CrossFit under graviditeten

I artiklen giver vi helt konkrete og specifikke tips og eksempler på træning i CrossFit boxen, mens man er gravid. Og har du ikke lavet CrossFit før, får du også retningslinjer til hvordan du kan starte.

Image credit: Ryderwear UK (https://uk.ryderwear.com).

Graviditet og smerter

Selvom graviditet for mange er en glædelig tid, er der også mange for hvem, graviditeten ikke er, som de havde forestillet sig. Smerter er blot et af de mange symptomer der kan gøre en graviditet mere vanskelig og mindre lyserød. Fysisk aktivitet har dog vist sig, at kunne være med til at lindre dine smerter under graviditeten.