Benlængdeforskel

Har du fået diagnosticeret en benlængdeforskel så er du ikke alene

Ifølge et oversigtsartikel fra 2005 så har 90 % af befolkningen en benlængdeforskel og at den gennemsnitlig er 5,2 mm.  Desuden fandt man ingen sammenhæng mellem benlængdeforskel på op til 2 cm og rygsmerter(1).
Hvis langt størstedelen af befolkning har ulige lange ben giver det så mening at denne enkeltfaktor har så meget at sige i forhold til smerter ?

Har du som mange andre fået diagnosticeret en benlængdeforskel via manuelle tests, så bliver det nu rigtig spændende. Når man sammenligner manuelle målinger med scanninger som menes at være mest præcis, så er de manuelle målinger meget  upræcise, hvorfor den nøjagtige benlængdeforskel er utrolig svær at bestemme ud fra manuelle tests (1,2).

Er du blevet diagnosticeret med ulige lange ben er det derfor ikke sikkert, hvor stor forskel der er mellem siderne og om denne forskel har betydning for dine smerter. Hvis det har betydning for dine smerter er det formentlig ikke den eneste faktor.

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

 

 

Skade ≠ Smerte

Mange folk tror at scanningsbilleder viser årsagen til deres smerter, og hvis man fjerner eller modificere dette via fx operation vil det fjerne smerten. Dog er der flere undersøgelser, der viser at scanningsbilleder langt fra altid afspejler den tilstand vi er i.

Nedbrydningtilstande er ofte set når man scanner ryggen, dog bliver disse tilstande ofte set hos individer UDEN rygsmerter ligesåvel som individer med smerter.

I et systematisk review fra 2015 fandt de 33 studier hvor de fandt sygdomme i ryggen via CT- eller MR-scanning, men alle individer var uden smerter.

3110 smertefrie individer var inkluderet i dette studie. Alle havde et scanningsbillede som viste en eller anden form for syg-tilstand i ryggen.

Studiet fandt blandt andet frem til 37 % af 20-29 årige havde nedbrydningstilstande i deres ryghvirvler. I de 80-89 årige fandt en procentdel på 96 % med samme tilstand (se tabel).

Studiet fandt en lineær sammenhæng mellem alder og en syg-tilstand i ryggen. Jo ældre man er, jo støre chance for at man har en syg-tilstand i ryggen.

Det spændende ved dette studie er jo, at alle 3110 deltagere er UDEN smerter. Nedbrydningstilstande i rygraden er ofte fundet i blandt asymptomatiske individer, og jo ældre jo større chance for at finde en syg-tilstand.

Hvis man kan have alle disse tilstande, som ofte anses at være grunden til smerter, hvordan kan man så have disse tilstande UDEN at have smerter?

Studie lægger altså op til, at der findes meget mere end vævets strukturelle tilstand som værende årsag til smerte.

Brinikji et al.

Læs fuld artikel her

Lænderygsmerter vs. Graded Exposure

I studiet ”The treatment of fear of movement/(re)injury in chronic low back pain: Further evidence on the effectiveness of exposure in vivio” af Vlaeyen et al. 2002 kiggede de på effekten af graded exposure. Graded exposure er en behandlingsform hvor man gradvis udsætter patienten for den bevægelse de er mindst komfortable ved, fx kan det være fremoverbøjning ved en person med rygsmerter. Hvis patienten sagtens kan udføre øvelsen uden problem, går behandleren videre til næste sværhedstrin og bliver ved med denne fremgangsmåde indtil patienten ikke kan udføre en svære bevægelse.

Vlaeyen et al. 2002 så at graded exposure var rigtig effektivt i at sænke smerte og sænke frygten for at få smerte, sammenlignet med general aktivitet.

På FIG.1 kan man se udviklingen i smerte for ABC gruppen. Man lavede en baseline over 28 dage, herefter startede patienterne på en graded exposure (EXP) behandling hvorefter man kan se VAS* smertescore droppe fra 6-8 stykker til 1-2 stykker. Det samme ses på FIG. 2 hvor man først lod patienterne lave generel aktivitet fra dag 28 til dag 56 også derefter starter EXP, hvor vi igen ser et fald i VAS scoren fra 6 til 1-2 stykker.

Dette studier viser at graded exposure virker som en effektiv behandlingsform for længerevarende rygsmerter.

*VAS = Visuel Analog Scale. Den bruges til at vurdere smerte ved en person. 10 er den værst tænkelige smerte og 0 er ingen smerte.

Vlaeyen et al.

Læs fuld artikel her

Smerte-snak som behandlingsform

Indenfor smertevidenskaben er TNE (Therapeutic Neuroscience Education) blevet et effektivt redskab mod kroniske smerter. TNE er en samtale der har til opgave at undervise patienten i hvordan smerte faktisk fungerer og derved skabe en tryghed i at bruge kroppen.

I en stor review artikel af Louw et al. 2017 ”The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature” ser de faktisk at der er en meget stærk evidens for TNE’s påvirkning af smerteoplevelsen.

I artiklen finder de ud af at TNE både reducerer smerte, forbedrer funktionsevne og øger trygheden ved at bevæge sig. Derfor er TNE sammen med bevægelsestræning og styrketræning et vigtigt redskab til at komme længerevarende smerter til livs!

Louw et al.

Læs fuld artikel her