- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Myter, misforståelser og muligheder
Cand. scient. Idrætsvidenskab
Behandler ved Smertefribevægelse
Tennisalbue er en tilstand, hvor man har ondt omkring senen på ydersiden af albuen. Man kan se ændringer i senens tykkelse og i sjældne tilfælde findes der hele eller delvise overrivninger af senen. Det kan begrænse mange i at gå på arbejde pga. smerterne.
Det rammer oftest personer mellem 35-55 år og af dem har størstedelen et arbejde, som kræver meget arbejde med hænderne.
Der findes mange forskellige behandlingsmuligheder, herunder træning, fysioterapi, forskellige typer af indsprøjtninger, akupunktur, chokbølgeterapi, operation og støtteskinner.
Operationer frarådes, medmindre det er er meget slemt tilfælde, som har stået på i mere end 6-12 måneder og hvor anden behandling ikke har haft den ønskede effekt.
På trods af de mange behandlingsmuligheder er der ingen behandling, som virker bedre end andre.
Derfor bør du vælge den behandling, som du har størst effekt af.
• Hvad er tennisalbue?
• Hvilke ændringer sker der i anatomien?
• Hvem får en tennisalbue?
• Hvad er symptomerne?
• Myter omkring diagnosen
• Hvordan diagnosticeres det?
• Hvad er fremtidsudsigten?
• Skal jeg scannes?
• Hvad kan du gøre ved det?
Træning
Steroidindsprøjtninger
Plasmaindsprøjtninger
Operation
Laser
Støtteskinner
Chokbølgeterapi
Akupunktur
Kinesiotape
• Derfor bør du vælge aktiv behandling
• 8 principper til din genoptræning
• Bevægelsesøvelser
• Referencer
Tennisalbue blev første gang nævnt i den videnskabelige litteratur i 1873, hvor den tyske Dr. Runge beskrev tilstanden som en kronisk degeneration af den sene i underarmen, der løfter håndleddet.
Det er en af de problemer, som folk oftest går til lægen med. Det påvirker oftest personer mellem 35-55 år og ca. 1-3% af befolkningen oplever det. Der er ikke forskel mellem mænd og kvinder (3,5).
Den præcise årsag til tennisalbue er ikke velkendt. Dog ses det ofte hos mennesker, som arbejder meget med hænderne som f.eks. håndværkere.
Tennisalbue er ofte en diagnose, som får folk til at holde sig fra at arbejde i op til flere uger (5).
Det danske navn, tennisalbue, er ofte misvisende, da symptomerne kan opstå af mange andre ting end bare at spille tennis. Ofte starter tilstanden som en overbelastning af musklerne i underarmen, og efterfølgende kan der forekomme kronisk inflammation i senerne, men som man i dag ved faktisk sjældent er tilfældet, hvilket kan påvirke funktionen i albuen (9).
Tilstanden kan bl.a. ses som ændringer i senernes tykkelse, hele/delvise overrivninger af senen eller knogletilvækst omkring albuen.
På trods af navnet er det faktisk kun ca. 10% af personer med tennisalbue, som spiller tennis (4).
Selvom tennisalbue rammer en bred del af befolkningen, findes der alligevel en række faktorer, som går igen hos folk med tennisalbuer. Inden for sportens verden rammes personer som har et stort krav til grebsstyrken i armen som f.eks. tennisspillere, golfspillere, badmintonspillere og baseballspillere (3).
Dog kan alle blive ramt – især hvis du pludselig begynder at lave meget mere arbejde med armene, end du tidligere har gjort.
Typisk opleves en tennisalbue som en smerte, der er centreret omkring ydersiden af albuen. Det føles ofte brændende og kan også trække både ned mod hånden eller op mod skulderen. Smerten bliver ofte forstærket af vægtbærende aktiviteter, der involverer håndleddet, som f.eks. at holde fast på nogle tunge indkøbsposer eller at vride en karklud (5,7).
Oprindeligt troede man, at tennisalbue var en tilstand, hvor der var gået inflammation i senen, men det viser sig ikke at være tilfældet.
Forskere har lavet en masse undersøgelser af senevævet, hvor de har set, at der ikke har været inflammation i senen (5,7).
Derimod tyder det på, at tennisalbue er et udtryk for en overbelastningstilstand, hvor senen er blevet brugt for meget ift. hvad den er vant til (3).
Denne opfattelse af tennisalbue som en overbelastningstilstand kan betyde, at mange desværre har fået at vide, at en tennisalbue skal have ro og ikke for meget belastning – hvilket kan være en fin strategi, men udelukkende på kort sigt.
Selvom der kan være en vis fordel ved at mindske belastningen på albuen, så skaber denne tilgang desværre et endnu større problem.
Spiralen som mange risikerer at falde i ved at følge den tilgang er, at.. (5)
Du har overbelastet senen og får derfor ondt.
Du holder albuen i ro i flere uger og måske endda måneder.
Pga. den lange periode med ro svækkes senen fordi den ikke belastes tilstrækkeligt – man kan med andre ord sige at senens kapacitet falder.
Efter noget tid føles albuen bedre og du genoptager aktivitet igen på samme niveau som tidligere.
Nu er belastningen væsentlig højere end senens kapacitet kan følge med til.
Du får ondt igen og holder igen albuen i ro i flere uger og måske måneder.
Kan du se, hvordan det kan føre til en negativ spiral som kan forstærke sig selv jo længere tid den fortsætter?
Derfor kan der i stedet være rigtig mange fordele ved gradvist at belaste en tennisalbue frem for at holde den i ro.
Jo længere dine smerter varer, desto mindre skyldes den en skade eller forandring på kroppen.
Tennisalbue kan relativt let diagnosticeres af læger og fysioterapeuter. Til undersøgelsen kigger behandleren ofte efter udtalt ømhed omkring albuen (3,5).
Det kan være svært at finde præcist det område, som er påvirket af smerter. Dette kan bl.a. skyldes, at de fire muskler som kan være involveret, deler den samme sene, der samles i én stor sene på ydersiden af albuen.
Der findes forskellige metoder til at diagnosticere en tennisalbue. De hyppigst brugte er bl.a. en test, hvor du med armen langs siden skal løfte noget ’tungt’ f.eks. en stol i strakt arm. Hvis du oplever smerter på ydersiden af albuen kan det tyde på tennisalbue. Hvis du har oplevet en begrænset grebsstyrke, kan det også være et tegn på tennisalbue (5).
Andre forskere har forsøgt at inddele graden af smerter i forbindelse med tennisalbue i syv forskellige faser. I de første to faser kan du som regel tage den lidt med ro og så går smerterne over af sig selv. I fase tre og fire kræver det ofte en ikke-operativ behandling, og i fase 5-7 kræver det ofte en operation.
Fremtidsudsigterne er heldigvis meget gode, hvis du har en tennisalbue. Det ser ud til at ca. 80% af alle tilfælde vil smerterne gå i sig selv i løbet af 1 år, selv uden behandling (3,5).
Med behandling tyder det på, at op mod 90% af tilfældene kan løses inden for 12-18 måneder (1,6).
Det er muligt at få skannet sin albue vha. ultralydsskanninger og MR-skanninger.
Ultralydsskanninger fungerer også godt til at finde anatomiske forandringer omkring albuen. Ved ultralydsskanninger kigger man bl.a. efter degenerative forandringer i senerne omkring albuen, knogletilvækst og om senerne har ændret form.
Ved en MR-skanning er det muligt at få et mere detaljeret billede af anatomien, men MR-skanninger bruges oftest, hvis der er mistanke om et problem inde i leddet. Skanninger bliver ofte kun brugt hvis en række af test ikke kan fremprovokere symptomer (5).
Det er også fuldt ud muligt at have tennisalbue helt uden scanningsfund. Scanninger viser udelukkende anatomi, ikke smerte.
Selvom du er blevet skannet, og du har en tennisalbue, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke påvirke tilgangen til problemstillingen.
Konservativ behandling vil stadigvæk have førsteprioritet, da ca. 90% af alle tilfælde bliver løst uden en operation.
Det er helt normalt ikke at kunne se noget abnormalt på en scanning, men stadig have smerter. Scanninger vil i langt de fleste tilfælde ikke påvirke behandlingstilgangen, og kan risikere at gøre dig unødigt nervøs.
I dette afsnit vil vi komme ind på dine behandlingsmuligheder, hvis du døjer med tennisalbue. Vi vil komme ind på alt fra konservativ behandling til operationer.
De mest brugte konservative behandlinger er tilpasning af din nuværende aktivitet, fysioterapi/træning, antiinflammatorisk medicin, støtteskinner, chokbølgeterapi og akupunktur.
90% af personer med tennisalbue kan opleve en betydelig bedring ved konservativ behandling.
Selvom der findes mange forskellige behandlingsmuligheder for tennisalbue, er der ingen behandling som har vist sig bedre end andre. Du kan med andre ord vælge den behandlingsform, som du selv foretrækker, og skulle den efter et stykke tid ikke hjælpe, kan du afprøve en ny behandling.
Førsteprioriteten ved behandlingen af tennisalbue er at undgå en operation.
Derfor bør behandlingen i stedet rette sig mod fire målsætninger:
90% af personer med tennisalbue kan opleve en betydelig bedring ved konservativ behandling.
Et oplagt sted at starte din genoptræning, er at tilpasse din nuværende aktivitet så den begrænser dig mindre. Helt konkret ift. tennisalbue kan dette gøres ved at løfte med håndfladerne opad, da det vil nedsætte belastningen på ydersiden af armen, hvor smerterne forbundet med tennisalbue ofte sidder. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke må løfte noget med håndfladerne vendt nedad, men det kan i perioder være med til at fjerne nogle af symptomerne.
Træning er generelt den bedste behandling, når det kommer til tennisalbuer, som har stået på i mere end 3-6 måneder. Forskningen har vist, at det også fungerer bedre end ikke at gøre noget inden for de første 6 uger. Træningen bør indeholde en blanding af udstræk og styrketræning (3, 4).
Indenfor styrketræning har især excentrisk træning vundet indpas på det seneste. Ved excentrisk træning holder du igen mod tyngdekraften, og fokuserer kun på denne fase af bevægelsen.
Excentrisk træning har vist sig at være bedre til at behandle tennisalbue end ultralyd og skinner (5).
Nedenfor kan du se øvelsen wrist curls. Vil du lave den excentrisk, kan du hjælpe den trænende hånd op med den modsatte hånd, og langsomt sænke vægten nedad.
Både antiinflammatorisk medicin og steroidindsprøjtninger kan have en positiv effekt på smerter forbundet med tennisalbue. Det tyder dog på, at steroidindsprøjtninger virker bedre i løbet af de første fire uger. Men sammenligner man effekten af de to behandlinger efter ét år, virker det ikke bedre end træning eller slet ikke at gøre noget (4,5).
Hvis du har modtaget steroidindsprøjtninger, så er der en større risiko for at opleve tilbagefald i dine symptomer.
72% af folk som modtog steroidindsprøjtninger oplevede tilbagefald, sammenlignet med personer som blev behandlet hos en fysioterapeut, og her var det kun 8% som oplevede tilbagefald (2).
I andre tilfælde viser det sig, at steroidindsprøjtninger sammenlignet med træning og ikke at gøre noget virker bedre efter 6 uger, men dårligere efter 1 år (2,4).
Ulempen ved at bruge steroidindsprøjtninger er, at man ved gentagen brug kan opleve at senerne svækkes i sådan en grad, at de kan gå i stykker, og at musklen mister størrelse og styrke.
Forskningen anbefaler derfor, at steroidindsprøjtninger ikke bør bruges som behandling for tennisalbue (4).
Botoxindsprøjtninger
Årsagen bag brugen af botox er, at man ved at sprøjte det ind i musklen periodevist kan begrænse muskelaktiviteten, og det burde derfor medføre at vævet er bedre i stand til at hele.
Det ser ud til at have samme effekt som steroidindsprøjtninger, men steroidindsprøjtninger kan lindre smerter bedre i de første 2-4 uger (11).
Den store ulempe ved at bruge botox er at det kan begrænse grebsstyrken i underarmen i 2-4 uger.
Ved brug af store doser af botox kan begrænsningen i grebsstyrken vare ved i op til 8-12 uger.
72% af folk som modtog steroidindsprøjtninger oplevede tilbagefald, sammenlignet med personer som blev behandlet hos en fysioterapeut. Her var det kun 8% som oplevede tilbagefald.
En af de nyere behandlinger, som er kommet frem, er plasmaindsprøjtninger. I denne behandling udtrækker man blodplasma fra personens eget blod og sprøjter herefter plasmaet tilbage i senen. Plasmaet bidrager til at få senen til at hele hurtigere (7).
Dette er dog stadigvæk en relativt ny behandlingsmetode, og derfor er forskningen endnu ikke tilstrækkelig til at anbefale det som en standard behandling.
Der findes ikke så mange studier, og de studier som findes peger i meget forskellige retninger. Nogle af studierne viser at plasmaindsprøjtninger kan reducere smerter, hvor andre studier viser at det ikke fungerer bedre end ikke at gøre noget (7).
Det ser dog ud til at plasmaindsprøjtninger er at foretrække sammenlignet med steroidindsprøjtninger ift. at reducere smerter (9).
Som tidligere nævnt er de konservative behandlingsformer altid at foretrække. Hvis konservativ behandling gennem længere tid ikke fungerer, kan kan man undersøge andre behandlingsformer. Og netop her kan plasmaindsprøjtninger spille en rolle, da de kan reducerer smerter, og vigtigst af alt ikke har de samme bivirkninger som steroidindsprøjtninger (9).
Generelt bør operation frarådes i behandlingen af tennisalbue, men der findes operative muligheder ved svære tilfælde. Det er kun ca. 4-11%, som vil have behov for en operation, og som tidligere nævnt kan 90% af alle derfor opleve en stor bedring vha. konservativ behandling (5).
Der bliver ofte gjort brug af ultralydsskanninger og MR-skanninger for at finde ud af, om det er en god idé at operere. Her har MR-skanningerne vist sig at være til mest hjælp, da man kan få et mere detaljeret billede sammenlignet med ultralydsskanninger. Med skanningen undersøges senens tilstand, og hvis der er stor skade på senen, kan man vælge at operere.
Dog findes der også personer med store skader på senen, men disse oplever ikke alle smerter (4).
Hvis du overvejer at blive opereret kan du med fordel have følgende tre kriterier in mente (3):
Her skal minimum én af kriterierne, men gerne flere, være opfyldt før en operation bør overvejes.
Resultaterne på tværs af de forskellige teknikker er overordnet gode, og det ser ud til at næsten alle oplever en bedring efterfølgende og at ca. 85% ikke oplever gener på lang sigt (5). Ulempen ved operationer er at der er risici forbundet med alle operative indgreb.
Laser er en behandlingsform som bliver brugt af mange fysioterapeuter. På trods af dette findes der ikke nogle studier af høj kvalitet som viser at laser har en positiv effekt på tennisalbuer. Der findes dog ingen beviser for at behandlingerne skulle være dårlige (4).
Du kan derfor sagtens gøre brug af behandlingen, hvis du føler at det hjælper for dig.
Det har i mange år været populært at bruge støtteskinner til tennisalbue, og det ser ud til at skinnerne dels kan være med til at reducere smerterne, men også forbedre funktionen i albuen. Dog ser det ud til, at der i studierne bliver brugt mange forskellige støtter og mange af studierne gør ikke brug af en kontrolgruppe.
Disse faktorer gør det svært at konkludere, hvorvidt støtteskinnerne reelt set har en positiv effekt på smerterne (4,5). Andre studier har slet ikke kunne måle en positiv effekt, og det ser ikke ud til at brugen af støtteskinner har en kan reducere smerter ved brug i mere end 6 uger (7).
Chokbølgeterapi er en meget brugt metode til at afhjælpe smerter i forbindelse med tennisalbue, hvor lydbølger bliver fokuseret på området omkring albuen.
Den præcise virkningsmekanisme bag chokbølgeterapi kendes ikke, men det hævdes at kunne facilitere helingen af vævet og nedsætte mængden af smerter (10).
Når vi skal bedømme effekten af chokbølgeterapi skelner forskningen mellem akutte smerter (smerter i mindre end 3 måneder) og kroniske smerter (smerter i mere end 3-6 måneder). Det ser ikke ud til at kunne reducere smerterne betydeligt ved akutte smerter, men det kan muligvis mindske symptomerne.
Chokbølgeterapi anbefales derfor først, når andre konservative behandlinger er afprøvet uden succes og kan derfor bruges som alternativ, hvis man ikke vil opereres (5, 10).
Der findes dog ingen beviser for, at behandlingerne skulle være ineffektive (4). Det kan derfor sagtens være, at du selv mærker en god effekt af behandlingen, og hvis du gør, så skal du endelig fortsætte med det.
Det ser ud til at akupunktur effektivt kan lindre smerte ved tennisalbue på kort sigt (8).
Et større opsamlingsstudie konkluderer, at der er delte meninger om, hvorvidt akupunktur har en positiv effekt eller ej. Fælles for alle studierne er dog, at det kun undersøger effekterne på kort sigt. Det vil altså sige, at hvis du døjer med tennisalbue så kan akupunktur have en positiv effekt på kort sigt, men en længerevarende brug af akupunktur ser ikke ud til at have yderligere fordele (5).
Brugen af kinesiotape er for nyligt blevet gennemgået i den videnskabelig litteratur, og her er mange af studierne desværre af dårlig kvalitet, havde kun få forsøgspersoner og undersøgte ikke effekten på lang sigt. Udover det kommer de også frem til modstridende resultater.
Først skal vi lige klargøre forskellen på aktiv og passiv behandling.
Når vi snakker om en aktiv behandling, så mener vi typer af behandling hvor du selv gør noget med din krop. Den aktive behandlingsform i denne artikel er træningen.
En passiv behandlingsform er derimod behandlinger, hvor der bliver gjort noget ved din krop af en behandler. I denne artikel er de passive behandlingsformer bl.a. akupunktur, laser, chokbølgeterapi, indsprøjtninger og operationer.
Hvorfor mener vi at aktive behandlinger til en tennisalbue er bedre end de passive?
Den primære årsag er at du ved de aktive behandlinger selv har mulighed for at styre din indsats og progression. Når vi ved at en tennisalbue kan være lang tid om at blive bedre, så er det vigtigt at du har en form for ejerskab over din træning.
De primære målsætninger ved behandling af en tennisalbue er:
Det er begrænset hvor meget de passive behandlinger kan hjælpe med forbedre alle fire punkter. Passive behandlinger kan nedbringe smerten og måske bidrage til noget ekstra bevægelse.
Derimod kan træningen bidrage til alle fire. Træningen har også en sundhedsfremmende effekt, som man ikke får gennem passive behandlinger.
Ulempen der kan være ved de passive behandlinger er, at albuen ikke bliver stærkere af ikke at blive brugt. Du vil ofte mærke en bedring umiddelbart efter behandlingen, men denne effekt er ofte kortvarig. På grund af den kortvarige smertereduktion opsøger du måske behandleren oftere i håb om at det bliver endnu bedre, men ofte bliver det ikke meget bedre i det lange løb.
Denne spiral af kortvarige og ineffektive behandlinger kan føre til at du bliver afhængig af din behandler, og det er der som sådan intet galt i – det er bare dyrt og det kan være svært at stå på egne ben efterfølgende!
Derudover kan det føre til at det afholder dig fra at bruge din albue når det gør ondt, og det kan føre til en negativ spiral hvor undgåelsesadfærd på sigt gør dit udgangspunkt endnu lavere fordi du ikke bruger albuen. Ligesom vi beskrev i afsnittet “Myter omkring diagnosen”.
Omvendt kan du ved at fortsætte med at bruge albuen, øge kapaciteten for hvad den kan og dermed komme hurtigere frem i dit behandlingsforløb.
Hvordan skal du så genoptræne?
Det skal tages i betragtning, at personer der bliver opereret, oftest følger en genoptræningsplan, da operationen alene ikke nødvendigvis giver langsigtede resultater. Man skal altså ikke vælge operation med håbet om at slippe for genoptræning.
Brug vores 8 principper, som kan hjælpe dig med at have en bedre og mere effektiv genoptræning, så du kan komme så hurtigt i gang igen som muligt.
Principperne kommer fra vores artikel “8 universelle principper til effektiv genoptræning”.
1. Hold dig aktiv.
Det er vigtigt at forstå, at længerevarende smerter – hvor alvorlige sygdomme er udelukkede – ikke er farlige. Men smerterne kan medføre mindre fysisk aktivitet, inaktivitet, arbejdsløshed, social isolation, mv., hvilket kan have negative konsekvenser for både din trivsel og dit generelle helbred.
Ved stadig at holde resten af kroppen i gang kan du vedligeholde funktionsniveauet i resten af kroppen, og stadig høste gevinster på din fysiske og mentale sundhed.
2. Følg dine præferencer og mål fremfor en diagnose.
Adskillige studier på længerevarende smerter, peger på at træning hjælper på smerter, funktionsniveau og livskvalitet. Dog kan man endnu ikke pege på én genoptræningsform som værende den bedste.
Et af formålene med en diagnose er at bestemme hvilken behandling du skal have. Men da forskningen ikke kan pege på én genoptræningsform som den bedste, bliver din diagnose derfor mindre vigtig, når du har længerevarende smerter.
Derfor kan du med fordel forsøge at finde en motionsform, aktivitet eller bevægelse, som du synes er sjov og tilfredsstillende, eller som du i hvert fald synes er meningsfyldt – noget, du kan se et formål med.
3. Øv dig i det, du gerne vil blive bedre til.
Det er et fysiologisk faktum at din krop bliver bedre til det, du øver. Det kaldes faktisk for SAID-princippet, som står for Specific Adaptations to Imposed Demands, dvs. specifikke tilpasninger til pålagte krav. Princippet gør sig gældende for alt, vi mennesker gør og øver – herunder også genoptræning.
Mange bruger for meget tid på meget specifikke genoptræningsøvelser, og for lidt tid på den specifikke bevægelse eller aktivitet de gerne vil tilbage til.
Du må selvfølgelig gerne, hvis du synes det er rart eller føler, at det gør dig bedre. Oftest gælder det dog at den bedste øvelse til at blive bedre til det du gerne vil, er selve aktiviteten du vil tilbage til. Af den årsag anbefaler vi at du bruger størstedelen af tiden der.
4. Det må gerne gøre ondt, når du genoptræner.
Det kan være ubehageligt at træne med smerter, men du faktisk gerne træne selvom du oplever smerter under genoptræningen – så længe du kan svare ja til to de to spørgsmål:
Kan du svare “ja” til begge spørgsmål, kan du lave aktiviteten.
Er dit svar “nej” til et af spørgsmålene, så kan du justere eller lave noget andet.
Smerter i den enkelte aktivitet ikke er så vigtige for om du kan opleve fremgang over tid. Det væsentligste er om du oplever fremgang, f.eks. over uger eller måneder.
Fremgang kan være flere ting, fx:
I en genoptræningsproces er det i øvrigt normalt og oftest ufarligt at opleve opblusninger (midlertidige forværringer) af dine smerter. Se vores video om “Genoptræningsbjerget” og “Sådan håndterer du dine smerter, når de blusser op”.
5. Sæt et mål og find din retning.
Mål hjælper dig til at finde en retning for din genoptræning og hjælper dig med at undgå at bruge unødigt lang tid på ineffektive behandlinger. Du kan spørge dig selv..
“Hvad forhindrer smerterne mig i?”
“Hvad ville jeg gerne kunne mere af?”
Når du har fundet ud af det, kan du med fordel se om du kan formulere målet som et SMART-mål. Det skal være specifikt, målbart, attraktivt, realistisk og tidsbestemt. Se vores video “8 universelle principper til effektiv genoptræning” for en uddybende forklaring.
6. Find dit udgangspunkt.
Vælg en aktivitet, mængde eller belastning, som du føler dig tryg ved at starte med. Undgå fejlen, at starte på det udgangspunkt du havde for 5 år siden, før du fik ondt. Tænk i stedet tilbage på hvad du har lavet de sidste 3 måneder. Det er dit startpunkt.
7. Byg gradvist op.
Du kan ikke bevæge dig forkert, men du kan få ondt ved at lave mere end du er vant til. Det kan være, at du gør noget for tungt, for ofte, for hurtigt, med for lidt hvile.
Kroppen har brug for tid til at vænne sig til en ny belastning, og hvis du øger for hurtigt kan du øge risikoen for at opleve en midlertidig forværring af dine smerter. I tråd med sjette princip, så sætter vi ofte barren for højt for vores genoptræning, også når det gælder hvor hurtigt vi øger træningen.
For at hjælpe dig med at bygge gradvist op, kan det give mening at lave en træningsplan eller at logge din træning. Det giver dig et større overblik over din proces, og kan hjælpe dig med at vedligeholde fremgang, samtidig med at du ikke går for hurtigt frem.
8. Træn efter dagsform: Hold dig i gang, men acceptér dårlige dage.
Det er meget normalt og helt forventeligt at dine smerter og symptomer ikke bliver lineært bedre, når du genoptræner. Lidt som i livet generelt. Vi har gode og dårlige dage, perioder med mere og mindre motivation, og selvfølgelig også dage hvor smerterne er værre.
I din oprindelige plan står der måske at du skal løbe 20 minutter, her kan din plan B være at gå i 10 minutter i stedet for. Er din oprindelige plan at lave 3 sæt af en øvelse kan din plan B være at lave 1 sæt.
Smerte er altid virkeligt og reelt, og smerte er komplekst. Der er mange ting, der kan påvirke vores smerteoplevelse, ikke kun skade.
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
