Søg
Close this search box.

Spinalstenose i lænden

sådan behandler du det selv

Morten Kusk - Spinalstenose i lænden: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse

Morten Kusk

Cand.san.msk. Fysioterapi
Behandler ved Smertefribevægelse

ULTRA KORT

Spinalstenose er en tilstand, som er kendetegnet ved forandringer i ryggens strukturer, som kan føre til en forsnævring eller tryk på rygmarv og nerver.

Symptomerne kan være lænderygsmerter, føleforstyrrelser, nedsat muskelkraft og smerter i balle og/eller ben. Symptomerne forværres ofte ved gang eller ved at stå stille i længere tid og mindskes typisk ved foroverbøjning eller i en siddende stilling.

Der ses dårlig sammenhæng mellem spinalstenose på scanningsbilleder og de symptomer, man kan opleve i virkeligheden. Derfor må de anatomiske forandringer ses som faktorer, der kan bidrage til symptomerne og ikke som den eneste årsag.

Denne artikel vil give dig en større forståelse for, hvad spinalstenose er, hvad dine symptomer kan skyldes, hvordan din fremtid ser ud, hvilke behandlingsmuligheder du har, samt hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Spinalstenose er mere end bare anatomi

“Spinalstenose” eller “stenose” blev først beskrevet i 1954 og har i lang tid været en tilstand, man udelukkende har forbundet med anatomiske forandringer i ryggen (1).

Men lad os starte med at slå det fast: 

Symptomer på spinalstenose skyldes ikke nødvendigvis anatomiske forandringer omkring ryggen og rygsøjlen.

Dette skyldes, at der ses en ringe sammenhæng mellem fund på scanningsbilleder og de symptomer, som personen oplever (1–4). Spinalstenose er altså en mere kompleks størrelse end hvad man tidligere har troet, og vi skal gøre vores bedste for at forklare hvorfor. 

Når du har læst denne artikel, vil du have en bedre forståelse for; 

  • Hvad spinalstenose er 
  • Hvad dine symptomer kan skyldes
  • Hvordan din fremtid ser ud 
  • Hvilke behandlingsmuligheder du har 
  • Hvad du selv kan gøre for at få det bedre

Symptomer på spinalstenose skyldes ikke nødvendigvis anatomiske forandringer omkring ryggen og rygsøjlen.

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose er en normal tilstand, som indebærer forandringer i ryggens anatomi, og kan medvirke til, at du oplever smerte og nedsat funktionsniveau (1,2,5).

Det anslås, at mellem 9-11% af den voksne befolkning, samt op til 47% af personer over 60 år har symptomer på spinalstenose (1,2).

Efterhånden som vi ældes, sker der forandringer i ryggens anatomi. 

På samme måde som du får grå hår og rynker på ydersiden, forandrer du dig også på indersiden, og dette behøver ikke nødvendigvis at give smerter. 

Disse forandringer kan bl.a. være ændringer i udseendet på diskus, knogler og muskler. Derudover kan ledbåndet, som løber op langs rygmarvskanalen, udvide sig (1,2,5).

Resultatet af den slags forandringer, kan være en forsnævring af rygmarvskanalen, som kan føre til nedsat blodforsyning i området og tryk på rygmarven og nerver (1,2,5).

spinalstenose jensen 2021 - Spinalstenose i lænden: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Figur 1: På billede A og B ses en rygsøjle med gode pladsforhold. På billede C og D ses en rygsøjle med nedsatte pladsforhold grundet forandringer i ryggens anatomi.

Der kan være nedsatte pladsforhold forskellige steder omkring rygsøjlen. Du kan derfor enten blive diagnosticeret med foraminal stenose, lateral stenose (reces stenose) eller centralstenose (se figur 1)(1,2,5)

I teorien vil de forskellige typer stenose give forskellige symptomer. I praksis kan det dog være svært at adskille disse sub-typer af stenose, da der ofte ses kombinationer af de forskellige typer hos personer med symptomer på spinalstenose (2)

Det betyder altså, at du i mindre grad bør fokusere på hvilken type stenose du har og i højere grad bør fokusere på, hvordan du kan lindre dine symptomer.

Du bør fokusere på, hvordan du kan lindre dine symptomer, fremfor hvilken type stenose du har.

Symptomer på spinalstenose

Symptomer på spinalstenose kan være:

  • Smerter i balle og/eller ben
  • Føleforstyrrelser (dvs. prikkende, stikkende eller sovende fornemmelse)
  • Nedsat muskelkraft 
  • Lænderygsmerter
  • Forværring ved gang og stillestående
  • Lindring ved foroverbøjning og ved at sidde ned

 

Andre symptomer på spinalstenose kan være nedsat gangdistance, ofte grundet smerter. En bredstående gang er karakteristisk for personer med spinalstenose, da dette for nogle kan virke lindrende.

Symptomerne forværres ofte ved gang eller ved at stå stille i længere tid og mindskes typisk ved foroverbøjning eller ved at sidde ned (2,6). Dette kan bl.a. skyldes, at der skabes mere plads omkring rygmarv og nerver, når man bøjer sig forover.

Diagnosticering af spinalstenose kan være vanskeligt, da symptomerne ofte overlapper med andre tilstande, som kan give smerter i lænderyg og ben.

Tilstanden giver symptomer som går ind under paraply-betegnelsen “iskiassmerter”. Hvis du vil vide mere om iskiassmerter og hvilke tilstande der kan forårsage dette, så læs vores artikel Iskiassmerter: Sådan behandler du dem selv.

Hvordan diagnosticeres spinalstenose?

Diagnosen stilles ofte på baggrund af en grundig samtale, hvor behandleren får indsigt i din historie, og hvordan det påvirker dig i din hverdag. Derudover er der en række test som kan blive udført for at understøtte samtalen. 

I de fleste tilfælde er der altså ikke behov for at videresende til en scanning, for at stille diagnosen (2)

Den bedste test er faktisk en række spørgsmål som afdækker symptomerne. Disse symptomer er baseret på enighed blandt eksperter på området og ved at afdække disse, kan din behandler være 80% sikker på diagnosen (1).

De 7 symptomer som giver mistanke om spinalstenose er: 

  • Ben- eller ballesmerter ved gang
  • Foroverbøjning lindrer symptomerne
  • Lindring ved brug af indkøbsvogn eller cykel
  • Føle- eller balanceforstyrrelser ved gang
  • Normal og symmetrisk fodpuls
  • Nedsat kraft i ben
  • Lænderygsmerter 
 

En MR-scanning kan stille en klinisk diagnose på spinalstenose, hvilket betyder, at den kan påvise, om der ses forandringer i ryggens anatomi eller ej. Det ser ud til, at der er dårlig sammenhæng mellem dét som scanningen viser og de symptomer, som du kan opleve (3,4).

Det betyder, at du sandsynligvis ikke behøver at være så bekymret for hvad din scanning eller dine test fortæller, men mere om dette i afsnittet om scanninger og spinalstenose.  

Fremtidsudsigterne ved spinalstenose

Hvis du har spinalstenose, er din prognose som udgangspunkt god. Spinalstenose er en tilstand, hvor forandringerne i ryggen gradvist vil udvikle sig over tid, men det behøver ikke føre til at symptomerne bliver værre (2,5). Derudover vil personer med spinalstenose sjældent opleve hurtigt tiltagende forværring/opblusning af symptomer (7)

Omkring 33-50% med milde til moderate symptomer opnår bedring over tid i form af nedsat smerte og øget gangdistance (2,7)

Ved at følge en gruppe på 146 personer med spinalstenose over en årrække kunne man følge udviklingen af symptomerne over tid (7)

Her så man efter ca. 3 år at 55% var uændrede, 32% oplevede forbedring og kun 13% oplevede forværring i deres bensmerter.

For deltagernes rygsmerter oplevede 54% ingen ændring, 36% oplevede forbedring og kun 10% oplevede forværring. 

Deltagernes gangdistance var ligeså, hvor 49% ikke oplevede ændring, 29% oplevede bedring og 22% oplevede forværring. 

Hvis du sidder med en følelse af, at disse tal ikke virker specielt opløftende, så frygt ej!

Disse tal er fra personer, som ikke har fået behandling eller træning.

Det ser nemlig ud til, at du ved at træne og være fysisk aktiv kan få færre smerter, øge dit funktionsniveau og dermed forbedre din prognose markant (8).

Mere om dette i afsnittet om “behandling af spinalstenose”.

back pain wessberg - Spinalstenose i lænden: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
wessberg bensmerter - Spinalstenose i lænden: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
wessberg walking - Spinalstenose i lænden: Sådan behandler du det selv - Smertefribevægelse
Tabellerne viser hvor mange % af deltagerne som oplevede forbedring, forværring og ingen ændring.

Det ser heller ikke ud til, at et scanningsbillede kan forudsige udviklingen i symptomerne over tid (7).

Om du på scanningen har en høj grad af spinalstenose eller en mild-moderat spinalstenose, ser det ikke ud til at have indflydelse på hverken bensmerter, rygsmerter eller gangdistancens udvikling over tid (7).

For dig med spinalstenose er det positivt, da det tyder på, at du i mindre grad skal forholde dig til hvad din scanning viser og mere forholde dig til dine symptomer og hvordan du kan lindre dem i praksis. 

Selvom forandringerne i ryggen tiltager, behøver det ikke føre til at smerterne forværres.

Scanning ved spinalstenose

Hvis du har smerter i lænden med eller uden udstråling til baller og ben, så anbefales en scanning som udgangspunkt ikke (2,9)

Dette skyldes, at der er en dårlig sammenhæng mellem scanningsbilledet og de symptomer, du kan opleve (2–4,10).

Selvom man finder forandringer på scanningen, kan man altså ikke vide med sikkerhed, at smerterne udelukkende skyldes disse forandringer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men lad os prøve at forklare.

I et studie blev 67 smertefrie personer MR-scannet.

Her fandt man, at 20% af personerne under 60 år havde en diskusprolaps og én person havde spinalstenose. I gruppen som var over 60 år, havde 36% en diskusprolaps og 21% havde spinalstenose (3).

1 ud af 5 personer over 60 år kunne altså diagnosticeres med en klinisk spinalstenose, som ikke stemte overens med personernes symptomer i praksis, da ingen af deltagerne jo havde smerter!

I et andet studie MR-scannede man 126 personer:

50 personer havde spinalstenose.
44 personer havde rygsmerter uden spinalstenose.
32 personer havde hverken smerter eller spinalstenose. 

En gruppe radiologer undersøgte scanningsbillederne og en gruppe behandlere undersøgte personerne fysisk gennem samtaler og tests.

Hvad viste resultaterne? De viste, at der ikke var overensstemmelse mellem fundene på scanningsbillederne og deltagernes symptomer i virkeligheden (4)

Det vil altså sige, at det er muligt at have spinalstenose på en scanning uden at det giver symptomer i virkeligheden. Modsat kan du også have et scanningsbillede, som ikke viser spinalstenose, men have symptomer på det i virkeligheden. 

Er en scanning så altid en dårlig idé? 

Nej, selvfølgelig ikke. Der er flere tilfælde hvor en scanning kan give god mening. 

Du bør sammen med din læge overveje scanning, hvis du har mistanke om alvorlig sygdom, f.eks. cancer, knoglebrud, har problemer med vandladning eller oplever tiltagende kraftig funktionsnedsættelse, som ikke bedres ved træning over en periode på flere måneder (2,5,7,9).

Alt i alt tyder det dog på, at langt de fleste ikke har behov for en scanning.

Behandling af spinalstenose

Der er undersøgt flere forskellige behandlingsformer til spinalstenose. Til trods for at ingen enkeltstående behandling virker for alle, så ser det ud til at nogle behandlingsformer alligevel er bedre end andre.

Træning, fysisk aktivitet, råd og vejledning om adfærdsændringer samt en større forståelse for problematikken anbefales som førstevalg (2,5,11,12). Faktisk ser det ud til, at du kan opleve markante forbedringer med træning og behandling (11–13).

Behandlingen bør tilpasses til dig og bør tage udgangspunkt i dine symptomer og præferencer for behandling/genoptræning (11). Vi anbefaler at du allierer dig med en behandler, som kan tilpasse behandlingen til dig og dine behov. 

Ligesom grå hår og rynker på ydersiden, vil forandringerne i ryggen gradvist udvikle sig over tid, men behøver ikke føre til at symptomerne bliver værre (2,5,7).

Meget tyder på, at du kan opleve markante forbedringer med træning og behandling.

Træning mod spinalstenose

Træning og fysisk aktivitet bør spille en central rolle i behandlingen af spinalstenose, da træning ser ud til at kunne mindske smerter, øge gangdistancen, øge fysisk funktionsniveau samt have flere sundhedsmæssige fordele (2,8,12–15).

Superviseret træning, eksempelvis med en fysioterapeut eller behandler, kan have større effekt end hjemmetræning (2,8,12,13,16)

Personer som træner med en terapeut ser ud til at opnå større forbedringer målt på fysisk funktion og smerte sammenlignet med andre, som træner uden en terapeut (8)

Som tidligere nævnt bliver ca. 33-50% af personer med spinalstenose bedre over tid, helt uden behandling. Med træning ser det ud til at 59-81% kan opnå markante langsigtede forbedringer målt på fysisk funktion og smerter (8)

Det tyder altså på, at du ikke behøver at “fixe” din spinalstenose, for at få det bedre. Tilstanden udvikles over tid, men meget tyder på, at du selv kan gøre noget for at forbedre symptomerne, din fysiske funktion, din livskvalitet og dermed bedre dine fremtidsudsigter markant!

Hvilken type træning bør du vælge mod spinalstenose?

De studier, som undersøger træning, har primært fokuseret på styrketræning af ryg, mave og underkrop samt udstrækning, gangtræning og cykling (8,11–13,16)

Det ser ud til, at alle disse typer af træning kan have en god effekt i behandlingen af  spinalstenose. Flere typer af træning bliver ofte brugt i kombination (8,11,12,17), hvorfor man ikke kan sige, om én type træning er markant bedre end andre.

For dig med spinalstenose er det positivt, da det betyder at din genoptræning kan se ud på mange forskellige måder og kan tilpasses til dine mål og præferencer i samarbejde med en kompetent behandler.

Mange med spinalstenose er begrænsede i at gå længere distancer, hvorfor det kan give mening at benytte gangtræning som en del af genoptræningen.

Derudover vil styrketræning og bevægelighedstræning kunne bidrage til at øge bevægeligheden i ryggen samt styrke muskulaturen. 

Da mange med spinalstenose oplever lindring i foroverbøjning, kan træningen bl.a. bestå af bevægelse og øvelser til hoftebøjer og lænderyg, som kan gøre det lettere at bevæge ryggen i en foroverbøjning (8).

Nedenfor giver vi et bud på øvelser du kan lave i din genoptræning af spinalstenose. Vælg de øvelser der passer til dig og øg mængden og sværhedsgraden gradvist. Har du behov for hjælp til at behandle din spinalstenose, tilbyder vi i øvrigt en gratis og uforpligtende konsultation.

Hvad med smerter under træningen?

Når du har besluttet dig for, hvad din genoptræning skal bestå af, bør du gradvist øge distancen, intensiteten og/eller belastningen over tid. Du kan her lade dig guide af dine symptomer.

Det er helt okay at træne selvom du har smerter, så længe du er okay med de smerter du oplever under og efter træningen. Det kan du læse meget mere om i vores artikel 8 universelle principper til effektiv genoptræning.

Træning med smerter ser ikke ud til at være farligt og det behøver ikke være en barriere for at du får det bedre. Det ser faktisk ud til at det at træne lidt ind i smerterne kan være en hurtigere vej tilbage til et øget funktionsniveau (18).

Vi anbefaler, at du træner efter dine symptomer og løbende vurderer, om du er okay med dine smerter. Hvis du over tid oplever gradvist tiltagende symptomer, eller hvis du ikke er okay med de smerter du oplever, bør du justere mængden eller intensiteten af træningen.

Smerter under træning er ikke farligt - det kan være helt okay at træne med smerter.

Manuel terapi mod spinalstenose

Manuel terapi og træning anvendes ofte i kombination, hvorfor det er vanskeligt at konkludere, hvad der har størst effekt (2,11,12)

Både manuel behandling og træning ser ud til at være relativt ufarlige, hvor bivirkninger oftest indebærer kortvarig ømhed (12).

Manipulation/knæk behandling, akupunktur, ultralyd og TENS ser ikke ud til at have den store effekt hos personer med spinalstenose (10,11,19, 20)

Manuel terapi kan for nogle være behageligt og kan være en måde at opbygge tillid til kroppen og fremme bevægelse. Det er op til dig og din behandler, at finde ud af hvilken behandling, der er bedst for dig. 

Manuel terapi bør dog ikke stå alene i behandlingen af spinalstenose, da det ikke ser ud til at give langvarig effekt (12). Manuel terapi kan dog godt anvendes som ét tiltag i en behandling, som indeholder flere forskellige elementer, herunder træning og undervisning (2,11,12).

Blokader mod spinalstenose

Steroidinjektioner med binyrebarkhormon, også kendt som blokader, anvendes i nogle tilfælde mod spinalstenose. Dog ser det ikke ud til, at denne type behandling har effekt på hverken kort eller længere sigt (2,21,22)

Det ser heller ikke ud til, at en injektion med binyrebarkhormon tilføjer ekstra effekt sammenlignet med et lokalbedøvende lægemiddel i behandlingen af spinalstenose (22).

Steroidinjektioner er forbundet med en række bivirkninger og bør derfor ikke være din primære strategi i behandlingen af spinalstenose (22)

Operation for spinalstenose

Det er de færreste personer med spinalstenose, som får behov for en operation, da konservativ behandling ofte har gavnlig effekt (2,23). Det er dog muligt at blive opereret for spinalstenose, men bør først overvejes, hvis en længere periode med konservativ behandling såsom træning, information og livsstilsændring ikke har haft den ønskede effekt (2,5,23).

Operationen har til formål at skabe plads inde omkring nerverne i rygmarven, hvilket gøres ved at fjerne/mindske forskellige strukturer – dette kaldes også en dekompression (2,5,23).

En operation kan have god effekt for nogle, men det er langt fra alle, som oplever en positiv virkning. Det ser ikke ud til at der er forskel i effekten af behandlingen hos personer som træner og personer som bliver opereret for spinalstenose (23).

Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at op mod 10-24% oplever bivirkninger i forbindelse med en operation, hvorimod næsten ingen oplever bivirkninger ved konservativ behandling (2,23).

Derudover får ca. 17% af personer, som får en operation for spinalstenose, behov for en ny operation inden for 4 år (24)

Er operation så altid en dårlig idé? 

Nej, bestemt ikke. 

En operation kan være nødvendig i svære tilfælde, hvor funktionsniveauet er påvirket markant. Du bør kontakte egen læge hvis du: 

  • Har tiltagende stærke smerter, som ikke aftager over tid. 
  • Har svære føleforstyrrelser som ikke aftager over tid.
  • Har føleforstyrrelser i ridebukseområdet (inderlår og underliv)
  • Mister kontrollen over vandladning, afføring eller seksuel funktion.
  • Oplever svær kraftnedsættelse f.eks. besvær ved at gå.
  • Oplever feber eller uforklarligt vægttab.
     

Hvis du oplever nogle af disse symptomer betyder det ikke, at du skal opereres, men at videre undersøgelse bør overvejes (2,9,25).

Langt de fleste har ikke behov for en operation for spinalstenose.

Guide til genoptræning af spinalstenose

8 universelle principper
til effektiv genoptræning

Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.

Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.

1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.

Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.

2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.

Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.

Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.

3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.

Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.

Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.

4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:

  1. Er jeg okay nu?
    Kan du tolerere de smerter, som du mærker under aktiviteten? Er du nervøs for, om den øvelse eller aktivitet du laver vil kunne gøre skade på dig, med den belastning du laver den med?
  2. Er jeg okay senere?
    Kan du håndtere og tolerere de smerter, som eventuelt kan komme i timerne eller dagene efter aktiviteten?

Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.

Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.

Fremgang kan være flere ting, fx:

  • Du har færre smerter.
  • Du kan mere af det du gerne vil.
  • Dine smerter fylder mindre i dagligdagen.
  • Du kommer i bedre form.
  • Du bliver stærkere.
  • Du bliver mere tryg ved at bruge kroppen.

 

I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.

5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”

Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.

6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.

7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile. 

Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter.  I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.

For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.

8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.

I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.

Referencer

  1. Tomkins-Lane C, Melloh M, Lurie J, Smuck M, Battie M, Freeman B, m.fl. Consensus on the clinical diagnosis of lumbar spinal stenosis: Results of an International Delphi Study. Spine. 1. august 2016;41(15):1239–46.
  2. Jensen RK, Harhangi BS, Huygen F, Koes B. Lumbar spinal stenosis. BMJ. 29. juni 2021;373:n1581.
  3. Boden SD, Davis DO, Dina TS, Patronas NJ, Wiesel SW. Abnormal magnetic-resonance scans of the lumbar spine in asymptomatic subjects. A prospective investigation. J Bone Joint Surg Am. marts 1990;72(3):403–8.
  4. Haig AJ, Tong HC, Yamakawa KS, Quint DJ, Hoff JT, Chiodo A, m.fl. Spinal stenosis, back pain, or no symptoms at all? A masked study comparing radiologic and electrodiagnostic diagnoses to the clinical impression. Arch Phys Med Rehabil. juli 2006;87(7):897–903.
  5. Spinalstenose – Lægehåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 19. oktober 2022]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/rygmarv/spinalstenose/
  6. Cook CJ, Cook CE, Reiman MP, Joshi AB, Richardson W, Garcia AN. Systematic review of diagnostic accuracy of patient history, clinical findings, and physical tests in the diagnosis of lumbar spinal stenosis. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. januar 2020;29(1):93–112.
  7. Wessberg P, Frennered K. Central lumbar spinal stenosis: natural history of non-surgical patients. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. oktober 2017;26(10):2536–42.
  8. Ammendolia C, Côté P, Southerst D, Schneider M, Budgell B, Bombardier C, m.fl. Comprehensive Nonsurgical Treatment Versus Self-directed Care to Improve Walking Ability in Lumbar Spinal Stenosis: A Randomized Trial. Arch Phys Med Rehabil. 1. december 2018;99(12):2408-2419.e2.
  9. Jensen RK, Kongsted A, Kjaer P, Koes B. Diagnosis and treatment of sciatica. BMJ. 19. november 2019;367:l6273.
  10. Brinjikji W, Luetmer PH, Comstock B, Bresnahan BW, Chen LE, Deyo RA, m.fl. Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. AJNR Am J Neuroradiol. april 2015;36(4):811–6.
  11. Bussières A, Cancelliere C, Ammendolia C, Comer CM, Zoubi FA, Châtillon CE, m.fl. Non-Surgical Interventions for Lumbar Spinal Stenosis Leading To Neurogenic Claudication: A Clinical Practice Guideline. J Pain. september 2021;22(9):1015–39.
  12. Ammendolia C, Hofkirchner C, Plener J, Bussières A, Schneider MJ, Young JJ, m.fl. Non-operative treatment for lumbar spinal stenosis with neurogenic claudication: an updated systematic review. BMJ Open. 19. januar 2022;12(1):e057724.
  13. Minetama M, Kawakami M, Teraguchi M, Kagotani R, Mera Y, Sumiya T, m.fl. Supervised physical therapy vs. home exercise for patients with lumbar spinal stenosis: a randomized controlled trial. Spine J. 1. august 2019;19(8):1310–8.
  14. Makar O, Siabrenko G. INFLUENCE OF PHYSICAL ACTIVITY ON CARDIOVASCULAR SYSTEM AND PREVENTION OF CARDIOVASCULAR DISEASES (REVIEW). Georgian Med News. december 2018;(285):69–74.
  15. Borisovskaya A, Chmelik E, Karnik A. Exercise and Chronic Pain. I: Xiao J, redaktør. Physical Exercise for Human Health [Internet]. Singapore: Springer; 2020 [henvist 11. oktober 2022]. s. 233–53. (Advances in Experimental Medicine and Biology). Tilgængelig hos: https://doi.org/10.1007/978-981-15-1792-1_16
  16. Temporiti F, Ferrari S, Kieser M, Gatti R. Efficacy and characteristics of physiotherapy interventions in patients with lumbar spinal stenosis: a systematic review. Eur Spine J Off Publ Eur Spine Soc Eur Spinal Deform Soc Eur Sect Cerv Spine Res Soc. juni 2022;31(6):1370–90.
  17. Jacobi S, Beynon A, Dombrowski SU, Wedderkopp N, Witherspoon R, Hébert JJ. Effectiveness of Conservative Nonpharmacologic Therapies for Pain, Disability, Physical Capacity, and Physical Activity Behavior in Patients With Degenerative Lumbar Spinal Stenosis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Arch Phys Med Rehabil. november 2021;102(11):2247-2260.e7.
  18. Smith BE, Hendrick P, Smith TO, Bateman M, Moffatt F, Rathleff MS, m.fl. Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med. 1. december 2017;51(23):1679–87.
  19. Passmore SR, Johnson MG, Aloraini SM, Cooper S, Aziz M, Glazebrook CM. Impact of Spinal Manipulation on Lower Extremity Motor Control in Lumbar Spinal Stenosis Patients: A Small-Scale Assessor-Blind Randomized Clinical Trial. J Manipulative Physiol Ther. januar 2019;42(1):23–33.
  20. Kim KH, Kim TH, Lee BR, Kim JK, Son DW, Lee SW, m.fl. Acupuncture for lumbar spinal stenosis: a systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med. oktober 2013;21(5):535–56.
  21. Liu K, Liu P, Liu R, Wu X, Cai M. Steroid for epidural injection in spinal stenosis: a systematic review and meta-analysis. Drug Des Devel Ther. 2015;9:707–16.
  22. Friedly JL, Comstock BA, Turner JA, Heagerty PJ, Deyo RA, Sullivan SD, m.fl. A randomized trial of epidural glucocorticoid injections for spinal stenosis. N Engl J Med. 3. juli 2014;371(1):11–21.
  23. Zaina F, Tomkins-Lane C, Carragee E, Negrini S. Surgical versus non-surgical treatment for lumbar spinal stenosis. Cochrane Database Syst Rev. 29. januar 2016;2016(1):CD010264.
  24. Deyo RA, Martin BI, Kreuter W, Jarvik JG, Angier H, Mirza SK. Revision surgery following operations for lumbar stenosis. J Bone Joint Surg Am. 2. november 2011;93(21):1979–86.
  25. Cauda equina syndrom – Patienthåndbogen på sundhed.dk [Internet]. [henvist 7. juni 2023]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/cauda-equina-syndrom/