- +45 70 60 40 16
- Man - Fre: 8:00 - 18:00
Viden | Myter | Behandling | Øvelser
Hælsmerter er et almindeligt problem. Det er faktisk så almindeligt, at mellem 7-10% af os vil komme til at døje med det gennem livet.
I daglig tale bruger man ofte betegnelsen hælspore om den tilstand, der egentlig kaldes svangsenebetændelse (plantar fasciitis på fagsprog). Det er en smertefuld overbelastningstilstand, som er karakteriseret ved lokal ømhed og smerte under eller foran hælen, med forværring af smerter ved vægtbæring (specielt om morgenen), efter perioder med inaktivitet, eller længere tids gang/stand.
En egentlig hælspore, dvs. en knogleudvækst på hælknoglen, er et ganske normalt anatomisk fund hos den generelle befolkning. Modsat hvad man tidligere har troet, kan man sagtens have en hælspore uden at have smerter, og man behøver ikke at fjerne hælsporen før du kan få det bedre.
I denne artikel gennemgår vi myter, misforståelser og klæder dig på med den nyeste viden på området, samt udstræk og øvelser til at komme dine hælsmerter til livs.
• Er det en hælspore eller svangsenebetændelse?
• Sådan er din svangsene opbygget
• Hvad er hælspore og svangsenebetændelse?
Hælspore
Svangsenebetændelse
• Hvorfor har jeg fået hælsmerter?
• Hvad er fremtidsudsigterne?
• Hvad kan du selv gøre ved det?
Udstrækning af svangsenen
Fodtøj og indlæg
Aktivitetsmodificering
Bedre forståelse for smerter
Styrketræning
• Må det gøre ondt, når jeg genoptræner?
• Referencer
Hælsmerter er et almindeligt problem. Det er faktisk så almindeligt, at mellem 7-10% af os vil komme til at døje med det gennem livet.
I de sidste 300 år har man brugt rigtig mange forskellige betegnelser for smerter under eller foran hælen. Man har kaldt det alt fra gonorréhæl, hælsporesyndrom, subcalcaneal smerte, løberhæl, plantar fasciitis/fasciitis plantaris, plantar hælsmerte, osv. (1).
Selve denne forvirring omkring betegnelsen indikerer, at der fortsat er usikker omkring hvad det egentlig skyldes. Og tilstanden er faktisk ikke så ligetil, som man ellers skulle tro.
Forvirrende betegnelser: Hælspore eller svangsenebetændelse?
Når vi på dansk bruger betegnelsen “hælspore”, snakker vi egentlig oftest om smerter på forsiden af hælen ved den tilstand, der kaldes svangsenebetændelse (plantar fasciitis).
Svangsenebetændelse er en smertefuld overbelastningstilstand i en af fodens stærke bindevævsstrukturer, mens en hælspore i sin egentlige betydning er en knogleudvækst på hælknoglens forside.
Svangsenebetændelse er den mest almindelige årsag til smerter under eller foran hælen, men vi gennemgår selvfølgelig begge tilstande i denne artikel (2).
Symptomer på svangsenebetændelse
Når du har læst artiklen vil du vide:
Men før vi dykker ned i substansen, så får du lige et lynkursus i foden og svangsenens opbygning, så du er helt med på hvad vi snakker om.
Under din fod finder du din svangsene. Den er et bånd af ekstremt stærkt og tætvævet bindevæv. Den er faktisk så stærk, at der skal over 800kg belastning til, før svangsenen deformeres (ændrer form) med bare 1% (3).
Stærk og modstandsdygtig
Lad os sige, at du kører en tur til grænsen og køber 88 kasser dåsesodavand. På omhyggelig vis formår du at stable dem oven på undersiden af din fod. I det scenarie vil du kun formå at skabe en 1% ændring i svangsenen. Den er altså helt ufatteligt stærk, og giver ikke sådan lige efter for belastning. Den kan modstå enormt store kræfter (3).
Svangsenens funktion
Svangsenen strækker sig hele vejen fra hælen og frem mod grundleddet på dine 5 tæer, hvor den bidrager til at stabilisere og kontrollere fodens bevægelser. Den hjælper med stødabsorption og er med til at understøtte fodens svang (4). Derudover er den også med til at registrere og forsyne hjernen og nervesystemet med store mængder af sanseinformation omkring fodens placering (mekanoreception).
Belastning på svangsenen
Belastningen på svangsenen øges når du står på tæer, går og står. Og det er også i disse tilfælde man ofte vil mærke det, når man lider af hælsmerter.
Belastningen øges også, når du løfter storetåen. Det hedder windlass mekanismen (5). Det kan du godt skrive dig bag øret, for det bliver relevant senere, når vi går i dybden med konkrete stræk og øvelser mod hælsmerter.
Som vi tidligere har været inde på, er der et overlap mellem hælsmerter ved hælspore og svangsenebetændelse, specielt i vores daglige sprog. Vi kan forstå det på den måde, at en hælspore er en knogleudvækst på hælknoglen (anatomisk betegnelse), mens svangsenebetændelse er en overbelastningstilstand i svangsenen. Men lad os lige dykke lidt dybere ned i det.
Hælspore er en frygtet diagnose, fordi den almene forståelse er, at det er selve knogleudvækst, som skaber smerterne (4).
Når man opsøger hjælp mod sine hælsmerter, er det ganske normalt at få at vide, at man nok har en hælspore. Forklaringen bliver, at hælsporen simpelthen sidder og “stikker i” svangsenen, hvilket skaber smerter.
Det er dog en grov forsimpling.
En hælspore opfører sig ikke, som du tror.
Det er meget almindeligt at have en forståelse af, at hver gang man oplever smerter i hælen, er det fordi hælsporen penetrerer eller borer sig ind i fodens strukturer, fx. svangsenen. Nogle forestiller sig at, at hælsporen virker lidt ligesom en syl.
Hvis du har fået konstateret en hælspore, ser det ikke ud til at have en indflydelse på hverken udviklingen eller prognosen af dine hælsmerter (4).
Det er selvfølgelig ikke en særligt betryggende tanke, og vil for de fleste skabe frygt, nervøsitet, frustration og forvirring: hvad i alverden stiller man op med en spids knogleudvækst, som irriterer og ødelægger foden, jo mere man går på den?
Men hvis du kommer fra forståelsen af, at en spids knogleudvækst er den eneste årsag til dine hælsmerter, er der gode nyheder.
Vi ved i dag, at rigtig mange mennesker har en hælspore – fuldstændig uden at have smerter. Det er altså et ganske almindeligt fund hos den generelle befolkning, og ikke noget, som altid i sig selv medfører smerter. Vi kan ikke sætte lighedstegn mellem tilstedeværelsen af en hælspore og oplevelsen af smerter (6–9).
Det ser dog ud til, at hvis du har hælsmerter, er sandsynligheden for at du har en hælspore større, end hvis du ikke havde hælsmerter (9).
Video: I dag forstår vi at scanninger og smerter i mange tilfælde ikke hænger sammen. Det er ikke hokus-pokus eller specielt ny viden, men det åbner op for muligheden for at din anatomi ikke er din skæbne. Og det bør give dig håb. Du kan se vores video om emnet ovenfor.
Det betyder også, at hvis du har fået påvist en hælspore på en røntgenscanning, så er det bestemt ikke altid nødvendigt at fjerne den operativ før du kan få det bedre.
Og de gode nyheder stopper ikke her: Forskningen peger også på, at hvis du har en hælspore, har det ikke indflydelse på udviklingen af eller prognosen for dine hælsmerter (4).
Med andre ord, så ved vi i dag at en hælspore ikke er en dødsdom til et langt og ulideligt liv med frygtelige hælsmerter. I langt de fleste tilfælde kan og vil du få det bedre. Det skal vi nok komme tilbage til.
Svangsenebetændelse er en form for overbelastningstilstand i svangsenen, og er den mest udbredte årsag til hælsmerter. Hvor hælsporen er et anatomisk fund, kan vi sige, at svangsenebetændelse er selve lidelsen.
Smerterne ser ikke ud til at skyldes betændelse.
Som vi tidligere har været inde på er der forvirring omkring hvordan man bør betegne denne type af hælsmerter, og svangsenebetændelse er faktisk en ældre betegnelse. Betændelse dækker her over en irritationstilstand (inflammation), og er ikke det samme som infektion, bakterier, osv.
Forskningen har dog stillet spørgsmålstegn ved, om det nu også kan passe, at smerterne ved fx. tendinitis og svangsenebetændelse primært er drevet af inflammation (10).
Degeneration og fortykkelse af svangsenen
Og den nuværende forståelse er faktisk, at smerterne ikke primært er drevet af en inflammationsproces (11). Man har dog fundet tegn på degeneration og fortykkelse (9), hvilket også ses ved tendinopati, som er senerelaterede overbelastningstilstande (10).
Der er dog to vigtige pointer her. Den første er, at fund som degeneration og fortykkelse faktisk ikke behøver at ændre sig, før du kan få færre smerter (4). Og den anden er, at disse fund isoleret set ikke betyder, at du nødvendigvis har eller får smerter (1).
Men hvorfor er det relevant at vide, at det ikke ser ud til at være betinget af inflammation? Det er det, fordi strategien ved inflammation ofte er hvile, is, eventuelt anti-inflammatoriske smertestillende som fx. ibuprofen, og måske endda steroidinjektioner. Og disse er ikke anbefalede primære behandlingstilgange mod svangsenebetændelse.
Da smerterne ikke ser ud til at være primært drevet af inflammation, anbefaler flere forskere nu, at man stopper med at bruge betegnelser som indikerer inflammation, og i stedet bruger betegnelser som plantar fasciopati (lidelse i svangsenen) eller plantar hælsmerte (smerte under hælen) (1).
Omkring 7-10% af befolkningen vil opleve hælsmerter i deres livstid (4). Når man bliver ramt af hælsmerter er det helt normalt at gøre sig tanker om hvad det mon kan skyldes.
Biomekanik betyder mindre end tidligere antaget
Man møder ofte postulater om at forskellige biomekaniske faktorer kan være prædisponerende eller er forbundet med udviklingen af svangsenebetændelse. Det kan fx. være din måde at gå på, din ankelbevægelighed, fodstilling, om du er platfodet, hulfodet, har høj eller lav svang, osv.
I forlængelse af den slags tænkte årsagssammenhænge følger ofte råd om, at du så skal ændre på disse faktorer, før du kan få det bedre.
Forskningsresultater peger dog på, at mange af disse spekulationer og antagede årsagssammenhænge både er inkonsistente og inkonklusive. På godt dansk, så kan vi altså ikke med solid videnskabelig opbakning påstå, at de har en sammenhæng til udviklingen af svangsenebetændelse (12,13).
Sammenhæng med BMI
Den stærkeste risikofaktor ser dog ud til at være højere BMI, men denne sammenhæng er mest relevant for ikke-aktive personer.
Forskerne fandt, at der var stærkere sammenhæng med fedtmasse end fedtfri masse – det vil sige, at hvis du har meget fedtvæv relativt til muskel- og knoglemasse, vil der være forhøjet risiko for at udvikle svangsenebetændelse. Deres hypotese er, at inflammatoriske mekanismer produceret af fedtvæv muligvis spiller en rolle i den sammenhæng (13).
Det er dog ikke absolut nødvendigt at du skal tabe dig, før du kan komme smerterne til livs.
Van Leuwen, et al. Higher body mass index is associated with plantar fasciopathy/‘plantar fasciitis’: systematic review and meta-analysis of various clinical and imaging risk factors. 2016 (13)
Forholdet mellem belastning og kapacitet
Som vi tidligere har nævnt, er svangsenebetændelse karakteriseret ved smerte eller lokal ømhed ved udspringet af svangsenen på hælknoglen. Hælsmerterne forværres ved vægtbæring, specielt når man træder ud af sengen om morgenen eller efter perioder med inaktivitet, og ved længere tids gang/stand.
Det er også en meget normalt at opleve, at smerterne kan falde til ro efter man har gået lidt, men at de ved længere tids gang stiger igen, fx. hen imod slutningen af dagen.
Forværrende aktiviteter kan foruden stand og gang også være løb, og smerterne kan være påvirket af skovalg, hvor hårdere fodtøj muligvis kan se ud til at have en forbindelse til smerter (14).
Nedenfor har vi lavet to søjler, som beskriver forholdet mellem belastning og kroppens kapacitet. Søjlerne illustrerer hvordan bl.a. hælsmerter og skader kan opstå.
En passende belastning skaber tilpasning
Kroppen prøver konstant at tilpasse sin kapacitet til den belastning, som vi påfører den. Og hvis du udsætter din krop for en belastning i et passende omfang, stiger kapaciteten.
Det er er helt konkret det, der sker når man fx styrketræner (belastning) og derved får større og stærkere muskler og sener (øget kapacitet). Den samme proces sker i hele din krop.
En ubalance i kapacitet og belastning skaber problemer
Når hælsmerter opstår er det typisk fordi man har øget sit aktivitetsniveau enten betydeligt, og hurtigt eller gradvist over tid. Hvis du over tid har udsat dig for mere belastning end hvad svangsenen har kunnet følge med til at tilpasse sig til, er det normalt at opleve symptomer.
Det kan muligvis også ske, hvis din belastning ændres markant, såsom ved et skift i underlag (fra skov til asfalt) eller ved skoskifte (fra blød til hård).
Når der opstår en ubalance i belastning og kroppens kapacitet, kan man udvikle smerter eller skader. Det vil altså sige, at du har lavet noget, som enten har været for meget, for ofte, for hurtigt, for tidligt eller med for lidt hvile i forhold til hvad du er vant til.
Genoptræningstilgangen går derfor ud på at balancere ligningen, så du igen kan få forholdet mellem kapacitet og belastning til at matche. Det vil både foregå gennem at sænke belastningen og opbygge kapaciteten af svangsenen.
Svangsenebetændelse kan ofte vise sig på to måder.
Det kan være, at du gradvist har trænet op til et løb, og i den forbindelse har løbet hurtigere, oftere og længere end du plejer. Du har altså en højere belastning end normalt, og det kan have bidraget med en ubalance mellem belastning og kapacitet, hvilket kan føre til smerter (15).
Et andet scenarie kan være, at du gradvist er blevet mere stillesiddende eller inaktiv. Derved falder kapaciteten, fordi svangsenen bliver mindre og mindre vant til belastning. Når du så endelig belaster den, vil du kunne opleve smerter langt tidligere end før, netop fordi der er en ubalance mellem belastning og kapacitet.
Det kan også være, at du ikke oplever at du har ændret noget i din belastning, men stadig har fået ondt. I den slags tilfælde kan det skyldes, at din kapacitet, altså kroppens evne til at tolerere belastning, af en eller anden årsag har været mindre end normalt. Det kan skyldes mange faktorer, hvoraf nogle få kan være:
Der kan være stor forskel i prognoserne ved svangsenebetændelse. Forskningen tyder på, at tilstanden ofte går i sig selv igen, og at 80% bliver smertefri indenfor 12 måneder (16).
Det betyder ikke, at du skal sætte dig ned og vente i 12 måneder, men at prognosen for at slippe af med hælsmerterne generelt er rigtig, rigtig god. Vi kommer senere til helt konkrete tiltag, som du kan gøre.
I nogle tilfælde kan symptomerne fortsætte i flere år, men hvis det er tilfældet, lader det til at smerteintensiteten er ganske lav. I et studie fra 2018, hvor deltagerne havde smerter gennem flere år, så man at gennemsnittet for smerteintensitet var 1.8 for gang og 2.8 for løb (rangeret fra 0-10). Det er altså nogle niveauer, som de fleste vil opleve er tolerable og ikke begrænsende (4).
Lad os kigge nærmere på hvad du selv kan gøre for at komme dine hælsmerter til livs.
I 2021 udgav en forskergruppe en videnskabelig artikel, som sammenfatter den bedste tilgang til behandling af hælsmerter med udgangspunkt i eksperterfaring, en systematisk litteraturgennemgang og patientfeedback (17).
Forskerne skitserer en førsteprioritetsbehandling (“core approach”), hvor man forventer at se størst effekt. Ud over denne artikel, peger andre studier også i retning af styrketræning af svangsenen, som kan bidrage til at du hurtigere kan komme til at bevæge dig igen med færre smerter (18). Det kommer vi selvfølgelig også omkring.
Hvis førsteprioritetsbehandlingen ikke fører til lindring, kan man kigge i retning af shockwavebehandling (ESWT), som ser ud til at have god effekt på kort, medium og lang sigt (17).
Af hensyn til artiklens længde, vil vi ikke gennemgå samtlige tilgange men fokusere på:
Udstrækning af svangsenen
Udstrækning kan bruges som smertelindring, når du skal på benene igen efter længere tids inaktivitet, fx. når du vågner eller efter at have siddet stille på arbejde. Det kan for nogle være et effektivt tiltag, men vil ofte ikke vil kunne stå alene. Forskning peger på, at det kan være midlertidigt smertelindrende på kort sigt, og muligvis gøre det nemmere at komme igennem dagen (19).
Kan du huske, at vi i starten af artiklen snakkede om windlass mekanismen? Den bliver relevant nu. Du kan læse i billedet nedenfor hvordan du kan strække svangsenen mest effektivt.
Den stræk-protokol man ofte benytter i studierne er:
Når du laver udstrækningen, vil det altså sige at du holder strækket i 10 sekunder, slapper af et par sekunder, holder det igen i 10 sekunder, og gentager dette 10 gange (18,19).
Du kan med fordel prøve at indlægge dette i løbet af din dag, og se om det gør en positiv forskel.
Fodtøj og indlæg
Studier peger også på, at indlæg kan have effekt (20). Man antager, at indlæg kan modificere mængden af spænding eller stress i svangsenen, og ved at ændre på dette forsøger man at lindre smerterne.
Der er ikke videnskabelig opbakning til at specialdesignede indlæg har bedre effekt end masseproducerede indlæg (20). Indlæg bør også benyttes på den korte bane til smertelindring, og der er ikke opbakning til at langvarigt brug er nødvendigt.
Du kan derfor med fordel afprøve billige hælpuder/hælindlæg eller skoindlæg, og se om de giver dig en lindring.
Angående fodtøj findes der ikke nogen universel løsning, men man kan sige, at det intuitivt nok ville give dårlig mening at vælge et par knaldhårde træsko eller minimalistisk fodtøj, hvis du døjer med hælsmerter.
Hvis du vælger at afprøve nyt fodtøj, bør din førsteprioritet være komfort. Anekdotisk kan det nævnes, at nogle af vores klienter oplever at løbesko kan være ganske behagelige at have på til daglig, når smerterne er allerværst – men det handler om at prøve sig frem, og finde et par sko som føles komfortable for dig.
Aktivitetsmodificering
Helt lavpraktiske ændringer i din dagligdag kan være en rigtig effektiv måde at komme smerterne til livs (17). Det handler om at ændre på de rutiner og aktiviteter, som muligvis er med til at holde dine symptomerne oppe lige nu.
Din totrinsplan bliver altså at:
Det betyder ikke, at du helt skal undgå meningsfulde aktiviteter, som lige nu er smertefulde, men blot at du må modificere dem for en periode. Du har groft sagt 5 knapper, som du kan skrue på, når det handler om at modificere belastning på kroppen, og dem kan du høre mere om i det 7. princip videoen nedenfor.
Video: I videoen gennemgår vi principper, som er almengyldige for effektiv genoptræning. I syvende princip snakker vi om de knapper, du kan skrue på.
Lad os tage et par konkrete eksempler for at illustrere hvordan det kan se ud.
Aktivitetsmodificering ved løb
Hvis du oplever hælsmerter under løb, kan du eksempelvis justere på:
Det kan være, at du oplever smerter med din nuværende træning på 3 ugentlige løbeture på 5km, hvor du løber omkring pace 5:30. Du har altså en samlet ugentlig volume på 15km. Her er nogle forskellige muligheder for at modificere belastningen:
Du kan også eksperimentere med at skifte terræn og fx. løbe i skov frem for på asfalt.
Der er ikke én korrekt måde at gøre det på, og du er nødt til at finde frem til hvilke modifikationer virker for netop dig.
Aktivitetsmodificering ved gang
Mange telefoner ellers sportsure har indbyggede skridttællere. Hvis du har smerter ved gang lige nu, kan det være hjælpsomt at tage udgangspunkt i din nuværende kapacitet, dvs. hvor mange skridt du lige nu kan tolerere at gå, før smerterne bliver slemme.
Når du har fundet ud af hvor mange skridt det cirka er, kan du skrue midlertidigt ned til smerterne falder mere til ro. Herefter kan du gradvist skrue op over tid.
Vær opmærksom på, at du ikke skal ramme et specifikt mål om fx. 10.000 skridt om dagen, men fastslå hvor meget du kan tolerere lige nu, og derefter skrue langsomt op over tid.
Bedre forståelse for smerter
Smerte er ikke lig med skade, og når du har ondt, betyder det ikke at du er ved at forårsage uoprettelig skade på din krop. Det er vigtigt at vide, fordi vi i dag forstår hvordan viden, overbevisninger, bekymringer, osv. påvirker både vores adfærd, men faktisk også smerterne i sig selv.
Det kan være en enorm fordel at have en bedre forståelse for hvad smerter er og ikke er, når du skal arbejde på at komme ud af smerter. Du kan læse vores mange artikler om emnet og se vores video nedenfor.
Styrketræning
Tænk tilbage på søjlerne med belastning og kapacitet. Vi nævnte, at formålet med genoptræning er at sikre at de to søjler er balancerede. Når vi bruger træning som behandlingsredskab, påvirker vi kroppen gennem belastning til gradvist at øge sin kapacitet. Gennem træning gør vi altså kroppen mere robust og modstandsdygtig overfor belastning.
En række dygtige danske forskere har bl.a. fundet at den høje grad af spændingsbelastning gennem tung styrketræning har positiv effekt på smerter og funktionsniveau ved svangsenebetændelse (og i øvrigt også andre tilstande som fx. akillessenetendinopati og patella tendinopati) (18).
Når du skal træne din svangsene, skal vi kombinere windlass mekanismen ved at løfte tæerne med et hælløft, som du kan se og læse i billedet og dets beskrivelse nedenfor.
I studiet udførte testpersonerne øvelsen med 3 sæt af 12 gentagelser hver anden dag. Efter to uger blev det opjusteret til 4 sæt af 10 gentagelser, hvor de også skulle øge belastningen ved at tage en rygsæk på, som var fyldt med bøger. Som tiden gik, blev de instrueret i at øge belastningen ved at skrue på intensitet (kg) og volumen (antal sæt x gentagelser).
Det er ikke alfa og omega, at du følger den præcise protokol, men vigtigt at du forstår det bagvedliggende princip:
Hvor skal jeg starte? Progression fra lettest til sværest.
Start med en variant som du kan udføre 3×12 gentagelser i et kontrolleret tempo, dvs. 3 sek op, 2 sek i toppen, 3 sek ned. Går det fint, kan du langsomt bygge op derfra ved at tage den næste variant på listen.
Det vil være helt normalt at mærke ubehag og måske smerte, når du starter din genoptræningsproces. Og i modsætning til hvad mange tror må det gerne gøre ondt, når du træner. Hvor meget du kan lave af en øvelse eller aktivitet kan guides af to spørgsmål:
Er jeg okay nu?
Det vil sige, kan du håndtere og tolerere de smerter, du mærker undervejs i aktiviteten eller øvelsen?
Er jeg okay senere?
Det vil sige, kan du håndtere og tolerere de smerter, som du muligvis vil mærke i timerne eller dagen efter aktiviteten eller øvelsen?
Hvis du kan svare ja til begge spørgsmål, har du to grønne lys til at lave aktiviteten. Hvis dit svar er nej, kan du justere på en af de 3 knapper vi tidligere har nævnt, eller lave en anden aktivitet.
Midlertidige opblusninger kan være forventelige
Det vil være en forventelig del af et genoptræningsforløb at opleve midlertidige opblusninger i smerter, og selv om det kan virke demotiverende i situationen, er det vigtigt ikke at gå i panik.
Video: Opblusninger i et genoptræningsforløb er helt normalt. Se videoen om Genoptræningsbjerget og bliv klogere på hvordan du kan bruge dem som et springbræt for læring.
Hold øje med din fremgang
Det vigtige er ikke selve smerterne eller symptomerne undervejs i din træning. Det vigtige er, om du oplever fremgang over tid (fx. på ugentlig eller månedlig basis). Hvis dine smerter over tid bliver mindre, eller du kan mere af det du gerne vil, så kan du vide dig sikker på, at du er på rette vej.
Vi håber, at du har fået en masse ud af denne artikel, og du nu føler dig bedre rustet til at behandle dine hælsmerter. Vi står altid klar til at assistere dig med din genoptræning, hvis du oplever udfordringer.
Referencer
Vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi vurderer hvorvidt vi kan hjælpe dig.
Vores mission er at hjælpe så mange som muligt til et liv, hvor smerter ikke er en begrænsning.
Vi behandler både fysisk og online, producerer artikler, videoer, podcasts, afholder oplæg og workshops, samt uddanner fysioterapeuter på vores egne kurser.
Aarhus
Mossøvej 2
8240 Risskov
Aalborg
Gøteborgvej 6
9220 Aalborg
Åbningstider
Man – Fre: kl. 08 – 18
Weekend: Lukket
Få en gratis konsultation, hvor vi vurderer om vi kan hjælpe dig. Du kan også få vores gratis guide til genoptræning.
