ET OPDATERET SYN PÅ LÆNDESMERTER

ET OPDATERET SYN PÅ LÆNDESMERTER

ULTRA KORT

Lændesmerter er den mest hyppige årsag til lægebesøg. De fleste rygsmerter heler dog af sig selv, efter få uger til tre måneder. Længerevarende eller kroniske smerter, er de smerter som har været der i mere end tre måneder. Ved længerevarende smerter ser det ud til, at der er en dårlig sammenhæng mellem smerter og de strukturelle forandringer vi ser på en skanning. Dette skyldes, at der ved længerevarende lændesmerter er mange forskellige bidragsydere og behandler man kun en af disse vil chancen for at komme smerterne til livs være mindre, og for nogen måske umulig. Det ser ud til at træning eller bevægelse har en god effekt på lændesmerter og muligvis endnu bedre, hvis man tager flere af de bio-psyko-sociale aspekter i betragtning.

INDHOLDSFORTEGNELSE

  • INTRODUKTION
  • AKUTTE RYGSMERTER OG PROGNOSE
  • LÆNDESMERTER OG SKANNINGER
  • LÆNDESMERTER OG DEN BIOPSYKOSOCIALE MODEL
  • KROPSHOLDNING OG LÆNDESMERTER
  • “WEAR AND TEAR” – KAN JEG SLIDE RYGGEN OP PÅ ARBEJDE?
  • LÆNDESMERTER OG TRÆNING
  • GUIDE TIL GENOPTRÆNING
  • REFERENCER

Introduktion

Smerter i lænden er en af de mest hyppige årsager til lægebesøg. Det estimeres at 60-80% af befolkningen får væsentlige rygsmerter i løbet af deres liv, og at 15-45% voksne hvert år oplever rygsmerter (1).

Lænderyggen består af fem lændehvirvler (figur 1). Disse hvirvler er ryggens største og består af en hvirvellegeme (vertebrae) med diskusskiver mellem hver hvirvellegeme. Både foran og bagtil er lænderyggen polstret med store og stærke ledbånd, efterfulgt af meget store og stærke muskler. Lænderyggen er derfor en meget stærk og robust struktur.

Lænderyggens anatomiFigur 1. Ryggens anatomi.

Rygsmerter kan optræde som akutte mindre end 6 uger, subakutte mellem 6-12 uger, eller som kroniske hvis de har været der i mere end 12 uger (2). Ordet kronisk er for de fleste forbundet med en tilstand der varer hele livet, men ordet betyder blot man har haft smerter i mere end 12 uger.

Dette betyder altså, når en læge har fortalt dig at du har kroniske smerter, at det kun er en indikator for hvor længe smerterne har været der, og ikke nødvendigvis hvor slemt det står til.

Hvad betyder kronisk egentlig?
• Kronisk betyder ganske simpelt at man har haft smerter i mere end 12 uger.

• Hvis en læge har fortalt dig, at du har kroniske smerter, er det kun en indikation for hvor længe smerterne har været der – ikke nødvendigvis hvor slemt det står til.

Akutte rygsmerter og prognose

Det ser ud til at personer der får akutte rygsmerter, som ikke involverer et akut traume, vil være tilbage på arbejde og have fuldt funktionsniveau inden for få uger til 3 måneder (4,5,6). Dog ser det ud til, at ikke alle bliver fuldstændig smertefri efter 1 år (7), men dette begrænser dem ikke nødvendigvis. Det ses endvidere at rygsmerter med stråling ud i benene, går i sig selv efter 2-3 måneder, ligegyldig hvad vi gør (4).

 

Kroppen er enormt god til at hele sig selv

Akutte rygsmerter der ikke involverer et akut traume, kan altså være meget begrænsende og ubehageligt, men det tyder på at kroppen er meget god til at hele sig selv, og den er stort set tilbage på toppen inden der er gået 3 måneder.

Dette ser også ud til at være gældende for folk der får en akut diskusprolaps. Da diskusprolapser, i de fleste tilfælde, heler af sig selv inden for få måneder ved bare at hvile (8). Så får man akutte rygsmerter, som ikke er kommet af en akut skade eller hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, så er kroppen faktisk helt fantastisk til selv at håndtere problemstillingen. Så hvis man gradvis begynder at bruge ryggen igen, og stille og rolig vende tilbage til tidligere aktiviteter, ser det ud til at de fleste akutte rygsmerter gå i sig selv.


Du skal kontakte lægen, hvis..

• Der er mistanke om alvorlig sygdom

• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion

• Har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen

• Du oplever meget nedsat kraft/styrke

• Mindsket følesans omkring skridtet

• Du har svært ved at gå


Kroppen heler relativt hurtigt
• Kroppen heler selv de fleste rygsmerter inden for få uger til 3 måneder.

Lændesmerter og skanninger

Når man lider af rygsmerter, kan de fleste have behov for at få en afklaring på hvorfor det gør ondt. Derfor ønsker mange at få en skanning, men da ca. 85% af alle der lider af rygsmerter, er non-specifikke, virker en skanning som noget der kun kan skabe forvirring, hvis ikke der er mistanke om alvorlig sygdom.

 

MR-scanning af ryggen

Det, man kigger efter på en skanning, er strukturelle forandringer

Strukturelle forandringer er noget i vores kropslige strukturer der har ændret sig i forhold til det vi betragter som normalt. Dette kunne f.eks være:

  • Fraktur/brud
  • Slidgigt
  • Diskusprolaps
  • Diskusudbulning
  • Diskusprotrusion
  • Modic forandringer
  • Slidgigt i facetleddene
  • Spondylolyse
  • Spondylolistese

Fraktur er dog den eneste af de ovenstående der der kræver akut hjælp.

 

Hvor godt stemmer en skanning typisk overens med længerevarende rygsmerter over 3 mdr.?
Og kan en skanning gøre mere skade end gavn?

I litteraturen ser det ud til at skanninger er et dårlig redskab til at fortælle noget om smerteproblematikker i non-specifikke og kroniske rygsmerter (9,10). Derfor kan man sagtens have ondt uden der er noget at se på en skanning, men samtidig kan man godt se adskillige strukturelle forandringer på en skanning, uden man oplever smerte.

I et studie af Brinjikji et al. 2014 kiggede de på hvordan ryggen så ud ved asymptomatiske personer, altså raske personer uden smerter (tabel 1). Her så de, at mange at de forandringer vi ser i ryggen på en skanning, ser ud til at være en aldersrelateret ting og ikke noget der nødvendigvis er relateret til smerte.

Tabel 1. Skanningsfund hos raske personer uden nogen smerter. Bemærk at fundene stiger med alderen (10).

 

Kroppen forandrer sig med alderen. Akkurat ligesom vi får rynker og grå hår, får vi altså også nogle forandringer på indersiden af kroppen. Disse kan ses på skanninger, men betyder ikke nødvendigvis at vi skal være bange. Det er nok også de færreste der er bange for at få grå hår og rynker, eller i hvert fald bange for det er farligt 😉

Man kunne fristes til at tro, at de personer hvor man finder noget på en skanning, oplever flere smerter end dem der ikke havde noget og omvendt. Det undersøgte Tonosu et al. 2017 hvor de skannede alle deres forsøgspersoner og kiggede på hvilke strukturelle forandringer de havde. Efterfølgende fulgte man dem i 10 år og skannede dem igen for at se udviklingen. Derudover registrerede de hvor mange der havde smerter i ryggen.

De fandt ikke nogen sammenhæng mellem strukturelle forandringer i ryggen og rygsmerter gennem 10 år (11).

Det vil sige, at selvom vi ser strukturelle forandringer i ryggen på en skanning, ser det ikke ud til at der er større risiko for at få smerte.

Hvordan kan det være at vi ser personer med smerter uden skanningsfund og omvendt kan se personer uden smerter, men med mange skanningsfund?

Som fysioterapeut Derek Griffin siger: “en skanning viser ikke smerte, men anatomi”.

Smerte er nemlig meget mere end bare vores strukturer. Derfor kan vi ikke udelukkende bruge skanninger til at forklare vores smerter.

“En skanning viser anatomi, ikke smerte.” 

– Dr. Derek Griffin

Er skanninger så ubrugelige?

Nej, skanninger er stadigvæk et vigtigt værktøj i diagnosen og udelukkelsen af alvorlig sygdom, hvis der er mistanke om dette. Det er dog heldigvis kun i meget sjældne tilfælde, som tidligere nævnt er det kun under 1% som oplever dette.

Mange af de strukturelle forandringer vi ser på skanninger ser dog ud til at hænge mindre sammen med smerte end tidligere, hvis smerterne har været der i mere end 3 måneder.

Skanninger på godt og ondt
• Skanninger er stadig vigtige i diagnosticering og udelukkelse af alvorlig sygdom.

• Skanninger kan ofte give grobund for unødvendig bekymring.

Lændesmerter og den biopsykosociale model

Mange akutte rygsmerter ser ud til at hele af sig selv og længerevarende rygsmerter ser ikke ud til at kunne forklares ud fra en skanning alene. Smerterne har altså flere bidragsydere og man kan derfor ikke kun pege på én faktor, som værende årsag til smerten.

Den biopsykosociale model fortæller os, at vi altid bør overveje både biologiske, psykologiske og sociale faktorer i forbindelse med behandling, da de alle på lige fod kan bidrage til smerteoplevelsen.

Vi anbefaler at du læser mere om Hvad er smerte?, da dette giver et godt indblik i hvordan kroppen bruger smerter som en beskyttelsesmekanisme og hvilke faktorer der kan påvirke denne.

Foretrækker du at se et klip fremfor at læse, kan du dykke ned i videoen nedenfor.

Depression og rygning øger risikoen for lændesmerter

I et opsamlingsstudie af Pinhiero et al. 2015 fandt at symptomer på depression var den største risikofaktor for lændesmerter i fremtiden og risikoen var større, hvis der var tale om en svær depression (12).

I et andet studie af Feldman et al. 1999 fandt man at rygere havde en signifikant større risiko for at opleve lændesmerter i forhold til ikke-rygere (13).

Dette betyder ikke at man ikke kan være smertefri selvom man har symptomer på depression eller ryger, men det fortæller os at der er flere faktorer der kan påvirke vores lændesmerter. Hvis man kun behandler én faktor vil chancen for at komme ens lændesmerter til livs være mindre.

 

Psykosociale faktorer og akutte- samt længerevarende lændesmerter

Kigger vi på akutte lændesmerter ser det dog ikke ud til, at de psykosociale faktorer nødvendigvis er bedst til at forudsige om en person udvikler længerevarende lændesmerter. Det ser hellere ikke altid ud til at psykosociale interventioner fungerer bedst, når der måles på mængden af akutte smerter der bliver til kroniske (14,15).

Dog ser det ud til, at der er en god sammenhæng mellem længerevarende lændesmerter og psykosociale faktorer (16) og kigger man på interventioner der bruger den biopsykosociale tilgang ser det også ud til at være mere effektiv i forhold til manuel behandling eller kun træning (17,18).

Der findes mange forskellige faktorer i den biopsykosociale model i de følgende afsnit vil vi kigge på nogle udvalgte faktorer.

Hvis man kun behandler én faktor, vil chancen for at komme ens lændesmerter til livs være mindre.

Stress
Vedvarende stress kan have en negativ indflydelse på smerter

Stress er blevet et buzz-word i denne tid og det er vigtigt for os at understrege at stress i sig selv ikke er en dårlig ting.

Det handler mere om den mængde og tid man er eksponeret for det.

Stress kan dog have negative indvirkninger på kroppen. Man ser at både psykologisk og fysiologisk stress kan nedsætte vævsheling og derved forlænge processen i at komme tilbage fra en skade på og i kroppen (19).

Dog mener man ift. kroniske smerter, at vævshelingen er overstået og spørsmålet er så, om disse studier om stress og vævsheling kan overføres til længerevarende smerter.

I et studie fra 2006 (20) ser det ud til at en meget stressende opgave kan have en negativ påvirkning på kroniske smertepatienter. I studiet var det dog kroniske skulder/nakke smerter og fibromyalgi og derfor ikke direkte overførbart til lænderyggen, men man må antage at smerten ville påvirkes ens for dem alle. Det tyder altså på at den stress vi oplever i hverdagen, og i vores liv, kan have en indflydelse på vores smerter.

Dette måles selvfølgelig ikke i absolut stress, da den enkelte person har forskellige håndteringsstrategier (copingstrategier) når de bliver udsat for stress og dermed heller ikke bliver stresset på samme måde.

Ifølge den bio-psyko-sociale model vil det være et område man kan tage fat i for at komme sine smerter til livs.


Søvn
Mangel på søvn øger smerteoplevelsen og kan starte en negativ spiral

Søvn er en essentiel ting, vi alle har brug for, og søvn kan også være vigtigt i forhold til smerter. I et opsamlingsstudie fra 2015 fandt man hos raske personer, at mangel på søvn øgede smerteoplevelsen (21). 
I et andet opsamlingstudie fra 2018 så man også denne sammenhæng, nemlig at mindre søvn kan øge ens smerter. (22).

Disse studier viser at søvn er vigtigt i forhold til smerter, men problemet opstår når smerterne er kroniske, da mange med kroniske rygsmerter har svært ved at sove. Dette gør at mennesker med kroniske smerter kommer ind i en negativ spiral, hvor de ikke kan sove fordi de har smerter og derfor får flere smerter fordi de ikke har sovet.

Af den årsag er søvn et vigtig område at kigge på hvis man har længerevarende rygsmerter. Hvis man har svært ved at sove om natten grundet smerter, kan det være en god idé at finde så mange strategier som muligt for at optimere nattesøvnen.


Kost
Kost kan spille en rolle i inflammation

Kost spiller en væsentlig rolle i at kroppen fungerer optimalt, og derfor er essentiel mikro- og makroernæring kritisk for at kroppen har det den skal bruge. 
I forhold til smerter kan det være sværere at vurdere kostens indvirkning i forskningens verden, da smerte er en oplevelse som kan have mange bidragsydere. Derfor kan det være svært at afprøve en enkelt kostintervention for at bevise om den er god eller dårlig, i forhold til smerter.

Dog er der mange studier som har undersøgt den fysiologiske påvirkning kost har på kroppen. Her kan man nemlig se på inflammationen i kroppen samt nociception (læs vores artikel om Smertefysiologi). Disse er dog ikke i sig selv et udtryk for smerte, og der kan både være situationer med og uden inflammation, når der sker en smerteoplevelse.
 Det ser ud til at en kost, der opfylder alle vitaminer og mineraler, er vigtig i forhold til nociception og inflammation (23).


Psykologiske faktorer
Information og forventninger kan kraftigt påvirke smerteoplevelsen

I et studie fra 2013 forsøgte de at snyde forsøgspersonerne til at mærke mere smerte ved hjælp af fænomenet noceboeffekten (24).

Her fortalte de, at de påførte chili-creme på huden af forsøgspersonerne, som ville gøre, at når der kom noget varmt på, ville dette føles endnu varmere. Samtidig fik personerne i kontrolgruppen en basis creme på uden aktive ingredienser.

Twistet var dog, at begge cremer var identiske, og kun indpakningen og den medfølgende informationen var forskellig. Forsøgspersonerne i begge grupper fik altså påført den samme creme uden de vidste det.

Hvilken gruppe tror du oplevede størst smerte?

Resultatet var, at gruppen der fik at vide at det var chili-creme, oplevede en større smerterespons end den gruppe der fik påført cremen uden effekt – selvom cremerne var ens.

 

Overbevisninger og forventninger kan skabe en smerteoplevelse

I et andet opsamlingsstudie fra 2012 undersøgte forskerne hvordan vores forventninger til forskellige stimuli påvirker vores oplevelse af smerte i både positiv eller negativ retning (25).

I et studie fra 1991 lavede man et forsøg, hvor forsøgspersonerne fik placeret en hjelm på hovedet og fik at vide, at der ville blive sendt et elektromagnetisk signal gennem hjelmen, som kunne forårsage hovedpine.

Forsøgspersonerne fik at vide, at hjelmen var koblet til en stor maskine med en tydelig intensitetsknap, som gik fra 0-10 (26). Man inddelte forsøgspersonerne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe; i forsøgsgruppen skulle de bedømme deres smerte i takt med, at der blev skruet op for intensiteten af signalet. Kontrolgruppen skulle sidde inde i maskinen uden den var tændt.

Her så de at forsøgspersonernes smerte steg i takt med at man skruede op for intensitetsknappen, hvilket stemmer godt overens med hvad man kunne forvente.

Psst!

Hele forsøget var et trick.

Der var nemlig ingen strøm i maskinen på noget tidspunkt, og den var faktisk ikke engang sat til!
Det var altså helt og aldeles forsøgspersonernes egne forventninger og overbevisninger, der forårsagede den smerte de oplevede.


Så smerte er bare noget, vi bilder os ind?
Nej. Smerte kan ALDRIG være noget man bilder sig ind!

Konklusionen på dette er, at smerte er en oplevelse, som påvirkes af mange forskellige faktorer, og som ikke udelukkende er vævsrelateret.
Derfor er det vigtig – især ved kroniske lændesmerter – at medtage alle disse faktorer inklusiv psykologiske håndteringsstrategier og forventninger.

Smertens mange faktorer
• Smerte er en oplevelse, som påvirkes af mange forskellige faktorer, og som ikke udelukkende er vævsrelateret.

• I behandling af lændesmerter er man altså nødt til at kigge på mange forskellige faktorer som f.eks. søvn, stress, kost, håndteringsstrategier og træning for at komme smerterne til livs.

Smertens mange faktorer
• Smerte er en oplevelse, som påvirkes af mange forskellige faktorer, og som ikke udelukkende er vævsrelateret.

• I behandling af lændesmerter er man altså nødt til at kigge på mange forskellige faktorer som f.eks. søvn, stress, kost, håndteringsstrategier og træning for at komme smerterne til livs.

Kropsholdning og lændesmerter

Når lændesmerter bliver omtalt, refererer man ofte til ryggen eller bækkenets hældning eller krumning. Mange behandlere bruger derfor meget tid på at forsøge at korrigere lændesvaj eller bækkenets position.

Forskningen på området tyder på, at der er en begrænset sammenhæng mellem kropsholdning og lændesmerter. Dog er der også uenighed på dette område.

 

Tvivlsom sammenhæng

Kigger vi på studier der udelukkende kigger på en form for skanning og ikke manuel undersøgelse, hvor der måles med håndholdt måleudstyr og øger usikkerheden, ser vi at mange ikke finder en sammenhæng (27,28,29,30). Nogle finder ingen sammenhæng ift. lændesvajet, men en lille sammenhæng i bækkenpositionen (31,32) og nogle finder en sammenhæng, hvis man kigger på en helt specifik problemstilling, i dette tilfælde spinalstenose (33).

Kigger man på store opsamlingsstudier ser vi, at de ikke finder en sammenhæng mellem lændesvaj og smerte (34,35). Der er dog et opsamlingsstudie der viser er en sammenhæng (36).

Kropsholdning ser derfor ikke ud til at spille nogen stor rolle ift. rygsmerter, men der er en lille mistanke om at det kan have noget at sige i nogle specifikke situationer.

 

Du kan få det bedre uden at korrigere ryggens holdning

Når man kigger på sammenhænge er det vigtig at huske, at det ikke nødvendigvis forklarer årsagen til problemet, men kan være en sideløbende ting der optræder, uden at have indflydelse på smerteproblematikken.

Hvis vi kigger på hvad der sker når vi prøver at korrigere holdningen skulle vi gerne se, at der er en forbedring i smerter, hvis der var en sammenhæng. Omvendt, hvis ikke holdningen bliver korrigeret, skulle vi hellere ikke se den store forbedring af smerter.

Dog ser det ud til at generel bevægelse af ryggen er nok til at reducere smerterne, uden nogen form for intervention for at korrigere ryggens holdning (37). Dette er et ekstra led i diskussionen om, hvorvidt det overhovedet giver mening at bruge så meget tid på at teste og korrige kropsholdningen, hvis det ikke ser ud til at være bedre end træning og bevægelse generelt (37).

Alle disse studier tyder dog på, at vi måske ikke burde bruge så meget tid på at korrigere kropsholdning, men i stedet kigge efter andre veje for at få en optimal behandling af kroniske rygsmerter.

Ingen stor indvirkning på lændesmerter
• Kropsholdning ser ikke ud til at have en stor indvirkning på lændesmerter. Man bør derfor kigge andre veje for en optimal behandling.
Ingen stor indvirkning på lændesmerter
• Kropsholdning ser ikke ud til at have en stor indvirkning på lændesmerter. Man bør derfor kigge andre veje for en optimal behandling.

“Wear and tear” – kan jeg slide ryggen op på arbejde?

Mange er af den forståelse, at vi ved at bruge ryggen ‘forkert’ slider den, som på sigt fører til smerter. Derfor er kropsholdning, der er beskrevet i foregående afsnit, noget mange behandler har brugt meget tid på, da idéen om en ideel kropsholdning ville skabe mindre slid på ryggen.

Figur 3. Fysisk belastning har en meget lille påvirkning på slid af diskus.


Slider mit arbejde på ryggen, eller hvad kan slid ellers skyldes?

I 2009 udgav Beattie et al. et studie hvor de undersøgte på tvillingers rygge (38). De så på, hvordan det så ud efter et liv, hvor de havde haft vidt forskellige arbejdsgange. Nogle eksempler fra studiet var at en af tvillingerne havde været kontorarbejder og den anden var blikkenslager. I et andet tvillingepar var den ene landmand og den anden var chauffør. 
Her så de, at fysisk belastning i forbindelse med arbejde så ud til at have en meget lille påvirkning på det slid man så på diskus. Større faktorer var bl.a. genetik og alder (figur 3).

Fysisk belastning i forbindelse med arbejde så ud til at have en meget lille påvirkning på det slid man så på diskus (38).
“Forkerte løft” fører ikke til mere eller hurtigere slid på ryggen

I den forbindelse har man tidligere troet, at det at lave et forkerte løft på arbejde eller bruge ryggen for meget, kunne føre til mere og hurtigere slid på ryggen og derved smerte. Beattie et al. 2009 viser at arbejdsbelastning kun har en meget lille indflydelse på slid på ryggen. 
Derfor giver det også mening, at de ergonomiske indgreb vi laver på arbejdspladser, herunder undervisning i løfteteknik, ikke har så stor en indflydelse på smerter.

I andre studier finder de nemlig, at der er en dårlig sammenhæng mellem hvordan vi løfter på arbejde og smerter, samt det at undervise folk i ‘korrekt’ løfteteknik ikke ser ud til at have nogen indflydelse på smerter (39,40).

Det ser derfor ud til, at den arbejdsmæssige belastning og måden hvorpå vi løfter, ikke har en stor indflydelse på smerte. Vi bliver derfor nødt til at tage flere faktorer med i betragtning når vi kigger på, hvad der kan være årsag til smerten og ikke tro at vi kan finde årsagen til smerten gennem en skanning (30). I alt dette er der dog også studier der finder en sammenhæng (36)

Hvis der er en sammenhæng ville dette betyde at man, ved at rette kropsholdningen ville kunne få smerterne til at forsvinde. Omvendt ville man ikke kunne få smerterne til at forsvinde, hvis ikke kropsholdningen blev rettet. Og det ser ikke ud til at man behøver at rette kropsholdningen for at få smerterne til at forsvinde (37).


Træning og lændesmerter

Ud fra en biopsykosocial tilgang til rygsmerter, er træning også et vigtig redskab til det ‘biologiske’ ved at skabe en større vævskapacitet, ‘psykologisk’ ved at skabe en større tillid og tryghed til brugen af egen krop og ‘socialt’ ved at kunne interagere med venner og kollegaer gennem fysisk aktivitet.

 

Hvilken træning skal man lave i forbindelse med rygsmerter?

Der har gennem en lang årrække hersket en forståelse af, at årsagen til at man have ondt i ryggen var pga. at den var ustabil og derfor har core stabilitetstræning været en af nøglestrategierne i behandlingen af rygsmerter.


Du behøver ikke nødvendigvis at lave core-træning

Dog ser det ud til, at coretræning ikke er bedre, på mellem og lang sigt, end anden træning (f.eks. udstræk og generel styrketræning), og på kort sigt kan man ikke finde noget der skulle have klinisk relevans (41).

Et studie fra 2019 kiggede på 4 forskellige træningsinterventioner:

  • 30 minutter med udtrækning af benene, hoften og ryggen.
  • 30 minutter med hurtig gang på fladt underlag.
  • 30 minutter med core stabilitetstræning (stræk efterfulgt af syv øvelser).
  • En kombination af gruppe 2 og 3, hvor begge protokoller blev udført varende i 60 minutter.

Resultatet viste efter 12 uger, at der ikke var nogen forskel på grupperne, men at der var en forbedring i dem alle sammen.
Konklusionen var, at det er lige så godt som at lave core stabilitetstræning (42).


Gradvis øgning af aktivitet

Derudover så man i et studie fra 2012, at der ikke var nogen forskel på om man lavede coretræning eller gradvist øgede mængden af aktivitet, på smerter eller funktionsniveau ved folk med lændesmerter der har varet længere end 3 måneder.

Ved gradvist at øge aktiviteten tog man den aktivitet, som forsøgspersonerne var mest begrænset i og eksponerede dem gradvist til aktiviteten (43).

Det fortæller os at det ser ud til, at træning og bevægelse har en positiv effekt på længerevarende rygsmerter. Ydermere fortæller det, at det måske ikke er så vigtig om vi træner en helt specifik muskel eller position, så længe vi bare bruger ryggen.


Prioritér aktivitet, som er meningsfuld for dig

Dette kan ske gennem både gang, sport, gradvis øgning af aktivitetsniveau, styrketræning, coretræning osv. Så længe vi får ryggen i gang og begynder at bruge den, ser det ud til at have en positiv effekt.

En forskergruppe med en engelsk forsker i spidsen, finder også i guidelines fra 2018 til behandling af kroniske rygsmerter, at træning er noget af det første man bør bruge som behandling (44).

Det er derfor vigtig, at du finder en aktivitet til din genoptræning, som er meningsfuld for dig.

Hvis det f.eks er badminton du gerne vil tilbage til, men ikke kan spille én time uden at få ondt dagen efter, så prøv at starte med 10-15 minutter og gradvist arbejd dig op i antallet af minutter.

Træning og bevægelse er essentielt
• Træning er et vigtigt værktøj til at komme lændesmerter til livs og det ser ud til, at det primære fokus skal ligge på generel træning af ryggen og dens funktion.

Guide til genoptræning og opsummering

Vær ikke bange for at bruge ryggen

Rygsmerter er altså noget vi stort set alle oplever gennem vores liv, og længerevarende rygsmerter kan være invaliderende. Det positive er, at vi ikke skal være så bange for at bruge ryggen. Selvom man har fået diagnosticeret degenerative forandringer kan man sagtens få et aktivt liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.


Kroppen heler relativt hurtigt

For langt størstedelen forbedres akutte symptomer i løbet af få uger til 3 måneder, så længe vi ikke har mistanke om livstruende sygdomme.


Generel træning og bevægelse er en god og sikker behandlingsform

Det ser ud til at træning er en god og sikker behandlingsform til at komme sine smerter til livs og til at forbedrer dit funktionsniveau. Derudover ser det ud til, at vi ikke behøver en helt specifik behandling for vores rygsmerter, men at generel træning og bevægelse af ryggen virker lige så godt.


Det betyder, at du faktisk selv kan gøre rigtig meget for dine smerter og ikke behøver at være afhængig af en behandler.

 


Start din behandling med viden

I Smertefribevægelse arbejder vi ud fra, at smerter har flere bidragydere, hvilket betyder at forskellige livsstilsfaktorer kan spille ind på de smerter du oplever. Er du nysgerrig på dette, anbefaler vi dig at læse artiklen Hvad er smerte?. Her i denne artikel vil vi dog kun komme med forslag til øvelsesprogressioner for generel træning af ryggen og det er derfor vigtigt at huske, at der er flere faktorer som spiller ind på smerterne.

Inden du giver sig i kast med at udfordre ryggen med de nedenstående øvelser som inspiration, er det vigtig at læse artiklen om Opdateret behandling, da dette vil gøre din genoptræning mere effektiv.

Derudover er det vigtig man finder et passende niveau at starte på, og derfra gradvist eksponerer sig for mere belastning og/eller volume og/eller frekvens. Vi anbefaler derfor at læse Gradvis eksponering  da dette ville kunne hjælpe din genoptræning endnu bedre på vej.


Inden du begynder din genoptræningsrejse, er det vigtig du er klar til det.
Du skal derfor kontakte lægen hvis du oplever en af nedenstående symptomer.

Du skal kontakte lægen, hvis..

• Der er mistanke om alvorlig sygdom

• Du mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion

• Har uforklarlige føleforstyrrelser i kroppen

• Du oplever meget nedsat kraft/styrke

• Mindsket følesans omkring skridtet

• Du har svært ved at gå


Du kan med fordel benytte nedenstående punkter på din “genoptræningsrejse”.

1. Planlæg og følg din fremgang

  • Udform en trænings/aktivitetsplan der gradvist øger mængden af aktivitet og/eller belastningen.
  • Følg op på din fremgang. Hver 2-4. uge kan du følge udviklingen i dit funktionsniveau.

2. Det må gerne gøre lidt ondt, når du træner

  • På en skala fra 1-10 (hvor 10 er den værst tænkelige smerte), må du gå til en 5’er.
    Smerterne skal dog være gået tilbage til udgangspunktet 24 timer efter endt træning/aktivitet.
  • Er dette ikke tilfældet har du lavet for meget i forhold til hvad du kan lige nu.
    Det kan være du har skruet for højt op for belastningen/intensiteten eller varigheden.

3. Træn efter dagsform – hold dig i gang, men acceptér dårlige dage!

  • Acceptér at alle dage ikke er lige gode, men selvom du har ondt så kan du stadig træne, du skal blot tilpasse aktiviteten. Enten skal du lave en anden aktivitet eller også skal du nedsætte intensiteten og/eller varigheden den pågældende dag.
  • Husk på, at motion is lotion!

Er du mere nysgerrig på moderne smertebehandling? Så læs mere her.
Kunne du tænke dig en gratis og uforpligtende konsultation omkring dine smerter, så book en tid og besøg os i Aarhus C.

Bevægelsesøvelser

Styrkeøvelser (hoftefokuserede hingebevægelser)

 

Styrkeøvelser (benfokuserede lungebevægelser)

 

Styrkeøvelser (squat-bevægelser)

 

 

Styrkeøvelser (rotations- og sidebevægelser)

https://youtu.be/us9FBtKoH-c

Referencer

1) Lændesmerter, lumbago. Udgivet af Sundhed.dk. Internetadresse: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/symptomer/laendesmerter-lumbago/ – Besøgt d. 16.10.2019 (Internet)

2) Urits, I., Burshtein, A., Sharma, M., Testa, L., Gold, P. A., Orhurhu, V., … Kaye, A. D. (2019). Low Back Pain, a Comprehensive Review: Pathophysiology, Diagnosis, and Treatment. Current Pain and Headache Reports, 23(3).

3) Vlaeyen, J. W. S., Maher, C. G., Wiech, K., Van Zundert, J., Meloto, C. B., Diatchenko, L., … Linton, S. J. (2018). Low back pain. Nature Reviews Disease Primers, 4(1).

4) Vroomen, Patrick m.fl.: Predicting the outcome of sciatica at short-term follow-up. I: British Journal of General Practice, 2002, s. 119-123 (Artikel)

5) Pengel, Liset H M: Acute low back pain: systematic review of its prognosis. I: BMJ, 2003, s. 1-5 (Artikel)

6) Menezes Costa, L. d. C., Maher, C. G., Hancock, M. J., McAuley, J. H., Herbert, R. D., & Costa, L. O. P. (2012). The prognosis of acute and persistent low-back pain: a meta-analysis. Canadian Medical Association Journal, 184(11), E613–E624.

7) Itz, C. J., Geurts, J. W., van Kleef, M., & Nelemans, P. (2012). Clinical course of non-specific low back pain: A systematic review of prospective cohort studies set in primary care. European Journal of Pain, 17(1), 5–15.

8) Altun, I., & Yüksel, K. Z. (2017). Lumbar herniated disc: spontaneous regression. The Korean Journal of Pain, 30(1), 44

9) Vagaska, Eva m.fl.: Do lumbar magnetic resonance imaging changes predict neuropathic pain in patients with chronic non-specific low back pain?. I: Medicine, 2019, s. 1-9 (Artikel)
10) Brinjikji, W., Luetmer, P. H., Comstock, B., Bresnahan, B. W., Chen, L. E., Deyo, R. A., … Jarvik, J. G. (2014). Systematic Literature Review of Imaging Features of Spinal Degeneration in Asymptomatic Populations. American Journal of Neuroradiology, 36(4), 811–816.

11) Tonosu, J., Oka, H., Higashikawa, A., Okazaki, H., Tanaka, S., & Matsudaira, K. (2017). The associations between magnetic resonance imaging findings and low back pain: A 10-year longitudinal analysis. PLOS ONE, 12(11), e0188057.

12) Pinheiro, M. B., Ferreira, M. L., Refshauge, K., Ordoñana, J. R., Machado, G. C., Prado, L. R., … Ferreira, P. H. (2015). Symptoms of Depression and Risk of New Episodes of Low Back Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis. Arthritis Care & Research, 67(11), 1591–1603. doi:10.1002/acr.22619

13) Feldman, D. E., Rossignol, M., Shrier, I., & Abenhaim, L. (1999). Smoking. Spine, 24(23), 2492

14) Ramond, A., Bouton, C., Richard, I., Roquelaure, Y., Baufreton, C., Legrand, E., & Huez, J.-F. (2010). Psychosocial risk factors for chronic low back pain in primary care–a systematic review. Family Practice, 28(1), 12–21.

15) Ramond-Roquin, A., Bouton, C., Gobin-Tempereau, A.-S., Airagnes, G., Richard, I., Roquelaure, Y., & Huez, J.-F. (2014). Interventions focusing on psychosocial risk factors for patients with non-chronic low back pain in primary care–a systematic review. Family Practice, 31(4), 379–388.

16) Alhowimel, A., AlOtaibi, M., Radford, K., & Coulson, N. (2018). Psychosocial factors associated with change in pain and disability outcomes in chronic low back pain patients treated by physiotherapist: A systematic review. SAGE Open Medicine, 6, 205031211875738.

17) O’Sullivan, P. B., Caneiro, J. P., O’Keeffe, M., Smith, A., Dankaerts, W., Fersum, K., & O’Sullivan, K. (2018). Cognitive Functional Therapy: An Integrated Behavioral Approach for the Targeted Management of Disabling Low Back Pain. Physical Therapy, 98(5), 408–423.

18) Vibe Fersum, K., O’Sullivan, P., Skouen, J. S., Smith, A., & Kvåle, A. (2012). Efficacy of classification-based cognitive functional therapy in patients with non-specific chronic low back pain: A randomized controlled trial. European Journal of Pain, 17(6), 916–928.
19) Gouin, J.-P., & Kiecolt-Glaser, J. K. (2011). The Impact of Psychological Stress on Wound Healing: Methods and Mechanisms. Immunology and Allergy Clinics of North America, 31(1), 81–93.
20) Nilsen, K. B., Westgaard, R. H., Stovner, L. J., Helde, G., Rø, M., & Sand, T. H. (2006). Pain induced by low-grade stress in patients with fibromyalgia and chronic shoulder/neck pain, relation to surface electromyography. European Journal of Pain, 10(7), 615–615.
21) Schrimpf, M., Liegl, G., Boeckle, M., Leitner, A., Geisler, P., & Pieh, C. (2015). The effect of sleep deprivation on pain perception in healthy subjects: a meta-analysis. Sleep Medicine, 16(11), 1313–1320.

22) Afolalu, E. F., Ramlee, F., & Tang, N. K. Y. (2017). Effects of sleep changes on pain-related health outcomes in the general population: A systematic review of longitudinal studies with exploratory meta-analysis. Sleep Medicine Reviews, 39, 82–97.

23) Bjørklund, G., Aaseth, J., Doşa, M. D., Pivina, L., Dadar, M., Pen, J. J., & Chirumbolo, S. (2019). Has human diet a role in reducing nociception related to inflammation and chronic pain? Nutrition.

24) Geuter, S., & Buchel, C. (2013). Facilitation of Pain in the Human Spinal Cord by Nocebo Treatment. Journal of Neuroscience, 33(34), 13784–13790. doi:10.1523/jneurosci.2191-13.2013

25) Atlas, L. Y., & Wager, T. D. (2012). How expectations shape pain. Neuroscience Letters, 520(2), 140–148.

26) Bayer, T. L., Baer, P. E., & Early, C. (1991). Situational and psychophysiological factors in psychologically induced pain. Pain, 44(1), 45–50.

27) Nourbakhsh MR, Moussavi SJ, Salavati M. Effects of lifestyle and work-related physical activity on the degree of lumbar lordosis and chronic low back pain in a Middle East population. J Spinal Disord. 2001;14(4):283–292.

28) Hansson T, Bigos S, Beecher P, Wortley M. The lumbar lordosis in acute and chronic low-back pain. Spine (Phila Pa 1976). 1985;10(2):154–155.

29) Pope MH, Bevins T, Wilder DG, Frymoyer JW. The relationship between anthropometric, postural, muscular, and mobility characteristics of males ages 18-55. Spine (Phila Pa 1976). 1985;10(7):644–648.

30) Tüzün C, Yorulmaz I, Cindaş A, Vatan S. Low back pain and posture. Clin Rheumatol. 1999;18(4):308–312.

31) Chaléat-Valayer E, Mac-Thiong JM, Paquet J, Berthonnaud E, Siani F, Roussouly P. Sagittal spino-pelvic alignment in chronic low back pain. Eur Spine J. 2011;20 Suppl 5(Suppl 5):634–640

32) Wang XD, Ma L, Wang DH, Yan JT. Relationships among the lumbar lordosis index, sacral horizontal angle, and chronic low back pain in the elderly aged 60-69 years: A cross-sectional study. J Back Musculoskelet Rehabil. 2020;33(1):29–33.
33) . Liu H., Li S., Zheng Z., Wang J., Wang H., and Li X.: Pelvic retroversion is the key protective mechanism of L4-5 degenerative spondylolisthesis. Eur Spine J 2015; 24: pp. 1204-1211

34) Laird RA, Gilbert J, Kent P, Keating JL. Comparing lumbo-pelvic kinematics in people with and without back pain: a systematic review and meta-analysis. BMC Musculoskelet Disord. 2014;15:229.

35) Christensen ST, Hartvigsen J. Spinal curves and health: a systematic critical review of the epidemiological literature dealing with associations between sagittal spinal curves and health. J Manipulative Physiol Ther. 2008;31(9):690–714.

36) Chun SW, Lim CY, Kim K, Hwang J, Chung SG. The relationships between low back pain and lumbar lordosis: a systematic review and meta-analysis. Spine J. 2017;17(8):1180–1191.

37) Ko KJ, Ha GC, Yook YS, Kang SJ. Effects of 12-week lumbar stabilization exercise and sling exercise on lumbosacral region angle, lumbar muscle strength, and pain scale of patients with chronic low back pain. J Phys Ther Sci. 2018;30(1):18–22.
38) Battié, M. C., Videman, T., Kaprio, J., Gibbons, L. E., Gill, K., Manninen, H., … Peltonen, L. (2009). The Twin Spine Study: Contributions to a changing view of disc degeneration†. The Spine Journal, 9(1), 47–59.
39) Systematic review: occupational physical activity and low back pain. – Kwon et al. 2011
40) Effect of training and lifting equipment for preventing back pain in lifting and handling: systematic review. – Martimo 2008
41) Saragiotto, B. T., Maher, C. G., Yamato, T. P., Costa, L. O., Menezes Costa, L. C., Ostelo, R. W., & Macedo, L. G. (2016). Motor control exercise for chronic non-specific low-back pain. Cochrane Database of Systematic

42) Suh, J. H., Kim, H., Jung, G. P., Ko, J. Y., & Ryu, J. S. (2019). The effect of lumbar stabilization and walking exercises on chronic low back pain. Medicine, 98(26), e16173.

43) Macedo, L. G., Latimer, J., Maher, C. G., Hodges, P. W., McAuley, J. H., Nicholas, M. K., … Stafford, R. (2012). Effect of Motor Control Exercises Versus Graded Activity in Patients With Chronic Nonspecific Low Back Pain: A Randomized Controlled Trial. Physical Therapy, 92(3), 363–377.
44) Foster, N. E., Anema, J. R., Cherkin, D., Chou, R., Cohen, S. P., Gross, D. P., … Woolf, A. (2018). Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. The Lancet, 391(10137), 2368–2383.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *