Motivation i smertebehandling | Smertefribevægelse

Smertefribevægelse

Motivation i smertebehandling

Morten Kusk, stud. cand. scient. fysioterapi

Motivation i smertebehandling

Morten Kusk, stud. cand. scient. fysioterapi​

Ultra kort

Motivation kan beskrives som en drivkraft eller indre ild, som fører til en bestemt handling, adfærd eller mangel på samme. Motivation går op ned. Den styres bl.a. af dine egenskaber, tanker og forventninger omkring situationen.

Den gentagne udførsel af en given handling eller adfærd kan beskrives som vedholdenhed. Vedholdenhed er af høj vigtighed i alle former for behandling. Flere faktorer påvirker motivationen i et behandlingsforløb; troen på egne evner, selvbestemmelse, samarbejdet med behandleren og dine forventninger til behandlingen/behandleren.

Hvis man i en længere periode ikke har været motiveret, kan det være en fordel at rette fokus mod sine værdier. En handling der stemmer overens med ens værdier, er en handling der ofte bliver udført.

Indhold

• Hvad er motivation?
• Indre og ydre motivation
• Motivationens betydning i behandling
• Troen på egne evner - self-efficacy
• Selvbestemmelse
• Samarbejdet med behandleren
• Forventninger
• Forventningsafstemning
• Når motivationen fejler
• Sammenfatning
• Referencer

Hvad er motivation?

De fleste har oplevet at mangle motivation, som kommer til udtryk ved modløshed og til tider opgivende adfærd og tankemønster.

Men hvad er motivation egentlig? Hvordan opnår man det, og hvordan har det betydning for behandlingen af kroniske smerter?

Motivation kan beskrives som en form for drivkraft, en indre ild, som fører til en bestemt handling, adfærd eller mangel på samme. Motivation bliver ofte omtalt som noget man enten har eller ikke har. Som om nogle individer på alle tidspunkter er fuldt motiverede og andre aldrig har set skyggen af motivation. Med denne beskrivelse bliver motivation nærmest noget medfødt, som ikke kan ændres.

Virkeligheden er heldigvis en anden, hvor realiteten er, at alle mennesker i en given situation oplever en større eller mindre grad af motivation. Motivation er altså en dynamisk proces, der hele tiden påvirkes af forventninger, din oplevelse af situationen, dine egenskaber og troen på dig selv.(1,2)

Hvad påvirker motivation?

Motivation påvirkes af konteksten; din tro på dig selv, dine forventninger og din oplevelse af situationen.

Indre og ydre motivation

Der er forskel på hvordan motivation kan opstå, hvor både indre og ydre faktorer kan påvirke graden af motivation.

Ydre motivation beskriver en adfærd som er præget af restriktioner og belønninger. Individer som udelukkende er motiveret af ydre faktorer, nyder ikke processen og er mest interesserede i at opnå resultatet. Her er belønninger i form af materielle goder, hæder og anerkendelse drivende faktorer. F.eks. Kvinden med kroniske smerter som selv forbereder alt til den kommende familiefest. Hun er bekymret for hvad familien vil sige, hvis hun ikke gør alt dette, og vælger derfor at kæmpe sig igennem smerterne.

Indre motivation beskriver en adfærd som præges af fornøjelse og tilfredsstillelse ved selve udførelsen af aktiviteten/handlingen. Her er processen i fokus fremfor slutresultatet. F.eks. Manden med kroniske smerter der ønsker at kunne løbe 10 km igen. Han elsker at løbe, hvorfor det giver god mening at bruge løb som genoptræning. Han nyder selve aktiviteten, hvorfor der er større sandsynlighed for at få gennemført løbeprogrammet. 

Det bør dog siges at disse to typer af motivation eksisterer ofte i samspil med hinanden, og de fleste personer vil have varierende grader af den ene eller anden form på samme tid(1,2).

Sameksistens

..Disse to typer af motivation eksisterer ofte i samspil med hinanden, og de fleste personer vil have varierende grader af den ene eller anden form på samme tid.” (1)

Motivationens betydning i behandling

Det er vigtigt at have en vis grad af indre motivation, hvis man vil skabe og opretholde nye vaner eller handlinger. Ydre faktorer kan også påvirke ens motivation positivt, men oftest med kortvarig effekt. Hvis man udelukkende er motiveret af ydre faktorer, vil motivationen oftest falme hurtigt, da vanen eller handlingen ikke har nogen dybere mening eller giver anledning til fornøjelse. Med en grad af indre motivation, vil man kunne opnå motivation på længere sigt.(3)

Ydre faktorer

En vane- eller adfærdsændring vil være svært at opretholde, hvis motivationen er drevet af overvejende ydre faktorer.

Ved at være motiveret for en bestemt handling eller adfærd, vil der være større sandsynlighed for, at man rent faktisk får udført denne igen og igen. Den gentagne udførsel af samme aktivitet kan beskrives som vedholdenhed. Vedholdenhed forstås også som dét at forfølge en målsætning, uden at give op.

En helt essentiel del af en behandling er, at man rent faktisk efterlever det som behandlingen foreskriver. Hvis man er vedholdende i sin behandling, vil det derfor ofte føre til et bedre resultat, end hvis man ikke er vedholdende. 

For at sætte det i perspektiv til et behandlingsforløb: Hvis man er motiveret af overvejende indre faktorer vil ens motivation for behandlingen oftest holde i længere tid. Når motivationen varer ved, forbedres udfaldet af behandlingen oftest.

Motivation kan forbedre udfaldet af behandlingen.

Det hele starter med motivationen, så hvordan øger man denne?

Troen på egne evner – self efficacy

Mange faktorer spiller en rolle, når det gælder at øge motivationen. En af de helt essentielle er din tro på dine egne evner, ressourcer og egenskaber ift. at gennemføre en handling eller adfærd. Hvis du tror, at du er i stand til at gennemføre, vil sandsynligheden for at du deltager og gennemfører behandlingen øges. I litteraturen omtales dette fænomen som self-efficacy, og der er en klar sammenhæng mellem graden af self-efficacy, fysisk funktionsniveau og smerteintensitet hos personer med kroniske smerter.(4)

En større tro på egne evner vil altså potentielt mindske dine smerter og øge dit funktionsniveau (5,6). Der er flere måder hvorpå man kan opnå en øget self-efficacy i behandling;

Tro på egne evner

“En større tro på egne evner vil altså potentielt mindske dine smerter og øge dit funktionsniveau." (5, 6)

Ved at sætte mål og delmål

Ved at sætte delmål med tilpas sværhedsgrad, kan man sikre at delmålet ikke bliver for nemt eller svært. Ved at gennemføre delmål med en tilpas sværhedsgrad, vil man få en oplevelse af, at man rent faktisk kan opnå succes med behandlingen. Gentagne succesoplevelser vil føre til større tro på egne evner.


Ved at have erfaring med en lignende handling/adfærd

 Når man påbegynder en behandling, kræver det ofte, at man i større eller mindre grad ændrer adfærd eller starter nye tiltag. Hvis man har erfaring med lignende adfærd eller tiltag, vil disse virke mere overskuelige og troen på at man kan gennemføre vil øges. Det kan altså være hensigtsmæssigt at lade nogle af de aktiviteter man har erfaring med være en del af behandlingen. Hvis man f.eks. har ondt i ryggen og gerne vil sine smerter til livs, kan tiltag som en gåtur og styrketræning af ryggen begge indgå som en del af et behandlingsforløb. Hvis man ikke har erfaring med styrketræning og synes det virker som en ordentlig mundfuld, kan det være mere hensigtsmæssigt at starte med at tilføje mere gang i ens hverdag, da de fleste har erfaring med dette.  

Ved at se andre udføre handlingen/adfærden

Ved at se andre mennesker have succes med at udføre handlingen/adfærden, vil man opnå troen på, at man selv besidder egenskaberne til at opnå succes med samme handling/adfærd. Dette er især hvis handlingen/adfærden udføres af nogen man ser op til eller som har nogle af de samme forudsætninger som en selv. Hvis man har længerevarende smerter, og skal til at starte en behandling, kan det virke motiverende at se andre personer have succes med behandlingen.

Ved at have tiltro fra personer man stoler på/rollemodeller

Troen fra andre kan virke forstærkende på ens tro på egne evner. Hvis mennesker man stoler på eller ser op til viser støtte, vil man være mere tilbøjelig til at lægge tiden og energien i adfærden/handlingen, også selvom man møder udfordringer på vejen. På den måde vil det blive værdifuldt at kunne italesætte adfærden/handlingen med mennesker man har tæt på sig.

“Whether you think you can, or you think you can't – you're right.”

- Henry Ford

Selvbestemmelse

De fleste har behov for at kunne bestemme selv og opleve en følelse af at være i kontrol over eget liv. Dette kaldes også autonomi eller selvbestemmelse. Behandlinger der inddrager klienten og har fokus på autonomi har ofte god effekt på kroniske smerter (7-9).

Man taler om at arbejde klientcentreret, hvilket vil sige, at behandlingen planlægges i et samarbejde mellem behandler og klient – der tages højde for klientens præferencer. Ofte er der flere veje til Rom, så en behandling behøver ikke se ud på én bestemt måde. Se evt. vores video om gradvis genoptræning. Det er næsten selvsagt, at hvis man selv er med til at bestemme behandlingens forløb og målsætning, vil motivationen for behandlingen stige og dermed vedholdenheden (8). Derfor vil en behandling der bygger på en grad af selvbestemmelse ofte være et ideelt valg i smertebehandling.

Individuel tilpasning

Smertebehandling bør tilpasses den enkelte, hvorfor en behandling kan se ud på flere måder.

Samarbejdet med behandleren

Et godt samarbejde med sin behandler er vigtigt for en succesfuld behandling. Samarbejdet med behandleren kan være med til at øge motivationen for behandlingen og dermed vedholdenheden. Dette gælder især hvis man med sin behandler snakker om problematikker og barrierer ift. at gennemføre behandlingen (10).  

Derudover vil et tillidsfuldt forhold til sin behandler ofte resultere i bedre udfald af behandlingen (11). Dette ses f.eks. i et studie som kiggede på relationen mellem behandlere og personer med kroniske lænderygsmerter. Her konkluderes, at samarbejdet med behandleren var direkte relateret til smerte, livskvalitet og psykologisk funktion (12). Deltagerne der havde en god relation til deres behandler, opnåede altså væsentlige forbedringer sammenlignet med dem, som havde en mindre god relation til deres behandler.

“Deltagerne der havde en god relation til deres behandler, opnåede altså væsentlige forbedringer sammenlignet med dem, som havde en mindre god relation til deres behandler."

Dette kan tolkes som om, at man skal stole blindt på sin behandler og lægge al kritisk sans på hylden. Det skal man naturligvis ikke. Du bør altid møde din behandler med et åbent sind og en sund skepsis. Husk på, at det altid er okay at spørge ind til behandlerens metoder og påstande. Hvis behandleren kan svare fyldestgørende på dine spørgsmål, vil dette sandsynligvis blot øge din tillid og relationen styrkes.

Forventninger

Tro flytter bjerge – siger det gamle ordsprog. Måske er der noget om snakken? En god håndfuld litteratur påpeger i hvert fald, at forventninger til behandlingen har indflydelse på udfaldet af behandlingen (13,14). Således vil positive forventninger ofte føre til bedre resultater, hvilket bl.a. sker på baggrund af øget vedholdenhed til behandlingen. Positive forventninger giver os en grund til at deltage i en behandling – det giver mening at deltage.

Forventninger

Høje forventninger kan øge vedholdenheden til behandlingen.

Vedholdenhed er dog ikke alt, da andre faktorer også spiller ind på udfaldet af behandlingen.

I et studie satte man en gruppe deltagere til at øge deres fysiske aktivitetsniveau med 35% over en 14-dages periode med forklaringen om, at dette skulle øge deres hukommelse. En sporadisk øgning i aktivitetsniveau på 35% bør dog ikke være gavnligt ift. at øge hukommelsen, hvorfor interventionen blev anset som værende virkningsløs. Studiet fandt, at deltagerne med de højeste forventninger til interventionens effekt også var mest vedholdende. Derudover præsterede deltagerne med de højeste forventninger bedre i den afsluttende hukommelsestest – trods en tilsyneladende virkningsløs intervention. Der var altså tale om en placebo-behandling, hvor deltagerne alligevel opnåede mærkbare fremskridt. Er du nysgerrig på placebo, kan du se vores video om dette emne. Man mener, at dette skyldes alle de sekundære effekter som det kan medføre at have høje forventninger til en behandling. At man udover at gennemføre behandlingen, bevidst eller ubevidst, ændrer sin adfærd positivt og dermed opnår sundhedsfremmende effekter (15).

Forventningsafstemning

For at opnå et godt samarbejde er det vigtigt at få afstemt forventningerne til den pågældende behandling. Det kan være en fordel for dig, at undersøge den pågældende behandler inden jeres første møde. Hvordan arbejder personen? Hvilken tilgang anvendes? Hvad er personens uddannelse og erfaring? Når i først mødes, så tag en snak med behandleren om hvordan personen praktiserer, hvad der lægges vægt på i behandlingen samt hvad du forventer. På denne måde vil i sammen kunne finde frem til hvordan et forløb skal struktureres og hvad det skal indeholde. I vil lære hinanden at kende, og finde ud af, om der er den rette kemi mellem jer. 

Når motivationen fejler

Selvom man gør brug af de ovenstående faktorer, vil der være dage hvor motivationen ikke er til stede. Nogle dage har man simpelthen ikke lysten til at udføre en given handling, og det er også helt okay. Oplever du ikke at være motiveret i en længere periode, kan det være du bør rette fokus mod dine værdier. Dine værdier kan virke som pejlemærke for, hvordan du gerne vil leve dit liv og hvordan du gerne vil se dig selv. Handlinger som baseres på ens værdier, er handlinger som ofte bliver udført! Du kan læse mere om værdibaseret handling her. 

Motivation

Motivationen er ikke altid høj, hvilket er helt okay.

Derudover kan det være en fordel at planlægge sin uge, for at øge sandsynligheden for at handlingen bliver udført. Lad os sige du har et mål om at træne 2 gange om ugen, da du ved at dette vil mindske dine smerter. Ved at planlægge hvilke dage, tid og sted man skal træne, vil sandsynligheden for at få det gjort, stige markant! Dette kan lyde som en utrolig lavpraktisk ting – men det virker! 

I et studie blev 248 unge opdelt i 3 grupper (16). 

Gruppe 1 skulle blot holde styr på, hvor mange gange de trænede i løbet af de næste 2 uger.

Gruppe 2 skulle gøre det samme, men fik derudover udleveret en flyer, hvori der der stod beskrevet hvordan træning kan modvirke hjerte og kar-sygdomme. 

Gruppe 3 fik udleveret samme flyer og skulle også holde styr på hvor mange gange de trænede i løbet af de kommende 2 uger. Modsat de andre grupper, blev de bedt om at skrive ned hvilken dag, tidspunkt og sted de ville udføre træningen. 

Resultatet

  • 38% af deltagerne i gruppe 1 trænede mindst 1 gang pr. uge. 

  • 35% af deltagerne i gruppe 2 trænede mindst 1 gang pr. uge. 

  • 91%(!) af deltagerne i gruppe 3 trænede mindst 1 gang pr. uge. 

Deltagerne der konkretiserede hvor og hvornår de ville træne, havde altså langt større succes med at få gennemført træningen. En anden interessant ting ved studiet er, at gruppe 1, som ikke modtog en flyer, trænede mere end gruppen som modtog flyeren. Flyeren skulle fungere som en motivator for at træne, og var mest af alt bygget op omkring skræmme-retorik. F.eks. forklarede flyeren hvordan koronar-arterierne mindskes og fører til iskæmisk hjertesygdom, hvis man ikke træner regelmæssigt. Flyeren fungerede altså på mange måder som en løftet pegefinger; “Du skal, du har brug for, du burde!”. Resultaterne kan tolkes således, at strategien med at give en løftet pegefinger og fortælle mennesker hvad de skal og bør, kan have en direkte modsatrettet effekt.

“Deltagerne der konkretiserede hvor og hvornår de ville træne, havde altså langt større succes med at få gennemført træningen."

Sammenfatning

Der er altså flere faktorer som potentielt kan øge motivationen for en behandling og på den måde øge chancerne for et positivt udfald. En del har at gøre med dig selv, din tro på dine evner, samt din egen indflydelse på behandlingen. En anden faktor er din tillid til og samarbejde med behandleren. Motivation er en dynamisk størrelse, som styres af dine egenskaber, tanker og forventninger omkring situationen. Ved at arbejde med og gøre brug af de ovenstående faktorer, vil din genoptræningsrejse forhåbentlig synes lettere og sandsynligheden for succes øges! 

  1. Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being

  2. Deci and Ryan’s Self-Determination Theory: A View from the Hierarchical Model of Intrinsic and Extrinsic Motivation

  3. Pedro J. et al. (2012)Exercise, physical activity, and self-determination theory: A systematic review

  4. Jackson, T., Wang, Y., Wang, Y., & Fan, H. (2014). Self-Efficacy and Chronic Pain Outcomes: A Meta-Analytic Review. 

  5. Pekmezi, Dori (2009). EVALUATING AND ENHANCING SELF-EFFICACY FOR PHYSICAL ACTIVITY

  6. Karasawa, Y., Yamada, K., Iseki, M., Yamaguchi, M., Murakami, Y., Tamagawa, T., … Inada, E. (2019). Association between change in self-efficacy and reduction in disability among patients with chronic pain.

  7. Cheing, G., Vong, S., Chan, F., Ditchman, N., Brooks, J., & Chan, C. (2014). Testing a Path-Analytic Mediation Model of How Motivational Enhancement Physiotherapy Improves Physical Functioning in Pain Patients.

  8. Alperstein, D., & Sharpe, L. (2016). The Efficacy of Motivational Interviewing in Adults With Chronic Pain: A Meta-Analysis and Systematic Review. The Journal of Pain, 17(4), 393–403. doi:10.1016/j.jpain.2015.10.021 

  9. Chang, Y.-P., Compton, P., Almeter, P., & Fox, C. H. (2014). The Effect of Motivational Interviewing on Prescription Opioid Adherence Among Older Adults With Chronic Pain. Perspectives in Psychiatric Care, 51(3), 211–219. doi:10.1111/ppc.12082 

  10. Ankawi, Brett (2019). Enhancing Motivation for Change in the Management of Chronic Painful Conditions: a Review of Recent Literature

  11. Hall, A. M., Ferreira, P. H., Maher, C. G., Latimer, J., & Ferreira, M. L. (2010). The Influence of the Therapist-Patient Relationship on Treatment Outcome in Physical Rehabilitation: A Systematic Review.

  12. Farin, E., Gramm, L., & Schmidt, E. (2012). The patient–physician relationship in patients with chronic low back pain as a predictor of outcomes after rehabilitation.

  13. Eklund, A., De Carvalho, D., Pagé, I., Wong, A., Johansson, M. S., Pohlman, K. A., … Swain, M. (2019). Expectations influence treatment outcomes in patients with low back pain. A secondary analysis of data from a randomized clinical trial. 

  14. Cormier, S., Lavigne, G. L., Choinière, M., & Rainville, P. (2016). Expectations predict chronic pain treatment outcomes. 

  15. Stetler, C. (2013). Adherence, expectations and the placebo response: Why is good adherence to an inert treatment beneficial? 
  16.