- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
myter | viden | operation | genoptræning
Slidgigt i hoften er en tilstand, hvor brusken mellem hofteleddets to knogler over tid bliver mindre. Umiddelbart tyder det dog på, at slidgigt i hoften, på trods af navnet, ikke har noget med slitage at gøre. Ny forskning viser nemlig, at inaktive personer har næsten lige så stor risiko for at udvikle slidgigt i hoften som elite-løbere, mens motionister har mindst sandsynlighed for slidgigt i hoften.
Tilstanden er generelt tiltagende med alderen, men ikke alle får smerter selvom de har slidgigt i hoften på en scanning. Generelt er der stor uoverensstemmelse mellem scanningsfund og smerter ved slidgigt i hoften, hvilket tyder på at, der er mange forskellige faktorer, der påvirker tilstanden. Som mange andre smertetilstande bør slidgigt i hoften derfor tilgås ud fra en biopsykosocial tilgang.
Det ser ud til, at resultaterne ved operation (udskiftning af hoften) kan være meget varierende. Træning, opdatering af din smerteforståelse og fokus på din livsstil er derimod bredt anerkendt for at være førstevalgene, når det kommer til behandling af slidgigt i hoften.
Hvis du har fået konstateret slidgigt i hoften, går du måske og bekymrer dig om:
Måske du endda er en smule skræmt af udtrykket ”slidgigt”, da det hurtigt kan komme til at lyde farligt.
Slidgigt i hoften er faktisk også et dårligt navn for den tilstand, som mange sundhedsfaglige i stedet kalder for hofteartrose. Tidligere troede man, at jo flere smerter man havde, jo mere slid måtte der være i hoften.
Det har tværtimod vist sig, i langt de fleste tilfælde, at dem med flest smerter faktisk har mindst slid på hoften. Og modsat lever dem med mest slid på hoften faktisk i bedste velgående helt uden smerter (1).
Er det ikke spændende?
Der er selvfølgelig undtagelser, men uanset hvad bør det give dig, der har fået konstateret slidgigt i hoften, håb!
Det betyder nemlig, at du ikke behøver at fjerne slidgigten, for at få det bedre.
Det og meget mere kan du blive langt klogere på ved at læse denne artikel. Du vil blandt andet finde ud af:
Hvilke tanker går igennem dit hoved, når du hører ordet ”slidgigt”?
Tænker du på et ødelagt og nedslidt hofteled? Måske ét hvor knoglerne gnider mod hinanden?
Det vil de fleste nok. Og det er heller ikke så mærkeligt, for det hedder jo trods alt SLIDgigt.
Kort fortalt refererer slidgigt til, at brusken, der sidder imellem hofteleddets to knogler – lårbensknoglen og hoftesbensknoglen, over tid bliver mindre.
Det gør, at ledrummet indsnævres, og hoften kan føles stiv. Nogle vil få ondt i hoften, typisk foran i lysken og på låret, men smerterne kan også stråle ned mod knæet. Symptomerne er oftest værst om morgenen eller efter at have siddet stille, men bliver typisk bedre ved bevægelse og let aktivitet (2).
Men kan det virkelig passe, at vi selv nedslider vores hofteled igennem livet?
Nej, det er i virkeligheden mere komplekst end som så..
Umiddelbart tyder det på, at slidgigt i hoften, på trods af navnet, ikke har noget med slitage at gøre.
Ny forskning har blandt andet vist, at inaktive personer har næsten lige så stor risiko for at udvikle slidgigt i hoften som elite-løbere. Til gengæld har motionsløbere mindst sandsynlighed for slidgigt i hoften (3).
Det understreger, at betegnelsen “slidgigt” ikke er optimal at bruge, da personer som ”slider” mindre på leddene også får det.
Fremover i denne artikel vil vi derfor også i stedet udelukkende bruge den sundhedsfaglige betegnelse, hofteartrose.
Men hvis ikke slid er årsagen til hofteartrose, hvad skyldes det så?
Godt spørgsmål!
Det er sandsynligt, at hofteartrose blandt andet er en helt almindelig og naturlig aldersrelateret proces. Få begynder så småt at se tegn på artrose i hoften efter 40-års alderen, og derfra er der nemlig en tydelig tendens til, at flere og flere får det med alderen (4, 5, 6).
Det svarer lidt til, at som vi bliver ældre og får grå hår og rynker, så får vi også ”grå hår og rynker” på indersiden.
Blot fordi at vi alle ældes, betyder det dog ikke, at vi alle også uundgåeligt vil få smerter i hoften på grund af artrose.
Mens mange med årene viser tegn på artrose i hoften, så er det overraskende nok kun få, der rent faktisk får symptomer på det.
Gennemsnitligt har 15-28% af voksne nemlig tegn på hofteartrose, når de bliver scannet, men det kun er mellem 4-10%, som rent faktisk får symptomer på det (4, 7, 8).
Og det er som pointeret ikke nødvendigvis dem med mest artrose, der har mest ondt i hoften, og omvendt.
I et studie fra 2015, hvor man scannede 946 personer, fandt man, at blandt dem med hoftesmerter havde kun 15,6% hofteartrose, og modsat havde kun 20,7% af dem med artrose ondt i hoften (1).
Hvordan kan det være, at der er så stor uoverensstemmelse mellem scanningsfund og symptomer?
For at forstå det, kan du forestille dig et bål.
Forestil dig, at du er taget på udflugt i naturen sammen med familien. Solen er på vej ned, og I har samlet brænde til et bål. For at starte bålet kræver det, at det antændes med en gnist. Det lyder banalt, men brænde i sig selv er altså ikke et bål.
På samme måde kan vi forstå hofteartrose (9). Artroseforandringer på en scanning er ikke nok til at få smerter, ligesom brænde i sig selv ikke er nok til et bål. Det kræver en gnist.
I tilfældet med hofteartrose kan gnisten, der fører til smerter, være mange ting. For nogle kan det være for meget fysisk belastning, hvor det for andre kan være for lidt fysisk belastning, som det f.eks. var tilfældet i studiet med elite-løberne kontra og de inaktive (3).
Der kan dog også være mange andre faktorer, såsom stress, frygt for bevægelse, dårligt arbejdsmiljø, og mange andre ting.
Smerter er nemlig multifaktorielle og kan påvirkes af mange forskellige biopsykosociale faktorer – det gælder også smerter ved hofteartrose (10).
Alt det kan du også læse meget mere om i vores artikel ’Hvad er smerte?’.
Samlet set betyder det, at når der er mange faktorer, der kan forårsage smerter, så er der heldigvis lige så mange faktorer, vi kan skrue på, for at reducere dem.
Det vil altså sige, at du f.eks. ikke behøver få ”fjernet” artrosen ved en operation for at få det bedre. Der er i stedet mange andre ting, du kan gøre.
Umiddelbart kan det være nærliggende at tænke, at har du hofteartrose, så skal du have din hofte udskiftet, så du får et kunstigt hofteled.
Operationen for at få en kunstig hofte (en hofteprotese) kaldes også for en total hoftealloplastik, og er stort set den eneste operation, der i dag tilbydes ved hofteartrose (11).
Den er samtidigt dog også kun tiltænkt dem, der lider af de sværeste grader af artrose (12).
Men selvom det umiddelbart ser ud til, at være en fin tilfredshed blandt dem, der får lavet et kunstigt hofteled (13), så er det langt fra en magisk kur og resultaterne kan se ud til at være meget svingende.
Studier peger på, at op til 27% af dem, der får lavet en kunstig hofte, fortsat klager over smerter og begrænsninger i hverdagen 1 år efter selv en veludført operation (14, 15).
Og i et andet nyere, større studie fra 2022 rapporterede endda hele 50% stadig at have længerevarende smerter af varierende grad efter operationen (16).
Det er samtidigt også påfaldende, at selve operationen, hvor man udskifter hofteleddet, rent faktisk aldrig er blevet undersøgt i et ordentligt, kontrolleret studie (17).
Derfor er det endda heller ikke muligt at sige, om i de tilfælde hvor det sker, at man oplever bedring efter at have fået en kunstig hofte, om det nu egentlig er fordi operationen virker, eller om det blot skyldes andre omkringliggende faktorer, f.eks. den omfattende genoptræning, der også ofte følger med at få en kunstig hofte.
Det er derfor vores klare overbevisning at ethvert tilfælde overvejes meget, meget nøje, om en kunstig hofte overhovedet er det rigtige for dig.
Men som nævnt er der heldigvis meget andet, du kan gøre, for at opleve færre smerter, når du har hofteartrose. For på trods af at det ikke er muligt at få brusk til at vokse tilbage, så er der mange andre videnskabeligt underbyggede eksempler på, hvordan du ellers kan få det bedre.
Træning, opdatering af din smerteforståelse og fokus på din livsstil (f.eks. et vægttab, hvis du er overvægtig) er bredt anerkendt for at være førstevalgene, når det kommer til behandling af hofteartrose (10).
Træning mod hoftesmerter
Træning er faktisk én af de bedste behandlinger, vi har i dag, til at reducere smerter ved hofteartrose (18, 19, 20).
Når du træner hjælper du blandt andet med at holde dine muskler stærke og dine led bevægelige.
Derudover har træningen også mange andre generelle helbredseffekter, både fysiske og psykiske, såsom forebyggelse af mange livsstilsygdomme og en overordnet forbedring af dit velbefindende (21, 22).
Der findes dog ingen fast opskrift på, hvilken slags træning, der er den bedste. Træningen bør derfor tilpasses specifikt til dig, dine mål og ønsker samt dit udgangspunkt (23).
Uanset hvordan du træner, så kræver det dog typisk, at du bliver ved med at træne, for at fastholde en langvarig effekt.
Sidst i denne artikel finder du derfor ’9 råd til en bedre genoptræning’, hvilke kan hjælpe dig med både at komme i gang med din træning men ikke mindst at blive vedholdende med den.
Forstå din smerte
Et andet vigtigt skridt i forhold til at opnå bedring af dine smerter, når du har hofteartrose, er at lære mere om smerter generelt, hvad det betyder og måske endnu vigtigere, hvad det ikke betyder – blandt andet som du har lært i denne artikel, at dine led ikke gør ondt, fordi de er slidte.
Du kan f.eks. starte med at læse mange af vores andre artikler her på siden, herunder ’Hvad er smerte?’ og ’Derfor bør du lære om smerte’.
Er du mere til podcast, kan du i stedet lytte til episode 2 af vores podcast ’Smertesnak’ med titlen ’Sådan kan viden gøre dig smertefri.’
Sidst har vi også en videoserie, der hjælper dig med netop at ’Forstå din smerte’.
Vægttab mod hofteartrose
Hvis du er overvægtig, så ser der ud til, at det at tabe bare et par kilo kan hjælpe med dine symptomer ved hofteartrose (24).
Den typiske forståelse bag, hvorfor et vægttab hjælper, er at hvis du taber du dig, så lettes belastningen på dine led, hvilket bestemt heller ikke er forkert.
Men det ser faktisk også ud til, at vægttabet også virker af andre grunde.
Der er nemlig større og større dokumentation for, at aktive stoffer fra fedtvævet har betydning for en evt. forværring af dine smerter ved hofteartrose (25, 26). Og et vægttab vil nemlig også reducere mængden af disse aktive stoffer fra fedtvævet.
Den sammenhæng har man bl.a. fundet ud af, fordi et vægttab også har positiv betydning for smerter ved artrose i andre led, der ikke er vægtbærende, såsom hænder og skuldre (27).
Det bedste resultat af et vægttab opnår du gennem en kombination af fokus på træning og kost.
Kostændringer ved hofteartrose
Fødevarestyrelsens officielle kostråd er altid gode at tage udgangspunkt i – også for dig med hofteartrose. De officielle kostråd sikrer bl.a., at du får alle de nødvendige næringsstoffer.
Der er ikke evidens for, at det er nødvendigt med en særlig kost, hvor bestemte madvarer f.eks. helt udelukkes. Den begrænsede forskning, der er lavet på sammenhængen mellem kost og artrose, herunder hofteartrose, peger dog i retning af, at en kost med meget kød, forarbejdet kød og mange sukkerholdige mad- og drikkevarer muligvis kan forværre dine smerter (27).
På samme tid ser det ud til, at en kost med masser af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkorn kan forbedre dine symptomerne (27). Dette stemmer faktisk også overens med hvad de officielle kostråd anbefaler.
Alt det kan du også læse meget mere om i vores artikel ’Spis dig fra dine smerter?’
Har du fået konstateret hofteartrose, er der derfor meget, du selv kan gøre. Vi håber, at det giver dig håb på bedring i fremtiden.
Nedenfor finder du de ’9 råd til en bedre genoptræning’, der kan blive dit første skridt i retning mod færre smerter.
Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.
Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.
1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.
Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.
2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.
Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.
Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.
3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.
Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.
Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.
4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:
Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.
Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.
Fremgang kan være flere ting, fx:
I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.
5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”
Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.
6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.
7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile.
Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter. I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.
For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.
8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.
I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.
Referencer
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
