at disse faktorer er underordnede for udviklingen er løberknæ (11).
Se mere om løbestil og kroppens tilpasning i videoen herunder:
Der er dog visse risikofaktorer, som kan øge sandsynligheden for at udvikle løberknæ, herunder nylige skader, operationer, pause i træning med hurtig efterfølgende genopstart, øgning i træningsbelastning og terræntræning (5).
Forekomsten af løberknæ er højere hos kvinder (9,8%) end hos mænd (6,8%), og personer under 34 år er mere udsatte (3, 12). Derudover har løbere, som er i en overtræningsfase, en større risiko for at udvikle denne tilstand (12).
Der ses mange lignende tilstande omkring knæet, og her er det lokationen som er afgørende for diagnosticering af løberknæ. Smerterne ses på ydersiden af knæet, omkring knæets knoglefremspring og er i nogle tilfælde suppleret af en lokal hævelse.
Fysiske undersøgelser spiller en vigtig rolle i diagnosticering af løberknæ, hvor det er nødvendigt at tage højde for det samlede helhedsbillede. Det indebærer at kigge på generelle helbredsforhold, sygehistorik, symptomforløb, samt tidligere trænings- og sportsaktiviteter.
MR-scanning kan være relevant i nogle tilfælde, men primært for at udelukke alvorlig patologi, såsom knoglebrud eller cancer (11).
En scanning er ikke altid den bedste løsning til at finde årsagen til smerter i knæet, da en scanning ikke altid kan påvise årsagen. Flere studier viser, at scanningssvar hos personer med og uden smerter ofte meget er ens. Det gør sig blandt andet gældende for tilstande som diskusprolaps, slidgigt og det, man tidligere kaldte for “impingement” i skulderen (13, 14).
Ny forskning viser at forandringer udpeget på scanninger tidligere resulterede i overdiagnosticering. I dag ved man at forandringerne typisk er aldersvarende og forventelige i takt med at vi bliver ældre. Det betyder, at almindelige aldersrelaterede forandringer kan optræde på en scanning og ikke nødvendigvis er årsagen til smerterne (15).
Den amerikanske fysioterapeut Derek Griffin har et meget rammende citat i den forbindelse, som lyder: “Scanninger viser anatomi, ikke smerte.”.
Scanninger kan altså være et godt udredningsværktøj, men kan i mange tilfælde ikke stå alene, især ikke hvis der er tale om længerevarende smerter.
Se mere om scanninger i videoen nedenfor.
Det er vigtigt at have in mente, at scanninger ikke nødvendigvis viser alle nuancer om en persons smertetilstand. Dette skyldes blandt andet, at aldersrelaterede forandringer kan ses på scanningsbilleder og mistolkes som årsagen til smerter, selvom de faktisk ikke er det.
Derfor er det vigtigt at have en helhedsorienteret tilgang til udredning og behandling af smerter, hvor man tager højde for både fysiske, psykologiske og sociale faktorer. Det vigtigste er at finde frem til den bedste løsning for dig, ikke blot at fokusere på scanningsresultaterne.
Vi ved i dag, at smerter ikke kun er resultatet af biologiske faktorer, såsom køn, genetik, muskelstyrke og skader, men også af psykologiske og sociale faktorer.
Smerter er et output som produceres af nervesystemet, når det vurderer at det er nødvendigt, på samme måde som sult, tørst, kærlighed og vrede. Fra naturens side ses smerter som kroppens beskyttelsessystem. Med andre ord, kroppen producerer smerte, når der er tilstrækkelige informationer, der tyder på, at noget er galt.
De fysiske forandringer, der ses ved løberknæ, såsom inflammation, irritation af fedtpuden under ilitobialbåndet og lokal hævelse spiller en rolle i smerteoplevelsen. Udover disse tilstande kan det også være af betydning, om du tidligere har haft dårlige oplevelser med at løbe, om du forventer at næste løbetur bliver smertefuld eller om du har sovet nok. En typisk tanke eller overbevisning kan også være at dine knæ er svage, eller at du er nervøs for, om du har en benlængdeforskel, der kan føre til skader.
Der er flere ting du kan påvirke, som kan hjælpe på dine smerter, men du kan desværre ikke 100% kontrollere om nervesystemet producerer smerte. Med det sagt betyder det ikke, at du ikke har nogen indflydelse på smerterne. At klargøre hvilke faktorer der påvirker din smerte, vil hjælpe dig med håndteringen af dem.
Din forståelse af smerterne er altså afgørende for, hvordan du kan arbejde med dem. Hvordan du forstår et problem, er nemlig afgørende for hvordan du prøver at løse det. Hvis du løser et problem uden at forstå det, er det mere held end forstand, og vi kan ikke være heldige hele vores liv.
Det er derfor vigtigt at få en opdateret forståelse for, hvordan smerter fungerer. Du kan se mere om hvordan kroppen vurderer hvornår det er nødvendigt at producere smerte i videoen nedenfor.
Smerte er en naturlig beskyttelsesmekanisme, som beskytter kroppen mod potentielle trusler.
Når smerten opstår i situationer, hvor der ikke er nogen reel fare, eller ved kroniske smerter, kan det skyldes, at kroppens beskyttelsessystem er blevet overaktivt. Det betyder, at bevægelser eller fornemmelser, som ikke tidligere blev opfattet som farlige eller ubehagelige, nu bliver anset som en trussel for kroppen. Smerte vil dermed produceres som en beskyttelsesreaktion på det øgede trusselsniveau.
Et eksempel på en sådan situation, er ved løberknæ, som stadig er smertefuldt efter en lang hvileperiode på flere måneder. Du kunne måske tidligere løbe 1km uden smerter, men kan nu kun løbe 300m.
Det kan skyldes, at nervesystemet vurderer, at den belastning, som knæene udsættes for, er for farlig, og smerte produceres som en advarsel for at få dig til at stoppe. Dermed er de smerter du oplever i knæet efter en kort løbetur ikke nødvendigvis tegn på skade, men rettere, at dit nervesystem passer for godt på dig.
Det er vigtigt at sige, at belastning af kroppen ikke er farligt, hvis det sker i den rette mængde. Tværtimod styrker belastning kroppen. Undersøgelser har vist, at løbere har øget knoglestyrke, tykkere bruskskiver i rygsøjlen og øget brusktykkelse i andre vægtbærende led (27).
De fleste personer kan komme sig over løberknæ efter kort tid gennem genoptræning, og uden operation. Den typiske varighed er omkring 8 uger, afhængig af alder, fysisk funktionsniveau og tidligere skader.
Statistikken er også på din side, for 90 % af alle patienter er vendt tilbage til deres sport 6 måneder efter de har opsøgt behandling (18).
Selvom processen til tider kan virke uoverskuelig og langtrukken, kan du godt få det bedre. Det er blot et spørgsmål om tid og strategi. Når du oplever forværring i dine symptomer, selvom du synes du gør det rigtige, kan det hele se sort ud, men husk at det er normalt at opleve svingninger i din genoptræningsproces.
Alle personer og forløb er imidlertid forskellige. Nogle vil komme sig hurtigere, og andre langsommere. Fremtidsudsigterne er dog generelt gode, og der er rigtig god grund til optimisme.
En genoptræningsproces er sjældent en lineær proces fra A til B. Der vil være mange op- og nedture, og smerten kan blusse op igen undervejs. Det er derfor vigtigt at have tålmodighed og opdateret information, så du ikke bliver frustreret og mister håbet undervejs.
Forskning viser, at vores forventninger og overbevisninger kan have stor indflydelse på smerter og rehabilitering. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt du bruger den rigtige strategi på grund af manglende information, og hvis du støder på udfordringer og nedture, som du ikke var forberedt på, kan det gøre din genoptræningsproces mere besværlig.
Det er derfor vigtigt at være forberedt og velinformeret, så du føler dig tryg i din proces – også på de dårlige dage.
Behandlingen for løberknæ kan variere fra person til person. Det er derfor vigtigt at finde frem til de potentielle bidragsydere til dine smerter.
Ofte skyldes løberknæ overtræning, og en reduktion af træningsmængde og -intensitet kan afhjælpe smerterne. I sjældne tilfælde, hvis den inflammatoriske reaktion er meget markant, kan en periode uden løb være nødvendigt (17).
Her kommer nogle mulige behandlingsformer du kan benytte dig af. For langt de fleste vil vi anbefale at bruge mest fokus på den gradvist øget genoptræning, som beskrives i afsnittene “Styrketræning” og “Aktivitetsdosering og gradvis genoptræning”.
En overbelastningstilstand opstår ofte, når den nuværende belastning overstiger vævets kapacitet. Som tidligere nævnt, kan styrketræning hjælpe med at øge kapaciteten af sener og muskler, og derfor anbefales det som en del af behandlingen (1, 4,).
Det er dog vigtigt at reducere træningsmængden i en periode og gradvist genoptræne, så strukturerne får tid til at tilpasse sig belastningen. Derfor anbefales en træningsplan, der er opdelt i faser, for at sikre et optimalt forløb og undgå for hurtig fremgang i træningen.
Det vigtigste er ikke helt præcist hvordan du gør det, men at du har fokus på gradvis tilvænning til mere og mere belastning, samt gradvis tilvænning til de specifikke bevægelser du gerne vil blive god til, f.eks. løb, hop osv. En god måde at sikre et struktureret og kontrolleret genoptræningsforløb, er eksempelvis igennem denne faseopdeling.
Et eksempel på sådan en faseopdeling kunne være, at dele de forskellige faser af din styrketræning op i tre niveauer (1).
Her er der fokus på gradvist at øge belastningen i de forskellige faser og introducere vægtbæring og stød til sidst. Stød og vægtbæring er med for at øge kroppens tolerance for dette, så den får nemmere ved at håndtere denne type belastning under løb.
Husk at det ikke nødvendigvis skal gøres på denne måde, men at dette blot er et eksempel på hvordan det kan gøres. Princippet er blot, at dele sin træning op i faser, hvor øvelserne gradvist bliver sværere eller mere belastende for hver fase.
NIVEAU 1.
I niveau 1 behøver der ikke være fokus på stor belastning, men blot at tilvænne kroppen til bevægelse og styrketræning uden store smerteopblusninger.
Et eksempel på 3 specifikke øvelser som er gode at starte med kunne være disse.
NIVEAU 2.
Dette niveau kan påbegyndes, når du kan udføre øvelserne i niveau 1 med høj intensitet, og du oplever minimale eller ingen knæsmerter.
Her er et par eksempler på nogle relevante øvelser.
NIVEAU 3.
Dette niveau kan påbegyndes, når du kan udføre øvelserne i niveau 2 med høj intensitet, og du oplever minimale eller ingen knæsmerter. Fokus i denne fase er gradvist at vende tilbage til den sportsgren, du gerne vil genoptage, såsom løb eller cykling. Oftest er det i overgangen fra styrketræning til genoptagelse af sport, at du kan opleve en forværring af dine symptomer og opblusning af dine smerter, på grund af for hurtig opstart.
Inden du vender tilbage til din sportsgren, anbefales det derfor, at du udfører plyometrisk træning. Dette indebærer langsomt at introducere kroppen til bevægelser, der kræver stor kraftudvikling på kort tid.
Et eksempel på 3 specifikke øvelser kunne være:
Dette er et generelt princip, som kan fungere på tværs af genoptræningsforløb, og er også grundessensen af den tidligere nævnte behandling med styrketræning.
Den canadiske fysioterapeut og kiropraktor Greg Lehman har opsummeret tilgangen i sætningen “Calm shit down, build shit back up”. Vi udtrykker det lidt mere stuerent på dansk ved at “få den smerteramte kropsdel til at falde til ro, og byg op igen derfra”. Hvordan det udføres i praksis kan være forskelligt, men det er grundessensen for et godt genoptræningsforløb.
De fleste overbelastningsskader skyldes, at kroppen ikke kan nå at tilpasse sig hurtigt nok til den samlede belastning af vævet ved løb eller anden træning. Reduktion af træningsmængden lader normalt en sådan tilpasning ske.
Her tager vi udgangspunkt i, at der skal være balance mellem belastning og kroppens kapacitet. I stedet for at kigge på kroppens vægt, knoglernes tilstand eller din alder, er det mere vigtigt at kigge på hvilken belastning du udsætter kroppen for, ift. hvad den er vant til. Yderligere kigges også på hvilke andre faktorer der kan påvirke din kapacitet.
Nedenfor har vi lavet to søjler, som beskriver forholdet mellem belastning og kroppens kapacitet. Søjlerne illustrerer hvordan bl.a. løberknæ og skader kan opstå:
En passende belastning skaber tilpasning.
Kroppen prøver konstant at tilpasse sin kapacitet til den belastning, som vi påfører den. Og hvis du udsætter din krop for en belastning i et passende omfang, stiger kapaciteten.
Det er helt konkret det, der sker når man fx styrketræner (belastning) og derved får større og stærkere muskler og sener (øget kapacitet). Den samme proces sker i hele din krop.
En ubalance i kapacitet og belastning skaber problemer.
Når løberknæ opstår, er det typisk fordi man har øget sit aktivitetsniveau enten betydeligt, og hurtigt eller gradvist over tid. Hvis du over tid har udsat dig for mere belastning end hvad knæet har kunnet følge med til at tilpasse sig til, er det normalt at opleve symptomer.
Det kan muligvis også ske, hvis din belastning ændres markant, såsom ved et skift i underlag (fra skov til asfalt) eller ved skoskifte (fra blød til hård).
Når der opstår en ubalance i belastning og kroppens kapacitet, kan man udvikle smerter eller skader. Det vil altså sige, at du har lavet noget, som enten har været for meget, for ofte, for hurtigt, for tidligt eller med for lidt hvile i forhold til hvad du er vant til.
Genoptræningstilgangen går derfor ud på at balancere ligningen, så du igen kan få forholdet mellem kapacitet og belastning til at matche. Det vil både foregå gennem midlertidigt at sænke belastningen og opbygge kapaciteten.
Løberknæ kan ofte vise sig på to måder.
Det kan være, at du gradvist har trænet op til et løb, og i den forbindelse har løbet hurtigere, oftere og længere end du plejer. Du har altså en højere belastning end normalt, og det kan have bidraget med en ubalance mellem belastning og kapacitet, hvilket kan føre til smerter (24).
Et andet scenarie kan være, at du gradvist er blevet mere stillesiddende eller inaktiv. Derved falder kapaciteten, fordi knæet bliver mindre og mindre vant til belastning. Når du så endelig belaster det, vil du kunne opleve smerter langt tidligere end før, netop fordi der er en ubalance mellem belastning og kapacitet.
Det kan også være, at du ikke oplever at du har ændret noget i din belastning, men stadig har fået ondt. I den slags tilfælde kan det skyldes, at din kapacitet, altså kroppens evne til at tolerere belastning, af en eller anden årsag har været mindre end normalt. Det kan skyldes mange faktorer, hvoraf nogle få kan være:
Når du skal øge din løbedistance, kan du bruge 10%-princippet som tommelfingerregel for at minimere risikoen for opblusning af smerter grundet en for hurtig øgning. Det anbefales ofte, at du maksimalt øger din belastning med 10 % fra uge til uge. Ved denne regel skal vi selvfølgelig huske at tage højde for distancen ved den pågældende løber, da der er stor forskel på en 10 % stigning ved 2 km/ugentligt og 21 km/ugentligt. Du vil ofte kunne øge med mere end 10% hvis din ugentlige løbsmængde er lav. Er din løbsmængde derimod høj kan de 10% også være for meget, så derfor anbefaler vi at bruge de 10% som en rettesnor, men at du selv udforsker hvor meget du kan tillade dig at øge din løbslængde.
Eksempel på håndtering af løberknæ
Et eksempel på en håndtering af løberknæ ved løb kan se således ud.
Lad os sige at du plejer at løbe 5 km 3 gange om ugen med pace 5:00/km. Du oplever en dag store smerter på ydersiden af knæet. Hvad gør du så? Her kan du skrue din træningsmængde ned til 2 gange løb af 2 km med pace 6:00/km i en periode (fx 1-2 uger) og derefter gradvist prøve længere og længere løb igen. Du kan eksempelvis forsøge at øge distancen til 2,5 km pr. gang og se hvordan det går. Når du er blevet komfortabel med de 2 ugentlige løbeture, kan du igen opskalere til 3 gange om ugen. Du kan også øge på pacen, når du er blevet komfortabel med pace 6:00.
Det er mindre vigtigt hvad du skruer på, men at du gradvist skruer op indtil du er på det niveau du gerne vil være på, hvor du undervejs lytter til hvad din krop fortæller dig. Er du i tvivl om hvor ondt det må gøre når du løber kommer vi i slutningen af artiklen med et praktisk råd til netop det.
For at gøre det helt kort, kommer her en punktform af den behandling vi vil anbefale til dig med løberknæ:
Hvis tilstanden har varet mindre end 14 dage, viser flere studier god effekt af kortisonindsprøjtninger eller antiinflammatorisk medicin til at mindske hævelse og smerter og sikre så lidt aktivitetsbegrænsning som muligt (1, 12, 20). Denne metode kan overvejes ved store inflammatoriske reaktioner og udbredte smerter, der begrænser den daglige aktivitet markant.
Det er modsat vigtigt at huske at inflammation er kroppens naturlige respons på overbelastning af vævet, og sådanne injektioner eller medicinering er ikke uden risici. Modstridende studier beskriver en begrænsning af det inflammatoriske stadie i bindevævsskade, hvilket kan føre til en forsinkelse eller dårligere heling. (11).
Nogle studier anbefaler udstrækning af knæ, benet og balderne anbefales som en del af behandlingen af løberknæ (4, 18), men man kender dog ikke til årsagen for hvorfor udstrækning har effekt på nogle. Trods manglende årsagsforklaring, finder en række studier dog effekt af udstrækning, hvorfor du kan forsøge at bruge dette som et led i din genoptræning. Fordelen ved denne metode er, at den er nem og kan gøres selvstændigt og uafhængigt af en behandler.
Manuelle behandlinger såsom massage og akupunktur bliver ofte nævnt i litteraturen omkring behandling af løberknæ (1, 4, 11, 12). Disse behandlingsmetoder anbefales på samme niveau som udstrækning, da det kan give en afslappende effekt, især i startfasen af behandlingen.
Mange oplever en kortvarig effekt af manuel behandling, men det er vigtigt at huske, at manuel behandling alene ikke fjerner årsagen til problemet og kan gøre dig afhængig af en behandler. Det kan være en midlertidig løsning, der giver kortvarig lindring af symptomerne.
Den kortvarige effekt af manuel behandling kan bl.a. forklares af fysiologi og kemi, hvor hjernen producerer smertestillende stoffer, som sænker smerteniveauet midlertidigt. Man ændrer altså ikke kroppens strukturer, men påvirker i stedet med nervesystemet.
Det er muligt at blive opereret for løberknæ, men det bør først overvejes, hvis længerevarende behandling ikke har haft nogen effekt (11, 12, 18).
Det anbefales at genoptræning fastholdes i minimum 9 måneder før en operativ behandling overvejes (18). Vi oplever på klinikken, at mange ikke har fået en fyldestgørende ikke-operativ behandling, så selvom du har gennemgået ikke-operativ behandling kan et opdateret genoptræningsforløb stadig være en løsning for dig.
Udsigterne til at undgå en operation er heldigvis gode, da 90 % af alle patienter som bliver konservativt behandlet, er vendt tilbage til deres sport 6 måneder efter de har opsøgt behandling. (18).
En operation er dog på ingen måde en garanti for, at du nødvendigvis får det bedre, og der er betydelige risici forbundet med operative indgreb, herunder øget smerte, længere helingstid og infektion.
Yderligere kan man overveje, om det er operationen der har en effekt, eller om det er den efterfølgende hvileperiode – eller endda om det blot er tanken om operationen som har hjulpet.
Man har for nyligt set en række eksempler med god effekt af det som kaldes placebo-operationer eller en “snyde”-operation, eksempelvis på knæet. Her ser man at folk har opnået samme resultat efter en behandling, hvis de tror de har fået udført en operation, som hvis de faktisk fik udført operationen. (21)
Dette fænomen kan ligeledes også ses ved smertestillende medicin og andre behandlinger.
Se mere om dette i vores video om placebo nedenfor.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
