- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Vores behandling er baseret på årtier af anerkendt og gennemtestet forskning. Ikke personlige teorier eller behandlingsfilosofier.
Vores behandling er baseret på årtier af anerkendt og gennemtestet forskning. Ikke personlige teorier eller behandlingsfilosofier.
Vi ønsker at være så gennemsigtige som muligt. Her på siden præsenterer vi derfor et udsnit af den store mængde forskning, som ligger bag vores behandlingstilgang.
Hvad er kroniske smerter?
I WHOs ICD-11 er kroniske smerter en betegnelse for smerter, som har stået på i mere end 3 mdr. og som har en markant indflydelse på livet (WHO, ICD 11). Dette gælder fx. også hvis du har længerevarende smerter som følge af overbelastning, slidgigt, en diskusprolaps, skulderskade, meniskskade, forstuvning, osv. For nogle mennesker opstår smerter uden en forudgående skade.
Kriterierne for diagnosen er, at smerterne enten er til stede hele tiden eller tilbagevendende i perioder, og at smerterne har betydelig følelsesmæssig indvirkning. Det kan være, at smerterne har en betydelig påvirkning på din hverdag, påvirker din indsats eller trivsel på dit arbejde, din rolle i familien eller begrænser dig i aktiviteter eller bevægelser.
Ordet “kronisk”, som blot kommer af det latinske khronos (tid), kan langt hen ad vejen erstattes med “længerevarende”, hvilket er den betegnelse, som vi oftest bruger.
Vores behandlingstilgang bygger på fire grundpiller, som vi gennemgår nedenfor og henviser til relevant forskning på området. Du finder kildehenvisningerne i slutningen af hvert afsnit.
Behandling bygget på et solidt fundament af forskning
Før vi gennemgår de fire grundpiller, er vi nødt til at give lidt baggrundsviden. Vi behandler ikke ud fra personlige teorier eller behandlingsfilosofier, men ud fra anerkendt og gennemtestet videnskab og forskning. Og forståelsen og behandlingen af smerter har rykket sig enormt meget i de seneste årtier. Det gælder især længerevarende (kroniske) smerter.
Hvorfor skal vi væk fra den forældede biomedicinske behandling?
Tager du til behandler i dag, er det desværre sandsynligt at du vil blive behandlet ud fra den biomedicinske model og behandlingstilgang. Man kalder også modellen for apparatfejlsmodellen.
Den biomedicinske behandlingstilgang afspejles i diverse behandlingsformer, hvor man leder efter “fejl” i kroppen. Behandleren vil derefter forsøge at fikse disse “fejl”, og forvente at det vil føre til at smerterne forsvinder.
“Fejlene” kan fx. være:
Hvorfor holder den biomedicinske behandlingstilgang ikke?
Den slags tilgang er tillokkende for vores logik, og den giver intuitivt god mening for de fleste af os. Derfor har behandlingstilgangen været den dominerende i mange år, og er det desværre fortsat stadig på mange klinikker.
Problemet er bare, at den gang på gang har vist sig at være forkert.
Den biomedicinske behandlingstilgang er desværre gammeldags og et udtryk for en uddateret smerteforståelse.
Styrke, smidighed, bevægemønstre, osv. behøver ikke at ændre sig.
Det kan eksempelvis ses i den overvældende mængde forskning, som ikke finder nogen sammenhæng mellem smerter og kropsholdning, muskelstyrke, smidighed, bevægemønstre, muskelbalance, osv. (Cholewicki 1997, Hott 2020, Hott 2019, Shamsi 2017, Lauche 2016, Steiger 2012).
Forskningen viser også, at vi ikke behøver at ændre disse faktorer, før man kan få det bedre.
Du kan læse mange flere eksempler i vores artikler “Hvad er smerte?” | “Hvordan nervesystemets trusselsvurdering påvirker dine smerter” | “Jagten på den specifikke diagnose” | “Holdning, kropsbygning og smerter” | “Findes rigtige og forkerte bevægelser?”
Når din behandler tager rollen som en kropsmekaniker, der leder efter fejl i kroppen, er det altså udtryk for en uddateret og forældet forståelse af kroppen og smerter. Og denne tilgang har gang på gang vist sig at være ineffektiv til at behandle længerevarende smerter.
Hvis du skal tackle et problem som længerevarende smerter, giver du dig selv de bedst mulige forudsætninger ved at bruge den mest opdaterede og videnskabeligt understøttede tilgang.
.. Men biomedicinsk behandling kan have en positiv effekt på smerter. Hvorfor?
Hvis du eller nogen du kender har haft god effekt af biomedicinsk behandling, er vi bestemt ikke ude på at tage det fra dig.
Vi kan aldrig anfægte, at det har virket for dig.
Vi kan dog stille spørgsmålstegn ved virkningsmekanismerne bag effekten. Vi ved nemlig, at behandlingerne med stor sandsynlighed ikke virker fordi du bliver mere smidig, ændrer din kropsholdning, får bedre muskelbalance, osv. (Cholewicki 1997, Hott 2020, Hott 2019, Shamsi 2017, Lauche 2016, Steiger 2012).
Vi ser også ofte, at behandlingseffekten kan være kortvarig og svær at vedligeholde. Det kan føre til en situation, hvor du føler dig nødsaget til at opsøge din behandler for at blive “fikset”. Vores mål er at give dig viden, redskaber og strategier til selv at behandle og håndtere dine smerter, så du bliver selvstændig og uafhængig af behandlere.
Sådan kan kroppen blive “bedre” til at have smerter
Men hvad er så på spil? Smerte er normalt og reelt. Men når de står på i længere tid, bliver kroppen faktisk “bedre” til smerte. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, og kan resultere i at du i så fald får unødvendig smerte, som er ude af proportioner (Booth 2017, Høgh 2015, Louw 2018, Moseley 2013).
I fagsprog kaldes det sensibilisering – en øget følsomhed af nervesystemet (Høgh 2015, Louw 2018, Moseley 2013).
Vi kalder det også et overbeskyttende nervesystem. Det kendetegnes blandt andet ved at smerten opstår tidligere, oftere og/eller mere intenst end før. Et andet kendetegn er, at der er mere end fysisk påvirkning, der kan påvirke smerten. Det kan eksempelvis være bekymringer, frustration, frygt, overbevisninger, søvn og stress.
Det handler altså ikke kun om muskler, sener og slimsække, selvom de nogle gange kan være vigtige. I dag ved vi, at alt der kan påvirke os som mennesker, potentielt kan påvirke vores smerter.
På grafen nedenfor kan du se en illustration af et nervesystem, som er blevet overbeskyttende.
Hvad påvirker nervesystemets følsomhed?
I dag forstår vi smerter ud fra den biopsykosociale smertemodel, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan spille en rolle i smerterne og en fastholdelse af dem (Booth 2017, Høgh 2015, Louw 2018, Moseley 2013).
I bund og grund sammenfatter den biopsykosociale modellen krop, psykologi og den sociale kontekst du indgår i. Smerter forstås i dag som en kompleks og individuel oplevelse, der skabes af vores nervesystem, baseret på alt, der kan påvirke dig som menneske.
Den biopsykosociale model er den mest videnskabeligt anerkendte model vi har for hvordan smerter fungerer. Der er dermed rigtig mange forskellige faktorer, som kan være relevante for dine smerter, og en af vores opgaver som behandlere, er at hjælpe dig med at få et overblik over dem og behandle dem.
Forståelsen af et problem afgør løsningen
Hvorfor giver smerteundervisning mening?
Din individuelle smerteforståelse er et sammensurium af hvad du har fået at vide af sundhedsprofessionelle, venner, familie, medier, osv., sammenblandet med dine egne og andres erfaringer, kultur, overbevisninger, forventninger, bekymringer, mm. (Louw 2018, Moseley 2013).
Vægtningen og blandingen mellem de forskellige faktorer varierer fra person til person, men i dag ved vi, at adskillige faktorer kan påvirke din smerteforståelse.
Det er væsentligt at vide, fordi din forståelse former din adfærd, dine håndteringsstrategier og derigennem dine smerter (Atlas 2012, Arntz 2004, Bayer 1991, Jones 2017, Doganci 2011, Vlaeyen 2000).
Undgåelse og det at trodse smerterne, kan forværre dit problem
Lad os tage et eksempel. Hvis du har en forståelse af at din krop (eller en kropsdel) er slidt, svag, skæv, udsat, osv., er det en helt naturlig reaktion at bruge den mindre.
På den måde tænker man jo, at man undgår “slitage” eller unødigt at skade sig selv. Bruger du kroppen mindre end normalt, er det også en naturlig konsekvens at den svækkes. Når din krop svækkes kan du opleve, at du hurtigere får ondt, når du endelig bevæger dig eller er aktiv.
Og den smerte kan forstærke forestillingen om, at kroppen er slidt, svag, skæv, osv. (Moseley 2013, Louw 2018, Vlaeyen 2000).
Det vil for mange føre til en negativ spiral af mindre aktivitet, svækkelse af kroppen, mere bekymring og flere smerter.
At trodse smerten kan være kontraproduktivt
Det kan også være, at du er i den helt modsatte kategori, og hele tiden bryder igennem og ignorerer smerterne så meget, at du får store opblusninger, som tvinger dig til at være inaktiv. Det kan ende i en negativ spiral, hvor du veksler mellem at lave alt for meget og du derefter ikke at kan lave noget som helst pga. store smerter.
En måde at bryde den slags negative spiraler på, er ved at få en opdateret forståelse for smerter, øge tilliden til din egen krop, og gradvist udfordre den kropsdel, du har ondt i.
Evidensen bag Pain Neuroscience Education (PNE)
Derfor bruger vi terapiformen Pain Neuroscience Education (Louw 2018). PNE har til formål at ændre forståelse for de biologiske processer, som ligger til grund for smerte. Formålet er at gøre smerteoplevelsen mindre truende (Watson 2019) og derigennem reducere smerte og øge funktionsniveau (Moseley 2015).
De to nyeste litteraturgennemgange understøtter brugen af PNE.
Louw 2016 fandt i sit systematiske review, at PNE:
Watson 2019 fandt i sin meta-analyse at PNE reducerede:
PNE bør kombineres med anden behandling
Grundtanken bag PNE er dog, at det ikke bør stå alene, men kombineres med fx. træning (Louw 2018). Og man finder da også større behandlingseffekt, når PNE kombineres med anden behandling, som for eksempel fysisk træning og bevægelse (Louw 2018, Wood 2019, Yun 2017, Brage 2015).
Kroppen og nervesystemet tilpasser sig hele livet
Hvorfor giver træning og bevægelse mening?
Træning er en meget velundersøgt behandlingsform ved kroniske og længerevarende smerter.
Det er veletableret gennem adskillige studier, at en øgning af fysisk aktivitetsniveau gennem fx. styrketræning eller konditionstræning, både har mange helbredsmæssige fordele og positive effekter på smerter (Geneen 2017, Blickenstaff & Pearson, 2016, Booth 2017.).
Det gælder både reduktion i smerter, øgning i dit fysiske funktionsniveau såvel som dit psykiske velbefindende.
SAID-princippet
Menneskekroppen har en fantastisk evne til at tilpasse sig, og gør det gennem hele livet. Vores knogler, sener, led, muskler og endda diskusskiverne i ryggen tilpasser sig til belastning (Mueller & Maluf 2002, Belavy 2017).
Din krop tilpasser sig specifikt til de belastninger, som den udsættes for (Mueller & Maluf 2002). Det kaldes SAID-princippet, som står for specific adaptations to imposed demands.
Det er et essentielt begreb indenfor genoptræning, træning og bevægelse, som betyder, at når kroppen bliver udsat for en form for belastning, tilpasser den sig over tid, så den bedre kan modstå samme belastning i fremtiden. Med andre ord betyder det, at du bliver bedre til det, du øver.
Belastning, kapacitet og gradvis genoptræning
Kapacitet betegner din krops nuværende evne til at håndtere den belastning, som du udsætter dig for. Belastning er det, som du udsætter din krop for.
Udsætter du dig for mindre belastning end normalt, vil din kapacitet falde. Hvis du udsætter dig for meget mere belastning end du er vant til, kan det medføre en øget risiko for smerter og skade.
En tilpas belastning er opbyggende
Hvis du derimod udsætter dig for belastning i et passende omfang, vil det skabe en positiv forbedring i din krops kapacitet.
På den måde vil din krop med tiden tilpasse sig, bygge sig stærkere og mere robust, samtidig med der sker positive ændringer i din smertefysiologi. Det gør at du vil kunne mere bevægelse og aktivitet med din krop eller smerteramte kropsdel, have større tillid til den, og gradvist blive mindre og mindre begrænset af dine smerter.
Individuelt tilpasset træning og bevægelse
Derfor er det vigtigt, at vi gennem dit forløb finder flere måder at udsætte din krop for de bevægelser eller aktiviteter, som du lige nu er begrænset i (Blickenstaff & Pearson 2016.) Det skal selvfølgelig tilpasses til det niveau du er på lige nu, og er en proces som foregår over måneder.
Vi er helt klar over, at ikke alle synes om at træne. Derfor sørger vi altid for at skræddersy en behandlings- eller træningsplan til dig, som du finder mening i, og som kan passe ind i din hverdag.
Bliv bedre til at tackle smerterne, når de fylder meget
Hvorfor giver smertehåndtering mening?
Smertehåndtering handler om at lære at håndtere og leve med de smerter du har, mens de står på. Det handler om ikke at sætte livet på pause, lade smerterne styre alle dine beslutninger, og vente med at leve dit liv, til de går over.
Elementer fra kognitiv adfærdsterapi
Når det giver mening, benytter vi sommetider redskaber fra en gren af kognitiv adfærdsterapi, som hedder Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Vi bruger også elementer fra metakognitiv terapi og CB-CFT.
Ud over at smerterne kan begrænse dig i din fysiske kunnen, fører de ofte også bekymringer, frustrationer og usikkerhed med sig. Det er utrygt at have en krop eller kropsdel, som er smertefuld og som ikke “virker som den plejer”.
Disse bekymringer og frustrationer kan først og fremmest være ubehagelige, men de kan rent faktisk også udgøre en begrænsning for din fremgang. Derfor er det vigtigt at adressere den slags i et genoptræningsforløb.
Positive resultater på flere parametre
Flere studier peger på, at behandlingsformer som ACT generelt har en positiv effekt på flere parametre hos personer med længerevarende smerter, herunder smerteintensitet, livskvalitet, fysisk funktionsniveau, samt angst og depression, som desværre også ofte optræder med længerevarende smerter (Veehof 2016, Majeed 2020).
Håndtering af opblusninger
Smertehåndtering handler også om at håndtere smerterne, når de står på. Det handler også om at tackle opblusninger, som er midlertidige forværringer af smerter som kan vare i dage eller uger (Blickenstaff & Pearson, 2016). Hvordan du kan navigere i en opblusning, slippe hurtigere fri fra den, være mindre begrænset af smerterne undervejs, og opbygge redskaber og strategier til at være mere rolig og tryg, når det sker. Du kan læse vores artikel om opblusninger her.
Du kan også se vores video om 4 strategier til at håndtere dine opblusninger nedenfor.
Livsstilsfaktorer som søvn og stress kan påvirke smerter
Hvorfor giver livsstil mening?
For nogle personer kan det være givende at dykke ned i livsstilen, og undersøge om der er noget der kan give mening at arbejde med her. Det kan eksempelvis være stress eller søvn.
Stress kan påvirke dine smerter
Længerevarende stress kan være en bidragende faktor til dine smerter. Smerter i sig selv kan dog også helt naturligt give stress. Sammenhængen mellem de to kan føre til en negativ spiral, hvor de gensidigt forstærker hinanden. Den øgede mængde stress kan gøre, at du får flere smerter, og det øgede smerteniveau kan gøre, at du oplever mere stress (Vachon-Presseau 2017, Ahmad & Zakaria 2015).
Stress kan bl.a. komme fra:
Søvn kan forværre smerterne
Søvn og smerte har også dette indbyrdes forhold, hvor mangelfuld eller dårlig søvn kan påvirke dine smerter f.eks gennem nedsat smertetolerance, dårligt humør, depressive/angst-symptomer, aktivering af stress-systemet, træthed samt et øget fokus på smerterne (Gilles 2011, Bonvanie 2016, Whibley 2019, Covarrubias-Gomez 2013). Nogle kan opleve det på den måde, at jo mere ondt du har, jo værre sover du, og jo værre du sover, jo mere ondt får du, osv.
Hvis disse eller andre livsstilsfaktorer spiller en rolle for dine smerter, vil det naturligvis være et meningsfuldt behandlingsmål at arbejde med i dit behandlingsforløb.
Vores tilgang er testet og understøttet gang på gang i forskning og anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Du kan både læse anmeldelser fra mange af vores tidligere klienter og se klienthistorier ved at klikke her.
Vores spidskompetence er længerevarende smerter. Det er det, vi behandler hver eneste dag.
Vi er anerkendt af læger, specialister og smerteklinikker, som bl.a. bruger vores materiale.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
